Det bimler og bamler.

Lyden stammer fra en tablet, der er koblet til Hjalte Lillevik Frost brystkasse.

Fem små klistermærker er sat på ham, og sygepersonalet kan nu overvåge, hvordan han har det.

- Det er helt vildt spændende, siger han, mens han ligger på sygesengen.

Hjalte Lillevik Frost er egentlig slet ikke syg. Han er bare prøvekanin for ét af de ni nye AI-værktøjer, Region Nordjylland snart tager i brug på hospitalerne.

Det konkrete værktøj, der er koblet til Hjalte, består af et system, der fremover vil sikre bedre patientpleje. Det gør nemlig, at sygepersonalet ikke behøver at overvåge en patient alle døgnets timer.

Gennem denne kunstige intelligens vil de få besked på en tablet, så snart der sker ændringer i Hjaltes vitale data.

Og det kommer i fremtiden til at gøre en stor forskel for både patienter og personale.

- Der kommer flere ældre, flere kronikere og flere syge mennesker generelt. Vi kommer til at mangle arbejdskraft. Så vi bliver nødt til at gøre noget andet, end vi plejer. Og her er AI bare en vigtig del af løsningen, lyder det fra Regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl.

Bedre diagnostik af prostata

Alt det kan kun lade sig gøre, fordi Region Nordjylland har indgået et samarbejde med Melsen Fonden.

Fonden har doneret 26 millioner kroner til netop kunstig intelligens-satsningen, og det betyder, at regionen de næste fire år kommer til at implementere ni nye løsninger på hospitalerne.

- Vi er nødt til at tænke smartere og arbejde mere effektivt i sundhedsvæsenet for at løse de udfordringer, vi står overfor. Kunstig intelligens bliver en god hjælper til at gøre arbejdet nemmere for vores dygtige personale i hverdagen.

De ni nye værktøjer kan bruges indenfor diagnostik, kræftområdet og patientpleje.

Helt konkret kan nogle af AI-løsningerne bruges til blandt andet at sikre en bedre diagnostik af prostata, hurtigere vurdering af øjensygdomme og bedre og hurtigere screening af brystkræft.

Men det er ikke første gang, det nordjyske sundhedspersonale stifter bekendtskab med brugen af kunstig intelligens.

Region Nordjylland bruger allerede kunstig intelligens til at undersøge scanningsbilleder fra skaderøngten. Og med fondens donation kan det arbejde nu fortsætte.

- Vi er taknemmelige for, at Melsen Fonden hjælper os med at sætte skub i udvikling og brugen af kunstig intelligens på vores hospitaler. Det er vi nødt til for at være foran, lyder det fra Mads Duedahl.

Det er til gengæld første gang, forsøgskaninen Hjalte Lillevik Frost har haft kunstig intelligens koblet til sin krop. Og selvom han er overrasket over, hvad der kan lade sig gøre, er han ikke skræmt.

- Jeg stoler 100 procent på det her. Det er fremtiden, siger han.

'Juristeri' og 'ikke rimeligt'.

Pernille Olsens kamp mod systemet er faldet 2. viceborgmester i Brønderslev Kommune, Bettina Bøcker Kjeldsen (S), for brystet.

Det sker, efter TV2 Nord onsdag kunne fortælle, hvordan Pernille Olsen, som er i behandling for akut leukæmi, mister sine sygedagpenge og skal i jobafklaring. Det sker på trods af, at hun har et job som sygeplejerske og en arbejdsgiver, der venter på hende efter endt kræftforløb.

- Det, synes jeg, simpelthen ikke er rimeligt. Det er simpelthen så katastrofalt, at man går ind og kigger på økonomien frem for at kigge på menneske, siger Bettina Bøcker Kjeldsen og fortsætter:

- Den afgørelse skal omstødes, så Pernille kan fastholdes i, at hun har det her job, og hun kan bruge sine ressourcer og kræfter på netop at blive rask, så hun ikke skal tænke på alt muligt andet.

Ikke alt er med

Pernilles læge på Aarhus Universitetshospital har 7. januar skrevet et journalnotat, hvor han skriver, at han forventer, at Pernille Olsen kan vende tilbage til arbejdsmarkedet 1. juni, hvis ikke der kommer svære komplikationer.

- Der hvor Pernille hun er lige nu, det er, at man træffer en afgørelse om, at man vil stoppe hendes sygedagpenge, fordi der ikke er mulighed for forlængelse, siger Bettina Bøcker Kjeldsen og fortsætter:

- Det, der danner grundlag for afgørelsen, er lægelige oplysninger tilbage fra oktober. Og der er sket en markant ændring i hendes situation, hvor lægen jo skriver, at de forventer, at hun kan starte på arbejde omkring 1. juni.

Derfor kalder hun det ren og skær 'juristeri' og har arrangeret et møde mellem parterne i sagen senere torsdag, hvor kommunen ventes at ændre sin beslutning.

- Det her er ikke rimeligt overfor Pernille eller for andre borgere for den sags skyld, siger Bettina Bøcker Kjeldsen.

Passagererne overrender mildt sagt ikke togene på ’Lufthavnsbanen’ mellem Aalborg og Aalborg Lufthavn.

Optællinger viser, at der kun er halvanden passager per afgang på strækningen, og det får nu SF til at reagere.

- Vi er i SF meget opmærksomme på at have så god og billig kollektiv trafik som muligt overalt i Nordjylland. Der er brug for nye og innovative løsninger, og derfor har vi bedt om at få sagen behandlet i regionsrådet, lyder det fra Erik Holm, der SF’s medlem af Udvalget for Udvikling og Innovation i Region Nordjylland.

Partiet kommer selv med et vildt og overraskende forslag, der skal øge passagertallet.

I en pressemeddelelse fremgår det, at partiet ønsker en vurdering af at forlænge ’Lufthavnsbanen’ mod Han Herred og Thy.

Lufthavnsstationen skal altså ikke være endestationen ved denne løsning.

Kræver stor investering

Det vil dog kræve noget af en investering fra staten, da en ny bane på tværs af Nordjylland skal etableres. Den nuværende lufthavnsstrækning kostede 300 millioner kroner.

Partiet mener dog, at det er på sin plads, at staten prioriterer infrastrukturen i Region Nordjylland for en mere ligelig udvikling i Danmark, efter staten de seneste mange år har prioriteret store infrastrukturprojekter, der har understøttet udviklingen i Østdanmark.

SF er dog også villige til at kigge på mulighederne for at øge passagertallet på banen, som den er nu, ligesom de også gerne vil kigge ind i, hvad konsekvenserne vil være, hvis der stoppes med at blive kørt på banen.

I partiets strategi ’Betjening af Aalborg Lufthavn med kollektiv trafik efter december 2025’, fremgår det også, at SF ønsker, at det undersøges, om der kan etableres ’Park and drive’ ved lufthavnen, så bilister kan parkere billigt eller helt gratis ved lufthavnsstationen og derfra tage toget ind til Aalborg.

- Jeg vil gerne understrege, at vi i SF helst ser, at banen fortsat bruges til at befordre passagerer, men det forudsætter, at der tages initiativer, som kan øge mængden af passagerer. Det giver ingen mening af køre med et tog med kun 1,5 passager i gennemsnit, siger Erik Holm.

Selvom det nu er mere end en uge siden, at en død kvinde blev fundet på en mark ved Istrup i Thy, er politiet stadig på bar bund i sagen.

- Vi får stadig henvendelser, og vi undersøger selvfølgelig de spor, der kommer ind, men der er ikke noget, der har givet pote, siger politikommissær Niels Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted.

I mellemtiden går snakken i lokalsamfundet. Det fortæller Christina Østergaard Eriksen, som er nabo til den mark, hvor den døde kvinde blev fundet onsdag i sidste uge.

- Det er jo et kæmpe mysterium, helt vildt underligt og rigtigt skræmmende. Så selvfølgelig snakker vi meget om det, siger hun.

Det var onsdag i sidste uge, at den døde kvinde blev fundet. Hun vurderes til at være mellem 65 og 75 år, men meget mere ved politiet ikke.

- Vi tænker mere og mere, at det må være en turist, der har boet i området, siger politikommissæren.

Tidligere på ugen tog politiet kontakt til myndighederne i Tyskland, og Niels Kristensen siger, at man nu også er i gang med at kontakte flere lande for at høre, om nogen savner en kvinde, der svarer til beskrivelsen.

- Vi vil rigtigt gerne have fundet frem til hendes identitet, så vi kan underrette de pårørende, understreger politikommissær Niels Kristensen.

Teorier florerer

Christina Østergaard Eriksen fortæller otte dage er der også mange teorier i omløb. Mange har et bud på, hvad der er sket med den afdøde kvinde.

- Det er alt muligt. Sådan noget med, om det er en dame, der har boet alene med sine hunde, beretter Christina Østergaard Eriksen.

Det er dog hendes opfattelse, at de fleste borgere i området hælder til, at kvinden har været lejer i en feriebolig.

Derfor er hun også godt tilfreds med politiets melding om, at man nu undersøger, om kvinden er savnet i Tyskland og andre europæiske lande.

- Det er jeg rigtigt glad for, og det giver god mening, for vi har mange tyske turister heromkring, pointerer Christina Østergaard Eriksen, der selv har et par udlejningshuse.

Hun tilføjer, at det ikke er unormalt, at en lejer af eksempelvis et sommerhus bor alene, og at huset lejes for flere uger ad gangen. Derfor kan det ifølge Christina Østergaard Eriksen stadig godt tænkes, at den afdøde kvinde er en lejer, selvom der er gået mere end en uge, siden hun blev fundet.

- Det er i hvert fald den teori, vi går med herude lige nu, siger hun.

Snavsede og uhumske omgivelser, små bure og mangel på mad og vand. Det er de forhold, der er observeret på såkaldte hvalpefabrikker, som dyrevelfærdssektionen ved Nordjyllands Politi har slået til mod.

Dyrenes Beskyttelses internat i Hjallerup har fået syv nye firbenede beboere, der kommer fra netop hvalpefabrikker.

- Der er ingen tvivl om, at det er hunde, der ikke har været i menneskehænder hver dag. Det er hunde, der lugter dårligt, fordi de ikke er renlige. Der har ikke været arbejdet med dem, fortæller Karina Fisker, der er leder af internatet.

En vare på hylden

Karina Fisker forstår godt, at dyr bliver avlet med salg for øje, men påpeger også det store ansvar, man skal påtage sig i den forbindelse.

- Og det er slet ikke taget alvorligt i de her sager, siger hun.

Der tages ikke hånd om dyrene og deres behov, og ifølge Karina Fisker anses dyrene på hvalpefabrikkerne blot som 'en vare på hylden'.

- Når vi får hunde ind fra de her sager, så kan man typisk se, at det har været med salg for øje. Man føler lidt, at det er en vare, der er blevet sat ind på en hylde, og så må de stå der og vente på, at der er nogen der kommer og køber dem, fortæller hun.

'Skræmmende'

Dyrenes Beskyttelse modtager flere og flere henvendelser om hvalpefabrikker. Det anses som en sørgelig tendens, som man ellers har advaret imod.

- Jeg synes, at vi har informeret rigtig meget om, hvad man skal være opmærksom på som ejer, når man anskaffer sig en hund. Og at det så er stigende, er jo skræmmende i forhold til, at folk burde vide bedre. Der må jo stadig være en forretning i det, siden det sker, siger Karina Fisker frustreret.

Internatlederen kommer med en klar opfordring til de nordjyder, der er på udkig efter en hund.

- Jeg håber virkelig, at nordjyderne tænker sig om og tjekker op på de steder, de overvejer at anskaffe sig en hund fra. Det er altså en ven for livet.