Indtørret og rådne madrester på gulvet: Nordjysk Rema får sur smiley
Indtørret og rådne grøntsager på gulvet under reolerne i grøntafdelingen, indtørret sodavand på gulvet i sodavandsafdelingen, og indtørret brødprodukter på gulvet ved brødskabet.
Det er, hvad Fødevarestyrelsen har fundet i Rema 1000 i Aalestrup ved et kontrolbesøg 20. januar. Derfor har butikken modtaget et bødeforelæg på 5000 kroner.
Ifølge rapporten var butikkens bemærkning til fundene; 'Vi gør rent med det samme.'
Samme Rema 1000 modtog for lidt under et år siden i marts 2024 en middel smiley, hvilket også var på grund af manglende rengøring.
Svar fra Rema1000
I et skriftligt svar til TV2 Nord skriver Jonas Schrøder, der er presseansvarlig for Rema1000.
'Siden den tidligere middel smiley har der været to glade smileys - men det er super beklageligt, at der nu kom en sur smiley.
Købmanden fik med det samme gjort rent og rettet op på tingene og vores kvalitetsafdeling besøger ham og gennemgår procedurer for rengøring med butikken.
Det er menneskeligt at fejle - og vi beklager meget og købmanden har rettet op på de påpegede ting i rapporten.'