Det hele startede med, at TV2 Nords lokalredaktion i Frederikshavn i efteråret 2023 undrede sig over, hvordan økonomien i det store prestigeprojekt, Frederikshavn Havn, kunne hænge sammen.

Det blev startskuddet til en 14 måneder lang dækning, hvor det er blevet til en lang række afsløringer af en havn i kaos, en milliardgæld til kommunen og et giftigt magtspil mellem Frederikshavn Havn og den absolutte top i Frederikshavn Kommune.

Mandag aften blev de to journalister bag afsløringerne hædret med Spadestiksprisen, som er den største journalistiske hæder for lokal- og regional journalistik i Danmark.

- Juryen var enige om, at afsløringerne om Frederikshavn havn stak ud i et stærkt felt (af nominerede, red.). I har afsløret oplyninger, som man har forsøgt at holde skjult for offentligheden, lød begrundelsen blandt andet fra juryens formand.

Se lidt fra overrækkelsen her:

TV2 Nords lokaljournalister vandt prisen i et stærkt felt af fire andre undersøgende projekter, der på hver sin måde afslørede magtmisbrug eller skandaløs behandling af borgere.

- Det er helt vildt. Det er et kæmpe skulderklap, og det viser, at det, vi har afdækket i Frederikshavn, har stor betydning, sagde de to nordjyske prisvindere, kort efter de fik prisen i hånden.

Hemmelig lyd og giftigt magtspil

Jesper Christiansen og Henriette Pedersen, der til daglig har redaktionslokaler i Frederikshavn, har blandt andet afsløret, at Frederikshavn Havn var i alvorlige økonomiske problemer, selv om daværende borgmester, Birgit S. Hansen (S), afviste enhver snak om krise på havnen.

De har afsløret, at borgmesteren og kommunaldirektøren kendte til de massive problemer på havnen, men ikke gav oplysningerne videre til byrådet, men i stedet lod havnen sejle mod afgrunden.

Det endte med, at Frederikshavn Havn i foråret måtte overlade nøglerne og en gæld på næsten 1,7 milliarder kroner til skatteborgerne i Frederikshavn Kommune.

Samtidig har TV2 Nords journalister afsløret en hemmelig lydfil, hvor en medarbejder fra kommunen forsøger at få havnen til at skjule oplysninger om havneskandalen over for TV2 Nord og dermed offentligheden.

I dag er hele havnens ledelse skiftet ud, ligesom Birgit S. Hansen har forladt borgmesterkontoret i utide til fordel for et job i KL. En melding, der kom samme sag, som TV2 Nord kunne afsløre den hemmelige lydfil.

Der pågår en advokatundersøgelse af hele forløbet, ligesom Ankestyrelsen har rejst en sag mod kommunen.

Jesper Christiansen og Henriette Pedersen fortsætter afdækningen af havneskandalen den kommende tid.

Han ved, hvad der skal til.

Det er ikke første gang, at Mads Hoxer er skadet, og det er ikke første gang, han misser en slutrunde.

Aalborg-stjernen missede OL i sommer på grund af en ankelskade, og nu må han sige farvel til VM i januar. Han er nemlig blevet opereret på grund af en drilsk skulderskade, der holder ham ude i minimum fem måneder.

I pausen af Aalborgs kamp mod Grindsted søndag aften gav Mads Hoxer sit første interview efter operationen, og her kunne han fortælle, at det går okay, og at han altid forsøger at holde humøret oppe, selvom det ”ikke er det fedeste at sidde ude.”

Jeg går ud fra, det er en svær besked at få at skulle være ude så længe – og for eksempel vide, at du misser VM?

- Helt sikkert. Nu er det ikke en beslutning, vi tog fra den ene dag til den anden. Det har været over længere tid, vi har set det an. Så jeg vidste godt, der skulle ske et eller andet på et tidspunkt. Jeg vil jo gerne spille håndbold. Det er derfor, jeg går til det – og jeg ville også gerne have været til VM. Nu koncentrerer jeg mig om at blive 100 procent klar, så jeg kan hjælpe mine holdkammerater igen, siger Mads Hoxer.

- Men skader er en del af sport. Det er klart, at jeg havde glædet mig rigtig meget til at skulle spille OL. Den var tung at tage. Men jeg holder humøret højt og passer min genoptræning. Hvis først jeg får gravet mig ned, bliver det endnu sværere at komme tilbage.

Har startet træningen i det små

Mads Hoxer har lige nu skudarmen i en slynge, men han håber, at han snart kan komme af med den.

- Det er lidt begrænset, hvad jeg lige kan lave nu med den her bandit på. Men det går okay. Jeg er lige så stille kommet i gang med lidt styrketræning til benene, og så håber jeg, det kommer til at gå hurtigt, når jeg kommer til at kunne smide den her (slynge, red.) om et par uger, siger Hoxer til TV 2 Sport.

Hoxer tilføjer, at han glæder sig til at komme i gang med genoptræningen for at blive klar til de afgørende kampe i denne sæson.

Aalborg Håndbold vandt over Grindsted med 36-33 søndag aften.

Mads Hoxer har spillet 115 kampe og scoret 517 mål for Aalborg Håndbold.

De har det i Aarhus. De har det i Odense. De har det i København. Men ikke i Aalborg. En LGBT+ politik. Og det er det på tide at gøre noget ved, mener drag queen Mizz Privileze.

- Nu må det være Aalborgs tur til at sige helt klart, at der skal være plads til alle, siger dragaktivisten.

Manden bag karakteren Mizz Privileze er Michael Bjerring. Han er selv vokset op i netop Aalborg og har gået på folkeskole i Vejgaard. Derfor ligger byen ham også særligt på sinde.

- Jeg har ikke altid oplevet, at det var okay at være en lidt mere farverig dreng på den folkeskole, jeg gik på i Vejgaard, og da jeg første gang kyssede en fyr i Aalborg, var jeg 18 år gammel, og vi blev omringet og råbt af. Derfor er det vigtigt for mig at komme tilbage hertil og fejre, at der skal være plads til forskellighed.

Og det fejrer Mizz Privileze med konceptet 'Shamelezz'. Et show med fest, farver, dans og drag queens, men også med et politisk budskab.

- Udover at vi gerne vil skåle, hygge, fejre og give alle, der kommer til showet, en god aften, har vi også en klar agenda om at gøre det endnu tryggere at være sig selv, også som LGBT+-person.

Intet at skamme sig over

VIVE udgav i September i år en rapport en trivslen blandt unge LGBT+-personer baseret på geografi. Her viser tallene for Aalborg en større andel af LGBT+-unge med lav livstilfredshed sammenlignet med Hovedstadsområdet.

Holder man tallene op imod unge, der ikke tilhører LGBT+-gruppen i Aalborg, er andelen med lav livstilfredshed i gruppen næsten dobbelt så stor.

- Der er intet at skamme sig over - uanset hvem, man er. Men særligt LGBT+-personer oplever jo at blive udskammet for, hvem de elsker, og hvordan de udtrykker deres køn. Derfor er det så særligt at have sådan en aften i Aalborg, hvor der er plads til alle, siger Mizz Privileze, som personligt også oplever det som en sejr at kunne gå på scenen i sin hjemby og blive mødt med smil og hujende tilråb.

- Det er faktisk ekstremt helende, at jeg kan stå her nu i drag og fylde så meget, jeg vil, og at det bliver taget godt imod.

Nu håber Mizz Privileze, at flere farverige personer i Aalborg kan få samme oplevelse. Men for at det kan ske, er der altså særligt en ting, der mangler i kommunen.

- I aften samler vi historier ind fra LGBT+-personer om deres oplevelser med at være dem, de er, i Aalborg. De historier vil vi give videre til kommunens mangfoldighedsudvalg i håbet om en decideret politik på området.

Se hele interviewet med Mizz Privileze her:

- Jeg synes egentlig, at det blev lidt pinligt, når vi begynder det her med at fortælle, hvad hinandens intentioner er.

Sådan fortæller Christina Lykke Eriksen (SF), der er byrådspolitiker i Frederikshavn Kommune om tone, der lige nu hersker i byrådet.

Specielt blev tonen grovere til byrådsmødet onsdag, da debatten omhandlede den skandaleramte havn.

" Og nu er det anden gang, at du siger til mig, at jeg er manipulerende. Det sagde du også til mig 28. august, og det finder jeg mig simpelthen ikke i. Det skal du simpelthen ikke sige til mig," lød det blandt andet til byrådsmødet.

Det fik også SF-politikeren til at efterspørge en pænere tone.

"Hvor er det synd, at vores borgere og vores kommuner skal være vidne til det her. Jeg synes, at den her debat løber af sporet," sagde hun til mødet.

Hun erkender, at havnesagen er den sværeste i hendes tid i politik i hendes relativt mange år i byrådet, og at der ikke er noget at sige til, at bølgerne går højt.

- Men det med vi begynder at tale hen over mikrofonen, griner af hinanden, peger af hinanden, håner hinanden, når hinanden siger noget. Det er altså noget, man gør, når man gør i børnehave, siger hun til TV2 Nord.

Også Venstres Mette Hardam er enig i kritikken af den tone, som præger byrådet.

- Der er ingen tvivl om, at havnen og al den virak, der har været omkring Frederikshavn Havn, har stor indvirkning på, hvad der er, der sker i vores byrådssal. Vi er simpelthen nødt til at tage på det nu, for ellers bliver vores byrådsmøder ved med at være på den måde, hvor fronterne er trukket op. Det er ikke sundt, fordi vi skal arbejde for, at kommunen kommer i bedre stand, siger Mette Hardam.

Borgere enige i børnehavesammenligning

Men det er ikke en helt ny ting, at tonen er blevet grov i byrådet. Tidligere på året fortalte Jens Borup (V) om, at han blev kaldt klogeåge og detektiv.

- Jeg har det skidt med, når der er nogen, der ved noget om nogle ting, og man bare bliver affejet færdigt, fordi vi ikke lige har samme politisk holdning, sagde Jens Borup dengang, hvor han var uenig i håndteringen af Frederikshavn Havn i april.

Og der er ingen tvivl blandt frederikshavnerne på havnen, at byrådet minder om en børnehave.

- Det ser ud til, at der er mangler en leder eller en børnehavepædagog til at holde styr på dem, siger Johnny Studsgaard.

Dengang min storebror var i byrådet, var det også en børnehave. Fordi de er jo efter hinanden alle sammen. Det duer sgu ikke, lyder det fra Ole Thomsen.

Det bliver til nogen ture rundt i nabolaget. Mads Kyed Jensen samler underskrifter ind, for han vil have bremset, at der kommer nye byggeregler for området om søen i Aabybro.

- Vi er nødt til at prøve et eller andet, for vi vil være ærgerlige over det, hvis det bliver vedtaget, siger Mads Kyed Jensen, der selv bor i første parket til søen i Aabybro.

I dag må man bygge i et plan med en tagetage i 8,5 meter rundt om søen i Aabybro. Kommunen overvejer at tillade, at der bliver bygget i to fulde etager efter henvendelse fra to grundejere, men det skal kun gælde for dem, der bor på de eftertragtede grunde helt ud til søen. Dem er der 37 af.

- Er det rimeligt, at det kun er dem i første parket, der muligvis får lov til at bygge større?

- Det spørgsmål kan man altid stille sig selv. Det er dem i første parket, der har spurgt. Så har vi prøvet at brede det ud til, at alle i første parket havde muligheden, forklarer Niels Christian Hem, der er formand for Teknik- og miljøudvalget i Jammerbugt Kommune (V).

Forskelsbehandling mellem første og anden række

Flere af de husejere, der bor i anden parket, mener, at de nye regler vil være forskelsbehandling.

- Det er meget urimeligt, synes jeg. Det vil tage meget udsyn og skygge for solen. Det passer slet ikke ind her, siger Jimmi Jensen, der bor anden parket ved søen i Aabybro.

- Det bør være ens for alle i området. Hvis nogen må, så må dem vel bagved også, siger Mads Gjødsbøl, der også bor i anden række.

Mads Kyed Jensen, der samler underskrifter ind, bor selv i første række. Han har ikke selv lyst til at bygge et større hus, for han har lige renoveret det, han har, men han frygter, at huset mister værdi, hvis dem omkring ham vælger at bygge store funkis huse, fordi de vil kunne kigge ind i hans have.

- Jeg har selv renoveret, og jeg føler lidt, at det er spildt arbejde. Så jeg kan rive lortet ned og bygge et 8,5 meter højt hus. Så kan jeg sælge det og flytte herfra, siger Mads Kyed Jensen.

Naboerne mistænker, at kommunen overvejer at slække på reglerne for at tiltrække pengestærke skatteborgere til kommunen. Niels Christian Hem afviser, at det er spiller ind.

- Det har slet ikke været et argument i fremstillingen af sagen, siger udvalgsformanden.

Teknik- og Miljøudvalget har mandag besluttet, at planerne skal sendes ud i en foroffentlighedsfase forud for en eventuel udarbejdelse af et kommuneplanstillæg for boligområdet. Man vil høre hvad borgerne synes. Udvalgsformanden siger, at han ikke har taget stilling til, hvad han mener.

- Nu hører vi, hvad borgerne i området mener, og så tager vi en beslutning, siger Niels Christian Hem.