Eksperthjælp skal sikre, at der ikke bliver flere sager som Anders Rytter Munks. Foto:

Eksperter skal på banen, så flere sager ikke ender som Anders Rytter Munks

Det sker i kølvandet på nordjyske kommuners ønske om garanteret eksperthjælp til parter udredningssager.

Det skal være slut med sager, hvor borgere ikke får den rette hjælp, og hvor værger kan modsætte sig at få eksperthjælp, når eksempelvis handicappede borgere skal udredes til et tilbud.

Fremover skal både borgere og kommuner nemlig have rettigheden til at kunne indkalde eksperthjælp, lyder ønsket fra flere nordjyske kommuner.

- Der er rigtig mange specialiserede sager i kommunerne, og de vokser og stiger i udgifter. Vi kan jo ikke have al know how i kommunerne, så derfor er det vigtigt, at vi kan hente viden og erfaringer og muligheder for sparring fra andre steder – og der kunne godt tænke mig at vi kunne bruge VISO i større omfang ude i kommunerne, siger Jan Andersen (V), der er formand for sundhed og omsorgsudvalget i Mariagerfjord Kommune.

Ønsket kommer efter TV2 Nord har fortalt om udviklingshæmmede Anders Rytter Munk, der i dag bor i et enkeltmandstilbud i Als, der hvert år koster Mariagerfjord Kommune 6.3 millioner kroner.

Han er blandt andet havnet der, fordi han blev visiteret til et forkert botilbud, hvor han blev voldsomt udadreagerende, fordi han ikke fik den rette hjælp. Det skete ifølge Mariagerfjord Kommune også, fordi Anders' værge modsatte sig, at kommunen måtte tilkalde eksperthjælp fra VISO - den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation.

Også Mogens Gade (V), der er mangeårig borgmester i Jammerbugt Kommune og formand for den nordjyske kommuneforening KKR, hvor han nu er næstformand, efterlyser en lovændring.

Han har med bekymring fulgt en udvikling, hvor udgifterne til eksempelvis handicapområdet er steget langt mere end staten har kompenseret dem for.

 - Det betyder rigtig meget for kommunernes økonomi.  Både i forhold til enkeltsager men også i forhold til den generelle udvikling, og vi kan jo ikke bruge pengene to gange. Det betyder, at vi er presset rent økonomisk, og det går ud over den øvrige service, vi skal stå for, siger Mogens Gade (V).

Milliardudgift for kommunerne

I perioden 2018 til 2023 har kommunerne måttet hæve deres budgetter til det specialiserede område med 5,9 milliarder kroner. Samtidigt er de kun blevet tilført 1,6 milliarder til stigende udgifter, der ligger udover dem, som demografien - altså flere ældre og flere børn - skaber.

Dermed har kommunerne brugt 4,3 milliarder kroner mere, end man er blevet kompenseret, viser en analyse fra Momentum.

Mogens Gade (V) ser derfor gerne, at kommunerne i fremtiden får ret til at tilkalde hjælp fra VISO, når de står med en sag, hvor der er brug for hjælp.

- Det er jo ikke første gang, man hører om en enkelt, der koster så mange millioner kroner. Derfor er der også brug for en større faglighed, inden man træffer beslutningerne om hvilket tilbud, borgeren skal have, for selvfølgelig skal de handicappede mennesker have gode forhold, men det bør også hvile på et fagligt forsvarligt grundlag, siger Mogens Gade.

Mogens Gade mener, det kan dæmme op for konfliktsagerne at begge parter har ret til at få eksperthjælp.

I sagen om Anders Rytter Munk begyndte problemerne for alvor, da han blev visiteret til et botilbud, hvor han ikke hørte hjemme. Det betød at han reagerede voldsomt og nu er tiltalt for cirka 25 voldstilfælde, selv om han har en IQ som en fireårig.

Ifølge Mogens Gade kunne VISO måske havde gjort en forskel - og have forhindret en årelang og dyr konflikt med Anders' pårørende.

- Jeg tror, det vil være fornuftigt for alle parter, for der er jo tit konflikter i forhold til de her sager. Borgeren er bekymret over, om man nu får rigtige behandling, og kommunen er bekymret for, om udgifterne løber løbsk. Den her konflikt er indbygget, hver eneste gang vi snakker dyre enkeltsager, så jeg synes, det burde være en ret både for kommunerne, men også for borgerne at få VISO inddraget i en sag, siger Mogens Gade.

Hvad er VISO?

VISO bistår kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud med viden og vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager om hjælp og støtte på det sociale område og specialundervisningsområdet.

VISO bistår også kommuner med vejledende udredning af borgere i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager om hjælp og støtte, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være tilstede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud på det sociale område og vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk bistand.

VISOs hjemmelsgrundlag er § 13 i serviceloven, §§ 165-172 i barnets lov og bekendtgørelse nr. 1702 af 5. december 2023.

VISOs kerneopgave handler om at rådgive og formidle viden inden for det specialiserede og komplicerede social- og specialundervisningsområde. Vi styrker derved fagpersoners muligheder for at træffe velfunderede faglige valg til gavn for borgernes trivsel og udvikling. Vi hjælper borgere til bedre at kunne håndtere en kompleks problemstilling selv.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen

Vil arbejde for lovændring

Det nordjyske medlem af Folketingets socialudvalg, Theresa Berg Andersen (SF), vil gerne arbejde for en lovændring på området, så hverken kommuner eller værger fremover kan nedlægge veto mod hjælp fra VISO.

- Jeg har faktisk hørt eksempler på borgere, der har fået nej til at søge VISO – og her er det så omvendt, hvor kommunerne måske ikke får lov til at få den håndsrækning, som de har brug for. Derfor tror jeg, at det vil være en god idé at sige, at det skal være muligt for begge parter, siger Theresa Berg Andersen.

Det nordjyske folketingsmedlem er endda parat til at gå endnu videre, for at undgå sager som Anders' i fremtiden.

- Jeg kan også tænke den tanke, om det er en sag, der er for stor til at ligge i vores kommuner lige nu. Kunne det være, at de her specialiserede sager, hvor det hele er så svært, måske skulle endnu længere ud af kommunernes hænder og måske endda ligge i regionerne? Siger Theresa Berg Andersen (SF).

Men den udvikling advarer Mogens Gade (V) kraftigt imod.

- Det, synes jeg ikke, er særligt fornuftigt. Dengang handicapområdet var under amterne, skete der en eksplosiv udvikling i udgifterne.  Det tor jeg slet ikke, vi har råd til i dag, siger Mogens Gade.

Ingen kan i dag sige, om VISO kunne have gjort en forskel i sagen om Anders Rytter Munk, men det fremgår af sagsakterne, at Mariagerfjord Kommune flere gange har forsøgt, at få hjælp fra VISO.

Men det blev altså forhindret, fordi værgen har ret til at sige nej. Det ærgrer udvalgsformand Jan Andersen (V) sig over, og han ser gerne loven ændret.

 - Jeg ville jo gerne have, at vi kunne hjælpe borgeren på bedst mulige måde, for det er det vi er sat i verden for. Og jeg synes, at VISO burde have hjulpet i Anders sag, så Jo! Det burde være en rettighed for både borger og kommune, siger Jan Andersen.

Theresa Berg Andersen vil nu rejse det nordjyske ønske overfor socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S).

Du kan læse starten på vores artikelserie om Anders Rytter Munk i webdok'en herunder.


Morten Bruun uddeler karakterer efter kampen mellem FC København og AaB.

AaB

Rody de Boer: 6

Kasper Jørgensen: 5

Oumar Diakhité: 5

Lars Kramer: 6

Mylan Jiménez: 4

Kasper Davidsen: 4

Andres Jasson: 4

Melker Widell: 5

Andreas Bruus: 3

Mathias Jørgensen: 4

Nicklas Helenius: 2

Indskiftere:

Jubril Adedeji: 4

Bjarne Pudel: 3

Mads Bomholt: 3

Marc Nielsen: UB

Amar Diagne: UB

FC København

Nathan Trott: 5

Kevin Diks: 7

Pantelis Hatzidiakos: 3

Gabriel Pereira: 5

Giorgi Gocholeishvili: 6

Thomas Delaney: 7

Lukas Lerager: 6

Magnus Mattsson: 7

Elias Achouri: 6

Mohamed Elyounoussi: 6

German Onugkha: 4

Indskiftere:

Andreas Cornelius: 5

Viktor Claesson: UB

Rodrigo Huescas: UB

Robert: UB

Victor Froholdt: UB

FC København

En stille dag på kontoret, kan man kalde det. FC København havde svært ved at nedbryde AaBs defensiv, men i længden skulle det jo komme med så massiv en overvægt. 26-1 i afslutninger taler sit tydelige sprog om FCKs totale overlegenhed.

AaB

Hvad skal man mene? Heroisk fight? Ja, bestemt. Men de spillemæssige bidrag var godt nok sparsomme. AaB satte sjældent mere sammen end tre afleveringer, og så kommer man ikke langt. På den måde blev kampen et eksempel på den enorme polarisering, vi ser i Superligaen i denne sæson.

Kampens spiller: Magnus Mattsson, FC København (7)

Magnus Mattsson. Hver gang FC København var farlige, var Magnus Mattsson involveret. Ja, den lille tekniker med det flotte overskæg brændte en række chancer og burde have scoret yderligere. Men i den sidste ende var han manden med det afgørende mål til 1-0. Her viste han sin vilje til at tage de lange løb og søge ind i straffesparksfeltet.


Foto: Sine Bach Jakobsen, TV MIDTVEST

Mette Korsholm fik ideen til kunstsvømning for børn. Nu skal hun fortælle om det på en stor nordisk konference.

Mette Korsholm fra Thisted er helt oppe og køre.

- Jeg er blevet inviteret til gallamiddag, får betalt fly fra Canada til Færøerne og retur og hotelophold og det hele, for at jeg snakker om minikunst, fortæller hun. 

Minikunst er kunstsvømning for børn. Noget, som hun selv savnede, da hun begyndte til kunstsvømning 11-årig. Derfor fandt hun selv på at lave et hold for børn fra fire år i Thisted Svømmeklub.

Ideen er siden blevet pitchet til andre svømmeklubber i Danmark, og nu har Norden så også fået øje på minikunst og har derfor inviteret Mette Korsholm til at holde et oplæg om det på en konference på Færøerne.

- Det er en kæmpestor nordisk svømmekonference med folk fra hele Norden. Jeg er så beæret, siger hun.

Mette Korsholm er lige nu i Canada, hvor hun bruger sit første sabbatår som Au pair. 

- Så jeg render rundt og passer de sødeste små rollinger ved en skøn familie i Vancouver, skriver hun til TV MIDTVEST.  

Det er også derfor, hun skal flyve fra Canada til Færøerne om en lille måneds tid, når hun skal holde oplægget "Nordic Learn to Swim Conference 2024, som finder steder mellem 18. og 20. oktober. 

Her er hun blevet inviteret til at fortælle om det koncept, som hun selv har skabt. Hun er meget spændt på konferencen, og hun beskriver det som et stort boost, at hun er blevet inviteret hele vejen til Færøerne for at tale om konceptet.

- Det er ekstremt nervepirrende og virkelig fedt, skriver hun. 

Spredt til store dele af landet 

Hendes koncept er allerede ved at få luft under vingerne hjemme i Danmark. 

Tidligere i år startede Mette et Minikunst-hold op i Hurup, og det har svømmeklubben senere udvidet med et Mikro Kunst-hold dem, som er lidt yngre. Hun har desuden været med til afholde et kursus, som havde til formål at sprede disciplinen yderligere rundt i det danske land. 

- Det er simpelthen så vildt og fedt, at man nu kan finde Mini Kunst i Hurup, Snedsted, Hobro, Lyseng, Gladsaxe og i København, lyder det fra Mette. 

Og hvem ved, om det koncept som Mette har skabt kom til at gå sin sejrsgang verden over.

- Jeg har tit joket med, at Mini Kunst-konceptet ville blive spredt ud til hele verden, men aldrig havde jeg troet, jeg faktisk skulle rejse til Færøerne for at sprede konceptet ud til hele Norden, skriver hun. 

Mette Korsholm i aktion som træner til minikunst. Foto: Sine Bach Jakobsen, TV MIDTVEST

En supersvær disciplin

Kunstsvømning er en nichesport, der indtil 2018 hed synkronsvømning. 70 procent af tiden har svømmerne hovedet under vandet, hvor de danser en koreograferet dans.

- Det er super svært, så man skal have god kropskontrol, man skal kunne holde vejret under vand og samarbejde med sine holdkammerater, så man kan lave nogle seje løft, siger Mette Korsholm.

Typisk er man, ligesom Mette Korsholm selv var, mellem ti og tolv år, før man begynder til kunstsvømning.

- Det er lidt sent, hvis man kigger på verdensplan. Så er det lidt svært at indhente niveauet, siger Mette Korsholm, som derfor også håber, hendes ide kan være med til på den lange bane at gøde sportens succes internationalt.


Foto:

Et år med Plusbusserne: - En velsignelse i forklædning

Flere og flere passagerer vælger at køre med Plusbusserne i Aalborg. Selv om der stadig er et stykke vej til måltallene, er Aalborg Kommune ikke i tvivl om, at de nok skal nås.

Et år er der gået, siden den første Plusbus forlod garagen og kørte sin første rute i Aalborg. De passagerer vi mødte mandag, var meget tilfredse.

- Jeg synes, den er god. Den kører godt, og den kører alle steder hen, siger Marie Møldrup Petersen, gymnasieelev fra Aalborg.

- Der er altid busser. Hvert ottende minut som regel, så jeg er en meget tilfreds kunde, siger pensionisten fra Aalborg Inge Jespersen.

Rådmanden er i dag glad for, at det endte med en Plusbus i stedet for den letbane, som længe var på tegnebrættet.

- Det har været en velsignelse i forklædning. Det her Plusbus-projekt har kostet en fjerdedel af, hvad et letbaneprojekt ville koste og i modsætning til letbanerne, så kan vores busser godt køre i sne og slud, siger rådmand for Klima og Miljø i Aalborg Kommune Anna Aaen fra Enhedslisten.

Se indslaget herunder:

Passagertallet er kun gået opad i det år, der er gået, og på enkelte afgange kan det betyde fyldte busser.

- Specielt om morgenen, men der kører en hvert syvende minut, så det handler bare om at komme lidt tidligere afsted, hvis man ikke vil køre med den, der er helt fyldt, siger studerende Martin Benton fra Aalborg.

For 14 dage siden slog busserne igen rekord med over 15.000 passagerer på én dag, men der er dog stadig et stykke vej til de 18.000 daglige passagerer, som er det passagertal, busserne helst skulle nå i løbet af de første fire år.

- Det er især fordi, forudsætningerne er ændrede. Dengang var det forudsat, at det nye supersygehus, var etableret og i fuld drift, og det er det jo ikke. Vi regner med at komme derop, når det er sket, siger leder af kollektiv trafik, Jan Øhlenschlæger fra Aalborg Kommune.

Knap tre millioner passagerer har benyttet Plusbusserne i det år, der er gået.


Arkivfoto. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Grinende AaB-anfører: - Skal passe på, hvad jeg siger

Først efter en times spil lykkedes det FCK at udnytte et stort spilovertag og vinde 2-0 over AaB på hjemmebane.

AaB kom under et gevaldigt pres mod FC København i Parken mandag aften.

Gæsterne forsvarede sig bravt, men efter lidt mere end en time fik FCK sparket bolden i mål – først én gang og siden to.

Opgøret sluttede 2-0, mens skudstatistikken var endnu mere klar: 22-2 ifølge Superliga.dk.

Efterfølgende grinede AaB-anfører Mathias Jørgensen i afmagt, da han blev spurgt til sin oplevelse af kampen.

- Man skal passe på, hvad man siger som offensiv spiller, når man ikke kommer frem til nogle afslutninger. Det bobler meget indeni. Det var en hård dag på kontoret. Vi fik løbet mange meter efter bolden, siger Mathias Jørgensen til TV 2 Sport.

Magnus Mattsson, der havde flere store chancer i opgøret, stod bag FCK's første mål i det 63. minut. Små ti minutter efter fordoblede Mohamed Elyounoussi føringen med en dybfølt afslutningen henover hovedet på AaB's målmand Rody De Boer.

FC København 2-0 AaB

  • 1-0: Magnus Mattsson (63')

  • 2-0: Mohamed Elyounoussi (72')

- I første halvleg stod vi okay og fik lukket ned for dem. Men når vi så havde kuglen, og vi skulle finde vores momenter, var der for mange fejlafleveringer, og de lykkedes med deres første pres, siger Jørgensen.

Med sejren haler FCK ind på de øvrige tophold i Superligaen. FCK ligger nummer tre med fire point op til FC Midtjylland på førstepladsen.

AaB er fortsat involveret i bundstriden, hvor holdet er efterladt med ni point efter lige så mange kampe.

Stilling - 3F Superliga 2024/2025

Position

Holdnavn

K

V

U

T

F

I

+/-

P

1

FC Midtjylland

9

6

3

0

19

10

+9

21

2

AGF

9

5

3

1

22

8

+14

18

3

FC København

9

5

2

2

17

10

+7

17

4

Silkeborg IF

9

5

2

2

19

13

+6

17

5

Brøndby IF

9

4

3

2

19

13

+6

15

6

Randers FC

9

3

4

2

14

13

+1

13

7

Viborg

9

3

3

3

20

17

+3

12

8

FC Nordsjælland

9

3

3

3

16

17

-1

12

9

AaB

9

3

0

6

7

20

-13

9

10

Sønderjyske

9

2

2

5

9

17

-8

8

11

Lyngby

9

1

3

5

5

11

-6

6

12

Vejle Boldklub

9

0

0

9

6

24

-18

0


Nordjysk opfindelse præsenteres på stor, international scene

En nordjysk opfindelse er udvalgt til at skulle præsenteres på en sundhedskonference i forbindelse med FN's generalforsamling.

En nordjysk opfindelse har taget turen fra Aalborg Universitet til Manhattan, hvor den senere på ugen skal præsenteres på en digital sundhedskonference, der finder sted i forbindelse med FN's generalforsamling.

Konferencen stiller skarpt på digitale løsninger, der kan være med til at dæmme op for de store problemer med køer og ventetider, som sundhedsvæsenet kigger ind i disse år, og det er der, den nordjyske opfindelse kommer ind i billedet.

Opfindelsen, der hedder en Seismofit, er et lille apparat, der hurtigt og præcist kan måle en persons VO2 max - bedre kendt som kondital.

Seismofitten er et lille apparat, der placeres på brystkassen. På under et minut måler Seismofitten et kondital - helt uden man får sved på panden.

- Mange lande oplever en fedmeepidemi, der betyder, at befolkningen udvikler følgesygdomme som hjertekarsygdomme og type to diabetes, siger Peter Søgaard, der er overlæge ved Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, og som er rejst til USA for at præsentere den aalborgensiske opfindelse.

Øget forekomst af overvægt sammensat med at folk i dag bliver ældre, er altsammen med til at presse et i forvejen belastet sundhedssystem, men det er blandt andet det, Seismofitten skal være med til at foregribe.

Den vigtigste sundhedsmarkør

BMI, blodtryk og blodsukker er alt sammen sundhedsforhold, man kan få undersøgt hos sin læge. Men det er langt fra de mest relevante, lyder det.

- Vi ved, at konditallet er den absolut vigtigste markør for en persons helbred. Det er bare ikke en markør, man har interesseret sig for, fordi det førhen var meget besværligt at måle en persons VO2 max, siger Samuel Emil Schmidt, der er lektor på Aalborg Universitet og har været med til at udvikle Seismofitten.

Samuel Emil Schmidt glæder sig over, at opfindelsen nu får international opmærksomhed, så den kan nå ud til flere brugere i fremtiden.

Konditallet er et udtryk for, hvor effektiv kroppen er til at optage ilt, når den arbejder ved maksimal intensitet. Og ifølge opfinderne er konditallet helt essentielt for vores helbred.

Et øget fokus på konditallet kan nemlig forebygge alvorlige sygdomme.

- Der er store studier, der viser, at selv små forbedringer i ens kondital reducerer ens risiko for sygdomme, kræft og hjertekarsygdomme og dermed også hvor lang tid, man kan leve, siger Samuel Emil Schmidt.

Det er ikke nyt, at en persons kondital siger meget om personens generelle sundhed, men førhen var det meget besværligt at teste, da det krævede en slidsom tur på en kondicykel med en iltmaske. En test, som mest af alt har henvendt sig til professionelle atleter.

- Man kan måske sige, at dem, der virkelig havde brug for at få målt deres kondital, ikke var i stand til at udføre testen, siger Samuel Emil Schmidt.

Udviklerne af Seismofitten håber, præsentationen i forbindelse med FN's generalforsamling kan være med til at udbrede kendskabet til den nordjyske opfindelse.

Se indslaget om Seismofit her: