Kinesisk skib mistænkt for sabotage foretog mystisk manøvre over søkabler ved Læsø

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Den kinesiske bulk carrier Yi Peng 3 foretog en mistænkelig manøvre over danske søkabler på vej mod Rusland.

Fragtskibet Yi Peng 3, der nu ligger omgivet af danske og tyske flådefartøjer i Kattegat, bremsede lige oven over tre kabler mellem Læsø og Sverige.

I havet mellem Læsø og Sverige skete der noget usædvanligt den 7. november 2024 lidt før klokken ni om morgenen.

Jeg finder det mistænkeligt, at et handelsskib - som i princippet er i transit fra en havn til en anden - opfører sig på den måde

Jens Wenzel Kristoffersen, forsvarsanalytiker og tidligere skibsfører

Et kinesisk fragtskib, der var på vej sydpå i Kattegat for fuld kraft, sagtnede pludselig farten.

Skruerne kørte langsommere og langsommere rundt, indtil det 224 meter lange skib lå næsten helt stille og kun bevægede sig med cirka én kilometer i timen.

Sådan lå skibet i cirka fem minutter, indtil der atter blev sat fart på skruerne og fartøjet fortsatte sydpå gennem Kattegat, Øresund og Østersøen.

Data fra Yi Peng 3's rejse viser, at den satte hastigheden ned fra 13 knob (ca. 24 km/t) til 0,5 knob (ca. 0,9 km/t) netop som skibet passerede tre undersøiske kabler mellem Læsø og Sverige. Foto: Marine Traffic / TV 2

Skibet havde kurs mod den russiske havn Ust-Luga, og på det tidspunkt var der ikke ret mange, som havde hørt om fragtskibet Yi Peng 3.

Det har ændret sig, for nu ligger skibet omgivet af danske, svenske og tyske flådefartøjer, mens myndighederne forsøger at opklare om Yi Peng 3 er indblandet i sabotage af telekabler på bunden af Østersøen.

Manøvren ved Læsø

Hidtil har fokus været på to mistænkelige forhold, hvor Yi Peng 3 sejlede over kabler på havbunden ved Gotland og syd for Sverige, netop som de gik i stykker.

Men nu kan TV 2 fortælle, at Yi Peng 3 også udførte en usædvanlig manøvre nordøst for Læsø om morgenen den 7. november - altså 10 dage inden kablerne i Østersøen blev beskadiget.

Såkaldte AIS-data, der angiver skibets position, viser, at Yi Peng 3 passerede hen over to strømkabler og et datakabel med nedsat fart ud for Læsø, hvorefter skibet gik i helt stå cirka 850 meter efter at have passeret kablerne.

På billederne herunder ses kablerne som tre krøllede linjer skråt på tværs af kortet.

Yi Peng 3 begyndte at sætte hastigheden ned umiddelbart inden det nåede kablerne. På billedet her er hastigheden 9,9 knob, hvilket svarer til cirka 18 km/t Foto: Marine Traffic / TV 2
Hastigheden faldt drastisk under passagen af de to første kabler. På billedet her sejler Yi Peng 3 med en hastighed på 3,8 knob, hvilket svarer til cirka 7 km/t. Foto: Marine Traffic / TV 2
Skibet gik nærmest i stå efter at have passeret det tredje kabel på havbunden. Hastigheden er nu kun 0,5 knob, hvilket svarer til 0,9 km/t. Foto: Marine Traffic / TV 2

Ingen andre steder på rejsen fra Port Said i Egypten til Ust-Luga i Rusland har kaptajnen ifølge skibets data udført lignende manøvrer, hvor rejsen kortvarigt er blevet afbrudt for derefter at blive genoptaget.

TV 2 har talt med tre nuværende og forhenværende orlogskaptajner, der uafhængigt af hinanden kalder Yi Peng 3's manøvre nordøst for Læsø for "mistænkelig".

Mistanken

Ifølge Jens Wenzel Kristoffersen, der er forsvarsanalytiker ved Nordic Defence Analysis og tidligere skibsfører, er der risiko for, at Yi Peng 3 har foretaget sig et eller andet på havbunden ved kablerne mellem Danmark og Sverige.

- Jeg finder det mistænkeligt, at et handelsskib - som i princippet er i transit fra en havn til en anden - opfører sig på den måde. Det vil et handelsskib normalt ikke gøre, siger Jens Wenzel Kristoffersen til TV 2, der mener at skibets kaptajn bør forklare, hvorfor det lå stille ud for Læsø.

- Ved en eventuel afhøring bør skibsføreren eller kaptajnen forklare skibets bevægelse, siger han.

Også pensioneret orlogskaptajn Vermund Søgaard-Sørensen synes, manøvren er opsigtsvækkende.

- Det siger mig, at han har noteret sig kablerne. Hans opførsel er mistænkelig, siger Vermund Søgaard-Sørensen.

- Skibets adfærd bekræfter, at der er nogle hændelser nøjagtigt der, hvor den har været flere gange. Det der med, at man påstår, det er et hændeligt uheld - så har man ikke flere hændelige uheld indenfor det samme døgn, siger Pensioneret orlogskaptajn Vermund Søgaard-Sørensen

Kigger man på skibets rute og sammenligner med, hvordan andre skibe bevægede sig i området på daværende tidspunkt, er der heller ingen åbenlys forklaring på manøvren.

- Man kan se af AIS-sporene, at skibet ikke har været i en vigemanøvre i forhold til et andet skib. Det er derfor mistænkeligt at farten sættes ned lige over eller efter kablerne, siger forsvarsanalytiker Jens Wenzel Kristoffersen.

Yi Peng 3 ligger for anker i Kattegat onsdag den 20. november 2024. Det ene anker er nede mens det andet er oppe. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Han tilføjer, at manøvren ved Læsø ligner en tidligere manøvre, som skibet foretog efter kabelbruddet på C-Lion1 ud for Sydsverige.

- Det er jo én til én sammenligneligt med det, vi har set i Østersøen. Den slår ned i fart, sejler over kablerne og ligger herefter stille, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Han hæfter sig desuden ved, at kablerne ved Læsø ligger på nogenlunde samme dybde, som det ødelagte C-Lion1 mellem Tyskland og Finland, hvor Yi Peng 3 er mistænkt for at være årsag til kabelbruddet.

Yi Peng 3 på vej hen over kablerne. Der er ingen modgående trafik, der kan forklare hastighedsændringen. Foto: Marine Traffic / TV 2

Data fra skibet viser desuden, at det efter at have passeret kablerne med lav hastighed gjorde holdt, netop som det var på vej ind i et område, hvor der er deponeret gamle sprængstoffer på havbunden.
Derfor kan det være farligt at sejle med et anker eller andre genstande nede på bunden.

- På grund af fare for udtrængning fra miner eller andre objekter, der indeholder sprængstof på bunden, advares fartøjer mod at kaste anker, at fiske og foretage anden aktivitet på havbunden, står der i en udgivelse fra USA's efterretningstjenester, der nævner det konkrete sted i Kattegat på side 226.

Efter at have ligget stille over zonen med sprængstoffer på havbunden, satte Yi Peng 3 atter hastigheden op, så den nåede cirka 25 kilometer i timen. Foto: Marine Traffic / TV 2

Kablerne

De kabler, som Yi Peng 3 passerede hen over, er henholdsvis to kabler med elektricitet og et kabel der transporterer data mellem Danmark og Sverige.

Kablerne hedder Kattegat 2 og Konti-Skan, og de drives af henholdsvis TDC Net og Energinet.

TV 2 har været i kontakt med begge, men ingen af dem har registreret uregelmæssigheder i driften 7. november.

- At vi leverer kritisk digital infrastruktur, tager vi meget seriøst. Vi overvåger vores netværk døgnet rundt året rundt, og vi vurderer løbende vores procedurer, når vi ser ændringer i trusselbilledet. Det gælder også i forhold til vores søkabler, siger TDC Net's sikkerhedsdirektør, Karsten Brinkmann til TV 2.

Den kinesiske bulk carrier Yi Peng 3 foretog en mistænkelig manøvre over danske søkabler på vej mod Rusland. Billedet er taget i Kattegat 27. november Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

TDC Net oplyser, at selskabets kabler ud for Læsø er gravet ned i havbunden, så det ikke umiddelbart er muligt at få fat i dem med et anker eller lignende.

- Vi nedgraver altid vores søkabler med en sikkerhedszone til hver side. Samtidig er brøndene aflåste og med alarm. Det er de foranstaltninger, vi altid har benyttet, siger Karsten Brinkmann til TV 2.

Energinet vil ikke oplyse hvilke sikkerhedstiltag selskabet har omkring konkrete kabler, men Flemming Birck Pedersen, der er Director og CSO i Koncernberedskab og Risk, vil gerne komme med en generel udmelding.

- Generelt kan vi sige, at søkabler både kan ligge direkte på havbunden eller være spulet ned i havbunden for på den måde at ligge mindre udsat over for for eksempel skibsankre eller trawl, siger han til TV 2.

Se hele indslaget om det kinesiske skib her.

I forhold til at både TDC’s og Energinets kabler muligvis er gravet ned, siger Jens Wenzel Kristoffersen, at det kan være forklaringen på, at der ikke skete noget kabelbrud i Kattegat - altså såfremt mistanken mod det kinesiske skib holder vand.

- Dét har de formentlig ikke vidst, siger han.

Han mener, at det nu vil være oplagt at undersøge havbunden ved de to kabelforbindelser nærmere.

- Det vil være rigtigt fint, hvis man kan sende et eller andet ned og få undersøgt havbunden. Eventuelt med droner for at se om der er slæbespor, der kan kædes sammen oversejlingen, eller spor på havbunden, som kan afsløre, at der eventuelt har været anvendt et anker, siger han.

Det diplomatiske spil

Imens ligger Yi Peng 3 fortsat stille i Kattegat.

Samtidig foregår der heftig diplomatisk aktivitet mellem en række europæiske lande og Kina, der ifølge international ret har øverste myndighed over skibet, så længe det ligger i internationalt farvand.

 - Det er klart, at det må indgå i den samlede dialog med de kinesiske myndigheder, så fremt der kan etableres en sammenhæng. Det er jo en del af den historik, man er ved at oparbejde, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Yi Peng 3 bevogtes i øjeblikket af danske, tyske og svenske flådefartøjer. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Onsdag 27. november sagde Mao Ning, der er talsmand for Kinas udenrigsministerium, at der stadig foregår forhandlinger om skibet.

- Som vi tidligere har sagt, er kommunikationsvejene mellem Kina, Sverige og andre relevante parter ikke blokeret. Jeg vil gerne gentage Kinas vedvarende støtte til samarbejde mellem alle lande for at bevare sikkerheden omkring undersøiske kabler og anden infrastruktur i overensstemmelse med international lov, lød det fra Mao Ning.

TV 2 har henvendt sig til Forsvarskommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste om sagen, men begge myndigheder oplyser, at man ikke har nogen kommentarer til de nye oplysninger.

Udenrigsministeriet er også blevet spurgt til de nye oplysninger, men vil heller ikke kommentere dem.

Det hører ifølge ministeriet til i "det lukkede diplomatiske rum", de opererer i, men ministeriet skriver følgende til TV 2:

- Udenrigsministeriet er i løbende dialog med de mest involverede lande i håndteringen af denne sag, herunder også Kina. Af hensyn til den igangværende sag og Udenrigsministeriets samarbejde med andre lande, kan vi ikke oplyse yderligere om den diplomatiske dialog.


Politikere sagde nej tak til en mindre kommunalbestyrelse

Et flertal i kommunalbestyrelsen på Mors har afvist et forslag om at gå fra 21 til 19 lokalpolitikere.

Kun syv af Morsøs 21 kommunalpolitikere gik ind for at skære kommunalbestyrelsen ned med to medlemmer.

Et flertal af politikerne i Morsø Kommune afviste tirsdag aften et forslag om at skære antallet af medlemmer i kommunalbestyrelsen ned fra 21 til 19.

Forslaget faldt med syv stemmer for og 14 imod. Socialdemokraterne og Demokratisk Balances enlige medlem stemte for.

Det var blandt andet det faldende indbyggertal på øen, der blev brugt som argument for at skære. Morsø Kommune er nu under 20.000 indbyggere – seneste opgørelse viste 19.575 indbyggere – og så siger styrelsesloven, at man kan gå helt ned til ni medlemmer i en kommunalbestyrelse.

- I tider hvor indbyggertallet falder – og det har det gjort de sidste mange år – synes vi, at der er behov for, at vi som politikere også kigger indad. Vi skærer på skoler, plejehjem og alle de der klassiske ting, men ikke på os selv. Og det synes vi socialdemokrater faktisk, at vi skal gøre, siger socialdemokraternes gruppeformand Jens Dahlgaard.

Hvis der kun skulle vælges 19 medlemmer af kommunalbestyrelsen ved valget i 2021, var Ellen Philipsen Dahl fra Demokratisk ikke kommet ind. Alligevel stemte hun tirsdag for forslaget om at skære.

- Hvis folk gør deres arbejde og møder op, er det ligegyldigt, om man er 19 eller 21. Så sparer man nogle penge, og dem kan man så bruge til noget andet. Eller højere løn til de 19, der er tilbage, siger hun.

Nu kommer turen til Lemvig

Blandt modstanderne var borgmester Hans Ejner Bertelsen og dermed limfjordsøens største parti Venstre.

Bertelsen peger på, at man kun sparer cirka 200.000 kroner ved at sige farvel til to politikere - og fastholder, at 21 medlemmer er et passende antal.

- Det giver god mening, at vi har en fin geografisk spredning ud over øen. Det giver mulighed for, at mindre partier kan komme til orde. Det synes jeg er vigtigt, når vi taler nærdemokrati, siger Hans Ejner Bertelsen.

Mens forslaget faldt i Morsø Kommune, kan politikerne i Lemvig se frem til også at skulle tage diskussionen. 

På et temamøde onsdag kommer fremtidens kommunalbestyrelse på dagsordenen, og socialdemokraternes 1. viceborgmester Lone Pilgaard Sørensen har på forhånd meldt ud, at hun går ind for at skære - ikke alene i antallet af politikere, men også antallet af udvalg.

-  Når vi med en tættekam kigger på, hvordan vi kan trimme vores kommunale administration, så har vi også en pligt til som kommunalpolitikere at kigge på, hvordan kan vi spare på os selv, siger hun.


Politikere nægter at skrive under: Nu skal styrelse afgøre det

Økonomiudvalgt i Frederikshavn Kommune nægter at skrive under på regnskabet for Frederikshavn Havn. Onsdag besluttede et enigt byråd, at Trafikstyrelsen skal afklare det.

Et enigt økonomiudvalg ville for en uge siden ikke skrive under på Frederikshavn Havns regnskab for 2023, fordi regnskabet er fra perioden, hvor havnen var kommunal selvstyre havn med egen ledelse og bestyrelse.

Det har økonomiudvalget ikke haft andel i.

Et notat fra Frederikshavn Kommunes revisionsselskab, BDO, som politikerne modtog kort tid før byrådsmødet skulle have afklaret spørgsmålet om, hvorvidt politikerne kunne undlade at skrive under på regnskabet, men notatet skabte under debatten flere uklarheder og tvivl.

- Vi vælger at sige, at vi ikke vil skrive under. Det er der ikke noget utrygt ved. Jeg går ud fra, at dem som har udarbejdet regnskabet, har styr på regnskabet, men jeg sad ikke dernede, så derfor vil jeg ikke skrive under, sagde socialdemokraternes gruppeformand Gitte Kiilerich.

Et cirkus

Det blev startskuddet på en mere end time lang debat om, hvorvidt regnskabet skulle skrives under af politikerne eller ej.

- Det er et kæmpe signal, at man ikke vil skrive under, sagde Venstres Mette Hardam.

Hun blev bakket på af partikollegaen Lone Haugaard.

- Jeg synes, at det er ærgerligt, at den her kommunalbestyrelse igen og igen kommer til at optræde som et cirkus, sagde hun.

Fra flere sider i byrådet blev det pointeret, at BDO i deres notat til politikerne ikke med sikkerhed kunne svare på spørgsmålet om, hvorvidt der skulle underskrift på regnskabet, og at man kunne vælge at afklare spørgsmålet hos Trafikstyrelsen, som er myndighed på havneområdet.

Venstres Mette Hardam bragte derfor et ændringsforslag på banen, om at sagen skulle sendes tilbage til økonomiudvalget, som så skulle afklare spørgsmålet med Trafikstyrelsen.

Tilbage til økonomiudvalget

Forslaget så ikke ud til at have flertal, da Socialdemokraterne ikke bakkede op, og efter en længere debat, hvor argumenterne fløj fra side til side i byrådssalen, tog SFs Christina Lykke Eriksen ordet.

- Vi bør sende sagen tilbage til økonomiudvalget. Vi skal ikke lave flere fejl i den her sag. Når SF og helt over til Danmarksdemokraterne, så må alle dem hen over midten, da også kunne være med. Det handler om at gøre det bedste for alle, sagde Christina Lykke Eriksen.

Med pres fra både højre og venstre side af byrådssalen lignede det pludselig også opbakning til forslaget fra Socialdemokratiet, da Gitte Kiilerich tog ordet.

-  Vi vil gerne sende sagen tilbage til økonomiudvalget, som skal afklare med Trafikstyrelsen om økonomiudvalget skal skrive under, sagde den socialdemokratiske gruppeformand, inden hun blev afbrudt af borgmester Karsten Thomsen.

Borgmesteren annoncerede, at byrådet skulle holde 10 minutters time out, inden man stemte om ændringsforslaget.

Herefter hastede de 16 medlemmer af den socialdemokratiske gruppe ind i et tilstødende lokale for at holde møde om sagen, mens de øvrige byrådsmedlemmer tog en pause.

Efter en kort pause blev mødet genoptaget, og her var hele byrådet enige om at nikke ja til ændringsforslaget.

Det betyder, at sagen med de manglende underskrifter nu sendes tilbage til økonomiudvalget, som nu skal afklare med Trafikstyrelsen, om politikerne kan undlade at skrive under på regnskabet, uden at det har konsekvenser.


Noura kan ånde lettet op: Nu skal hun ikke længere frygte for sin familie

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Noura Quibassi har fulgt meget med i medierne den sidste tid.

Da Noura Quibassi stod op til en våbenhvile mellem Hizbollah og Israel, krammede hun som det første sine forældre.

60 dage.

Det er foreløbigt varigheden af den våbenhvile, der trådte i kraft klokken 03.00 dansk tid, og som Israel indgik med den libanesiske, militante bevægelse Hizbollah.

Våbenhvilen markerer et potentielt vendepunkt efter mere end et års kampe i Libanon mellem Israel og Hizbollah.

Og det får Noura Quibassi fra Aalborg til at ånde lettet op.

- Det er jeg meget glad for, og jeg er rigtig taknemmelig over, at det endelig er sket. Jeg havde et håb om, det ville ske, fortæller den butiksansatte, der er af libanesisk afstamning.

Frygt og stress

Den seneste tid har været præget og frygt og stress over, at der skulle ske hendes familiemedlemmer noget. Familien har været nødt til at flygte, fordi der er blevet smidt bomber i de byer, de bor i.

Derfor har hun i den sidste tid haft et ekstra vågent øje på telefonen for at holde kontakten med de familiemedlemmer i Libanon, der var i fare som følge af kampene.

- Vi har selvfølgelig været meget nervøse, og hele tiden opmærksom på medierne. Og tjekker telefoner, og skriver og ringer til familie, for ligesom at høre om alt er vel, om de mangler noget, og om de har det okay. Det har virkelig været hårdt, fordi man går altid med tanken om, hvad nu hvis der sker noget, og mister jeg nu en familiemedlem? Man er virkelig gået og stresset rigtig meget, siger Noura Quibassi.

Se hele interviewet med Noura Quibassi her.

Hun håber, at våbenhvilen kommer til at række ud over de 60 dage, som parterne foreløbigt er blive enige om.

- Det håber jeg. Da jeg gik i seng i går, tænkte jeg ikke, at jeg ville vågne op til en våbenhvile, men det er jeg så evigt taknemmelige for.

Nu skal familien tilbage til deres hjem og finde fodfæstet igen.

- Altså, nu er meget af det også udover, hvor de arbejder, og de skal til at finde ud af, hvordan de skal reparere det hele, og få alle de skader, der er sket, fikset. De kommer jo selvfølgelig ikke tilbage til den samme hverdag, de har været vant til, men de behøver ikke frygte krigen længere, siger Noura Quibassi.


Arkiv. C. W. Obels Plads, hvor det hele startede.

5.700.000.000 kroner. Men så får du også en Strandvejs-adresse, blandt andet.

Det er immervæk en sjat.

5,7 milliarder kroner.

Men så er der også papir på 105 ejendomme.

De er nu handlet i det, der er i fagsprog hedder "et skøde", og forklaringen er at sælger og køber kender hinanden særdeles godt.

Det er nemlig den Aalborg-etablerede og særdeles kendte, tidligere tokaksgigant C.W. Obels ejendomsinvesteringsfirma, der både er køber og sælger.

- Der sker nogle ret store interne ændringer i forhold til vores ejendomsportefølje. Handlen er led i en omstrukturering i Obel-koncernen, oplyser administrerende direktør, Jan Kristensen til TV2 Nord.

Disse matrikler er handlet i milliardhandlen

I alt er der handlet over 100 - helt præcist 105 - ejendomme i 5,7 milliarder kroners handlen, fordelt på københavnske og nordjyske matrikler:

o Amaliegade, 1256 København K

o Badehusvej, 9000 Aalborg

o C.A. Olesens Gade, 9000 Aalborg

o Gammeltorv, 1457 København K

o Gasværksvej, 9000 Aalborg

o Halfdansgade, 2300 København S

o Hillerødgade, 2200 København N

o Kastetvej, 9000 Aalborg

o Langebrogade, 1411 København K

o Nimbusparken, 2000 Frederiksberg

o Overgaden Neden Vandet, 1414 København K

o Philip Heymans Alle, 2900 Hellerup

o Regnbuepladsen, 1550 København V

o Rued Langgaards Vej, 2300 København S

o Ryesgade, 2200 København N

o Stigsborgvej, 9400 Nørresundby

o Strandboulevarden, 2100 København Ø

o Strandgade, 1401 København K

o Strandvejen, 2900 Hellerup

o Strandvejen, 9000 Aalborg

o Synergivej, 9000 Aalborg

o Trekronergade, 2500 Valby

o Tuborg Parkvej

o Vestergade, 1456 København K

o Visionsvej, 9000 Aalborg

o Wildersgade, 1408 København K

Kilde: Tinglysningen

Det betyder at Den Obelske Familiefond, der årligt uddeler store beløb til nordjyske formål, samler sine ejendomsaktiver i et selskab ejet direkte af fonden.

Kort sagt betyder det, at sælger af de 105 ejendomme, hvoraf nogle har prominente placeringer som Strandvejen, Amaliegade og Overgaden Neden Vandet i København, nu ejes af C.W. Obel Ejendomme fra 1. januar 2024, som er et anpartsselskab under stiftelse. Sælger er Obel Ejendomsinvest.

Det fremgår af Tinglysningen.

- Omstruktureringen giver en mere simpel og fri adgang til midler til anvendelse i fondets uddelingsaktiviteter, forklarer Jan Kirstensen.

Det er altså mere formalia, der er tale om. Direktøren forsikrer da også om driften fortsat vil blive betjent af samme medarbejdere som altid. Rent formelt skal alle privat- og erhvervslejere i C.W. Obel Ejendomme bare have skriftlig meddelelse om, at deres lejekontrakt er overført til et nyt selskab.

- Det medfører ingen formålsændringer i Det Obelske Familiefond, der som led i deres almennyttige virke blandt andet indgår større partnerskaber med kulturelle og sociale fyrtårne i Nordjylland, lyder det videre.

C. W. Obels historie går helt tilbage til 1787, hvor Christen Winther med kongeligt privilegium fik lov til at anlægge ”en fuldkommen og komplet tobaksfabrik i Aalborg”. Samme år begynder produktionen i en købmandsgård beliggende på det, der i dag kendes som C.W. Obels Plads i Aalborg.

Den nøjagtige pris for de 105 matrikler lyder på 5.741.383.000 kroner.


Fabelagtige Fabian sikrer sejr til Aalborg Håndbold

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Arkivfoto.

Aalborg Håndbold vinder 34-26 og sikrer videre overlevelse i Champions League-puljespillet.

Ingen over ingen under. Fabian Norsten blev kampens helt store spiller, da Aalborg Håndbold her til aften satte en tyk streg under, at de stadig er med i Champions League-puljespillet med en sikker sejr over Kielce på 34-26.

Og det kan man blandt andre takke sprællemanden i målet, Fabian Norsten, for. Alene 13 redninger i første halvleg siger alt.

Det er sjældent, man ser publikum rejse sig og give stående bifald efter bare syv minutters håndbold. Men det gjorde de over 5000 tilskuere i Sparekassen Danmark Arena.

Se interview med Fabian Norsten her.

Fabian Norsten lagde nemlig ud med at redde de første fem forsøg fra gæsterne fra Industria Kielce, samtidigt med at målene raslede ind i den anden ende, og efter syv minutter var aalborgenserne foran 5-0. Og mens Kielces træner tog en tidlig timeout, rejste tilskuerne og hyldede især Fabian i målet for en vanvittig start på kampen. 

Og han fortsatte, hvor han slap. Han nappede nemlig også lige et straffekast ved stillingen 8-2 til Aalborg Håndbold.

Og det var ikke enden på målfesten, der fortsatte gennem hele første halvleg. Gæsterne kom lidt bedre med efter en katastrofal start, men de kom aldrig nærmere end fire mål. Ved pausen var stillingen 20-13 takket være 13 redninger af en flyvende Fabian Norsten.

Se interview med Simon Dahl her.

Aalborg Håndbold forsatte målmaskinen fra første halvleg og Fabian Norsten tog igen (jule)pynten af gæsternes skytter, og da uret rundede 20 minutter af anden halvleg bragede Alex Vlah frem med sin femte scoring.

Det gjorde, at Aalborg Håndbold var foran med 10 mål til 30-20 og kampen afgjort.

Det fik de 5400 tilskuere op af stolene, da de kunne tiljuble spillerne efter en forrygende håndboldaften med fabelagtige Fabian i hovedrollen.

Aalborg Håndbold vinder 34-26.