Professor Niels Dechow fra Aalborg Universitet vurderer, at Frederikshavn Havns gæld er en kæmpe udfordring. Foto: Per Frank Paulsen
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ekspert: Milliardgæld er en kæmpe udfordring for havn

Frederikshavn Havns gæld på omkring 1,5 milliarder kroner er en stor udfordring for havnen. Det vurderer professor Niels Dechow fra Aalborg Universitet.

Havnen har bedt kommune stille garanti for et nyt millionlån og dermed vil gældspresset vokse yderligere.

Bag lukkede døre skal medlemmerne af økonomiudvalget på onsdag behandle en ansøgning fra Frederikshavn Havn om lånegaranti for et millionlån. Lånet er en nødvendighed for, at havnen skal betale sig regninger for at få en omstridt olieterminal til Stena Oil bygget færdig.

Det er bare to måneder siden, at politikerne i Frederikshavn senest nikkede jeg til at stille garanti for et lån til havnen. Her var det 85 millioner kroner, som havnen havde behov for, og hvis politikerne siger ja til at garantere for endnu et lån, så vil Frederikshavn Kommune i løbet af få måneder have accepteret at stille kommunallångaranti for over 100 millioner kroner.

Det fremgår af det seneste aflagte regnskab for 2022, at Frederikshavn Havn på daværende tidspunkt havde en gæld på 1,45 milliarder kroner, og med de nye lån vil den post vokse. Den store gæld er et stort problem for havnen, vurderer professor Niels Dechow fra Aalborg Universitets Business School.

- Det er en spændt situation, for man skal generere en omsætning, der muliggør, at man kan betale renterne, og det er jeg ikke sikker på, at man har dokumenteret endnu, siger Niels Dechow.

Niels Dechow mener ikke, at regnskabet i havnen dokumentere, at havnen har omsætning og likviditet til at betale renteudgifterne til de store lån.

Der var ellers stor tilfreds i Frederikshavn Havn, da man i juni offentliggjorde regnskabet for 2022 med et rekordresultat på 66 millioner kroner mod 4,4 millioner kroner i 2021. Det store overskud skyldtes dog ikke, at havnen var blevet så markant bedre til at tjene penge.

Det store overskud var hevet hjem på grund af en positiv indvirkning med 60 millioner kroner som følge af omlægning af renteswaps og udbetaling af en garanti på 30 millioner kroner i forbindelse med en verserende voldgiftssag.

Presset økonomi i havnen

Trods overskuddet er havnen presset på likviditeten. Det vil sige havnens evne til på kort sigt at betale sine regninger og afdrag på de kortfristede lån.

- Hvis man ikke genererer omsætning og har nogle renteudgifter, som man ikke kan dække, så kommer man til at mangle likviditet. Problemet er, at ligeså snart der mangler likviditet, så mangler der penge til både driften og til at servicere sine lån. Generelt set mangler der ganske mange penge. 2022-resultatet er måske et engangsresultat, og hvis det er det, så er det ikke godt, siger professor Niels Dechow fra Aalborg Universitet.

Kommunaldirektør bekymret for havnens økonomi

At der er alvorlige problemer med Frederikshavn Havns økonomi har været kendt af Frederikshavn Kommune i flere år. Det fremgår af en aktindsigt i kommunikationen mellem Frederikshavn Havn og Frederikshavn Kommune på flere hundrede sider, som TV2 Nord har fået.

Her skriver kommunaldirerktør Thomas Eriksen i januar 2022 i en mail til havnens bestyrelsesformand Bo Uggerhøj, at han er bekymret for økonomien på både kort og langt sigt, og han beder bestyrelsesformanden forholde sig problemet.

Havnens pressede likviditet betød, at kommunen sidste år måtte godkende en lånansøgning fra havnen på 21 millioner kroner, og i september i år var der endnu en ansøgning. Her garanterede kommunen for et lån på 85 millioner kroner, og yderligere en låneansøgning rammer politikerne i Frederikshavn indenfor kort tid.

Der vil mangle penge om få år

I følge en række mails mellem kommunen og havnen viser en prognose, at der i 2025/26 vil være overtræk på likviditeten på 4 millioner kroner. Der mangler således penge til driften.

Kommunaldirektør Thomas Eriksen, borgmester Birgit Stenbak Hansen og økonomichef Karsten Jørgensen drøfter sammen med havnens direktør Mikkel Seedorf og havnens bestyrelse løbende en række forskellige muligheder for at skaffe likviditet og dermed penge i havnens kasse.

Et af forslagene fra havnens bestyrelsen til at skaffe den nødvendige kapital går på, at man ønsker at sælge arealer på havnen, som man ikke mener, at man har brug for. Et forslag som kommunen gentagne gange siger nej til, så trods mange mails og møder ender drøftelserne uden en løsning på likviditetskrisen.

- Hvis man mangler overblik over, hvor det her skal ende om 10 år, og det mener jeg, at man gør. Man har simpelthen forvokset sig i forhold til, at man vil det hele, siger Jens Borup, som er byrådsmedlem for Venstre i Frederikshavn Kommune.

Byrådsmedlem: - Vi får ikke nok at vide

Havnens økonomiske problemer er så alvorlige, at både byrådet og økonomiudvalget sidste år bliver orienteret om det af havnens ledelse på et lukket møde. Det fremgår af en mail fra kommunaldirektøren, som TV2 Nord har fået aktindsigt i.

Jens Borup er med på det møde, hvor byrådet orienteres. Han mener dog ikke, at orienteringen er detaljeret nok.

- Vi kan ikke få noget at vide om, hvad der gør, at der skulle bruges så mange penge på at etablere tingene, og hvad de giver i husleje. Det er forretningshemmeligheder, får vi besked på, men normalt er der jo ikke forretningshemmeligheder mellem dem som driver det og dem, som ejer det, siger Jens Borup.

Venstres byrådsmedlem Jens Borup mener ikke havnen informerer nok om de økonomiske forhold. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

I hele 2023 kæmper havnens bestyrelse og Frederikshavn Kommune med at finde en løsning på den likviditetsmæssige krise.

Bestyrelsesmedlemmer smutter fra havnen

Kommunen kræver mere åbenhed, og man vedtager blandt andet en ny ejerstrategi. Den er bestyrelsen uenig i. Det fremgår af de mange hundrede siders aktindsigt, som TV2 Nord har fået.

- Vi har lavet ny ejerstrategi. Hvad er det, vi som ejer skal have indsigt i, og vi er nu trygge ved den måde, som havnen bliver ledet på, og der er mere gennemsigtighed. Der er også sat nogle hjørneflag ved, hvad vi vil være med til, siger Frederikshavns borgmester, Birgit Stenbak Hansen.

I september kulminerer uenigheden mellem kommunen og bestyrelsen, da bestyrelsesformanden, næstformanden og to menig medlemmer af bestyrelsen vælger at stoppe med øjeblikkeligt.

- Vi havde en uenighed om, hvilken viden der skulle herop på rådhuset. Det vil jeg ikke lægge låg på. Det havde vi, siger borgmesteren.

Torsdag aften satte Frederikshavn Havn navn på 3 af de 4 nye bestyrelsesmedlemmer, som nu skal være med til at løfte havnens økonomi. De indtræder i bestyrelsen på et tidspunkt, hvor kommunen har sat havnen under skærpet økonomisk overvågning med krav om en månedlig opfølgning på en række områder.

Skærpede krav til havnen

De nye skærpede krav fremsætter kommunens økonomichef Karsten Jørgensen til havnens ledelse 5. oktober. Det fremgår af den aktindsigt TV2 Nord har fået. Her kan man læse, at økonomichefen ønsker forklaring fra havnen på afvigelser på budget 2023 og en likviditetsopgørelse på månedsbasis.

I forbindelse med projekter på havnen kræver kommunen nu også at få viden om forbrug på anlægsprojekter, angivelse af den godkendt budgetramme, og hvordan de afholdte udgifter er finansieret ved eksempelvis lån, byggekredit eller kassekredtit

- På basis af det man kan se offentligt, så er min vurdering, at det er en svær businesscase ligenu, og at man måske skal tænke i en måde at restrukturere havnen på, siger professor Niels Dechow fra Aalborg Universitet.

Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Frederikshavn Kommune har de seneste måneder har stor fokus på havnens økonomi. Blandt andet er kommunens tidligere kommunaldirektør ansat i en konsulentfunktion i havnen, hvor han skal være bindeled mellem havnens ledelse og kommunen og bistå med at skabe overblik over havnens økonomiske situation.

Havnen er ude i søgang. Det erkender borgmesteren, men hun siger også, at der trods behovet for et nyt millionlån, så er der styr på tingene.

- Vi har sikker hånd på rattet. VI har fået fire nye bestyrelsesmedlemmer, som skal supplere de tre, vi har. Nu har vi fundet god vej i forhold til, at vi har en stor sten i skoen, men vi har også en rigtig god havn, siger Birgit Stenbak Hansen.

Hverken Frederikshavn Havns direktør Mikkel Seedorf eller havnens tidligere bestyrelsesformand Bo Uggerhøj har ønsket at stille op til interview om havnens økonomiske situation. 


Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Byfest var ved at dø: Redning blev billige øl og gamle traditioner

Sidste år kunne Kimbrerfesten i Aars melde om rekordoverskud.

På programmet er blandt andet musik, optog, strip, billige bajer - og gule ærter.

Og så er der revy.

Kimbrerfesten i Aars har eksisteret siden 1947. Og Pia Havbro fra Aars har været en del af Kimbrerrevyen i 22 år. Kun afbrudt af to graviditeter.

- Jeg kan ikke undvære det, konstaterer hun.

Inden hver forestilling tager hele revyholdet et Dr. Nielsen shot. Engang prøvede revyformanden uden, og den gik ikke, fortalte Pia Havbro. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Onsdag var der generalprøve på dette års forestilling, som bliver vist flere gange under dette års Kimbrerfest, der løber af stablen denne weekend. Flere af forestillingerne er udsolgt. Og så lang tid folkene bag kan huske, har Kimbrerfest også været lig med revy.

- Det er så sjovt, når vi står på scenen, og der er gang i teltet. Mange af os har været med i mange, mange år, så vi er blevet en lille familie, siger Pia Havbro og fortæller, at også publikum er gengangere.

- Vi har sågar flere, der ser revyen to gange.

Revyen tager udgangspunkt i sjove begivenheder fra året - og der sniger sig også flere elementer ind fra lokalområdet.

- Vi er amatører, og det er kun for sjov. Vi er ikke forpligtet ud over evne, så hvis vi glemmer noget eller laver fejl, så er det helt ok.

Torsdag slog de deltagerrekord med 4000 gæster mod sidste års 3500. Fredag kom 8500 gæster forbi for blandt andet at høre musikeren Gobs. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Rekordoverskud

Sidste år slog Kimbrerfesten rekord. De otte foreninger bag kunne nemlig dele 652.000 kroner.

Men sådan har det ikke altid været. For før coronapandemien trak tænder ud på alle sociale begivenheder, valgte folkene bag at flytte Kimbrerfesten ud af midtbyen.

Og det havde nær kostet byfesten livet. For der var ikke ligeså stor opbakning til festen udenfor byen, fortæller Allan Mølgaard, der er medlem af Kimbrerfestkomiteen.

Flere aktiviteter under Kimbrerfesten kunne meldes udsolgt allerede før festen gik i gang. Det var blandt andet modeshowet om torsdagen, revymiddagen og stegt flæsk spisning. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Efter coronapandemien valgte bestyrelsen at genoptage byfesten i anlægget i Aars, og pludselig kom opbakningen tilbage.

- Vi lavede lidt nytænkning og fik nogle friske kræfter til, og så beholdt vi de gamle dyder, men med et twist af noget nyt, og det må man sige, der er lykkedes, siger Martin Dahl, der er formand for Kimbrerfestkomiteen.

Allerede nu er der forventninger om at overgå sidste års besøgstal på 17.000 gæster. Ifølge Martin Dahl kvitterer gæsterne for den gammeldags måde at holde byfest på, med stegt flæsk, revy, billigere priser i baren, strip, gule ærter og optog.

- Nogle siger, det måske ikke hører tiden til mere, men vi mener, vi har succes med det hele, så vi er lidt gammeldags på nogle punkter, og det holder vi ved, siger Martin Dahl.

Kan ikke undvære overskud

Også foreningerne bag er glade for, at der atter er stor opbakning til Kimbrerfesten. For overskuddet luner i foreningskasserne.

- Det er et godt tilskud til de unge. For så er der en masse materiale og gode timer, vi kan give til børnene og de unge, på baggrund af det, vi tjener hernede, siger formand for Aars Idrætsklub, Per Mølgaard.

Selvom der ifølge Per Mølgaard, formand for Aars Idrætsklub, var stor opbakning fra klubbens medlemmer, så har de de senere år haft svært ved at finde frivillige, og de må derfor finde alternative metoder. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Hos Aars Tennisklub er pengene fra sidste års Kimbrerfest gået til en ny padelbane.

- Så slap vi for at søge fonde, så det er vi glade for, siger formand for Aars Tennisklub, Jesper Kristensen.

Foreningerne bag skal til gengæld hjælpe ved at skaffe frivillige hænder - og ifølge de to formænd, er det ikke pengene, der er det vigtigste. Det er at skabe en god fest.

- Vi vil da helst heller ikke undvære pengene, for så skulle vi ud og banke på døre og spørge det lokale erhvervsliv, så de er vigtige, men det er vigtigst at skabe en god fest, siger Per Mølgaard.

Jesper Kristensen (t.h) er formand for Aars Tennisklub, og en af dem, der både skal skaffe frivillige til byfesten, og selv være en. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

- Svært ikke at smile

Kimbrerfestkomiteen har også allerede armene over hovedet, selvom dette års overskud ikke er opgjort endnu. For allerede på førstedagen, torsdag, kom flere mennesker forbi end hidtil. Og vejret spiller en kæmpe rolle, siger formanden.

- Det er svært ikke at smile, siger Martin Dahl.

Revyskuespillerinden Pia Havbro glæder sig da også over, at hun kan se frem til at spille revy i revyteltet mange år endnu.

- Jeg er så glad for, der var nogle stærke folk bag, der ikke ville lade den her byfest dø, siger hun.

Herning Tivolipark er at finde til byfesten. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Kimbrerfesten fortsætter søndag, hvor blandt andet børnehittet Onkel Reje kommer og optræder.


Foto:

Fredag blev der indgået budgetforlig i Jammerbugt Kommune imellem 21 medlemmer i kommunalbestyrelsen. Herunder Dansk Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet.

- Vi har i Jammerbugt kommune en tradition for brede budgetforlig, hvilket vi fortsætter med i dette års budgetaftale, lyder det fra borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Christen Gade.

Budgetlægningen har ifølge borgmesteren været udfordrende, og det har været nødvendigt at træffe svære beslutninger. Allerede i juni måned blev der vedtaget reduktioner i budgettet for budget 2024 og budget 2025.

- I budgetprocessen har vi haft fokus på at sikre et solidt budget, og det er igen lykkedes os at prioritere de store serviceområder på trods af et stramt udgangspunkt, konstaterer borgmesteren.

Derfor er det også lykkedes at afsætte midler til at sikre den demografiske udvikling både i forhold til børnepasning, skole og seniorområdet.

På beskæftigelsesområdet ses der fortsat store stigninger i udgifterne til især seniorpension og førtidspension. For at imødekomme disse stigninger i udgifter er der i 2025 afsat samlet 33,2 millioner kroner til området, mens der er afsat 22,4 millioner kroner til ældreområdet.

Derudover oplyser borgmesteren, at der investeres bredt i Jammerbugt Kommune med både store og små investeringer. Der er blandt andet afsat midler i 2025 til Masterplan i Brovst samt Tandklinik ved Sundhedshuset i Brovst. Samtidig afsættes der flere penge i 2025 til asfalt og bygningsvedligeholdelse.

I budgettet for 2026 afsættes der desuden penge til investering i Nr. Halne skole, cykelsti ved Kvorupvej i Pandrup samt cykelsti til Biersted.

 Og så vil Jammerbugt Kommune fortsætte den grønne omstilling ved at udskifte den resterende del af kommunens gadelamper til LED-belysning i løbet af 2025.

Budgettet godkendes endeligt, når Kommunalbestyrelsen 2. behandler det den 11. oktober 2024.


Foto: Aalborg Lufthavn

Raser over kommunal støtte til lufthavn: Frygter det går udover forbrugerne

Preben Bang Henriksen (V) planlægger endnu en gang at tage sagen med til transportministeren.

- Jeg er temmelig rystet over det her.

Sådan lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V).

Han raser over, at Aarhus Lufthavn gennem de seneste 10 år har fået tilført flere hundrede millioner kroner i kommunal støtte, for at lufthavnen kunne holde sig på vingerne – men det er en ulige konkurrencesituation ifølge folketingspolitikeren.

- Mange, mange, mange millioner går til Aarhus Lufthavn og ingenting til Aalborg Lufthavn. Det skaber en skævvridning i konkurrencen, det er klart, konstaterer han.

Også bestyrelsesformand i Aalborg Lufthavn, Thomas Kastrup-Larsen, mener, at de store milliontilskud fra ejerkommunerne i Østjylland er med til at skabe en uholdbar konkurrencesituation hos de jyske lufthavne.

- De bruger pengene til blandt andet at give til flyselskaber og på andre måder rykke hele konkurrencebilledet, så vi i den anden ende skal betale mere til flyselskaberne for at få dem til at lave ruter hos os. Så de laver en forrykning af hele konkurrencebilledet i Jylland, og det rammer både Aalborg og Billund Lufthavn, forklarer han.

Aalborg Kommune fortæller til Transportministeriet, at de ikke har givet tilskud til Aalborg Lufthavn siden 2016. Den nordjyske lufthavn lever altså helt og aldeles for egne tjente penge – modsat Aarhus Lufthavn, der de seneste 10 år ifølge Thomas Kastrup-Larsen har fået hele 591 millioner kroner i kommunale tilskud.

Behov for et kig på reglerne

Både Aalborg Lufthavn og Preben Bang Henriksen frygter, at den såkaldte konkurrenceskævvridning i sidste ende kommer til at gå ud over forbrugernes pengepung, og derfor har de begge et klart håb.

 - Nu ved jeg, de havde et stort underskud sidste år, og de kommer også til at få et stort underskud i år, men så må de jo rette forretningen op og drive den på nogle bæredygtige vilkår, i stedet for at den offentlige kasse skal finansiere dem, det ser vi i Aalborg Lufthavn meget gerne ske, påpeger Thomas Kastrup-Larsen.

Preben Bang Henriksen planlægger endnu en gang at tage sagen med til transportministeren, ligesom han også opfordrer Aalborg Lufthavn til at søge juridisk afklaring på, hvorvidt den offentlige støtte er i overensstemmelse med EU-reglerne for den frie konkurrence.

- Jeg synes ærligt talt, at det her virker som et eksempel på det stik modsatte af fri konkurrence, siger politikeren.

Et konkurrencebaseret samfund

Bestyrelsesformand Thomas Kastrup-Larsen kan glæde sig over, at Aalborg Lufthavn netop har haft sin bedste august måned i seks år målt på antallet af passagerer – her kom flere end 133.000 gæster gennem dørene i den nordjyske lufthavn.

Helt så succesfuldt går det ikke i Aarhus Lufthavn, og derfor har der gennem årene været behov for økonomisk hjælp fra både ejerkommunerne – Aarhus, Norddjurs og Syddjurs – og fra private.

- Jeg ser Aarhus Lufthavn som sådan en businesscase, der er baseret på håb og politiske ambitioner og meget lidt på konkret forretning - og det synes jeg, de skal få rettet op på og konkurrere på lige kommercielle vilkår med os andre, pointerer Thomas Kastrup-Larsen.

Preben Bang Henriksen forstår ikke, hvorfor Aarhus Lufthavn gang på gang kan hjælpes med kommunale midler.

- Hvis de er nødt til at lukke, så er det jo altså ikke vores skyld. Vi lever i et samfund, der er konkurrencebaseret, og det er nu en gang rimelig sundt, at alt ikke styres af staten, så Aarhus Lufthavn må jo indrette sig derefter og foretage de besparelser, de kan, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra transportminister Thomas Danielsen (V).


Foto: Pia Egeberg, TV2 Nord

Se billederne: Brandmænd fra hele verden indtager nordjysk by

For første gang nogensinde udspiller brandmændenes OL, World Firefighters Games, sig på dansk grund. Begivenheden blev skudt i gang lørdag i Aalborg, og derfor var byens gader fyldt med brandmænd fra hele verden, da den officielle åbningsceremoni blev afholdt.

Over den næste uge vil brandmændene dyste i over 50 discipliner. De varierer fra udbredte idrætsgrene som badminton, atletik og golf til mere eksotiske discipliner som kast med hestesko og svømning med finne. Så vil der desuden også være discipliner, der tager udgangspunkt i jobbet som brandmand.

- Jeg tror, forventningen er at se en hel masse sjove sportsgrene og få noget socialt samvær med en hel masse brandfolk fra alle mulige nationer og få nogle kontakter rundt omkring i verden, lyder det fra Dennis Møller Hovn, der er en af de dansk deltagende brandmænd.

Oprindeligt skulle Aalborg have været vært for World Firefighters Games i 2020, men corona-pandemien betød først en udsættelse til 2021 og sidenhen endnu en til 2024.

- Det er fuldstændig fantastisk, for vi har ventet seks år på det. Vi har gjort en stor indsats for at komme her, og vi er meget taknemmelige for at være her, og for at Aalborg vil afholde konkurrencen her. Vi har taget en hel del med hertil fra New Zealand, lyder det fra Britt Reed, der også deltager.

Omkring 1.500 deltagere og pårørende deltager. Hong Kong, Sverige, England, Tyskland, Polen og Holland har flest deltagere.

Se billeder herunder:

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg, TV2 Nord

Aalborg Universitet om kemieksplosion: - Vi er dybt berørt

Fire personer er lørdag kommet til skade efter en eksplosion ved et af Aalborg Universitets kemishow på Tønder Bibliotek.

Her er en 22-årig mand kom svært til skade, og er blev bragt til behandling på sygehuset. Han er dog uden for livsfare.

Derudover er tre børn kommet lettere til skade. De to af børnene er kørt til behandling på sygehus, mens det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

I alt var 40 personer til stede, og forældre til alle tilskadekomne børn er underrettet ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi.

Institutleder for kemi- og biovidenskab, Kim Lambertsen Larsen, skriver i en SMS til TV2 Nord, at to kemishowkoordinatorer er på vej til Tønder for at tale med de studerende.

- Vi er selvfølgelig dybt berørte af det, som er sket.

- Vi vil gerne levere viden om naturvidenskab på en let tilgængelig måde, men ingen skal komme til skade, når studerende fra Aalborg Universitet har kemishows, lyder det fra institutlederen.

Han oplyser desuden, at man er ved at danne sig et overblik over, hvad der præcis er sket.