Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ekspert: Milliardgæld er en kæmpe udfordring for havn

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Professor Niels Dechow fra Aalborg Universitet vurderer, at Frederikshavn Havns gæld er en kæmpe udfordring.

Frederikshavn Havns gæld på omkring 1,5 milliarder kroner er en stor udfordring for havnen. Det vurderer professor Niels Dechow fra Aalborg Universitet.

Havnen har bedt kommune stille garanti for et nyt millionlån og dermed vil gældspresset vokse yderligere.

Bag lukkede døre skal medlemmerne af økonomiudvalget på onsdag behandle en ansøgning fra Frederikshavn Havn om lånegaranti for et millionlån. Lånet er en nødvendighed for, at havnen skal betale sig regninger for at få en omstridt olieterminal til Stena Oil bygget færdig.

Det er bare to måneder siden, at politikerne i Frederikshavn senest nikkede jeg til at stille garanti for et lån til havnen. Her var det 85 millioner kroner, som havnen havde behov for, og hvis politikerne siger ja til at garantere for endnu et lån, så vil Frederikshavn Kommune i løbet af få måneder have accepteret at stille kommunallångaranti for over 100 millioner kroner.

Det fremgår af det seneste aflagte regnskab for 2022, at Frederikshavn Havn på daværende tidspunkt havde en gæld på 1,45 milliarder kroner, og med de nye lån vil den post vokse. Den store gæld er et stort problem for havnen, vurderer professor Niels Dechow fra Aalborg Universitets Business School.

- Det er en spændt situation, for man skal generere en omsætning, der muliggør, at man kan betale renterne, og det er jeg ikke sikker på, at man har dokumenteret endnu, siger Niels Dechow.

Niels Dechow mener ikke, at regnskabet i havnen dokumentere, at havnen har omsætning og likviditet til at betale renteudgifterne til de store lån.

Der var ellers stor tilfreds i Frederikshavn Havn, da man i juni offentliggjorde regnskabet for 2022 med et rekordresultat på 66 millioner kroner mod 4,4 millioner kroner i 2021. Det store overskud skyldtes dog ikke, at havnen var blevet så markant bedre til at tjene penge.

Det store overskud var hevet hjem på grund af en positiv indvirkning med 60 millioner kroner som følge af omlægning af renteswaps og udbetaling af en garanti på 30 millioner kroner i forbindelse med en verserende voldgiftssag.

Presset økonomi i havnen

Trods overskuddet er havnen presset på likviditeten. Det vil sige havnens evne til på kort sigt at betale sine regninger og afdrag på de kortfristede lån.

- Hvis man ikke genererer omsætning og har nogle renteudgifter, som man ikke kan dække, så kommer man til at mangle likviditet. Problemet er, at ligeså snart der mangler likviditet, så mangler der penge til både driften og til at servicere sine lån. Generelt set mangler der ganske mange penge. 2022-resultatet er måske et engangsresultat, og hvis det er det, så er det ikke godt, siger professor Niels Dechow fra Aalborg Universitet.

Kommunaldirektør bekymret for havnens økonomi

At der er alvorlige problemer med Frederikshavn Havns økonomi har været kendt af Frederikshavn Kommune i flere år. Det fremgår af en aktindsigt i kommunikationen mellem Frederikshavn Havn og Frederikshavn Kommune på flere hundrede sider, som TV2 Nord har fået.

Her skriver kommunaldirerktør Thomas Eriksen i januar 2022 i en mail til havnens bestyrelsesformand Bo Uggerhøj, at han er bekymret for økonomien på både kort og langt sigt, og han beder bestyrelsesformanden forholde sig problemet.

Havnens pressede likviditet betød, at kommunen sidste år måtte godkende en lånansøgning fra havnen på 21 millioner kroner, og i september i år var der endnu en ansøgning. Her garanterede kommunen for et lån på 85 millioner kroner, og yderligere en låneansøgning rammer politikerne i Frederikshavn indenfor kort tid.

Der vil mangle penge om få år

I følge en række mails mellem kommunen og havnen viser en prognose, at der i 2025/26 vil være overtræk på likviditeten på 4 millioner kroner. Der mangler således penge til driften.

Kommunaldirektør Thomas Eriksen, borgmester Birgit Stenbak Hansen og økonomichef Karsten Jørgensen drøfter sammen med havnens direktør Mikkel Seedorf og havnens bestyrelse løbende en række forskellige muligheder for at skaffe likviditet og dermed penge i havnens kasse.

Et af forslagene fra havnens bestyrelsen til at skaffe den nødvendige kapital går på, at man ønsker at sælge arealer på havnen, som man ikke mener, at man har brug for. Et forslag som kommunen gentagne gange siger nej til, så trods mange mails og møder ender drøftelserne uden en løsning på likviditetskrisen.

- Hvis man mangler overblik over, hvor det her skal ende om 10 år, og det mener jeg, at man gør. Man har simpelthen forvokset sig i forhold til, at man vil det hele, siger Jens Borup, som er byrådsmedlem for Venstre i Frederikshavn Kommune.

Byrådsmedlem: - Vi får ikke nok at vide

Havnens økonomiske problemer er så alvorlige, at både byrådet og økonomiudvalget sidste år bliver orienteret om det af havnens ledelse på et lukket møde. Det fremgår af en mail fra kommunaldirektøren, som TV2 Nord har fået aktindsigt i.

Jens Borup er med på det møde, hvor byrådet orienteres. Han mener dog ikke, at orienteringen er detaljeret nok.

- Vi kan ikke få noget at vide om, hvad der gør, at der skulle bruges så mange penge på at etablere tingene, og hvad de giver i husleje. Det er forretningshemmeligheder, får vi besked på, men normalt er der jo ikke forretningshemmeligheder mellem dem som driver det og dem, som ejer det, siger Jens Borup.

Venstres byrådsmedlem Jens Borup mener ikke havnen informerer nok om de økonomiske forhold. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

I hele 2023 kæmper havnens bestyrelse og Frederikshavn Kommune med at finde en løsning på den likviditetsmæssige krise.

Bestyrelsesmedlemmer smutter fra havnen

Kommunen kræver mere åbenhed, og man vedtager blandt andet en ny ejerstrategi. Den er bestyrelsen uenig i. Det fremgår af de mange hundrede siders aktindsigt, som TV2 Nord har fået.

- Vi har lavet ny ejerstrategi. Hvad er det, vi som ejer skal have indsigt i, og vi er nu trygge ved den måde, som havnen bliver ledet på, og der er mere gennemsigtighed. Der er også sat nogle hjørneflag ved, hvad vi vil være med til, siger Frederikshavns borgmester, Birgit Stenbak Hansen.

I september kulminerer uenigheden mellem kommunen og bestyrelsen, da bestyrelsesformanden, næstformanden og to menig medlemmer af bestyrelsen vælger at stoppe med øjeblikkeligt.

- Vi havde en uenighed om, hvilken viden der skulle herop på rådhuset. Det vil jeg ikke lægge låg på. Det havde vi, siger borgmesteren.

Torsdag aften satte Frederikshavn Havn navn på 3 af de 4 nye bestyrelsesmedlemmer, som nu skal være med til at løfte havnens økonomi. De indtræder i bestyrelsen på et tidspunkt, hvor kommunen har sat havnen under skærpet økonomisk overvågning med krav om en månedlig opfølgning på en række områder.

Skærpede krav til havnen

De nye skærpede krav fremsætter kommunens økonomichef Karsten Jørgensen til havnens ledelse 5. oktober. Det fremgår af den aktindsigt TV2 Nord har fået. Her kan man læse, at økonomichefen ønsker forklaring fra havnen på afvigelser på budget 2023 og en likviditetsopgørelse på månedsbasis.

I forbindelse med projekter på havnen kræver kommunen nu også at få viden om forbrug på anlægsprojekter, angivelse af den godkendt budgetramme, og hvordan de afholdte udgifter er finansieret ved eksempelvis lån, byggekredit eller kassekredtit

- På basis af det man kan se offentligt, så er min vurdering, at det er en svær businesscase ligenu, og at man måske skal tænke i en måde at restrukturere havnen på, siger professor Niels Dechow fra Aalborg Universitet.

Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Frederikshavn Kommune har de seneste måneder har stor fokus på havnens økonomi. Blandt andet er kommunens tidligere kommunaldirektør ansat i en konsulentfunktion i havnen, hvor han skal være bindeled mellem havnens ledelse og kommunen og bistå med at skabe overblik over havnens økonomiske situation.

Havnen er ude i søgang. Det erkender borgmesteren, men hun siger også, at der trods behovet for et nyt millionlån, så er der styr på tingene.

- Vi har sikker hånd på rattet. VI har fået fire nye bestyrelsesmedlemmer, som skal supplere de tre, vi har. Nu har vi fundet god vej i forhold til, at vi har en stor sten i skoen, men vi har også en rigtig god havn, siger Birgit Stenbak Hansen.

Hverken Frederikshavn Havns direktør Mikkel Seedorf eller havnens tidligere bestyrelsesformand Bo Uggerhøj har ønsket at stille op til interview om havnens økonomiske situation. 


Superligaen har et af verdens yngste hold 25-årig er en af holdets gamle

Ung og gammel. 25 og 18. Andreas Bruus og Mads Bomholt.

AaB indtager vild plads på listen over verdens yngste hold, men hvor unge er de egentlig?

Er du klar til at føle dig gammel?

25-årige (!) Andreas Bruus var torsdag AaBs ældste, danske spiller. Han har også været holdets ældste i startopstillingen i de seneste kampe, hvor 18-årige Mads Bomholt har været yngst - på ligaens yngste mandskab.

I en nyligt offentliggjort undersøgelse af det anerkendte schweiziske analyseinstitut CIES Football Observatory, der sammenligner 50 ligaer i verden, viser en granskning af dåbsattesterne, at AaB er det sjette yngste hold - i hele verden.

- Først og fremmest mærker jeg det udenfor banen. Det er utrolig dårlige pranks, der bliver lavet blandt alle de unge spillere i omklædningsrummet, siger "gamle" Andreas Bruus med benhård vestegnsmine - og glimt i øjet - direkte henvendt til teenageren fra Hadsund, Mads Bomholt.

Men hvor unge er AaB egentlig?

Tyson, Nokia, Teletubbies og Drogba: Så unge er AaB'ernes svar

Hvad var jeres første mobiltelefon?

Andreas Bruus (AB): Årh! Den helt gamle, gode Nokia. Den der ikke kan gå i stykker. Kan ikke huske hvad den hedder, men den helt gamle med både numre og tastatur og hele skidtet. Den ved jeg om ’Bomme’ kender?

Mads Bomholt (MB): Den har jeg sgu’ ikke haft. Jeg tror det var sådan en ipods, hed de vist dengang. Man kunne kun streame musik. Det var den første jeg fik.

Netflix har lige sendt en boksekamp. Hvem kendte i bedst af Mike Tyson og Jake Paul?

AB: Kender Tyson bedst, men kender begge to. Jeg er ikke så meget til Youtube og alt sådan noget.

Ved du hvem Tyson er?

MB: Ja, jeg ved godt hvem det er! Så ung er jeg heller ikke. Men det er klart at jeg i min tid har kendt mest til Jake Paul. Men jeg kender selvfølgelig begge to.

Hvad så i en langsom søndag morgen i fjernsynet, da i var knægte?

MB: I morgen-tv?! Åha, der fanger du mig. Det ved jeg ikke. (’Teletubbies’ råbes der i baggrunden, red.) Ja, nu du siger det. Det var faktisk noget af det. Og så selvfølgelig Disney Sjov fredag aften.

AB: Det er jo ikke om morgenen jo!

MB: Nej, men har jo ikke noget om morgenen…

AB: Er det ikke Disney Chanel det hedder? Jeg kan ikke huske programmerne jeg så, men kanalen hed Disney Chanel

Men Andras, du er vel trods alt for ung til at have set Snurre Snups Søndagsklub?

AB: Ja, der har jeg ikke været. Det vil jeg gerne indrømme.

Hvem var den første i havde bag på en udenlandsk fodboldtrøje?

AB: Drogba i Chelsea. Det var min første fodboldtrøje.

Kan du overhovedet huske ham, Mads?

MB: Jeg har ikke set ham spille! Men jeg har hørt ting om ham, men jeg har ikke set ham live. Jeg tror min første var Ronaldo, da han spillede i United.

Så jeg er nødt til at spørge – hvilken en af Ronaldo’erne er det?

MB: Cristiano. ’R9’ (den brasilianske Ronaldo, red.) har jeg ikke set, ham kender jeg slet intet til.

Rutineret ræv på 25

Det er en erklæret del af strategien at truppen skulle være ung. Det arbejde har James Gow, Julius Nagel og resten af de tyske investorers folk arbejdet målrettet på siden deres indtog.

Men for Andreas Bruus, der blev hentet på transfervinduets sidste dag, gør det ham ikke noget, at han som 25-årig er en gammel, rutineret ræv og en af dem unge som Bomholt skal læne sig op ad.

- Det er klart at til tider i kampene, hvis du spiller med et ældre hold, kan du mærke erfaringen. Er du foran med en enkelt eller to, er der flere spillere at trække på. Det er lidt der, vi nogle gange kan mærke, vi har en yngre trup. Men med det sagt, så har vi en del yngre spillere, som også spiller U-landsholdsfodbold og tager en del ansvar, forklarer Andreas Bruus.

Mads Bomholt, er Andreas gammel?

- Det syntes jeg! 25, det er…, indleder den unge midtbanespiller, inden han kort efter afbrydes.

- Det er jeg, når du ikke kender Drogba, tordner Andreas Bruus. Og sandt er det da også, at den 18-årige matchwinner fra Lyngby-kampen ikke huskede den tidligere Chelsea-legende.

Så unge er unge AaB

AaBs gennemsnitsalder ligger i denne sæson på 23,4 år, viser tallene fra det schweiziske analyseinstitut CIES Football Observatory, der sammenligner 50 ligaer i verden, har kigget på.

I Superligaen er FC Midtjylland næstyngst (24,1) og den kommende modstander Viborg F.F. tredjeyngst (24,6).

AGFs gennemsnitsalder er på 28,5 år og dermed er de Superligaens ældste.

Da AaB mødte FCN i sæsonens første kamp var holdet det næstyngste i AaBs historie med følgende spillere: Vincent Müller (23), Kasper Jørgensen (24), Lars Kramer (25), Sebastian Otoa (20), Nóel Atli Arnórsson (17), Kasper Davidsen (19), Malthe Højholt (23), Melker Widell (22), Mathias Jørgensen (23), John Iredale (24) og Oliver Ross (19).

Verdens yngste deles af ukrainske Rukh Lviv og franske RC Strasbourg med i gennemsnit 21,9 år.

Red Bull Salzburg fra Østrig er også yngre end AaB med 22,6 år i snit.

Stor forskel, trods alt

Det er dog ikke derfor, han må slæbe bolde og kegler til træning. Det er dåbsattesten, der afgør det, vanen tro. Men bare fordi at AaBs globalt set unge hold kun er lidt over teenagealderen, er der stadig en mærkbar forskel på sin tid som U17 kontra nu, understreger Mads Bomholt.

- Det kan man mærke både til træning og kamp. Der er mere intensitet på. Der er kæmpe forskel, men det er også dejligt at have nogle af de unge med heroppe, så man føler en vis tryghed. Vi har et rigtig godt sammenhold, og det hænger måske også sammen med, at truppen er så ung, og at vi stadig er lidt lalleglade mange af os. Det minder lidt om ungdomsfodbold, siger han.

Og så påhviler det rutinerede folk som 24-årige anfører Mathias Jørgensen, 25-årige Kasper Jørgensen eller hans makker på modsatte back, Andreas Bruus, at agere leder. Og der trækker den tidligere Brøndbyspiller på sin - i AaB-regi - gigantiske erfaring:

- Jeg prøver at tage det til mig og lære fra mig, det jeg nu kan lære fra mig. Så kan folk tage det til sig eller lade være. Jeg har både været i udlandet og vundet Superligaen. Det gør ikke ”ondt” (at være gammel, red.), men det er bare en anden rolle som jeg tager i stiv arm, slutter han.

AaB – med Andreas Bruus som alderspræsident – tager søndag imod Viborg, der i øvrigt er ligaens tredjeyngste hold. Hvilke drenge bliver mænd, finder vi ud af søndag klokken 14. Følg kampen på sport.tv2.dk.


Byrådspolitikere skal igen diskutere omstridt lydfil

Den hemmelig lydfil, hvor kommunal medarbejder instruerer i at sortere i en aktindsigt er igen på byrådets dagsorden.

Det sidste er ikke sagt i sagen om den hemmelige lydfil, der har kastet politikerne i Frederikshavn Kommune ud i et stormvejr.

For sagen er endnu engang på dagsordenen, når politikerne i Frederikshavn Kommune mødes til byrådsmøde onsdag i næste uge.

Her har SF stillet et forslag om, at der skal iværksættes en uvildig undersøgelse af kulturen og arbejdsmiljøet i den afdeling, hvorfra lydfilen stammer.

Skal være uvildig og objektiv

Det var lidt af en bombe, da TV2 Nord i oktober kunne afsløre en hemmelig lydfil, hvor en medarbejder i kommunen fortæller, at hun har fjernet og sorteret i det materiale, som pressen - og dermed offentligheden – har søgt indsigt i.

Lydoptagelserne er fra et møde på Frederikshavn Havn 18. december 2023. Her erkender medarbejderen, at vedkommende udelader oplysninger i de sagsakter, som Frederikshavn Kommune har udleveret til TV2 Nord.

Det er derfor nødvendigt at undersøge, hvorvidt det er et udtryk for en kultur, der ligefrem tilskynder til ulovlig sagsbehandling, har SF skrevet i sagsfremstillingen.

Men det skal ikke være en undersøgelse, som kommunen skal lave. Det skal ifølge SF være en ekstern part for at sikre fuld åbenhed og objektivitet.


Læsø er den eneste kommune med gratis skolemad: Nu får flere muligheden

Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Frokostordningen på Læsø koster kommunen en halv million kroner årligt.

- Det er godt, at flere får den samme mulighed. Vi har været rigtig glade for det, lyder det fra Karsten Sandau, der er skoleleder på Læsø Skole.

I mere end et år har Læsø Skole haft en madordning, der siden dens tilblivelse har været intet mindre end en succes for både børn og voksne.

- For os betyder det jo, at der ikke er nogle elever, der går sultne rundt på gangene. Det er rigtig godt, at flere elever landet over får samme mulighed, siger Karsten Sandau.

Og nu skal mere end 20.000 børn nyde godt af det samme, efter Finansloven er faldet på plads. Her vil partierne bag den nemlig give 850 millioner kroner til en skolemadsordning. Ifølge finansminister Nicolai Wammen vil det betyde, at mere end 20.000 børn kan få skolemad som en del af en forsøgsordning.

- Bureaukrati skal være så lille en del som muligt i forhold til forsøget med mad til børn. Der skal være en eller anden evaluering af det. Der er ingen af os, der er gået ind til forhandlingerne med den ambition, at bureaukratiet skal fylde, siger Nicolai Wammen.

Om det lige er Læsøs model, der har dannet grobund for forslaget er uvist, men der er nogle råd, som han mener, skolerne bør tænke over, når de implementere ordningen.

- Det handler om at have en pragmatisk tilgang til at løse de udfordringer, der vil komme. Sørg for at handle i tide, så man kan tilpasse skemaer og arbejdstider, lyder det fra skolelederen.

Der kommer fællesskab og glade børn

Læsø Skoles gode oplevelse er noget, han håber kan give andre skoler lysten til at arbejde hårdt for madordningen.

Se inslag om skolemad på Læsø, da vi besøgte øen sidste år.

- Selvom vi er en lille skole, så sidder vi jo cirka 130 voksne og elever i samme lokale. Det skaber et fællesskab og et rum for samtaler, som ikke var muligt på samme måde før, fortæller Karsten Sandau.

Han siger samtidig, at eleverne får mere energi og koncentrationsevne, når man på den måde sikrer sig, at alle får noget at spise.

- Samtidig sørger man jo for, at vores mest fornemme opgave bliver fuldført: at der er lige muligheder for alle. I større kommuner end vores, oplever man nok, at flere børn end hos os, møder op i skole uden madpakke, det problem løser man jo, lyder det.

Skolen på Læsø overvejer i skrivende stund at udvide madordningen, så børn kan være helt madpakkefri.


Finanslov drysser millioner over vikingeborg: Nyt besøgscenter på vej

Arkivfoto

Aggersborg er også kendt for at få status som UNESCOs Verdenskulturarv sidste år.

I dag er den kommende finanslov faldet på plads, og der er nogle millioner på vej til den nordjyske kultur.

Aggersborg i Vesthimmerland får nemlig 3 millioner kroner, der er øremærket til at formidle borgens unikke historie til de besøgende.

- Aggersborg er en vigtig perle for den nordjyske historiefortælling. Med investeringen kan vi gøre den tilgængelig for endnu flere gæster – samtidig med, at vi løfter turismen i området, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem, Marie Bjerre (V).

Arkivfoto: Marie Bjerre er valgt til folketinget, og har sit ophav i Nordjylland. Foto: Ida Bach Holm / TV2 Nord

Ifølge Marie Bjerre var udpegningen af Aggersborg til UNESCOs Verdenskulturarv var et stort vendepunkt for Himmerland og Nordjyllands Vestkysts turisme.

- Der skal investeres i moderne formidlingsteknologier, for eksempel skal man kunne bruge sin smartphone til at vække de historiske genstande og fortællinger til live, lyder det.

Ikke de eneste, der får en indsprøjtning

Frederik IIV's Kanal i Løgstør står også til at få det samme beløb i 2025, som skal hjælpe med at reetablere det gamle anlæg.

- Jeg er naturligvis utroligt stolt over, at det er lykkedes at få projektet på næste års finanslov, så arbejdet forhåbentligt snart kan komme i gang, siger Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen.

Frederik VII’s kanal blev udgravet i 1856-61 for at muliggøre gennemsejling i Limfjorden.


Skinnebrud i Vendsyssel: Ingen tog på strækningen før lørdag morgen

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Nedbruddet forventes først at være repareret lørdag morgen.

Der kører i øjeblikket ingen tog mellem Hjørring og Frederikshavn.

Det fortæller driftschef ved Nordjyske Jernbaner, Stinne Hjorth Dalsø.

- Al togdrift er indstillet indtil i morgen, der er indsat togbusser på strækningen. Der kører to i hver retning hele tiden, fortæller driftschefen.

Årsagen er, at der er et skinnebrud et sted på strækningen mellem Tolne og Sindal.

Meldingen om skinnebruddet kom kort før klokken 08 fredag morgen, og det er formentligt udløst af de kolde temperaturer.

- Om vinteren når der kommer frost, er det ikke unormalt, at der kommer et brud på skinnerne. Vi går fra at der har været lunt til meget koldt, siger driftschefen.