Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politikere vil hjælpe hjerneskadet Falck-redder med at få erstatning

Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Erick Schack blev hjerneskadet efter en redningsaktion på Strandby Havn. han kæmper på tiende år for at få erstatning.

Erik Schack kæmper på 10. år en kamp for at få udbetalt sin arbejdsskadeerstatning. Politikere på hver sin fløj vil nu komme ham til undsætning.

- Det er dybt urimeligt, at man skal slås med bureaukrati igennem så mange år for at få anerkendt sin arbejdsskadesag.

Sådan lyder det fra næstformand i DF og nordjysk folketingskandidat, Majbritt Birkholm, efter TV2 Nord i sidste uge kunne fortælle om falckredderen Erik Schack, der på 10. år kæmper en kamp for at få erstatning for den arbejdsulykke, der blandt andet gør, at han i dag er hjerneskadet.

- Jeg synes, det er helt grotesk, og efter 10 år kan man sige, at nu forsinker de bare sagen igen. Det er under alt kritik, lyder det fra DF-næstformanden.

Hvad har de af vidner efter 10 år, der kan komme og sige noget om, at forholdene var anderledes+

Bjarne Laustsen (S), folketingspolitiker

Erik Schack vandt ellers allerede sin arbejdsskadesag i Vestre Landsret i 2021, men nu har Tryg stævnet Ankestyrelsen, og dermed ser det ud til, at han endnu må vente fire år på at få sin sag afgjort.

Det får folketingsveteranen Bjarne Laustsen (S) til at tordne over forsikringsselskabet Tryg.

- Manden har været udsat for en arbejdsulykke i forbindelse med en dødsulykke på Strandby Havn, og for mig er der jo ingen tvivl om, at Vestre Landsret har sagt, at det var en arbejdsulykke. Det er dybt urimeligt, at man skal slås mod bureaukrati igennem så mange år for at få anerkendt sine arbejdsskadesag. Og det burde et eller andet sted være åbenlyst for enhver, at Eriks skade skyldes hans arbejde, siger folketingsveteranen Bjarne Laustsen (S).

Hjerneskadet af rådne fisk

På den skæbnesvangre sommerdag var to fiskere omkommet på grund af giftige dampe fra forrådnede skidtfisk i lasten på en kutter – og en tredje person var i livsfare. Få timer efter redningsaktionen fik Erik Schack det dårligt. Han kastede så meget op, at han fik en rift i halspulsåren. En rift, der udløste blodpropper i hjernen.

Se hele indslaget her.

Han troede, at det var en selvfølge, at hjerneskaden ville blive anerkendt som en arbejdsskade, men sådan gik det ikke. For ifølge Ankestyrelsen havde Erik i længere tid haft forhøjet blodtryk og åreforkalkning. At blodpropperne opstod efter ulykken på Strandby Havn, var blot et sammentræf, lød det dengang fra Ankestyrelsen.

I byretten i Hjørring, tabte Erik Schack sin sag, men da der kom nye oplysninger frem, blev dommen anket til Vestre Landsret, der kom frem til en anden konklusion end byretten. Nemlig at det var muligt, at blodpropperne, der opstod i Erik Schack hjerne opstod odm følge af ulykken. Men nu har Tryg stævnet landsretten, fordi de er ueinge i dommen.

Minister og forhandlinger

Men det er for dårligt, og derfor vil Bjarne Laustsen tage sagen op med ansvalige minister.

- Det er helt vanvittigt. I den her sag har vi et offer, der nu har ventet i 10 år. Og jeg synes, vi skal kigge på, om der ikke er nogle muligheder for at stoppe det system med, at man kan blive ved med at anke, siger Bjarne Laustsen og fortsætter:

- Hvad har de af vidner efter 10 år, der kan komme og sige noget om, at forholdene var anderledes på Strandby Havn? Jeg synes det er ren chikane og trække i langdrag - jeg har aldrig kendt mage.

Tryg: En kompleks skadessag

Hvordan kan I, som en virksomhed med rigtig mange kunder, forsvare, at trække en enkelt sag om erstatning så langt ud?

'Vi har en forpligtelse til at sikre, at skadesagerne bliver juridisk korrekt afgjort. Vi kan oplyse, at det ikke beror på Trygs forhold, at sagen har kørt i så mange år. Vi blev først bekendt med sagen ultimo 2021/primo 2022, og ved modtagelse af sagen har vi forsøgt at fremme den så meget som muligt'.

Hvorfor har I stævnet Ankestyrelsen?

'Generelt kan vi oplyse, at vi skal sikre, at alle nødvendige oplysninger i komplekse skadessager indgår i Ankestyrelsens afgørelse, fx udtalelser fra Retslægerådet eller vidneudsagn. Hvis dette ikke er tilfældet, kan vi stævne Ankestyrelsen for at sikre, at sagen bliver genbehandlet på et fuldt oplyst grundlag'.

3F Midtvendsyssel kalder det for 'uartigt' at sende stævningen direkte til Erik uden om hans advokat. Hvorfor gjorde i det, og hvad mener I om kritikken?  

'Det er Ankestyrelsen, som har pligt til at orientere skadelidte. Hvis skadelidtes advokat ikke er registreret som partsrepræsentant i Ankestyrelsen, sender Ankestyrelsen stævningen direkte til skadelidte. Det er således ikke Tryg, som har fremsendt stævning til skadelidte'.

Tryg oplyser videre, at deres svar skal ses i lyset af, at de har begrænset mulighed for at udtale sig pga. GDPR.

'Det er, som vi tidligere har kommunikeret, desværre ikke lykkedes os at få samtykke til at udtale os i sagen fra Erik Schack, lyder det fra Tryg'.

Mens Bjarne Lausten (S) vil tage sagen op med ministeren, vil Dansk Folkeparti i kommende forhandlinger arbejde for, at der bliver et loft for arbejdsskadesagers behandlingstid.

De mener også, og at der laves omvendt bevisbyrde for politmænd, brandmænd, ambulancereddere og medarbejdere i kriminalforsorgen.

- Hvis vi gerne vil have nogle mennesker, som varetager de her jobs, og som hver dag faktisk er i højt alarmberedskab; de udsætter sig selv for fare, og det er ikke sikkert, de kommer hjem igen, så synes jeg, at man som samfund bør sige; hvis man kommer ud fra en skade, eller man får PTSD, fordi man har så mange traumatiserende hændelser, så skal man også have et system, der samler op og hjælper en, slår Majbritt Birkholm fast.


Traditionsrigt stævne på vej mod aflysning - nu er der alligevel håb

Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Arkivfoto.

Aalborg Kommune ser ud til at finde penge til at kunne afholde jubilæumsudgave af stort sportsstævne.

Invitationerne var sendt ud, men da Aalborg Kommune skulle lægge budget for næste år, var der ikke råd til at være vært for sportsstævnet Ungdomslegene i 2025.

Nu ser der dog alligevel ud til at være fundet en løsning, så arrangementet ikke skal aflyses.

Det fremgår af dagsordenen for mødet i Aalborg Kommunes økonomiudvalg 18. november.

'Det er vurderet, at Ungdomslegene kan afholdes for cirka 1,9 millioner kroner. Finansieringen kan findes ved et mindreforbrug på i alt 1,4 millioner kroner for afsluttede projekter i Sundhed og Kultur, samt ved overførte midler fra DM-ugen 2023 i Økonomi og Erhverv på i alt 500.000 kroner,' står der.

- Det er rigtig dejligt, at vi kan gennemføre et arrangement, som får mange unge i gang med at dyrke idræt, siger rådmand for Sundhed og Kultur, Jes Lunde (RV), som er overbevist om, at Økonomiudvalget siger ja til den finansieringsplan, der er lagt.

Fejrer jubilæum

Ungdomslegene er et stævne for unge fra Aalborg Kommune og unge fra kommunens venskabsbyer Almere i Holland, Lancaster i England og Rendsburg i Tyskland. Arrangementet har været afholdt siden 1975 og værtsskabet går på skift mellem byerne.

I 2025 fejrer Ungdomslegene 50-års jubilæum, og nu tyder det altså alligevel på, at det er Aalborg, der bliver vært for jubilæumsudgaven af stævnet, hvor de unge dyster mod hinanden i en række idrætsgrene.

Ifølge rådmanden ventes mellem 1500 og 2000 unge at deltage i Ungdomslegene.

Se indslag fra 2019, hvor Ungdomslegene også fandt sted i Aalborg:


Nordjysk virksomhed er en af verdens bedste arbejdspladser

Foto: Louis Nielsen

Det er ikke bare Danmarks bedste - det er faktisk en af verdens bedste arbejdspladser.

Der er noget, der tyder på, at man er rigtig glad for sit arbejde, når man hjælper folk med at finde de rigtige briller.

I hvert fald har optikerkæden Louis Nielsen, der har sin oprindelse i Aalborg tilbage i 1978, ikke bare vundet prisen som Danmarks bedste arbejdsplads to år i træk.

Louis Nielsen er nemlig, som en del af optikerkæden Specsavers, der ejer Louis Nielsen, kåret som en af de 25 bedste arbejdspladser på verdensplan. Faktisk er de nummer 16 på listen.

- Det er vi meget, meget glade og stolte over! Specsavers har over 40.000 ansatte på tværs af landene, siger Mads Nygaard.

Om Fortune World's Best Workplaces™

“Worlds Best Workplaces” er valgt ud fra mere end 7,4 millioner fortrolige undersøgelsessvar, der repræsenterer erfaringer fra 20 millioner medarbejdere verden over hos Great Place To Work-certificerede organisationer.

Organisationer vurderes på deres indsats for at skabe gode arbejdspladser og have en positiv indvirkning på mennesker og lokalsamfund på tværs af flere lande rundt om i verden. Virksomheder skal have optrådt på mindst fem Best Workplaces-lister i Asien, Europa, Latinamerika, Afrika, Nordamerika eller Australien i løbet af 2023 eller begyndelsen af ​​2024 og have mindst 5.000 ansatte på verdensplan, med 40 % uden for hovedkvarteret.

I alt er 21.000 virksomheder certificeret som "Great places to work" og alle virksomheder betaler for certificeringen. Certificeringen indebærer god respons fra dybdegående, anonyme spørgeskemaundersøgelser, som de ansatte udfylder.

For at komme i betragtning til listen skal virksomheder identificeres som fremragende globale arbejdsgivere med anerkendelse på mindst fem ”Best Workplaces”-lister fra hele verden i løbet af 2023 eller begyndelsen af ​​2024. Til grund ligger grundige anonyme spørgeundersøgelser blandt medarbejderne.

- Jeg er da en ekstra stolt nordjyde lige i dag. Det er ikke hver dag, at vi får sådan en anerkendelse udenfor Danmarks grænser. Det vigtigste er dog ikke anerkendelsen i sig selv, men det faktum, at vi har det så godt sammen. I butikkerne og på vores supportkontor i Aalborg. Det går stærkt i detail, men alligevel formår vi at støtte hinanden, udvikle os og gå forrest.

Sådan siger direktør Mads Nygaard, der har været i Louis Nielsen i over tredive år og var optikerkædens første optikerelev.

Overalt i Europa har optikerkæden fået flotte placeringer i forhold til at være blandt de bedste arbejdspladser i det enkelte land, men det er kun i Danmark, at Louis Nielsen er blevet nummer et to gange i træk.

- Vi trækker naturligvis gennemsnittet lidt op for vores kolleger i de andre lande. Vi har en unik måde at tilgå det i Danmark, tror jeg. Vi støtter i meget høj grad hinanden og er åbne. Det betyder, at vi tør tage chancer, for går noget galt, er vi der for hinanden, fortæller Mads Nygaard.

Virksomhederne vurderes på deres indsats til at skabe gode arbejdspladser og have en positiv indflydelse på mennesker og lokalsamfund på tværs af flere lande rundt om i verden.


Mens Mette sov, fik hun uønsket besøg: - Det er virkelig ubehageligt

Foto: (Privatfoto)

Tyve rippede pengeskab ude i Mettes have.

- Det er virkelig ubehageligt, og vi er rystede, lyder det fra Mette Christensen.

Indbrudstyve var nemlig natten til torsdag på rov i hendes og mandens slagterbutik i Saltum samt i parrets hjem, som er forbundet med butikken.

Indbruddet skete, mens de lå på førstesalen og sov.

- Vi syntes begge, at vi havde hørt noget i nat, men vi tænkte jo, at det nok bare var noget pjat, forklarer hun.

- Min mand plejer egentlig at være oppe flere gange om natten, så det er jo typisk, at han ikke var det i nat og så rendte ind i dem. Eller måske var det egentlig godt nok, tilføjer hun.

Jeg tror først, det rigtig rammer i aften, når vi sætter os.

Mette Christensen

Gerningspersoner set på overvågning

Paret har været oppe siden klokken 4 i morges. Det var nemlig her, manden opdagede, at de havde haft besøg af ubudne gæster.

- Min mand skulle ned i stuen af huset. Da han står på trappen, tænker han over, hvad jeg har lavet, da der er en masse rod på gulvet, forklarer Mette Christensen og tilføjer.

- Vores datter har fødselsdag i dag, så han tænkte, det var derfor, at der var rodet. Pludselig opdager han så, at pengeskabet er væk.

Parret har en hel del overvågningsvideo, som viser, hvordan indbrudstyvene blandt andet signalerede til hinanden, at beboerne var på førstesalen. Samtidig ses det, hvordan tyvene tager pengeskabet med ud i haven og bryder det op.

- Det er mærkeligt, at de kan være så stille, og man kan jo ikke lade være med at tænke på, om det er nogle, der har vidst noget, for de har for eksempel kun været i to specifikke skabe i køkkenet, så man kan ikke lade være med at bygge alle mulige teorier, siger Mette Christensen.

Parrets slagterbutik 'Mesterslageren i Saltum' var som bekendt også udsat for indbrud. Her rykkede tyvene skuffen med kontanter ud af kasseapparatet.

- Jeg tømmer den hver aften, men det er jo så de penge, de har fået med fra pengeskabet, konstaterer Mette Christensen.

Selvom indbruddet i butikken også er træls, så er det tanken om, at tyvene har været i det private hjem, der fylder mest for parret.

- Jeg tror først, det rigtig rammer i aften, når vi sætter os. Og fremover tror jeg, at vi kommer til at springe op ad sengen, hvis vi hører den mindste lyd, konstaterer Mette Christensen.

Vi syntes begge, at vi havde hørt noget i nat, men vi tænkte jo, at det nok bare var noget pjat.

Mette Christensen

Beder om hjælp

Mette Christensen har endnu ikke overblik over, hvad der er taget, eller hvad forsikringen dækker. På trods af hændelsen holder butikken åbent i dag.

- Men vi har blandt andet sat et skilt op, hvor der står, at folk gerne må betale med dankort, da vi jo ikke har nogle byttepenge, forklarer hun.

I et opslag på slagterbutikkens Facebook efterspørger Mette Christensen naboer og folk i byen, der kan have set noget. Det har dog endnu ikke givet pote.


Kaos på motorvej - Steen fik en klump i halsen

Det var en længere strækning, der blev kørt af spøgelsesbilisten på motorvejen.

Onsdag aften bliver en, som Steen Aarup Thomsen ikke lige glemmer.

For her mødte han på motorvej E45 ved Aalborg en spøgelsesbilist.

- Jeg tror lige til at begynde med, at der opstår kø, da bilerne foran mig bremser op og tænder katastrofeblink. Men så kan jeg pludselig skimte, at der er to forlygter i vores vejbane, der peger direkte i min retning, fortæller han og fortsætter:

- Men det skal være løgn, tænker jeg, så jeg stopper op og blinker kraftigt af bilen, og så stopper bilisten helt op og holder stiller. Personen kører derefter skråt ind foran mig og kører ind på rastepladsen ved siden af.

Steen Aarup Thomsen har et kamera i bilen, og derfor har han også en video af sekvensen, som han har delt med Nordjyllands Politi.

I første omgang fik politiet nemlig ikke fundet frem til spøgelsesbilisten trods opkald fra diverse personer, inklusiv Steen Aarup Thomsen. Her kom anmeldelserne fra en strækning mellem Limfjordstunnelen og Svenstrup.

- Man bliver chokeret

Efter bilisten kørte ind på rastepladsen, kørte Steen Aarup Thomsen videre, og det samme gjorde spøgelsesbilisten.

- Bilisten kom ud derfra bag mig og kørte fra ved Aalborg S. På bagkant tænker jeg, hvorfor jeg ikke fulgte med bilen ind på rastepladsen, så jeg kunne have stoppet bilisten. Men man bliver chokeret og forvirret over situationen, fortæller Steen Aarup Thomsen.

På trods af oplevelsen er det ikke noget, der har sat sig i ham.

- Men det er ikke noget, jeg håber at opleve igen. Det giver lige en klump i halsen at opleve, konstaterer han.

Til sidst tilføjer han, at han torsdag morgen har været i kontakt med Nordjyllands Politi, da han kunne se, at politiet ikke havde fået fat på spøgelsesbilisten.

De har nu fået overdraget videoen, hvor TV2 Nord har valgt at sløre nummerpladen.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra Nordjyllands Politi, men vagtchefen har på nuværende tidspunkt ingen tilføjelser til sagen.


Foto: Aalborg Kommune

Farten sænkes på to strækninger.

I Aalborg Kommune har de en strategi om at sætte hastigheden ned på de kommunale veje i byer.

Nu er kommunen lykkedes med at sætte to yderligere strækninger på listen over veje, hvor der i fremtiden skal være lavere fart. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Det bliver på Nøvlingvej i Gistrup, hvor fartgrænsen går fra 60 kilometer i timen til 50 kilometer i timen, mens den i Klarup på Svinetruget går fra 70 kilometer i timen til 60 kilometer i timen.

- Det primære formål med at nedsætte hastighedsgrænsen på de to strækninger er at forbedre trafiksikkerheden og trygheden for både bilister og bløde trafikanter, meddeler rådmand i By og Land, Jan Nymark Rose Thaysen (V), i pressemeddelelsen.

- Derudover skal hastighedsnedsættelserne også gerne bidrage til et bedre bymiljø, idet lavere fart giver færre støjgener og rystelser hos de nærmeste naboer, siger han.

På netop de to strækninger er der kommet en del borgerhenvendelser om en reduktion af hastigheden, ligesom det er tilfældet på andre strækninger. 

- Hastighedsreduktioner er altid en afvejning i forhold til fremkommelighed, men ofte bliver køretiden blot forlænget med ganske få sekunder, hvorfor genen for bilisterne er minimal, fortæller rådmanden.

Reduktionen i hastighed er en del af strategien i Aalborg Kommune på strækninger, hvor der må køres 60 kilometer i timen eller mere. Det primære mål er at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken - og at mindske antallet af støjbelastede boliger.

De nye regler træder i kraft fra uge 47.