Næsten tom for ord - elprisen ser ud til at blive ottedoblet for musikhus
Foto: Anne Christensen, TV2 Nord
Musikkens Hus er ved at forhandle sig frem til en ny el-aftale, og lige nu er det millioner, der er på spil.
I dele af 2020 og 2021 stod koncerthusene tomme. Her var kulturlivet ligesom andre dele af samfundet hårdt ramt af nedlukninger og af forsamlingsloftet.
Nu er det de galoperende energipriser, som giver panderynker hos folk i branchen. I Musikkens Hus i Aalborg udløber deres el-aftale snart. Derfor er de lige nu i gang med at forhandle en ny aftale på plads for de tre næste år, og det er langt fra nogen optimal timing.
- Vores fastprisaftale udløber til nytår. Det kan ikke passe ringere. Det er lidt et lotteri, og i det lotteri er vi så hamrende uheldige, siger den administrerende dirtektør i Musikkens Hus, Lasse Rich Henningsen.
Priserne har nemlig været på himmelflugt i den seneste tid, og el-prisen bliver derfor fremover en markant anden, end hvad de har været vant til. Som det ser ud nu, bliver prisen per kilo watt-time ottedoblet, og det vil på årlig basis betyde en ekstraudgift i millionklassen for musikhuset.
- Det er voldsomt at se ind i for en virksomhed som os. Det er svært at sætte ord på, men det er rent ud sagt ikke for sjov. Jeg er lidt tom for ord, siger Lasse Rich Henningsen.
Musikkens Hus har allerede forsøgt at spare, hvor der spares kan. Direktøren fortæller, at de har LED-lys overalt, fjordvandsanlæg til at køle huset frem for store airconditionanlæg, og desuden har det 22.000 kvadratmeter store hus 262 solcellepaneler på taget.
Trods de mange tiltag forsøger virksomheden stadigvæk at blive mere bæredygtig, og målet er fortsat at skære 10 procent af elforbruget.
- Vi tænker i løsninger med alt fra, om vi skal have lyset tændt før koncerten, så folk kan kigge ind i koncertsalen, så vi er helt nede i de små ting for at prøve at gøre noget, siger direktøren.
Ifølge Lasse Rich Henningsen kæmper Musikkens Hus fortsat med at få folk tilbage i koncertstolene. Besøgstallene er stadig ikke på højde med tallene fra før nedlukningerne. Derfor er direktøren ikke meget for at skrue prisen op på koncerterne. Det er ser imidlertid ud til at blive en nødvendighed.
- Vi bliver i sagens natur nødt til at tage mere for vores produkt. Sådan er det overalt lige nu, fordi udgifterne bliver større og større. Vi ønsker dog ikke at sende hele regningen videre til vores gæster, siger Lasse Rich Henningsen.
Direktøren havde onsdag besøg af kultur- og kirkeminister, Ane Halsboe-Jørgensen, og her gjorde han ministeren opmærksom på, at kulturlivet for alvor er presset.
- Danmark er et dejligt land at bo i. Vi blev holdt i live under corona. Det er dog ikke det samme som at leve, siger Lasse Rich Henningsen og fortsætter:
- På den korte bane kan det blive nødvendigt med hjælpepakker, og på længere sigt skal vores støtte opjusteres, hvis det fortsætter sådan her. Hvis det ikke sker, kan vi i hvert fald slet ikke lave det samme, som vi hidtil har kunnet.
En sænkelse af elafgiften batter ikke nok for kulturstedet, og inflationen udhuler støtten, lyder det fra direktøren, inden han understreger, at han er taknemmelig for den støtte, som huset allerede får og har modtaget siden åbningen i 2014.
Musikkens Hus får årligt 9,7 millioner kroner af kommunen og 4,5 millioner af staten.
Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang
Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.
I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.
Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.
- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).
Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.
Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.
FAKTA
• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.
• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont.
• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.
• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.
• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.
Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.
70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.
Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.
Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.
'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.
- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.
Delt over hundrede gange
Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration.
Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.
- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.
Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme.
Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.
- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver.
- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.
Årelang ventetid:
- Man kan lige så godt sige til folk, at de ikke kan få behandlet deres klage
Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord
Folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) kritiserer sagsbehandlingstiden i Familieretshuset.
Til trods for at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere, så tager det stadig 2,5 år at behandle en klage over en værge.
Det er ikke ligefrem rosende ord Familieretshuset har fået med på vejen, når det gælder sagsbehandlingstiden i værgesager i de seneste år. Det er blevet kritiseret af både eksperter og borgere.
Til trods for, at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere i 2024, så viser det sig nu at sagsbehandlingstiden er lige så lang nu, som den var for seks måneder siden. Det er helt uholdbart mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.
- Det er jo fuldstændig vanvittigt for nu at sige det rent ud. Altså de tider, man opererer med her fra familieretshusets side, det svarer jo til at sige til folk, at der er ingen mulighed for at få jeres sag behandlet, siger retsordføreren.
Gik nær glip af 1,2 millioner kroner
I en række artikler og tv-indslag har TV2 Nord beskrevet hvordan pårørende, der har et familiemedlem, der er underlagt en økonomisk værge bliver behandlet. Værgen for Birthe Okholm glemte at melde en sag til et forsikringsselskab. Det betød at kvinden nær var gået glip af en erstatning på 1,2 millioner kroner.
I løbet af 2024 har Familieretshuset ansat 20 flere medarbejdere til området. Alligevel er sagsbehandlingstiden stadig 2,5 år - det samme som for et halvt år siden. I et skriftligt svar til TV2 Nord beklager familieretshuset situationen.
'Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne på værgemål er for lange, og vi beklager de gener, det har for de berørte borgere. Vi forstår fuldt ud, at de lange sagsbehandlingstider i nogle af sagerne, er utrolig svært for de borgere, der må vente længe på behandling af deres sag', skriver Maria Wenzel Sørensen, der er kontorchef for værgemål i Familieretshuset.
Flere sager om værger
Familieretshuset har oplevet en stigning på værgemålsområdet, og ifølge kontorchefen er det årsagen til at sagsbehandlingstiden ikke falder. Antallet af sager på værgemålsområdet er de seneste år steget fra 21.620 sager i 2019 til 32.652 sager i 2023.
Den forklaring er Preben Bang Henriksen ikke tilfreds med.
- Jeg kan kun konkludere, at om man så ansætter nok så mange mennesker der, så er jeg bange for, at sagsbehandlingstiden bliver den samme, siger Preben Bang Henriksen.
- Det kan jo ikke passe
Retsordføreren vil nu tage sagen op med justitsminister Peter Hummelgaard. Preben Bang vil have ministeren til at se på, om der er opgave man kan tage fra Familieretshuset for at frigive ressourcer, så sagsbehandlingstiden kan komme i vejret.
- Det kan jo ikke passe, at hver eneste småting skal behandles i familieretshuset. Det hviler så på os her på Christiansborg at få lavet det om, så de ikke skal sidde og behandle alt muligt, siger Preben Bang Henriksen.
Landskendt kolonihave har fået ny formand – som også elsker regler
Foto: TV 2
Tina Lysholk, Nanna Larsen og Finn Lund Nyby er alle tre med i 'Balladen om kolonihaven'.
Der er gået noget tid, siden kameraerne slukkede i kolonihaven, og siden er mange ting både sket og ikke sket.
Det allersidste afsnit af ’Balladen om kolonihaven’ er løbet over skærmen.
Men det betyder ikke, at det hele er slut.
For livet går jo ufortrødent videre i Jørgen Berthelsens Minde. Og med så mange karakterer, konflikter og kampe måtte serien jo nødvendigvis ende med et par løse tråde.
Kjeld Sørensen, også kendt som 'Fjolle' - sætter Dannebrog op i sin have i Jørgen Berthelsens Minde.
Foto: TV 2
Vi forlod Jørgen Berthelsens Minde, lige da beboerne var blevet enige om at bruge masser af penge på at opgradere den store fællesgræsplæne.
Formand Finn Lund Nyby trak sig endegyldigt for at gå ind i lokalpolitik. Og det efterlod jo endnu engang en tom formandsstol i haveforeningen.
Så hvad så med det hele nu?
Den nye formand
Sæsonen startede med en larmende stilhed til den ekstraordinære generalforsamling, da en ny formand skulle vælges.
Det scenarie gentog sig, efter kameraerne endegyldigt slukkede efter sæsonen, og efterfølgeren til Finn for anden gang skulle findes.
- Jeg ville egentlig ikke være formand, siger Nanna Larsen, som allerede sad i bestyrelsen.
Der var ikke mange hænder i vejret, da man kunne melde sit kandidatur til formandsposten - hverken før eller efter 'Finn-æraen'.
Foto: TV 2
Men da en af de ældre i kolonihaveforeningen efter noget tids stilhed blev opfordret til at stille op, tog hun en beslutning.
For tiden er blevet digital i Jørgen Berthelsens Minde.
- Jeg vidste, at vedkommende, der stillede op, ikke havde så meget styr på det digitale. Og jeg ville ikke tilbage til de gamle systemer, så jeg stillede op, siger hun.
Nanna Larsen tog roret i Jørgen Berthelsens Minde, da ingen andre rigtigt ville.
Foto: TV 2
Nanna Larsen blev valgt som formand i juli 2024, og selvom der lige skulle gå 14 dage, hvor især den ældre generation skulle knurre af, så er hun glad for, at hun gjorde det.
- Det har stået meget stille herude i 30 år. Ikke at Inger (foreningens tidligere formand, red.) var en dårlig formand, men når det har været den samme formand i 30 år, så har man måske ikke fulgt helt med tiden. Så vi har lidt at indhente, siger hun.
Og med en ny bestyrelse, bestående af en blanding af nye og gamle, ser Nanna Larsen positivt fremtiden.
Ny formand, næsten ny stil
Nanna Larsen er overordnet set blevet taget godt imod som ny formand.
Også selvom hun deler et af Finn Lund Nybys store principper.
- Når det kommer til det lavpraktiske med regler og retningslinjer, så er jeg enig med Finn, siger hun.
- Der er de regler, der er. Og det er det, vi har at gå ud fra. Jeg kan ikke lade folk have mere ukrudt i hækken, bare fordi jeg kan lide dem. Så der er jeg på linje med Finn.
Nanna Larsen sad også i bestyrelsen, da Finn Lund Nyby var formand.
Foto: TV 2
Forskellen på de to ligger mere i personligheden.
Ifølge Nanna Larsen er Finn Lund Nyby en født ledertype, der går forrest og tidligt tager styringen.
- Og det er jeg nok i bund og grund ikke. Jeg vil hellere høre, hvad folk har at sige først, før jeg siger noget, fortæller hun.
Hun har ikke mødt den mur af brok, som Finn Lund Nyby oplevede. Og når folk så alligevel brokker sig over, at de får en bøde for en for høj hæk, så tager hun det ikke personligt.
Hun betragter det mere som en irritation over, at bestyrelsen håndhæver en regel, som haveejeren har overtrådt.
Nanna Larsens stil som formand er at søge dialogen med beboerne i kolonihaveforeningen, inden hun og bestyrelsen træffer en beslutning.
Foto: TV 2
Til hverdag arbejder Nanna Larsen som pædagogisk assistent. Et job, som kommer hende til gavn i rollen som formand.
- Hvis et fireårigt barn er sur på mig og synes, jeg skal gå væk, så tænker jeg: ”Ja, det er du lige nu, men det skal nok gå over.” Det bruger jeg også her, fortæller hun.
Og på den måde er der ikke meget forskel på at være 4 eller 74.
Lokalpolitikeren Finn
Han fik to sæsoner som Danmarks måske mest kendte kolonihaveformand.
Med sin kontante lederstil delte han vandene både på og uden for skærmen.
Det var ikke alle i Jørgen Berthelsens Minde, der var lige glade for at se Finn Lund Nyby tilbage som formand i starten af sæsonen.
Foto: TV 2
Men det var nu ikke det, der fik ham til at stoppe som formand i Jørgen Berthelsens Minde.
- Jeg har, som alle andre, kun 24 timer i døgnet. Og jeg gjorde op med mig selv, hvordan jeg vil bruge den tid, fortæller Finn Lund Nyby.
Det var ikke brokkeriet, der fik ham til at stoppe. Men pludselig kunne han godt bruge sin tid et andet sted.
Nogen – og han vil ikke sige hvem – så et potentiale i ham og opfordrede ham til at stille op i lokalpolitik.
Det gjorde han, og han blev valgt som officiel kandidat for Socialdemokratiet i Aalborg centrum.
Som politiker skal man som bekendt forvente at skulle håndtere brokkehoveder. Lidt på samme måde, som når man er kolonihaveformand.
Formand Finn Lund Nyby har været centrum i flere konflikter i serien 'Balladen om kolonihaven'.
Foto: TV 2
Men erfaringen i det kommer dog ikke herfra – men derimod fra hans job som socialpædagog.
- Her skal man kunne tilgå mennesker på forskellig vis, så det vil jeg også bruge som politiker, siger Finn Lund Nyby.
Som den sidste store ting som formand fik han sat gang i den store omlægning af fællesarealet uden for fælleshuset.
Fællesarealet
Der er især én haveejer, der glæder sig til det færdige resultat.
Selvom plænen lige nu stadig er en plæne med nogle pæle i, så kan Tina Lysholk sagtens se fremtiden for sig.
- Det er enestående, det som landskabsarkitekten har lavet. Det bliver simpelthen så flot, siger hun begejstret.
Tina Lysholk har været en af de helt store støtter for det store fællesprojekt lige fra starten.
Foto: TV 2
Projektet har en prisseddel på over en million kroner, og det var oprindeligt noget, som mange beboere i den nordjyske haveforening syntes var lidt pebret.
- Jeg fornemmer, at stemningen er vendt, siger Tina Lysholk.
- Jeg kan mærke, at dem, der ikke gad det her i starten, nu synes, at det måske er spændende nok.
Slutdatoen på projektet står dog hen i det uvisse. Det fortæller den nuværende formand, Nanna Larsen.
- Fællesområdet var Finns ansvar, og det mangler vi lige at få fordelt i bestyrelsen. Vi mangler stadig at søge fonde for at få det finansieret, siger hun.
Men når det hele er overstået, skulle det nye område med både kirsebærlund, 'vild med vilje'-område, insekthave og krydderurtehave gerne samle folk endnu mere.
De kommende zoner er markeret med græsslåning i fællesarealet. Men det egentlige arbejde med anlægningen er ikke gået i gang endnu
Foto: TV 2
Selvom tv-programmet allerede har hjulpet med netop det.
- Det er skidegodt, at der kommer et tv-hold og prikker til os, for så kommer der nogle debatter i gang. Nu taler vi sammen på kryds og tværs. Det gjorde vi ikke før, siger Tina Lysholk.
Og ellers går livet nu bare videre i sin vante gang i Jørgen Berthelsens Minde.