Finns store sorg: - Jeg følte, jeg gik i stykker
Finn Lund mistede sin kone til kræft, da han var bare 42 år gammel.
Man kan vist roligt sige, at Finn Lund er blevet landskendt som hele Danmarks kolonihaveformand. Hver tirsdag kan man på TV2 følge med i, hvordan bestyrelsesformanden forvalter kolonihaveforeningen Jørgen Berthelsens Minde med principfast hånd.
For han er en mand af principper. Det står han gerne ved. Men han har også en langt mere sårbar side. En side der er præget af, at han har gennemlevet sorgen ved at miste sin livspartner, og det er måske netop den sorg, der har formet Finn Lund og gjort ham til den mand, han er i dag.
Det mener han i hvert fald selv.
- Du skal komme nu
Finn Lund havde været sammen med sin kone Pia siden han var i begyndelsen af sine tyvere. I 2008 blev hun ramt af alvorlig sygdom. Han husker tydeligt, hvordan det ramte dem, som et lyn fra en klar himmel.
Da resultatet kom, var det, som vi havde frygtet
Finn Lund
Pia havde haft mavesmerter i et stykke tid, men det var ikke noget, hun havde tænkt yderligere over. Først da hun udviklede en lille brok, bestilte hun en lægetid til at få det undersøgt. På hospitalet blev hun ultralydscannet, og derfra gik det rigtig hurtigt, husker Finn.
- Jeg var på arbejde, da hun ringede og sagde, at jeg skulle komme på hospitalet nu, siger han.
Ultralydscanningen havde vist noget, som lægerne gerne ville undersøge nærmere.
- De foretog nogle forskellige undersøgelser, og da resultatet kom, var det, som vi havde frygtet, siger han.
Pia havde kræft i æggestokkene.
Håbet var lysegrønt
Ret hurtigt blev Pia opereret, og lægerne mente, at operationen var gået godt. Der var kun en smule tilbage, som de ikke kunne operere væk, men den smule skulle kemoterapien gerne kunne udradere.
Finn Lund beskriver, at de begge to havde positive forventninger på daværende tidspunkt.
- Vi tænkte ikke, at det var noget, Pia skulle dø af, siger Finn.
Pia begyndte på arbejde igen, og parret fortsatte deres vanlige liv, men så fik Pia det dårligt igen. Nye undersøgelser viste, at kræften var tilbage, og denne gang havde den spredt sig til tarmene.
- Og så var det jo tilbage til kemoterapi, opkastninger og nætter uden søvn, fortæller Finn.
Enkemand som 42-årig
Finn Lund husker tydeligt, hvordan modløsheden overmandede ham, da han hørte, at kræften havde spredt sig. Pia blev gradvist dårligere og det efterfølgende sygdomsforløb var hårdt.
- Jeg føler egentlig aldrig, at Pia mistede håbet, siger han.
Alligevel havde de god tid til at tale om, hvad der skulle ske, hvis og når hun døde, og da hun til sidst kom på hospice, var hun meget afkræftet.
Hun gjorde det klart for mig, at mit liv skulle gå videre, selvom hun ikke var her mere
Finn Lund
I 2011 skete det så. Finn Lund mistede sin kone, som han havde været sammen med i 20 år.
42-år gammel og enkemand.
Det var en helt ny situation, som var svær at forholde sig til, husker han. Men inden sin død havde Finns kone overbevist ham om, at det var vigtigt, at han altid så fremad.
- Hun gjorde det klart for mig, at mit liv skulle gå videre, selvom hun ikke var her mere, fortæller Finn.
'Tak for festen'
Hvis der var en ting, som Pia havde en stærk holdning til, så var det, hvad der skulle stå på hendes gravsten.
- Du vover at skrive 'elsket og savnet', havde hun sagt til sin mand forud for sin død.
Efterfølgende kom hun frem til, at der skulle stå 'tak for festen', for livet havde været en fest, selvom det havde været for kort, mente hun.
Da Pia døde gik Finn hjem i deres hus og fattede pen og papir. Han ville være den, der stod for de sidste ord til sin kone til hendes begravelse i kirken.
- Fra hun døde, til hun blev begravet, sad jeg der og skrev. Det blev til fire fulde sider, som jeg læste højt i kirken. Det fortryder jeg aldrig, at jeg gjorde, siger Finn.
Efterfølgende var der, efter Pias ønske, fest i Vejgaard Hallen, fortæller Finn og griner over, hvordan Vejgaard Hallen er blevet et tilbagevendende omdrejningspunkt i hans liv.
Sorgen ramte hårdt
Livet skulle gå videre. Det havde Finn jo lovet Pia, men sorgen ramte ham hårdt.
- Jeg følte, at jeg var gået i stykker, siger han.
Uanset, hvor stort et netværk man har, så opstår der en følelse af ensomhed
Finn Lund
Og midt i den svære sorg, var der mange svære overvejelser, husker han.
- Hvornår må man begynde at gå ud og drikke en øl med sine venner igen? Hvornår må man begynde at pakke hendes tøj og ting sammen? spørger Finn retorisk.
Der var mange spørgsmål, og i bund og grund handlede ingen af dem om Finn, og hvordan han havde det. De handlede alle om, hvad andre mennesker synes og gjorde, og dér tog Finn en beslutning.
- Det gad jeg simpelthen ikke tage mig af. Jeg besluttede mig for, at hvis det føltes godt og rigtig for mig, så var det en rigtig beslutning, siger han.
Livet er kort
Hvis der er noget, som Finn har lært af sin kones alt for tidlige død, så er det, at livet er kort. Og netop dén erfaring, har været med til at forme ham, til den han er i dag, mener han.
Han erfarede blandt andet, at han var stærkere, end han troede, han var.
- Det man finder ud af, det er jo, at hvis man vil, så kommer man ud på den anden side af sådan et forløb, siger han.
Det har også betydet, at han er blevet mere opmærksom på, hvad det er, han bruger sin tid på. Og måske specielt, hvad han ikke gider bruge sin tid på.
- Man skal ikke hænge sig i konflikter. Der er meget, der bare får lov til at passere, siger Finn.
Og så den vigtigste pointe. For Finn Lund er en mand af principper. Det har man opdaget, hvis man har fulgt med i tv-serien. Men det er ikke uden grund, at han er sådan. Livet er simpelthen for kort til andet, mener han.
- Det her, det er mit liv, og det er mig, der skal leve det. Uanset hvad andre tænker og tror, siger Finn.