Fodboldstadioner bruges hovedsageligt til fodboldrelaterede arrangementer, om det så enten er kampe eller sæsonkort-arrangementer. Men nu kan de måske også bruges til undervisning af skoleelever.

Torsdag fik eleverne i 9.A på Vesterkærets Skole nemlig muligheden for at bruge en hel skoledag på Aalborg Stadion, hvor stadionets faciliteter skulle bruges. Her var demokrati og stereotyper på programmet.

- Det at vi er i de her fantastiske faciliteter gør, at eleverne kommer ud af klaselokalet, og få en anden oplevelse af tingene og huske tilbage på det som en oplevelse, lyder det fra Steen Ammundsen.

Sammen med sin bror Ulrich har de skabt projektet "Klasseholdet". De har draget inspiration fra et lignende projekt i Tyskland, som har eksisteret siden 2009.

Projektet på Aalborg Stadion er det første af sin slag i Danmark.

- Det er ikke nogen hemmelighed at fodbold er en fascinations kraft, ikke kun i Tyskland og Danmark, men over hele verden. Derfor bruger vi stadionfaciliteterne til at inspirere og give ny viden om de her temaer vi taler om i dag, fortæller Ulrich Ammundsen.

I Tyskland har 100.000 elever været på stadion til andet end fodbold, og storklubber som Borussia Dortmund og Bayern München har deltaget i projektet.

Det er i samarbejde med AaB og Børn og Unge Aalborg, at projektet har set dagens lys. Målet og håbet med projektet er, at kunne udbrede det til flere skoler landet over.

Stereotypøvelser på Vesttribunen

Elever fra Vesterskærets Skole brugte det meste af dagen i Vinloungen på Aalborg Stadion, men undervejs var der øvelser rundt omkring på stadion.

Blandt andet fandt en øvelse omkring stereotyper sted på Vesttribunens trappetrin. Her fik eleverne en rolle, som de skulle sætte sig ind i, og derefter tage et trin op eller blive stående, afhængigt af, om udsagnet passede til rollen eller ej.

Med andre ord, elevernes opfattelse af deres rolle var afgørende for øvelsen. En øvelse, som faldt i god jord hos eleverne.

- Det var ret sjovt der var de forskellige trin vi kunne gå op på, for at vise hvor meget man kunne i hverdagen, lyder det fra Philip Bechgaard, der går i 9.A på Vesterkærets Skole, og han bliver bakket op af sine klassekammerater.

- Det var sjovt at leve sig ind i rollen, som en man ikke er normalt, og tænke over hvad jeg synes er rigtigt, fortæller William Stubben.

- Jeg har fået et andet synspunkt. Bare fordi vi alle er lige, så er der nogle der har flere ting som de kan, forklarer Malucca Overgaard.

Som noget af det sidste, kom AaB-spillerne Amar Diagne og Sebastian Otoa et smut forbi, hvor eleverne fik mulighed for at stille spørgsmål til de to spillere.

- At kunne dele ud af mine erfaringer, både indenfor, men også udenfor fodbolden, det er ret fedt, siger Sebastian Otoa.

Eleverne fik også lov til at opleve, hvordan det er at marchere ind på banen til kampstart. Ledsaget med melodien fra Labans hit "Hvor skal vi sove i nat", blev eleverne ført ind side om side, med Sebastian Otoa og Amar Diagne som 'anførere'.

En is eller en proteinshake lavet på græs. Det er fremtiden, hvis man spørger Mette Lübeck, lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og forsker bag udvinding af græsprotein.

- Jeg ser det som et kæmpestort forretningspotentiale, fordi græsdyrkning ses i store dele af verden, siger Mette Lübeck.

Men skal man så bare vænne sig til smagen af græs? Nej. Ved hjælp af forskernes mangeårige forskning står de nu med et smagløst, proteinholdigt produkt, der kan anvendes i madlavning og potentielt erstatte protein fra valle, soja og ærter.

Det har man fundet frem til

Græsset gennemgår to filtreringstadier, hvor saften fra græsset afskilles. Produktet fra første stadie bliver til foder til enmavede dyr såsom høns og grise. Det skyldes, at græsset på det her tidspunkt stadig indeholder en bitter saft og salt, der ikke er egnet til mennesker. Derfor gennemgår græsset endnu en filtrering, der frasorterer det resterende saft. Efter andet stadie får man dermed et spiseligt protein til mennesker.

Og hvad er fordelen ved produktet så? Dels indeholder det 70 procent protein, og det produkt kan blandt andet bruges i den førnævnte is. Dernæst er proteinet fra græs 100 procent opløseligt. Det samme er proteinet fra valle, men ønsker man at undgå protein fra animalsk produktion, er græsproteinet det eneste alternativ.

Protein hitter

Idéen til græsproteinet kom, da Mette Lübeck besøgte en vallefabrik.

- Valle var oprindeligt et affaldsprodukt fra osteproduktion, men så fandt man ud af, at vallen indeholder meget protein, som kan udvindes, siger Mette Lübeck.

Netop valleproteinet har vundet frem. Og i så høj en grad, at der er mangel på det. Valleproteinet bruges nemlig i blandt andet proteinpulver.

- Man har nærmest støvsuget markedet for valleprotein. Hvis der skal mere til, skal der også flere køer til. Men med vores forskning kan vi tage koen ud af ligningen, siger forskeren.

Mere for mindre

Ifølge Mette Lübeck skal en ko have ti gange så meget areal til foder, som hvis planterne spises direkte.

Derfor er græsproteinet også fra et klimamæssigt perspektiv kærkomment.

Morten Ambye-Jensen, lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet, ser ligeledes en fordel i græs.

- Det bliver muligt at producere langt mere protein per hektar, hvis man erstatter animalsk protein med protein fra græs, siger Morten Ambye-Jensen til videnskab.dk

Mette Lübeck forestiller sig også, at man fremover kan benytte teknologien på andre blade, eksempelvis sukkerroer. Først skal metoden dog gennem en EU-godkendelse, fordi græs-baserede produkter normalt ikke finder vej til køledisken. Men det sætter ikke en stopper for forskernes egen brug af græsproteinet.

Is, yoghurt og macarons på græs

- En forsker på Københavns Universitet har lige bagt nogle macarons med græsproteinet og taget med på en messe, siger Mette Lübeck.

På København Universitets fødevareafdeling er de også allerede i fuld gang med at udvikle en is og yoghurt, der potentielt kan havne på markedet eller overbevise investorer om at investere i projektet.

I mandags begyndte provokunstneren fra Kjellerup Ibi-Pippi Orup Hedegaard at afsone sin straf for hærværk i 2022 på et Asger Jorn-maleri. Det næste halvandet år skal hun sidde bag tremmer i Møgelkær Fængsel. 

- Det er kedeligt, og jeg sidder bare og stirrer ud i luften, siger Ibi-Pippi. 

Fik afslag på at komme i kvindefængsel 

Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der er født som mand, men som fik godkendt et juridisk kønsskifte til kvinde i 2015, havde håbet på at få lov til at afsone sin straf i et kvindefængsel. 

Men det blev et nej fra Kriminalforsorgen, der foretager individuel vurdering af, hvor personer, der har ændret køn juridisk, skal afsone. 

- Det er jeg bestemt ikke glad for, siger Ibi-Pippi Orup Hedegaard.

Ibi-Pippi Orup Hedegaard fortæller, at hvis de indsatte vil have varm mad, skal de selv lave det i et fælles køkken. 

Men hun tør ikke gå ud i køkkenet til de mandlige indsatte, der godt ved, at hun går i dametøj. 

- De andre ved jo godt, hvem jeg er, så jeg frygter, at der kan opstå problemer, siger Ibi-Pippi Orup Hedegaard. 

Må leve af brød og kaffe

Hver dag kommer der brød og kaffe til Ibi-Pippi Orup Hedegaards celle, som hun indtil videre har tænkt sig at leve af - men det kan også være, at hun på sigt må gå efter noget lidt mere varieret mad i fængslets kiosk. 

- Jeg ved ikke, hvad jeg gør, siger Ibi-Pippi Orup Hedegaard. 

Men én ting, som hun er helt sikker på, er, at hun aldrig kommer til at bevæge sig ud i køkkenet for at lave mad. Hun fortæller, at hun er indstillet på, at det bliver halvandet år uden varm mad. 

- Jeg er ufattelig madglad... Så det er ikke sjovt, siger hun. 

Selvom hun er indforstået med, at der bliver holdt øje med de indsatte i køkkenet, har hun det bedst med at holde sig i sin celle, som består af en seng, en opslagstavle, en telefon uden internet og bøger.

- Jeg holder mig fuldstændigt for mig selv. Det er min taktik, siger hun. 

Ella og Thorkild Andersen er begge 91 år, og så har de været gift med hinanden de sidste 68 år.

Nu er deres helbred dog begyndt at drille så meget, at det er nødvendigt for dem at komme i plejebolig - og her var håbet, at de to kunne få en plejebolig sammen.

Sådan bliver det dog ikke.

Frederikshavn Kommune har nemlig valgt at skille parret ad, fordi der ikke er en plejebolig med plads til to, og derfor vil kommunen give dem hver deres plejebolig på samme plejecenter.

- Det vil formentlig tage livet af dem over kort tid. Det vil jeg tro, sagde sønnen Ib Andersen, da TV2 Nord dækkede sagen forleden.

Ægteparret har ret til vejledning

- Kommunerne har forsyningspligt. Det vil sige, at en kommune skal sørge for, at de har det antal ægtefælleboliger og andre plejeboliger, der svarer til behovet.

Sådan siger Dorthe Bjerremand Erichsen, der er jurist og seniorkonsulent ved Ældre Sagen.

I sager om for eksempel plejeboliger har kommunen en udvidet vejledningspligt, som betyder, at kommunen skal sikre sig at vejlede ægteparret om alle deres rettigheder på området.

- Det lyder som om, at ægteparret kan have behov for konkret vejledning, og det har de ret til at få fra kommunen. De er også velkomne til at kontakte Ældre Sagens rådgivning, lyder det fra Dorthe Bjerremand Erichsen.

- Hvis man er visiteret til plejebolig, og man har retten, så gælder fritvalgsreglerne. Det frie valg gælder både i egen kommune og i en anden kommune. Så det skal kommunen vejlede ægteparret om.

Kommunens dyre løsning er ikke rimelig

Tilbage i februar blev ægteparret Ella og Thorkild Andersen visiteret til plejebolig. De havde klaret sig selv i egen bolig, til de var 89 år, men på grund af demens og fysisk dårligt helbred, er det ikke muligt længere.

Frederikshavn Kommunes tilbud til ægteparret er dog en løsning, Ella og Thorkild ikke har råd til.

De er blevet tilbudt en bolig hver, hvor der kan åbnes op mellem værelserne. Udfordringen er bare, at det kommer til at koste for to boliger, hvilket er 12.305 kroner per person inklusiv mad, vand, varme, el og rengøring.

Og det vil give ægteparret et underskud på 5.000 kroner om måneden.

- Det er ikke rimeligt, at ægteparret skal betale det dobbelte, fordi der ikke er en ægtefællebolig ledig. Så må kommunen finde en æ'sning og sikre sig, at der stilles en egnet bolig til rådighed, som matcher ægteparrets behov. Også her bør kommunen vejlede om fritvalgsreglerne og muligheden for at vælge en bolig i en anden kommune, forklarer jurist og seniorkonsulent Dorthe Bjerremand Erichsen.

Også ifølge botilbudsvejledningen fra Social- og Boligministeriet har parret krav på at kunne bo sammen. Hvis kommunen har visiteret en borger, der ønsker at bo sammen med sin ægtefælle, samlever eller registreret partner til en plejebolig, skal kommunen inden for to måneder tilbyde en plejebolig, der er egnet til to personer.

I Frederikshavn Kommune mener de ikke, at de har overtrådt nogle regler. De har nemlig kun få større plejeboliger, og de er alle optagede.

- Vi vil opfordre Frederikshavn Kommune til at få løst problemet, hvis kommunen har for få plejeboliger, kommer det afslutningsvist fra Dorthe Bjerremand Erichsen, der er jurist og seniorkonsulent ved Ældre Sagen.

Det lønner sig tilsyneladende at samarbejde. I hvert fald for det danske egnsteater, Limfjordsteatret.

Selvom det er beliggende på Mors, har teatret indgået et samarbejde med sardinske KyberTeatro, og det har uomtvisteligt været en succes.

For de to teatre har nu i fællesskab fået Europa Kommissionens hæderspris "European Innovative Teaching Award".

Prisen gives for Erasmus+-projektet "Pixels and Performing Arts", som de to teatre har lavet sammen.

Scenekunst og teknologi

Det er Charlotte Olling Rebsdorf, der har været projektleder på "Pixels and Performing Arts", et toårigt udviklings- og samarbejdsprojekt for de yngste børn i dagtilbudsalderen.

Projektet har haft særligt fokus på scenekunst, videnskab i børnehøjde og udvikling af videoteknikker.

- Vores overordnede mål med projektet har været at undersøge og vise, hvordan man kan skabe engagerende læring hos børn ved hjælp af scenekunst og teknologi. Hædersprisen er en flot anerkendelse af, at det er lykkedes, og at vi har skabt noget, som andre uddannelsesinstitutioner kan lade sig inspirere af, siger teaterpædagog Charlotte Olling Rebsdorf i en pressemeddelelse.

Limfjordsteatret fortsætter samarbejdet med KyberTeatro og har også andre internationale samarbejder i støbeskeen.

- Det er altid både lærerigt og berigende at samarbejde med andre kulturer. Og så er det selvfølgelig en ekstra motivation at modtage så fornem en pris, der understreger, at vores arbejde rent faktisk gør en forskel, siger hun. Udover hende og Charlotte Olling Rebsdorf, har Limfjordsteatrets cheftekniker, Kim Fast Jensen, og kostumier, Lene Bek Nielsen, også været en del af vinderprojektet sammen med teamet fra Sardinien.

Det nordjyske teater modtager hædersprisen 14. november i Bruxelles.