Jeg er blevet sygemeldt med stress.

Denne triste meddelelse har rigtig mange sandsynligvis hørt fra venner, veninder, kollegaer eller familiemedlemmer. Men hvad kan man gøre mod det?

Den aalborgensiske virksomhed Lazzaweb hjælper andre virksomheder med at vækste online, men de gør også en ekstra indsats for at hjælpe deres egne medarbejdere med at have det godt.

De har blandt taget et særligt værktøj i brug for at forebygge situationer med pres og sikre overskuddet hos deres ansatte hjemme og på arbejde. Og det har allerede givet pote, skriver Mathias Teis, som er administrerende direktør i Lazzaweb.

- Vores test viste en reduktion af stress i medarbejdernes nervesystem på 50% i gennemsnit, samtidig med at deres evne til at fokusere og finde overskud blev forbedret med 18%.

Det er resultatet af et tre måneder langt projekt, som den aalborgensiske virksomhed Lazzaweb har deltaget i med Nordic Float. Her har de testet Dry Floating, hvor medarbejderne ligger på en form for vandseng med saltvand og høretelefoner på og for eksempel lytter til meditationsmusik.

I løbet af arbejdsdagen kan de ansatte tage en 15-25 minutters "float"-pause og få ro på hovedet og pulsen.

De gode resultater har betydet, at Lazzaweb efter det tremåneders projekt har valgt at købe et Dry Float-apparat selv.

- Vi vil gerne gøre det acceptabelt at træde væk, lyder det fra direktøren.

- Mange bække små har en stor effekt

Den nordjyske virksomhed har også gjort flere andre initiativer for at styrke trivslen på arbejdspladsen.

De ansatte må for eksempel gerne gå en tur i løbet af arbejdsdagen og få lidt frisk luft. Derudover sørger de for en årlig tur for de ansatte og andre sociale arrangementer.

Der er også et bordtennis- og et airhockeybord i virksomheden i Aalborg, som dog kun er til brug udenfor arbejdstiden.

- Den bedste investering i medarbejderne er, at de har det godt på arbejdspladsen, ifølge Mathias Teis.

Virksomhedens seneste GAIS-trivselsmåling gav et resultat på 96%. Dette resultat kommer dog sandsynligvis ikke bare af et enkelt tiltag.

- Mange bække små har en stor effekt, lyder det fra direktøren.

Det siger Mathias Teis, Virksomheden håber også, at kunne inspirere andre i Nordjylland til at gøre trivslen til en prioritering i deres virksomheder.

I midten af oktober flytter Lazzaweb til nyt kontor i Aalborg, som blandt andet vil have meditationsområder.

Det skal være slut med sager, hvor borgere ikke får den rette hjælp, og hvor værger kan modsætte sig at få eksperthjælp, når eksempelvis handicappede borgere skal udredes til et tilbud.

Fremover skal både borgere og kommuner nemlig have rettigheden til at kunne indkalde eksperthjælp, lyder ønsket fra flere nordjyske kommuner.

- Der er rigtig mange specialiserede sager i kommunerne, og de vokser og stiger i udgifter. Vi kan jo ikke have al know how i kommunerne, så derfor er det vigtigt, at vi kan hente viden og erfaringer og muligheder for sparring fra andre steder – og der kunne godt tænke mig at vi kunne bruge VISO i større omfang ude i kommunerne, siger Jan Andersen (V), der er formand for sundhed og omsorgsudvalget i Mariagerfjord Kommune.

Ønsket kommer efter TV2 Nord har fortalt om udviklingshæmmede Anders Rytter Munk, der i dag bor i et enkeltmandstilbud i Als, der hvert år koster Mariagerfjord Kommune 6.3 millioner kroner.

Han er blandt andet havnet der, fordi han blev visiteret til et forkert botilbud, hvor han blev voldsomt udadreagerende, fordi han ikke fik den rette hjælp. Det skete ifølge Mariagerfjord Kommune også, fordi Anders' værge modsatte sig, at kommunen måtte tilkalde eksperthjælp fra VISO - den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation.

Også Mogens Gade (V), der er mangeårig borgmester i Jammerbugt Kommune og formand for den nordjyske kommuneforening KKR, hvor han nu er næstformand, efterlyser en lovændring.

Han har med bekymring fulgt en udvikling, hvor udgifterne til eksempelvis handicapområdet er steget langt mere end staten har kompenseret dem for.

 - Det betyder rigtig meget for kommunernes økonomi.  Både i forhold til enkeltsager men også i forhold til den generelle udvikling, og vi kan jo ikke bruge pengene to gange. Det betyder, at vi er presset rent økonomisk, og det går ud over den øvrige service, vi skal stå for, siger Mogens Gade (V).

Milliardudgift for kommunerne

I perioden 2018 til 2023 har kommunerne måttet hæve deres budgetter til det specialiserede område med 5,9 milliarder kroner. Samtidigt er de kun blevet tilført 1,6 milliarder til stigende udgifter, der ligger udover dem, som demografien - altså flere ældre og flere børn - skaber.

Dermed har kommunerne brugt 4,3 milliarder kroner mere, end man er blevet kompenseret, viser en analyse fra Momentum.

Mogens Gade (V) ser derfor gerne, at kommunerne i fremtiden får ret til at tilkalde hjælp fra VISO, når de står med en sag, hvor der er brug for hjælp.

- Det er jo ikke første gang, man hører om en enkelt, der koster så mange millioner kroner. Derfor er der også brug for en større faglighed, inden man træffer beslutningerne om hvilket tilbud, borgeren skal have, for selvfølgelig skal de handicappede mennesker have gode forhold, men det bør også hvile på et fagligt forsvarligt grundlag, siger Mogens Gade.

I sagen om Anders Rytter Munk begyndte problemerne for alvor, da han blev visiteret til et botilbud, hvor han ikke hørte hjemme. Det betød at han reagerede voldsomt og nu er tiltalt for cirka 25 voldstilfælde, selv om han har en IQ som en fireårig.

Ifølge Mogens Gade kunne VISO måske havde gjort en forskel - og have forhindret en årelang og dyr konflikt med Anders' pårørende.

- Jeg tror, det vil være fornuftigt for alle parter, for der er jo tit konflikter i forhold til de her sager. Borgeren er bekymret over, om man nu får rigtige behandling, og kommunen er bekymret for, om udgifterne løber løbsk. Den her konflikt er indbygget, hver eneste gang vi snakker dyre enkeltsager, så jeg synes, det burde være en ret både for kommunerne, men også for borgerne at få VISO inddraget i en sag, siger Mogens Gade.

Vil arbejde for lovændring

Det nordjyske medlem af Folketingets socialudvalg, Theresa Berg Andersen (SF), vil gerne arbejde for en lovændring på området, så hverken kommuner eller værger fremover kan nedlægge veto mod hjælp fra VISO.

- Jeg har faktisk hørt eksempler på borgere, der har fået nej til at søge VISO – og her er det så omvendt, hvor kommunerne måske ikke får lov til at få den håndsrækning, som de har brug for. Derfor tror jeg, at det vil være en god idé at sige, at det skal være muligt for begge parter, siger Theresa Berg Andersen.

Det nordjyske folketingsmedlem er endda parat til at gå endnu videre, for at undgå sager som Anders' i fremtiden.

- Jeg kan også tænke den tanke, om det er en sag, der er for stor til at ligge i vores kommuner lige nu. Kunne det være, at de her specialiserede sager, hvor det hele er så svært, måske skulle endnu længere ud af kommunernes hænder og måske endda ligge i regionerne? Siger Theresa Berg Andersen (SF).

Men den udvikling advarer Mogens Gade (V) kraftigt imod.

- Det, synes jeg ikke, er særligt fornuftigt. Dengang handicapområdet var under amterne, skete der en eksplosiv udvikling i udgifterne.  Det tor jeg slet ikke, vi har råd til i dag, siger Mogens Gade.

Ingen kan i dag sige, om VISO kunne have gjort en forskel i sagen om Anders Rytter Munk, men det fremgår af sagsakterne, at Mariagerfjord Kommune flere gange har forsøgt, at få hjælp fra VISO.

Men det blev altså forhindret, fordi værgen har ret til at sige nej. Det ærgrer udvalgsformand Jan Andersen (V) sig over, og han ser gerne loven ændret.

 - Jeg ville jo gerne have, at vi kunne hjælpe borgeren på bedst mulige måde, for det er det vi er sat i verden for. Og jeg synes, at VISO burde have hjulpet i Anders sag, så Jo! Det burde være en rettighed for både borger og kommune, siger Jan Andersen.

Theresa Berg Andersen vil nu rejse det nordjyske ønske overfor socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S).

Du kan læse starten på vores artikelserie om Anders Rytter Munk i webdok'en herunder.

Efter en flot sommeruge med solskin, svag vind og temperaturer mellem 20 og 23 grader venter en våd efterårsuge, hvor temperaturen falder ti grader.

Mens vi mandag mange steder har fået temperaturen op mellem 20 og 23 grader, så vil termometrene lørdag kun nå op mellem 10 og 13 grader.

Det vil tilmed føles endnu koldere, da vinden bliver frisk til hård, som er i direkte modsætning til det næsten vindstille vejr i øjeblikket.

Våd ny uge – lokalt med en hel måneds regn

Sommergarderoben kan udskiftes med mere varmt tøj, og det er helt sikkert også en god idé at finde regntøj eller paraply frem.

Allerede mandag vil en front med regn diktere vejret i Danmark. Der ser ud til at komme regn til hele landet, men fronten bevæger sig meget i en nord-syd linje, så nogle får meget mere regn end andre.

Især i et bånd over den centrale og østlige del af landet kan tirsdagen blive meget våd.

Ovenstående prognose har mellem 15 og 30 millimeter regn til Østfyn, Det Sydfynske Øhav og Vestsjælland.

Våd uge præget af flere lavtryk

Tirsdagen er et billede på det markante vejrskifte, hvor de følgende dage også bliver med regn og byger.

Særligt fredagen ser meget våd ud, eftersom et lavtryk løber direkte ind over Danmark.

På ovenstående grafik ses lavtryk og fronter med massivt regnvejr over Danmark.

Lørdag ser ud til at stå for ugens pæneste himmel, men vejret bliver også koldt og blæsende. Søndag ventes nye regnbyger at løbe ind over landet med en smule højere temperaturer end lørdag.

Det er meget usikkert, hvor meget regn der vil falde over Danmark.

Ovenstående prognose viser 83 millimeter regn til Vestbornholm, mens Nord- og Østjylland generelt ventes at få mellem 5 og 15 millimeter regn. Normalt falder der 75 millimeter regn i gennemsnit i Danmark i løbet af hele september.

Måske syv måneder til solrige dage med over 20 grader

Selvom vejret nu skifter til en køligere version, så er der mulighed for 20 grader i begyndelsen af oktober. Sidste år nåede vi lige over 20 grader både 2. og 3. oktober.

Der er dog stor sandsynlighed for, at udsigterne til 20 grader er meget lange.

De foregående fire år holdt alle oktoberdage sig under 20 grader.

På landsplan falder første dag med 20 grader i gennemsnit 13. april. Det sker ofte først i Sønderjylland, mens man i Skagen og på Anholt normalt venter helt til juni, før temperaturerne overstiger 20 grader.

Det skal være slut med utætte vinduer, der må lukkes til med gaffatape, afskallet maling på bygningernes facader og manglende siddepladser til de ansatte på blandt andre Aalborg Kaserne.

Fremover skal det nemlig være muligt for kasernechefer at bruge op mod halvanden million kroner på at udbedre mindre fejl og mangler mod de 100.000, som de må bruge i dag.

Det fortæller socialdemokratiets forsvarsordfører Simon Kollerup til TV2 Nord.

- Vi introducerer en, man kan næsten sige akut akutpakke, hvor man lokalt får et langt større rådighedsrum til, at man kan gå i gang med lidt mindre vedligeholdelsesopgaver i en langt større frihedsgrad, så det kan gå endnu hurtigere. Det mener jeg faktisk, at soldaterne har fortjent, siger Simon Kollerup (S).

Akutpakke lader vente på sig - det gør Arbejdstilsynet ikke

Hvis der nu er nogen, der synes, at de allerede har hørt om én akutpakke i sagen om nedslidte kaserner, så er det ikke forkert.

For i maj annoncerede partierne bag forsvarsforliget en akutpakke, der var målrettet de allermest grelle tilfælde på kasernerne. Men det er altså en pakke, der ikke har nået Aalborg Kaserne endnu.

- Pakken er i gang, men den er ikke færdig endnu. Det vil sige, at den ikke er kommet rundt om alle kaserner i alle hjørner. Og jeg kan sagtens forstå, at det er frustrerende at skulle vente på. Men Aalborg Kaserne er med i akutpakken, og der vil også komme hjælp dertil, siger forsvarsordføreren.

Men mens akutpakken ikke har nået Aalborg Kaserne, har Arbejdstilsynet til gengæld været forbi flere gange.

De har ad flere omgange måtte skride til af sikkerhedsmæssige hensyn. Underlaget udenfor kasernens garager har længe haft brug for en kærlig hånd.

- I år 2000 lavede jeg selv en sag for at få gjort noget ved underlaget, men meldingen var, at der ikke var penge til det, siger Leon Aaen Høivang, der er seniorsergent og tillidsrepræsentant ved Aalborg Kaserne.

Hvad rammerne er for den nye akutte akutpakke, vides ikke. Men Regeringen ventes at løfte sløret for den del senest onsdag.

En 50-årig mand fra det østlige Vendsyssel var sammen med en 60-årig mand i Retten i Hjørring i dag.

Her var den 50-årige tiltalt for at have stjålet kostbare borde fra sin arbejdsplads for en værdi omkring 750.000 kroner, mens den 60-årige var tiltalt for at have købt og videresolgt de dyre borde.

Den 50-årige havde ifølge politiets oplysninger over en periode fra april 2019 til november 2020 stjålet 18 hydrauliske løfteborde.

I november 2020 blev han dog ifølge oplysningerne taget i forsøget på at stjæle yderligere to borde fra arbejdspladsen, men her blev han i stedet bortvist fra sin arbejdsplads.

Nu har de to mænd fået deres domme.

- Rettens resultat blev, at de begge blev dømt skyldige, men ikke helt i overensstemmelse med tiltalen. Værdien kunne ikke bestemmes med sikkerheden, så det blev et skøn fra retten, forklarer anklagerfuldmægtig Marie Stigaard.

Den 50-årige var stadig dømt for særlig grov beskaffenhed, og den 60-årige blev dømt for hæleri i særlig grov beskaffenhed, selvom værdien ikke var helt oppe i samme boldgade, som de var tiltalt for.

Retten skønnede i stedet værdien for de stjålne borde til at være 300.000 kroner, og hæleriet var omkring de 200.000 kroner.

Den 50-årige mand, der havde stjålet fra arbejdspladsen blev idømt syv måneders betinget fængsel, imens den 60-årige fik fire måneders betinget fængsel for hæleriet, oplyser Marie Stigaard.

Den 50-årige mand modtog dommen, mens den 60-årige mand tog betænkningstid.