Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Regeringen vil forbyde trawlfiskeri på fem sårbare rev

Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Forslaget er første skridt på vejen mod et totalt forbud mod blandt andre hollandske bomtrawlere i dansk farvand, lyder det fra fiskeriministeren.

Det skal være forbudt at fiske med bundslæbende redskaber på fem sårbare danske rev, de såkaldte Natura 2000-områder, i Nordsøen og Skagerrak.

Det mener fiskeriminister Jacob Jensen (V), der netop har fremstillet forslaget for Folketinget.

Forbuddet omfatter både bundtrawl og fiskemetoden snurrevod, men det sigter særligt mod udenlandske bomtrawlere, som ifølge eksperter udfører den type fiskeri, der er "absolut mest skadelig" for de danske stenrev.

- Vi har desværre flere gange set eksempler på udenlandske bomtrawlere, som er blevet pågrebet i at overtræde fiskerireglerne, siger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen.

Han håber, at det vil være første skridt på vejen til et totalt forbud mod bomtrawlere i hele det danske farvand.

- De ødelægger simpelthen for meget af vores havbund, og det kan vi ikke leve med, siger han.

Skjuler ulovligt fiskeri

Forslaget kommer, efter at TV 2 har afsløret, hvordan 30 ud af 31 hollandske bomtrawlere slukker for deres lovpligtige positionssignal - i mange tilfælde for at skjule ulovligt fiskeri i Nordsøen.

Afsløringerne fik den daværende fiskeriminister til at intensivere kontrollen og forøge bødestørrelserne.

Og i juni afslørede TV 2 så, hvordan nogle af de hollandske bomtrawlere - med slukket AIS-signal - smugler store mængder kokain ind i de vestjyske havne.

Netop de slukkede AIS-signaler har historisk set gjort det svært for eksperter at kortlægge, hvor meget de udenlandske bomtrawlere fisker i de sårbare Natura2000-rev.

Der har simpelthen været "et sort hul", lyder det fra DTU Aqua.

Bomtrawl er det fiskeriredskab, der er særligt skadeligt. Man risikerer, at der kommer permanente skader på stenrev

Grete Dinesen, seniorkonsulent, DTU Aqua

Data gav ny indsigt

Men i 2020 fik forskere fra instituttet helt usædvanligt adgang til hollandske bomtrawleres VMS-data, som skibene ikke kan slukke for, og som det normalt kun er hollandske myndigheder, der kan se. Det gav forskerne en vigtig indsigt:

- Når man ser på de fem Natura 2000-områder i Nordsøen, så kan vi se, at der er fiskeri med danske fartøjer, men det er typisk i randområderne omkring stenrevene. Det, vi så har opdaget, det er, at der også er et væsentligt fiskeri med især udenlandske bomtrawlere på selve revene, siger Grete Dinesen, som er seniorkonsulent i DTU Aqua.

En hollandsk bomtrawler lægger til kaj i Hanstholm i 2021. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Et notat sendt fra DTU Aqua til Fiskeriministeriet viser, at det især er Det Gule Rev, som de hollandske bomtrawlere fisker på. I 2020 havde de hollandske bomtrawlere således 1.046 timers aktivt fiskeri på Det Gule Rev. Til sammenligning havde danske fiskere med bundslæbende redskaber 199 aktive timer, står der i notatet.

- Og hvis man sammenligner de forskellige bundslæbende fiskeriredskaber, så er bomtrawl det fiskeriredskab, der er særligt skadeligt. Man risikerer, at der kommer permanente skader på stenrevene, siger Grete Dinesen.

Ødelægger livet på havbunden

Undervandsoptagelser fra Det Gule Rev, som TV 2 har lavet, viser da også, hvordan bundslæbende redskaber har ødelagt livet på havbunden.

Grete Dinesen er glad for det nye forslag fra ministeriet:

- Ud fra naturhensyn giver det rigtig god mening. Det er rigtig vigtigt, at vi får beskyttet de Natura2000-områder, der er tale om her, fordi der ligger nogle særlige stenrev og boblerev derude, og de naturtyper er følsomme over for fiskeri med bundslæbende redskaber, siger hun.

- Det giver ingen mening

De fem revområder, som ministeren ønsker at beskytte mod bundslæbende redskaber, er Lønstrup Rødgrund, Thyborøn Stenvolde, Jyske Rev, Store Rev og Gule Rev, der alle ligger ud for den vestjyske kyst i Nordsøen og Skagerrak.

Revene er alle i såkaldte Natura 2000-områder, altså naturbeskyttede områder. Alligevel har det indtil nu været lovligt for fiskerflåder at trawle hen over de sårbare rev.

Det har undret mange. Blandt andre Per Jensen, der i årevis har fisket fra havnen i Hirtshals:

- Det giver ingen mening. Vi har råbt op om det her i årevis. De hollandske fiskere har jo smadret det hele, siger han.

TV 2 har taget hans undren med videre til ministeren.

Hvorfor er det det først nu, at det bliver forbudt at fiske i de her beskyttede områder?

- Det er noget, der har taget rigtig lang tid, fordi der er mange forskellige lande, som har interesser i at kunne fiske med forskellige redskaber i de her områder. Vi har fra dansk side presset på for at få det forbud, siger han.

Ministeren erklærer sig derfor stolt over, at der efter flere års forhandlinger i EU nu er fundet en fælles løsning.

- Den skal forbyde både fiskeriet med ikke kun de tunge bomtrawl, men også andre bundslæbende redskabstyper, i fem vigtige danske naturområder, siger han.

Både bekymring og begejstring

Det deler vandene hos de danske fiskere, at forbuddet også gælder bundtrawl og snurrevod.

De kystnære fiskere, som TV 2 har talt med, mener, at forbuddet kommer alt for sent, og at den langsommelige politiske proces haft stor betydning for fiskebestanden - og dermed fiskeerhvervet i Danmark.

De mellemstore danske bundtrawlere derimod skal nu forberede sig på at få inddraget nogle af deres fiskepladser. Og det mødes med både glæde og bekymring, lyder det fra Jan Hansen, der er formand for Hanstholm Fiskeriforening:

- Det betyder jo, at vores fiskere mister nogle fiskepladser, men omvendt, så vil vi jo også godt passe på naturen, og vi har vidst længe, at det var på vej, siger han.

Bekymringerne hos nogle danske fiskere er ministeren opmærksom på, siger han:

- Det er vigtigt, at vi finder de rigtige balancer i forhold til, hvordan vi beskytter den meget, meget sårbare natur, og samtidig selvfølgelig også fortsat kan opretholde et fiskeri. Og det er det, den her aftale netop gør. Så jeg er rigtig, rigtig glad.

Forslaget skal nu sendes til EU-Kommissionen og omsættes til EU-lovgivning, og ministeren forventer, at forbuddet træder i kraft inden for et halvt år.


Niklas Landin gør comeback i vild afslutning

Det er Niklas Landins første kamp i Champions League i denne sæson.

Efter knap to måneder på sidelinjen gjorde Niklas Landin onsdag aften comeback for Aalborg Håndbold.

Landin blev skiftet ind på et straffekast med syv sekunder tilbage af Champions League-opgøret mod Kolstad, hvor han skulle forsøge at sikre et dansk point.

Den danske målvogter formåede ikke at forhindre Sigvaldi Guðjónsson i at score, derfor slog Kolstad Aalborg med 25-24.

Foto: TV 2 Sporten

Niklas Landin så de første 59 minutter fra bænken, hvor Fabian Norsten ellers stod en god kamp, men Landin fik comeback til sidst.

Og det er altafgørende for Aalborgs sæson, at Maik Machulla nu igen råder over Niklas Landin.

- Det betyder alverden, at Landin er tilbage. Først og fremmest fordi han er en fremragende målmand, men også fordi han betyder utrolig meget på det mentale plan, siger håndboldekspert Bent Nyegaard og tilføjer:

- Selvfølgelig skal han have tid til at finde tilbage, men uanset om han rammer topniveau eller ej, så kommer hans erfaring og hans psykologiske betydning til at være en fordel. Han får forsvaret til at blive bedre bare af, at der står en kapacitet som ham inde bagved.

Niklas Landin nåede kun at spille to kampe i sæsonen, før klubben meldte ham ude i to måneder.

Hentede erstatning i Kolding

Landin skulle opereres i det ene knæ, efter han vendte hjem fra OL med en skade, som man i første omgang løste med en blokade.

En operation var efterfølgende nødvendig, hvorfor Aalborg-målmanden ikke har spillet siden ligakampen mod Ribe-Esbjerg i starten af september måned.

Det betød, at Aalborg Håndbold kun rådede over svenske Fabian Norsten i målet samt U19-målmanden Tobias Bugge.

De danske mestre følte sig derfor nødsaget til at hente i en ny keeper ind, hvorfor klubben hentede Anton Hellberg i KIF Kolding.

Hellberg blev lejet frem til den 12. november, og han var også rejst med Aalborg-truppen til Kolstad, men han måtte se kampen fra tilskuerpladserne.


Carl-Gustav er mødt op i al slags vejr: Belønningen var en aflyst tur

Foto: (Privatfoto)

Selvom politikerne lover, at turen bliver til noget alligevel, så tror Carl-Gustav ikke helt på det.

- Jeg tror ikke helt på det. Jeg synes, de var meget hurtige til at vende, efter de sagde, at skiferien var aflyst.

Skepsissen kommer fra Carl-Gustav Bisbjerg Christensen, der går i 8. klasse på Sæby skole. Han har de seneste to år været med i skolepatruljen på skolen, og derfor var han en af de mange unge, der tirsdag blev skuffet, da den årlige skitur blev aflyst af kommunen på grund af besparelser.

- Vi blev kaldt op på kontoret, og jeg troede først ikke på det. Jeg var chokeret, vred og skuffet, konstaterer han.

- De havde lovet det, og vi har overholdt vores aftale, mens de voksne og ansvarlige ikke kunne overholde deres. Det er chokerende.

Det er et helt år, hvor man skal op før og stå ude uanset vejret, hvilket jeg har gjort, og så får man ikke lønnen for det som aftalt

Carl-Gustav Bisbjerg Christensen

'Det har fyldt meget'

Efter forældrenes og de unges reaktioner og store frustrationer over den aflyste tur kunne udvalgsformand for børne- og ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune, Christina Lykke (SF), fortælle, at man nu forsøger at sende de unge afsted på den planlagt skitur alligevel.

- Jeg vil gerne love, selvom man skal passe på det som politiker, at de får deres tur, lød det tidligere fra udvalgsformanden.

Sagen skal politisk behandles igen i forligskredsen bag budgettet, hvor der skal findes penge til alligevel at holde en skitur i begyndelsen af 2025.

Det er dog ikke godt nok.

- Det fyldte meget for os, da de aflyste den. Efter skole snakkede vi sammen om det, og det fyldte meget i vores verden, at vi blev lovet det og havde glædet os til en hyggelig tur, hvor der er meget socialt, og så ændrer man det to måneder før, vi skal afsted, påpeger han.

Ville ikke gøre det igen

Grunden til, at han er skolepatrulje for andet år i træk, er, at han blev spurgt, om han ville taget et år mere, hvilket han takkede ja til.

- Jeg var ikke gået med til det, hvis jeg havde vidst alt det her. Det er et helt år, hvor man skal op før og stå ude uanset vejret, hvilket jeg har gjort, og så får man ikke lønnen for det som aftalt.

Han påpeger dog, at han godt kan forstå, at kommunen vil lave en ny belønning, som ikke er så dyr som skiferien er.

- Det er okay, men man skal ikke gøre det halvvejs i skoleåret, man skal vente til det nye skoleår, afslutter han.


Se de uhyggelige billeder: Nordjysk by pynter igen spektakulært op

Foto: Privatfoto / Mai Møller Bjerregaard

Byens store sammenhold er en af grundene til, at man hvert år kan pynte flot op.

I den nordjyske by Blenstrup er de efterhånden kendt for at pynte spektakulært op til både Halloween og jul, og i år er ingen undtagelse.

I byen finder man nemlig i øjeblikket både skeletter, hekse, kæmpe edderkopper og meget mere.

- Borgerne glæder sig til, det kommer, og mange forskellige borgere spørger ind til det – både ældre og unge, forklarer Helle Rønnau, der er en del af udsmykningsgruppen i byen.

Det er frivillige kræfter, som står bag udsmykningen hvert år.

- Der er et stort sammenhold i byen, og når det er tid, så er folk villige til at stille op. Har vi nogle ting, der skal laves, forsøger vi at dele det ud i mindre opgaver, forklarer hun.

Lokale firmaer og privatpersoner er også med til at donere penge til udsmykningen, så der hvert år kan ske noget nyt, selvom man også genbruger det gamle.

Se årets flotte pynt herunder:

Foto: Privatfoto / Mai Møller Bjerregaard
Foto: Privatfoto / Mai Møller Bjerregaard
Foto: Privatfoto / Mai Møller Bjerregaard
Foto: Privatfoto / Mai Møller Bjerregaard
Foto: Privatfoto / Mai Møller Bjerregaard
Foto: Privatfoto / Mai Møller Bjerregaard
Foto: Privatfoto / Mai Møller Bjerregaard
Foto: Privatfoto / Mai Møller Bjerregaard
Foto: Privatfoto / Mai Møller Bjerregaard
Foto: Privatfoto / Mai Møller Bjerregaard
Foto: Privatfoto / Mai Møller Bjerregaard

Erik Clausen er død: Niels Hausgaard mindes sin 'kloge, sjove og modige' ven

Foto: Lars Krabbe/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Han blev 82 år gammel.

Filmmanden Erik Clausen er død i en alder af 82 år efter længere tids sygdom, oplyser familien til Ritzau.

Og nu strømmer der ind med tilkendegivelser om den folkekære skuespiller, ikke mindst fra den nordjyske kollega og ven Niels Hausgaard, der beskriver Clausen som sjov, modig og klog.

- Jeg vil savne at vide, at han er der. Vi har været hinandens venner og hinandens hårde kritikere og altid loyale overfor hinanden, siger Niels Hausgaard til TV 2.

De to lavede i slutningen af 90'erne samtaleprogrammerne ’Der ka’ man bare se’.

Ifølge folkesangeren var de to meget forskellige – og så alligevel ikke.

- Han brugte mange flere ord end jeg, siger Hausgaard videre til TV 2.

Niels Hausgaard mindes også de gange, hvor Erik Clausen besøgte ham i hans hjem på landet.

- Når han besøgte mig, befandt han sig ikke så godt ude på landet. Det havde han det svært ved. Han sagde: ”For fanden, Niels, husene ligger jo direkte på jorden”, lyder det fra Niels Haugaard til TV 2.


Skuddrama i Støvring: 14-årig ramt i ansigtet

Foto: Jørgensen Jakob/Ritzau Scanpix

I alt har Nordjyllands Politi registreret otte episoder med borgere i Støvring, der er blevet ramt af hardballkugler.

Søndag den 27. oktober omkring klokken 21 befandt to drenge på 14 år sig på Støvring Station.

Her kom en bil kørende, hvorefter de to drenge blev skudt efter tre gange - formentlig med en hardballpistol.

Den ene 14-årige dreng blev ramt i ansigtet. Det fortæller hans mor til Nordjyllands Politi.

Dog kom han ikke alvorligt til skade, og det var heldigt, ifølge Nordjyllands Politi.

- Det er alvorligt, og det kan altså være farligt, hvis man for eksempel bliver ramt i øjet. Det er mere alvorligt end almindelige drengestreger, understreger Jesper Fredsgaard, der er fungerende politikommisær for nærpoliti og forebyggelse i Himmerland.

Otte skudepisoder

Her får du en oversigt over de otte episoder, som er blevet anmeldt til Nordjyllands Politi:

  1. oktober 23.55: Der er affyret skud fra en forbipasserende rød bil mod anmelderen, som stod på en tankstation i Støvring. Selvom anmelderen blev ramt, kom ingen til skade.

  1. oktober 11.00: Anmelderen blev ramt af skud ved Hobrovej. Anmelderen mente, det var en softgun, og at skuddene kom fra en Suzuki Wagon.

  1. oktober 17.30: Anmelder stod ved siden af sin egen bil på Gartnervej i Støvring, hvor han hørte en bil komme forbi, hvorefter skud fra et luftdrevet våben ramte anmelderen på armen. Anmelderen fortalte, at det var en sort Suzuki Wagon.

  1. oktober: 17.33: På Viborgvej i Støvring skulle en Suzuki Wagon have standset op og stukket noget ud af vinduet, og affyret skud, som anmelderen kunne høre, ramte noget bagved.

  2. oktober 21.14: Anmelderen blev på Mastrupvej beskudt af en formodet hardballpistol. Anmelderen blev ramt seks gange. Skuddene kom fra en mørk stationcar, muligvis med unge mennesker i. Måske er der tale om en Peugeot med blå forlygter.

  3. oktober mellem 21 og 21.45: To drenge på 14 år befandt sig på stationen i Støvring, hvorefter en bil kom kørende og skød mod de to drenge med omkring tre skud. Den ene blev ramt i ansigtet, men der skete ingen skader.

  4. oktober 22.00: Anmelder på Grangårdsvej så tre unge mænd løbe på stisystemerne i området, og hørte lyd fra et legetøjsgevær. En anden anmelder havde set noget lignende

Mistænkelig adresse

I alt har Nordjyllands Politi registreret otte episoder fra Støvring, hvor personer enten er blevet ramt af, eller har set personer skyde med formodede hardballpistoler. Måske kan der ifølge politiet også være tale om gelblasters, som er kugler, der opløses i vand.

Alle episoderne er sket den seneste uge.

Himmerland Politi er netop ved at efterforske en mistænkelig adresse. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Derfor har Nordjyllands Politi rettet blikket mod Støvring, for gerningsmændene er ikke fundet endnu.

- Siden vi gik ud med et ønske om at tale med flere vidner, har vi fået en masse henvendelser, og det er vi glade for. Der har heller ikke været flere episoder, vi ved af, siden den 27. oktober, hvilket måske betyder, at det har hjulpet, at vi er gået ud i medierne med informationen, siger Jesper Fredsgaard, der fortæller, at efterforskningen fortsætter.

I løbet af onsdag skal politiet nemlig undersøge en adresse, de har fået kendskab til.

- Vi har ingen konkrete mistænkte, men vi skal undersøge adressen, hvor der angiveligt skulle bo mindst en af de unge mennesker, der har været med til at skyde med de her hardballpistoler. Derudover skal vi også afhøre den 14-årige dreng, der er blevet ramt i ansigtet, siger Jesper Fredsgaard.

Hør de nye oplysninger fra politiet her:

Nye spor

Ifølge Nordjyllands Politi har de to nye spor at gå efter. Blandt andet har flere vidner fortalt, at der er tale om unge drenge. Derudover fortæller flere vidner om de samme biler: En Suzuki Wagon, formodentlig sølvgrå, og en Peugeot med blå forlygter.

- Kender man biler som disse, må man gerne rette henvendelse via 114, lyder det fra Jesper Fredsgaard som fortæller, at hvis der stadig er vidner derude, eller andre, der har oplevet skudepisoder, må de også gerne kontakte politiet.