Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Afsløring: Hollandske bomtrawlere smugler kokain i dansk farvand

Foto: Ole Jakobsen / TV 2

ARKIVFOTO.

Dårlig og ikke eksisterende kontrol i havne som Hanstholm og Thyborøn, giver internationale narkokarteller gode muligheder for at smugle i dansk farvand.

På de vestjyske havne går der historier om, at en af de lokale er blevet truet på livet i Thyborøn, og at mindst tre andre er slået ned af de såkaldte “pirater” i Hanstholm. 

TV 2 har fået bekræftet historierne fra flere kilder. Men ingen tør sige noget om, hvorfor de hollandske fiskere har fået det eksotiske øgenavn:

- Jeg har ikke lyst til at rippe op i det, siger en af dem, der sidste år blev slået ned af piraterne.

Ingen ønsker at få deres navn frem, da de frygter for repressalier. Nogen ved lidt. Andre næsten ingenting.

Og så er der dem, der ved mere, end de har lyst til. Dem, der har været helt tæt på:

Det er derfor, jeg siger, du skal passe på. Og det mener jeg virkelig, for de der hollændere er ikke til at spøge med. Mange af dem har en lidt blakket fortid. Forstået på den måde, at de er af den type, at hvis man begynder at gå dem i bedene, så vil du ligesom få at vide, at det skal du nok ikke gøre. Det er sådan pænt fortalt, og så kan du nok godt lægge 2 og 2 sammen og få 4 ud af det, lyder det fra en anonym lastbilschauffør. 

Drop-off-metoden 

Efter at have fulgt en række hollandske bomtrawleres trafik i den danske del af Nordsøen i to år, samt interviewet en lang række kilder i ind- og udland, kan TV 2 nu afdække, at det ikke kun er fisk, hollandske fiskere fanger i Nordsøen. Det er også kokain.

Men hvordan ender kokainen ude i de danske bølger? Hvordan finder kokainfiskerne det? Hvorfor er de små vestjyske havne nøje udvalgt af bagmændene? Og hvem er de?

En hollandsk fisker har indvilliget i at mødes, til trods for at han, efter eget udsagn, risikerer sit liv.

Da vi sætter os, gør fiskeren det klart, at han på ingen måde vil kunne genkendes:

- Jeg er nødt til at være 100 procent sikker. Ellers er jeg død. De er ‘crazy’.

Og at der er bestemte mennesker, han ikke vil tale om:

- Jeg ved det hele, men jeg kan ikke fortælle jer alt. Det her lort ødelægger ens liv.

Hvordan ved du det?

- Jeg har selv været en del af det. (...) De lokker med penge, og spørger, om du vil samle noget op én gang. Men når du først har gjort det én gang, kan du ikke komme ud af det igen. De forfølger dig resten af dit liv.

Den hollandske fisker fortæller, at smuglingen i Danmark typisk involverer de hollandske bomtrawlere, som er fiskekuttere på over 40 meter, der fisker ved at trække tonstunge bomme med metalkæder og net hen over havbunden.

Han understreger, at det ikke er alle bomtrawlerne, der smugler narko, men flere af dem.

Smuglingen foregår ved, at bomtrawleren langt ude i Nordsøen, hvor ingen ser dem, mødes med et stort containerskib typisk med frugt fra Sydamerika. Og om bord på dét er folk med forbindelse til sydamerikanske narkokarteller, der har pakket kokainen ind i vandtætte tasker.

Når de når Nordsøen, smider de taskerne over bord, fortæller fiskeren:

- De smider kokainen over bord fra det store skib med en lille bøje og en gps-sender. Bomtrawleren har så en lille modtager med positionen, og så lægger de sig bag det store skib, finder bøjen, og hiver det om bord.

Foto: TV2

Fordi bomtrawlere i forvejen sejler i et zigzag-mønster i forbindelse med deres fiskeri, er der ingen, der fatter mistanke. De plejer derfor at hive det op samme dag, som det bliver smidt overbord.

Hvis stofferne flyder for længe, risikerer man, at de går tabt, eller at de bliver fundet af andre.

Og det kan have fatale konsekvenser, fortæller den hollandske fisker:

- Så vil det ofte være boom.

Boom? Altså de skyder dig?

- Ja. Man hører også om folk, der bare forsvinder. Der er mange fiskere, der forsvinder.

Kokain skyller op på danske strande 

Den hollandske fisker mener, at narkobanderne ødelægger livet for alt for mange, og derfor vil han gerne fortælle, hvad han ved:

- Første gang vil de typisk bede dig om at samle 50 - 70 kilo op, men næste gang vil de have 200 kilo, så 300 kilo og til sidst skal du opsamle over et ton.

Og at der foregår noget lyssky i Nordsøen, kommer nok ikke som en overraskelse for folk på Vestkysten.

De seneste mange år er der med jævne mellemrum skyllet blokke med kokain op på de vestjyske strande, som tilfældige turister og strandgæster har fundet.

Foto: TV2
Foto: TV2
Foto: TV2
Foto: TV2

Og i april 2014 fik de mystiske, flydende pakker også menneskelige konsekvenser. Blandt andet for en 24-årig erhvervsfisker fra Hanstholm.

Ved et tilfælde fik han og to kolleger hele ni blokke kokain i deres net. Ifølge retsdokumenter var de pakket ind i “noget ballon-værk” i en sæk, som var fuld af vand.

TV 2 har talt med en af fiskerne fra kutteren, som siger, at “forkerte beslutninger blev taget på kort tid”, og i stedet for at indlevere kokainen til politiet, beholdt de tre fiskere den.

Den 24-årige fisker har forklaret i retten, at han holdt fest hver dag de næste 14 dage, hvor han delte ud af kokainen. Men en dag stod rockergruppen “Mongolerne” i hans hus og pegede på ham med en pistol, fordi de mente, at kokainen var deres.

Den unge fisker blev idømt otte års fængsel.

En central kilde fra det hollandske politi bekræfter over for TV 2, at hollandske bomtrawlere bruges til kokainsmugling i dansk farvand. De bekræfter ligeledes, at smuglingen trækker tråde til internationale narkokarteller.

Men hvilke skibe er det så, der smugler i Nordsøen? Det sætter TV 2 sig for at undersøge.

Tracking starter

Vi går derfor i gang med at tracke alle hollandske bomtrawleres færden i Nordsøen. Og ved hjælp af forskellige maritime overvågningsværktøjer kan vi se, at nogle af dem i løbet af to år sejler markant anderledes end de omkring 30 andre hollandske bomtrawlere, der hvert år lander fisk i danske havne.

Normalt fisker bomtrawlere frem og tilbage i det samme område i mange timer.

Men på nogle af piraternes ture driver de blot rundt i timevis – uden at fiske - som om de venter på noget.

Og flere gange laver de så pludselig nogle afstikkere fra deres vante fiskepladser, lægger sig i slipstrømmen på et stort skib, stopper, sætter farten op og sejler så direkte i havn.

Vi opdager også, at stort set alle bomtrawlerne slukker for deres positionssignal, når de fisker i Danmark. Det vanskeliggør kortlægningen betydeligt, men alligevel finder vi eksempler på, at seks bomtrawlere sejler mistænkeligt, når containerskibe nærmer sig.

Og det skal vise sig, at vi ikke er de eneste, der synes, at sejlmønstrene er opsigtsvækkende.

Mafia på Vestkysten?

Piraterne er dem, der oftest forsvinder fra radaren.

Men en sen aften i januar viser et af overvågningsværktøjerne pludselig, at flere af dem er på vej til Hanstholm for at losse.

Denne gang skal det dog vise sig, at de ikke kun kommer ad vandvejen.

På havnen kører også en stor, mørk luksusbil rundt, og bag rattet sidder ejeren af den hollandske pirat-flåde. Ved siden af ham sidder den mand, der betegnes som hans ”højre hånd”. Ham, der har styr på alt det praktiske omkring fiskekutterne.

Foto: TV2

Denne aften cruiser de rundt på havnefronten mellem deres skibe, og holder et vågent øje med forbipasserende.

Blandt andre to mænd, der sidder i hver deres bil.

Begge oplever, at den store, mørke bil kører helt hen til dem, og at chaufføren beder dem om at rulle vinduet ned:

- De kører deres bil så tæt op ad min, at jeg ikke kan åbne døren, og så spørger de, om jeg nyder udsigten, og hvad jeg laver der. Men det er på sådan en passiv-aggressiv måde, der gør, at jeg ikke tør at være der, siger den ene, som optog, da de to hollændere opsøgte ham.

Han lod som om, at han ringede hjem, men i stedet optog han seancen med sin telefon.

Mændene i bilen er de samme, som tidligere har truet folk i både Thyborøn og Hanstholm.

Og at knytnæverne sidder løst, får TV 2 selv at mærke.

For tre måneder senere, i forbindelse med en helt anden historie, henvender et TV 2-hold sig til en tilfældig hollandsk fisker for at spørge, hvad han mener om, at kontrollen er begyndt at holde ekstra øje med, om hollænderne sejler med slukket positionssignal.

Fiskeren viser sig at være den samme, som sad på passagersædet i den mørke luksusbil i Hanstholm måneder forinden. Og han gør det hurtigt klart, at han ikke ønsker at blive filmet. Men da journalisten og fotografen bliver stående, springer han over på kajen og slår begge i asfalten.

Efterfølgende slår han dem med mikrofon-stangen og jagter dem op til parkeringspladsen, hvor en forbipasserende filmer dem fra sin bil.

- I er jo nok kommet lidt for tæt på, siger en lastbilchauffør, der kender lidt til piraterne.

Vi møder ham på en jysk rasteplads, hvor ingen kan genkende ham. Han frygter ikke for sig selv, men for at der skal ske hans familie noget:

- Jeres kolleger blev jo slået ned. Måske sker der noget, der er værre for os. Det ved man først den dag, de står der. For de her fyre, de er ikke til at spøge med, siger han.

I mange år har han kørt fisk fra den danske vestkyst til Belgien, Frankrig og England. Men også til fiskeauktionshuse i Holland.

Og hér blev han en dag bedt om at køre med mere end fisk. Nemlig hvide kuverter.

Lastbilchaufføren fortæller, at han har fragtet op mod 30 kuverter fra Holland til Thyborøn og Hanstholm, og at han kender til flere chauffører, der har gjort det samme.

Proceduren var den samme hver gang. Forhandleren stak ham kuverten, og bad ham udtrykkeligt om at aflevere den til den hollandske skipper på bomtrawleren på vestkysten.

- Så sagde han: ”Lad være med at kigge, og lad være med at spørge”.

Men efter at have kørt med 8 – 10 kuverter, kiggede lastbilchaufføren alligevel. Og i kuverten fandt han mere end 10.000 euro.

- Jeg spurgte ham så, hvad det var, og hvorfor jeg skulle aflevere pengene, og dér fik jeg bare at vide, at jeg skulle holde min kæft. (...) Jeg ved, at nogle af de der gutter har med stoffer at gøre(...). Hvis du finder ud af lidt mere om dem, så vil du finde ud af, at de er en del af mafiaen. Nu har jeg givet dig et godt hint.

Foto: TV2

Samme melding lyder fra flere andre kilder, der på den ene eller anden måde har været tæt på piraterne, og som derfor ikke tør at stå frem med navn:

- Ja, det er mafiaen. De render rundt med skydevåben, ved jeg. Du skal passe på. Man træder jo ind på et område, hvor de enehersker. Du kommer jo i kløerne på en hel masse fra forskellige lande, og de er ikke alle sammen lige gode at have med at gøre, siger én.

- Jeg er hundrede procent sikker på, at ejeren er med i mafiaen. 100 procent sikker. Alle ved det. Alle er bange for ham, siger en anden.

Men kan det virkelig passe, at mafiaen opererer i dansk farvand? Og at de huserer steder som Hanstholm og Thyborøn?

Vores hollandske fisker signalerer, at han ikke ønsker at svare.

Men hvem står bag?

- Big people.

Big people?

- Ja. De viser ikke deres ansigt, for de har andre til at lave det beskidte arbejde. Du kommer aldrig til at se, hvem den reelle bagmand er, siger han.

Men det skal vise sig, at ”de store mænd” har tråde til nogle af de mest berygtede narkobander i Amsterdam, og at de blandt andet går målrettet efter økonomisk pressede, kristne fiskere fra en lille hollandsk havneby. Dem, der fisker i Danmark.

Kristne kokainfiskere

Klokken er netop slået 9.30, da hoveddørene én efter én går op i den lille fiskerlandsby Urk, der ligger en times kørsel nordøst for Amsterdam.

Indbyggere i alle aldre er iklædt deres fineste søndagstøj, og med biblen i hånden og et guldkors i øreflippen valfarter fiskere og deres familier ned ad de brostensbelagte gader mod en af byens mange kirker.

Urk er et meget lukket samfund, hvor alle kender alle, og hvor der hersker en stor mistro til regeringen. Til gengæld er der en stor tro på de højere magter. Urk er således det sted i Holland, hvor allerflest går i kirke i forhold til antallet af indbyggere - hele 94 procent.

- Vi fisker aldrig om søndagen. Det siger vores tro. Vi arbejder 6 dage om ugen, men den syvende dag er hellig. Det er den dag, Gud skabte verden, siger en ung skibsdreng, 24-årige Gilbert Bakker, som vi møder dagen efter på havnen, da han er ved at klargøre sin families trawler.

Urk huser Hollands absolut største kutterflåde, og langt størstedelen af de hollandske bomtrawlere, der fisker i dansk farvand, kommer fra netop Urk.

Også piraterne.

At urkerne er meget religiøse ses også i deres fiskemønstre i Danmark.

Langt de fleste planlægger nemlig deres fiskeri, så de kan komme i kirke om søndagen.

De stævner således ud fra Thyborøn eller Hanstholm mandag morgen og vender typisk retur torsdag eller fredag. Herfra hopper de ind i ventende biler, der kører dem hjem på weekend i Urk.

Men det er ikke alle de lokale fiskere, der har justeret deres moralske kompas rigtigt ind.

Det er nemlig blandt andet fra Urk, at narkosyndikaterne fra Amsterdam, har hvervet flere af de fiskere, der i stigende omfang har hjulpet med at smugle narkoen ind på det europæiske fastland.

Gilbert Bakker kender selv til flere tilfælde:

- I svære tider træffer folk nogle valg, som de ikke havde truffet, hvis fiskeriet havde været godt. Havde de tjent mange penge, havde de slet ikke overvejet det. Men hvis du er i en svær situation, hvor din motor for eksempel er gået i stykker, så… Ja, så ved jeg heller ikke, hvad jeg ville gøre, siger han og fortsætter:

- Hvis nu, der kom én og sagde: ”Mangler du penge? Du skal bare gøre en lille bitte ting for mig? Det er bare en enkelt gang?”… Ja, hvad skal man så svare?

Foto: TV2

Og netop urkerne er særligt udsatte, når det kommer til at blive opsøgt af narkobanderne, forklarer Shanna Mehlbaum, der er kriminolog, og har lavet et studie om smugling af narkotika ombord på fiskerskibe.

Stigende oliepriser, lave fiskepriser, Covid19 og Brexit har nemlig sendt mange hollandske fiskere ud i seriøse økonomiske problemer, og det udnytter banderne:

- Men når de kriminelle grupperinger tilbyder fiskerne penge, mod at de smugler noget i land, så glemmer de at sige, at det er ekstremt svært at slippe ud igen. Hvis du ønsker at stoppe, bliver du mindet om, hvad der kan ske med din familie, siger Shanna Mehlbaum og fortsætter:

- Vi har også hørt om eksempler, hvor der er blevet åbnet ild mod en fiskers hus.

De seneste år har der været tre store sager i Holland vedrørende narkotika, der bringes i land af fiskere.

Tre sager om kokainsmugling til søs

Higgins-sagen (2014)
En fiskerfamilie fra den hollandske by Den Oever blev arresteret for at forberede smugling til søs.

Puls-sagen (2015)
Bomtrawleren HD22 fra byen Den Helder blev taget med 700 kilo kokain.

Biels-sagen (2017)
Bomtrawleren Z-181 fra byen Urk blev taget med 261 kilo kokain. I dagene op til anholdelserne blev urker-familien, som ejede bomtrawleren, set sammen med fremtrædende medlemmer af Amsterdams kokain-mafia.

Forinden havde skibet ligget stille i et stykke tid i nærheden af et panamansk containerskib, og derfor slog politiet til, da de kom i havn.

Kilde: Zuiver op de graat?

Og alle tre har relationer til Amsterdams underverden.

Under retssagerne er det kommet frem, at flere af de hovedmistænkte fiskere, herunder en fiskerfamilie fra netop Urk, handlede i frygt.

Det bekræfter en anonym regeringskilde i Shanna Mehlbaums rapport:

- Han(fiskeren, red.) var rædselsslagen, og jeg forstår det godt. Fordi de mænd bogstavelig talt og billedlig talt kom meget tæt på. De vidste alt om ham; at han havde fået et barn, hvor hans forældre boede. Og det blev senere afsløret i krypterede beskeder, at de var parate til at kaste en bombe mod hans hus.

Særligt frygter fiskerne i Urk den marrokansk dominerede ‘mocro-mafia’ fra Amsterdam, som ifølge hollandske medier styrer kokainmarkedet i Holland, og “ikke er bange for at likvidere nogen”.

Men hvorfor har mocro-mafien udset sig Danmark? Og arbejder piraterne for dem?

”Meget mistænkeligt”

Vi viser vores kortlægning af de hollandske piraters sejlmønstre til Knud Erik Rasmussen, der har været specialkonsulent i Skats Maritime Skibskontrol i mange år.

Vi vil have endeligt bekræftet, om de kan være nogle af dem, der smugler i dansk farvand.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at I har fat i noget. Det er jeg fuldstændig sikker på, I har. Det er lige præcis sådan, de gør, siger han og peger på bomtrawleren, der lægger sig i kølvandet af et containerskib og slukker motoren:

- Det er meget mistænkeligt.

Knud Erik Rasmussen har lavet utallige undersøgelser af skibe til søs og i havne, og han har flere gange været med til at finde kokain - blandt andet ved at bruge præcis samme fremgangsmåde som vores, fortæller han:

- Det er klart, at hvis jeg havde set de tracks, da jeg var ansat, så ville jeg have kørt op og hilst på den kutter, når den kom i land. Det er der ingen tvivl om. Det ser mærkeligt ud.

Men hvorfor lige Danmark?

Tilbage på det hemmelige mødested trækker vores hollandske fisker på skuldrene af, at der kun er tre kuttere i Holland, der er blevet afsløret af politiet inden for de seneste år.

Og at ingen hollændere er snuppet i Danmark.

Ifølge den hollandske fisker er der en helt indlysende grund til at bruge dansk farvand. Det er “meget nemt”, fordi kontrollen - modsat Holland - er “nærmest ikke eksisterende”.

Den udlægning bakkes op af både den hollandske politikilde og kriminologen:

- Fiskerne siger altid, at Nordsøen er kæmpestor. Selvom de kan overvåges, så kan du ikke se, hvad der faktisk foregår. Og når de kommer ind til land, så er der meget sjældent inspektioner - det er ekstremt let for dem at smugle, siger Shanna Mehlbaum.

Bomtrawlerne er store nok til at kunne skjule mange hundrede kilo stoffer, og bliver stofferne skjult mellem fiskene, er det svært for hundene at snuse sig frem til dem blandt de cirka 480 kasser.

Normalt bliver fiskene losset ind i en lastbil, når de kommer i land. Det vil derfor ikke være mistænkeligt, hvis en varebil kører en ekstra gang for at køre stofferne væk, siger kriminologen.

Fiskerne kan også nemt gemme dem i deres private sportstasker, som de tager med hjem i weekenden.

Foto: TV2

Eksperterne er i tvivl om, hvad der sker med stofferne, når først de er nået i land i Danmark.

Men ifølge den hollandske fisker bliver kokainen transporteret via landevej tilbage til Holland, hvor den deles op, inden den distribueres ud til Europa igen.

På den måde er Danmark en slags ny port for kokainen ind til Europa.

Og når risikoen for at blive taget i Danmark er lille, og pengene er store, er det nemt som fisker at falde i, fortæller han.

Hvor mange penge taler vi om?

- Af det, jeg kender til, så bliver man betalt per kilo, og markedsprisen er omkring 23.000 euro for et kilo. Så hvis vi samler 1.000 kilo op, og vi får 8 procent, så er det godt 1,8 millioner euro(knap 13 millioner danske kroner, red.), men så er der både til os, der samler det op, og til crewet på den store båd. Det er det, de plejer at gøre.

Den hollandske fisker ville dog ønske, han aldrig havde sagt ja:

- De forfølger dig resten af livet. På en eller anden måde har jeg lært at leve med det, men det giver dig mange problemer, man er nødt til at gøre en masse ting i skjul. Faktisk har man to liv.

Ingen overraskelse

På havnen i Thyborøn møder vi manden i termojakken igen.

- Goddaw du, siger han, mens mågerne skriger lige over os.

Det er halvandet år siden, han stod skeptisk og så på bomtrawlerne, der lossede. Og da han hører om vores fund - narkosmugling til søs, våben i inderlommen og mafiaens tilstedeværelse i Thyborøn - er han da heller ikke spor overrasket.

- Næh, siger han opgivende:

- For du rammer jo lige plet. Det er jo det, de gør. Lige derude i Nordsøen. (...) De bryder loven i hverdagene, og så beder de om tilgivelse om søndagen.

Han håber dog, at myndighederne vil gøre noget mere for at stoppe dem, for som han siger; ”det er så tydeligt, at de har gang i noget, når de kører rundt her. Det lyser jo op”.

Indtil det sker, vil han nøjes med at betragte dem.

Vi rejser os og kigger ud på havnefronten. Nogle få hundrede meter fra os, ligger en af de hollandske pirater. Den sorte, mørke luksusbil er der også. Og rundt om hjørnet holder en lastbil og venter.

Snart skal de alle hjem til Urk på weekend.

Har du oplysninger om smugling til søs, så send os dit tip på kokainsmugling@tv2.dk.


Læsø er den eneste kommune med gratis skolemad: Nu får flere muligheden

Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Frokostordningen på Læsø koster kommunen en halv million kroner årligt.

- Det er godt, at flere får den samme mulighed. Vi har været rigtig glade for det, lyder det fra Karsten Sandau, der er skoleleder på Læsø Skole.

I mere end et år har Læsø Skole haft en madordning, der siden dens tilblivelse har været intet mindre end en succes for både børn og voksne.

- For os betyder det jo, at der ikke er nogle elever, der går sultne rundt på gangene. Det er rigtig godt, at flere elever landet over får samme mulighed, siger Karsten Sandau.

Og nu skal mere end 20.000 børn nyde godt af det samme, efter Finansloven er faldet på plads. Her vil partierne bag den nemlig give 850 millioner kroner til en skolemadsordning. Ifølge finansminister Nicolai Wammen vil det betyde, at mere end 20.000 børn kan få skolemad som en del af en forsøgsordning.

- Bureaukrati skal være så lille en del som muligt i forhold til forsøget med mad til børn. Der skal være en eller anden evaluering af det. Der er ingen af os, der er gået ind til forhandlingerne med den ambition, at bureaukratiet skal fylde, siger Nicolai Wammen.

Om det lige er Læsøs model, der har dannet grobund for forslaget er uvist, men der er nogle råd, som han mener, skolerne bør tænke over, når de implementere ordningen.

- Det handler om at have en pragmatisk tilgang til at løse de udfordringer, der vil komme. Sørg for at handle i tide, så man kan tilpasse skemaer og arbejdstider, lyder det fra skolelederen.

Der kommer fællesskab og glade børn

Læsø Skoles gode oplevelse er noget, han håber kan give andre skoler lysten til at arbejde hårdt for madordningen.

Se inslag om skolemad på Læsø, da vi besøgte øen sidste år.

- Selvom vi er en lille skole, så sidder vi jo cirka 130 voksne og elever i samme lokale. Det skaber et fællesskab og et rum for samtaler, som ikke var muligt på samme måde før, fortæller Karsten Sandau.

Han siger samtidig, at eleverne får mere energi og koncentrationsevne, når man på den måde sikrer sig, at alle får noget at spise.

- Samtidig sørger man jo for, at vores mest fornemme opgave bliver fuldført: at der er lige muligheder for alle. I større kommuner end vores, oplever man nok, at flere børn end hos os, møder op i skole uden madpakke, det problem løser man jo, lyder det.

Skolen på Læsø overvejer i skrivende stund at udvide madordningen, så børn kan være helt madpakkefri.


Finanslov drysser millioner over vikingeborg: Nyt besøgscenter på vej

Arkivfoto

Aggersborg er også kendt for at få status som UNESCOs Verdenskulturarv sidste år.

I dag er den kommende finanslov faldet på plads, og der er nogle millioner på vej til den nordjyske kultur.

Aggersborg i Vesthimmerland får nemlig 3 millioner kroner, der er øremærket til at formidle borgens unikke historie til de besøgende.

- Aggersborg er en vigtig perle for den nordjyske historiefortælling. Med investeringen kan vi gøre den tilgængelig for endnu flere gæster – samtidig med, at vi løfter turismen i området, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem, Marie Bjerre (V).

Arkivfoto: Marie Bjerre er valgt til folketinget, og har sit ophav i Nordjylland. Foto: Ida Bach Holm / TV2 Nord

Ifølge Marie Bjerre var udpegningen af Aggersborg til UNESCOs Verdenskulturarv var et stort vendepunkt for Himmerland og Nordjyllands Vestkysts turisme.

- Der skal investeres i moderne formidlingsteknologier, for eksempel skal man kunne bruge sin smartphone til at vække de historiske genstande og fortællinger til live, lyder det.

Ikke de eneste, der får en indsprøjtning

Frederik IIV's Kanal i Løgstør står også til at få det samme beløb i 2025, som skal hjælpe med at reetablere det gamle anlæg.

- Jeg er naturligvis utroligt stolt over, at det er lykkedes at få projektet på næste års finanslov, så arbejdet forhåbentligt snart kan komme i gang, siger Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen.

Frederik VII’s kanal blev udgravet i 1856-61 for at muliggøre gennemsejling i Limfjorden.


Skinnebrud i Vendsyssel: Ingen tog på strækningen før lørdag morgen

Foto: René Ryom

Nedbruddet forventes først at være repareret lørdag morgen.

Der kører i øjeblikket ingen tog mellem Hjørring og Frederikshavn.

Det fortæller driftschef ved Nordjyske Jernbaner, Stinne Hjorth Dalsø.

- Al togdrift er indstillet indtil i morgen, der er indsat togbusser på strækningen. Der kører to i hver retning hele tiden, fortæller driftschefen.

Årsagen er, at der er et skinnebrud et sted på strækningen mellem Tolne og Sindal.

Meldingen om skinnebruddet kom kort før klokken 08 fredag morgen, og det er formentligt udløst af de kolde temperaturer.

- Om vinteren når der kommer frost, er det ikke unormalt, at der kommer et brud på skinnerne. Vi går fra at der har været lunt til meget koldt, siger driftschefen.


Det er nøjeren! Emil og Mikkel møder mor til døde tvillinger

Emil og Mikkel Trier tror på, at der er mere mellem himmel og jord.

Youtube-tvillingerne Emil og Mikkel Trier får sig flere ubehagelige oplevelser, da de er gæster i tv-programmet ’Er der nogen?’

De sidder i et kulsort lokale på hver deres stol med ryggen mod hinanden.

Der er i en stor teatersal på Det Hem'lige Teater i Aalborg.

Der er ingen forestilling. Stolerækkerne er tomme, og der er bælgragende mørkt.

Det eneste lys er det, der er i det måleudstyr, der står foran tvillingerne Emil og Mikkel Trier.

Det registrerer ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, hvis et spøgelse eller en ånd er i nærheden.

Se tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:

Flere hundrede døde

Tvillingerne Emil og Mikkel Trier, der blandt andet er kendt fra Forræder og Youtube, er taget med spøgelsesjæger Mikkel Egelund på spøgelsesjagt på Det Hem'lige Teater.

- Det er nøjern, siger tvillingerne flere gange.

Stedet var efter anden verdenskrig en flygtningelejr for tyske flygtninge.

Og i løbet af 1940'erne år døde angiveligt flere hundrede mennesker i lokalerne.

Emil Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Flere af de døde flygtninge går igen ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, blandt andre pedellen Niels, der hang sig selv på loftet, og en lille pige, der griner og græder.

Men så er der også Erna.

Mikkel Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Erna var en gravid kvinde, der ankom til stedet i marts 1945.

Hun ventede sig tvillingedrenge, som Emil og Mikkel Trier, men begge tvillinger døde under fødslen, og det gjorde Erna også.

Mikkel Egelund vil forsøge at lokke hende frem med Mikkel og Emil Trier som lokkemad.

Og måske virker det.

I hvert fald ringer dødsklokken foran Emil igen og igen i det mørke lokale. Og ingen rører ved den.

- Jeg blev faktisk født død, men blev genoplivet, fortæller Emil Trier undervejs.

Se, hvordan spøgelsesjagten går i tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:


Hold på hat og vanter: Det bliver hamrende koldt i dag

Foto: Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Arkivfoto

Hvis du ikke allerede har fundet vinterjakken og halstørklædet frem, så er fredag morgen en rigtig god anledning til det.

For selvom solen kommer til at stå højt på himlen her i starten af dagen, så er får Nordjylland 'varmt kakao-vejr' udenfor.

- Der er temperaturer helt ned til minus otte grader med sne og isglatteveje rundt om i Nordjylland, lyder det fra Andreas Nyholm, meterolog og vært på TV 2 Vejret.

Se hele vejrudsigten her:

En bidende kold dag

Selvom det dog bliver en anelse varmere op ad dagen, så bliver vi altså omkring frysepunktet, og der kan komme sne flere steder efterhånden som vi når eftermiddagstimerne.

- Ud på aftenen vil der dog komme en opklaring, men også en tiltagende vind, fortæller Andreas nyholm.

Går du derfor glip af den varme kakao her til morgen, så er der stadig rig mulighed for at hygge med det i aften, hvor temperaturen igen går et godt stykke i minus.

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i dit område? Spørg Solvej Vindblæs!

Vejret tre timer frem
Vejret senere