Tungt skyts mod hollandske bomtrawlere: Ødelægger ekstrem sårbar natur

Foto: Ole Jakobsen / TV 2

En netop offentliggjort rapport fra DTU Aqua viser, at fiskeri med bomtrawl i Jammerbugten ødelægger sårbar havbund i meget højere grad end hidtil antaget.

Hollandske fiskeres brug af bomtrawl i Jammerbugten er hårdt ved havbunden og presser kystfiskernes mere skånsomme fangstmetoder. Det har der været bred enighed om længe.

Men en ny rapport fra DTU Aqua har for første gang undersøgt, hvordan havbunden ser ud i Jammerbugten. Rapporten giver en detaljeret beskrivelse af, hvad konsekvenserne af fiskeriet er. Og det er langt mere skadeligt end hidtil antaget.

- Det vigtigste er, at vi har været ude og kortlægge nogle områder, som man ikke havde særlig godt kendskab til. Og der har vi fundet ud af, at det, der hedder blandet havbund, som består af sand og sten og stenrev, er langt mere udbredt, end man hidtil har vidst. Og vi har også kortlagt ret præcist, hvor de forskellige fiskerier foregår i Jammerbugten. Og der kan vi se, at bomtrawling foregår præcis i de her områder med blandet havbund, med sand, sten og stenrev, forklarer Grete Elisabeth Dinesen, der er seniorkonsulent hos DTU Aqua og en af forskerne bag undersøgelsen.

Det er første gang forskere så indgående har undersøgt, hvordan der egentlig ser ud under havoverfladen i Jammerbugten. Og resultatet er overraskende - selv for fiskerne.

- Det er jo super spændende. Det er et gennembrud for forståelsen af, hvad det er for et hav vi har med at gøre, siger Thomas Højrup, formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Rugekasse for vigtige arter

Kystfiskerne har i årevis forsøgt at få stoppet de udenlandske - primært hollandske - bomtrawlere i at fiske i de kystnære områder.

- Det er jo det fiskeri, der er aller mest ødelæggende. Metoden er at grave alle bunddyr op af bunden, knuse dem, og lade dem svæve rundt i vandet, fordi det tiltrækker rødspætterne. Og så vender man tilbage og fisker rødspætterne op. Og det gør jo, at man ikke blot fanger en stor del af rødspætterne, men deres fødegrundlag er også væk, forklarer han.

Se hele indslaget her.

De dele af havbunden, der består af sten, stenrev og blandet havbund fungerer som en slags rugekasse for rigtig mange arter. Det mærker fiskerne i Thorup Strand helt bogstaveligt. Sidste år blev der blot landet 68 ton rødspætter ud af en kvote på 1000 ton.

Når de tunge bomtrawl ødelægger revene er det ikke kun fiskene, der forsvinder.

- I fiskeriforsøg med bomtrawl kan vi se, at trawlet skraber store mængder af bløde koraller af stenene. Og de her koraller kan blive ret gamle, over 30 år gamle, og de er lang tid om at genetablere sig. Og det betyder, at de skader, der sker, når man bomtrawler på blandet havbund med sand, sten og stenrev, er permanente og det tager lang tid, før de bliver genoprettet, forklarer Grete Elisabeth Dinesen.

Milliondyr rapport

Rapporten er bestilt af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Og den skal bruges i fiskeriforhandlingerne i EU, siger minister for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri Jacob Jensen (V):

- Jeg mener ikke, at fiskeri med de tunge bomtrawl hænger sammen med en bæredygtig forvaltning af vores fiskeressourcer og havmiljø. Derfor har jeg også tidligere i år meldt ud, at fiskeri med de tunge bomtrawl skal være forbudt for danske fiskefartøjer. Dermed går Danmark foran på denne dagsorden. Men et forbud mod de tunge bomtrawl for andre landes fartøjer skal ske i EU. Projektet i Jammerbugt viser, at fiskeri med de tunge bomtrawl påvirker bunden meget kraftigt. Og resultaterne fra projektet bestyrker mig i, at vi skal arbejde videre for at få udfaset fiskeriet med de tunge bomtrawl. Jeg tager sagen op med mine ministerkollegaer i Nederlandene og Belgien samt EU’s nye fiskerikommissær.

Og fiskerne forventer nu, at der kommer handling bag ordene.

- Rapporten har kostet 30 millioner. Den har samtlige partier i Folketinget været med til at betale med henblik på, at man skulle få den dokumentation, der skulle til for at komme ned og gøre det til en dansk hovedprioritet og få det gennemført. Så jeg kan ikke forestille mig, der er nogle politikere, som ikke vil sige: Det er nu, vi skal gøre det, afslutter han.


Anne blev mødt af voldsomt syn, og det er ikke første gang

Foto: (Privatfoto)

Selv bliver Anne Greve meget påvirket af bragene og episoderne på grund af sin hjerneskade.

Anne Greve havde været til samtale på sønnens efterskole torsdag eftermiddag, hvorefter hun og sønnen kørte hjem til Arden for at holde tidlig weekend.

Her blev de dog mødt af en syn, som påvirkede Anne Greve meget.

- Jeg gik i chok, blev bange og rystede. Havde jeg eller min søn været hjemme og åbnet døren, så ved jeg ikke, hvad der kunne være sket, fortæller hun berørt af situationen.

Foran hendes hoveddør lå der reklamer og rester af hendes postkasse spredt ud over det hele, mens hendes hoveddør også var sprængt i stykker.

Foto: (Privatfoto)
Foto: (Privatfoto)
Foto: (Privatfoto)
Foto: (Privatfoto)

Prøvet det før

Sidste år cirka samme tid blev Anne Greves postkasse også sprængt i stykker. Selvom skaderne var mindre dengang, så påvirker det hende hver gang.

Hun har nemlig en hjerneskade, og de mange brag og oplevelserne med de sprængte postkasser får hendes krop til at reagere.

- Jeg kan mærke en form for ptsd i min krop, så jeg bliver bange og tanken om, at min søn kunne have åbnet døren tager fat i en, siger hun.

Vil vise, hvem de påvirker

Kanonslag fylder nemlig generelt i byen ifølge Anen Greve.

- Jeg kunne høre, at der blev fyret flere af, efter vi var kommet hjem, og det påvirker jo også kæledyrene i byen, der er ved at dø af skræk, når de her brag kommer, forklarer hun.

Hun lavede derfor også et opslag i den lokale Facebookgruppe, da hun håber på at vise hærværkerne, at der er mennesker bag, som bliver påvirket af det.

- Hvis det er unge, der gør det, så håber jeg, at forældrene får snakket med dem, og at de kan se, at det går udover folk som mig, der både bliver bange og ked af det, forklarer hun.


Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det var et AaB-hold, som ikke formåede at kreere nok chancer til at score.

AaB fik som oprykker en god start på sæsonen med to sejre og to nederlag, men de kom ned på jorden igen i den seneste kamp mod Brøndby IF.

Her stod den på slask og et nederlag på 0-4 på Aalborg Portland Park.

Derfor søgte AaB hævn på Brøndby Stadion, men det formåede nordjyderne ikke at få i den sidste kamp i Superligaen på denne side af nytår. Kampen endte 1-0 til Brøndby.

Begyndelsen på kampen var ikke sød ved AaB, da Nicolai Vallys allerede efter fem minutter var ved at bringe vestegnsklubben foran. Ad to omgange fik Vincent Müller dog reddet skuddene fra Brøndby-spilleren.

Bare seks minutter senere måtte Müller igen i aktion, da Yuito Suzuki for Brøndby fik en friløber, men AaB-keeperen reddede bolden forholdsvis nemt.

Faktisk fortsatte Brøndby-dominansen igennem langt det meste af første halvleg, hvor AaB havde svært ved at spille sig ud af Brøndbys pres – og også selv havde svært ved at sætte chancerne ordentlig sammen.

Og efter 34 minutter gik den ikke længere. Faktisk kom AaB kort før til en stor chance til Kelvin John, men som ikke fik nok fart i sit hovedstød til at true Brøndby-målmanden.

Lige efter blev det i stedet Brøndbys unge midtbanespiller Noah Nartey, som med et skud fra kanten af feltet bragte hjemmeholdet i front med 1-0.

Det blev også stillingen ved pausen, men AaB kom bedre med efter scoringen.

Brøndby begyndte dog igen bedst i anden halvleg, men AaB satte også rigtig gode perioder sammen, men chancerne formåede nordjyderne ikke at kreere.

Det fik også AaB-træner, Menno van Dam, til at reagere, da han lavede en tredobbelt udskiftning efter 65 minutter – han havde også foretaget en i pausen, og så havde han til sidst kun en enkelt tilbage.

AaB kom tæt på

AaB fik efter udskiftningerne flere muligheder for scoring og særligt Melker Widell kom tæt med ti minutter tilbage. Han ramte dog den forkerte side af stolpen.

Til sidst satsede Menno van Dam alt, og AaB fik en gylden mulighed, da Brøndbys Clement Bischoff kom alt for voldsomt med knopperne på Mylian Jimenez, hvilket dommeren takserede til et rødt kort.

Men selv med et overtal i slutminutterne formåede AaB ikke at fremtvinge en scoring, selvom det efter en flot anden halvleg godt kunne være fortjent.

Med 1-0-nederlaget forbliver AaB på niendepladsen henover vinterpausen, da de ikke kan hentes af Sønderjyske på pladsen under.

Men efterårssæsonen er ikke slut endnu for AaB, som møder Silkeborg i Oddset Pokalen, hvor Silkeborg IF skal besejres over to kampe. Første kamp bliver 8. december, og returopgøret på Aalborg Portland Park spilles 16. december.


Unik mulighed kan redde kystfiskeri - og sårbar natur: Vil forbyde bomtrawl

Foto: Ole Jakobsen / TV 2

I begyndelsen af november udgav DTU Aqua en rapport, som viste, at fiskeri med bomtrawl i Jammerbugten ødelægger havbunden endnu mere end hidtil antaget.

- Bestanden skal tilbage, ellers overlever vi ikke.

Sådan fortæller Thomas Højrup, der er formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Han har fredag holdt med minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Jacob Jensen (V), om den rapport, som DTU Aqua har udgivet.

Den viser, hvor hård bomtrawl, der foretages af hollandske fiskere, er for havbunden i Jammerbugten. Og den gav et entydigt resultat, som er, at bomtrawl er meget ødelæggende for ekstremt sårbare natur, som havbunden er. Eksempelvis at bomtrawl skraber store mængder af bløde koraller af stenene, som tager mange år om at blive genoprettet.

Derfor har kystfiskerne i mange år kæmpet for et forbud mod bomtrawl i Jammerbugten, og det nye skyts giver håb.

- Ministeren ved, at det er en unik mulighed, når nu der er flere ministre før ham, som har forsøgt. Den mulighed virker han til at ville udnytte, men det kræver også opbakning fra de andre partier i Folketinget, siger Thomas Højrup, som synes, at dagens møde med ministeren forløb godt.

Det synes ministeren også selv, som er glad for at få snakket med "førstehåndsvidnerne" til, hvordan bomtrawl påvirker dem.

- Det er godt, at rapporten har givet os nogle konklusioner, og ikke bare nogle fornemmelser, som vi allerede havde. Det er nemmere at gå til ministrene i Belgien og Holland samt den nye fiskerikommissær med denne rapport, som viser, hvorfor vi skal forbyde bomtrawl, fortæller Jacob Jensen.

Forstår godt andre interesser

Grunden til, at han skal snakke med flere folk i udlandet om problemstillingen, er, at EU har en fælles fiskeripolitik. Det gælder også for redskabsvalg på fartøjer indenfor EU, og derfor kan Danmark ikke forbyde hollandske fiskere i at bomtrawle i Jammerbugten.

- Vi har forbudt det for danske fartøjer, men dengang var der også blot ét fartøj tilbage, så det var ikke så tung en omgang. Men det er vigtigt for os at gå forrest, når vi ønsker, at andre skal forbyde det, siger ministeren.

Han kan håbe på, at hollænderne og EU generelt vil lytte til rapporten. Han satser også, at de fleste partier, hvis ikke alle, i folketinget støtter op om et forbud.

- Man kan se i rapporten, at det laver uoprettelig skade på havbunden, hvor der bomtrawles, og fødekæden hvirvles op. Jeg forstår godt, at der er andre interesser i andre lande, som de skal forsvare, men vi skal også have et bæredygtigt fiskeri i EU-kredse, ligesom der allerede er forbud i Kattegat og Østersøen mod bomtrawl, fortæller Jacob Jensen.

Så hårdt rammes fiskerne

Faktisk er der også forbud mod bomtrawl i dele af Skagerrak, men ikke i Jammerbugten.

For 2023 kan man dog se, hvor meget det påvirker kystfiskerne ved Thorupstrand, at der bomtrawles. De fangede nemlig blot 68 ton rødspætter ud af en kvote på 1000 ton.

- Det er jo noget, vi har købt og betalt - eller har lånt til, hvor der skal betales renter og afdrag. Når man fanger så lidt, kan man ikke overleve i længden, fortæller Thomas Højrup.

På nuværende tidspunkt fortæller kystfiskerlaugets formand, at der blot er to bomtrawlere i Jammerbugten - normalt er der 20. De to tilbageværende bomtrawler dog meget og "hidsigt", siger han.

- Det viser noget om, at der ikke er mange rødspætter tilbage nu. De gamle fiskere, jeg har snakket med, har set det ske tidligere også. Bomtrawlerne kommer, når der er mange rødspætter, men når der er få tilbage, er de væk. Så går der 10-15 år, og så er der rødspætterne tilbage, men det er bomtrawlerne også, siger Thomas Højrup.


Skrækkeligt syn møder Helle hver dag: Nu er der endelig godt nyt

Foto: Daniel Mikkelsen TV2/Nord

I flere år har en faldefærdig bygning midt i Brovst generet naboerne. De synes, at den er en skamplet for byen, og de er nervøse for, at det er farligt at færdes i nærheden af den.

Helle Frederiksen har i flere år været nærmeste nabo til den faldefærdige bygning, som engang husede biografen i Brovst. Hun har flere gange kontaktet Jammerbugt Kommune for at få dem til at gøre noget.

- Hver gang jeg åbner min dør, kigger jeg lige ind i den ruin. Det er et grimt syn. Det larmer helt vildt fra bygningen, når det blæser, og vi skal rende rundt og samle alt muligt sammen fra bygningen, når det har været blæsevejr, siger Helle Frederiksen.

Men i dag kunne TV2 Nord bringe godt nyt til beboerne på villavejen i Brovst.

Jammerbugt Kommune har for nylig købt ejendommen for at rive den ned. Arbejdet er sendt i udbud, og i den kommende uge vil en entreprenør blive udpeget til opgaven. Umiddelbart efter kan nedrivningen gå i gang.

- Det lyder rigtig godt. Men jeg vil se det, før jeg tror det. Det ville i hvert fald være dejligt at få den helt væk, siger Helle Frederiksen.

Børnebørn kommer ikke så ofte

Skiftende ejere har de senere år intet gjort for at vedligeholde eller istandsætte den tidligere biograf. Under en storm for tre år siden styrtede taget ned i bygningen og siden har bygningsdele løsrevet sig hver gang, det blæser kraftigt.

- Mine børnebørn kommer ikke så ofte her, fordi deres forældre er bange for, hvad der kan ske med bygningen, og jeg er da også bange for at få et eller andet i hovedet, når jeg går udenfor, siger Helle Frederiksen.

Foto: Daniel Mikkelsen TV2/Nord
Foto: Daniel Mikkelsen TV2/Nord
Foto: Daniel Mikkelsen / TV2 Nord
Foto: Daniel Mikkelsen TV2/Nord

Helle Frederiksen har indtil nu ikke fået noget ud af at beklage sig til Jammerbugt Kommune. Men nu er der altså håb forude, og bygningen kan teoretisk set være væk om meget kort tid.

- Det er jeg rigtig glad for. Det er træls hver dag at se på den bunke lort for at sige det, som det er, siger Helle Frederiksen.

Kommunen svarer

Jammerbugt Kommune fortæller i et skriftligt svar til TV2 Nord, at de har ejet ejendommen siden 7. november, og at den er opkøbt som en del af indsatsen om nedbringelsen af faldefærdige huse. Derfor er denne ejendom også købt med henblik på nedrivning.

På nuværende tidspunkt er opgaven om nedrivning i udbud, men det udløber i næste uge, og derfor vil den vindende entreprenør herefter rive bygningen ned.

"Ejendommen forventes som beskrevet nedrevet snarest", skriver kommunen videre.


Stjerneadvokat forklarer: Sådan forholder 18-årig sig til nye anklager

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

I anklageskriftet omkring drabet på en 13-årig pige i Hjallerup kom der nye sager frem.

11. marts modtog Nordjylland Politi et alarmopkald vedrørende en person, der var kommet til skade, og da de ankom til Hjallerup var det en 13-årig pige, som kort efter blev erklæret død.

Kort tid efter anholdt politiet en dengang 17-årig mand, som er sigtet for drabet på den 13-årige pige.

Han har siddet varetægtsfængslet lige siden, og fyldte 18 år i fængslet.

Fredag kom anklageskriftet mod ham, efter at Nordjyllands Politi har efterforsket de nærmere omstændigheder omkring pigens død. Af anklageskriftet fremgår det, at den 18-årige er tiltalt for både manddrab og usømmelig omgang med lig.

Netop de to tiltalepunkter erkender han sig skyldig i, fortæller hans advokat, stjerneforsvarer, Mette Grith Stage. Den 18-årige erkender sig dog ikke skyldig i voldtægt af den 13-årige pige.

Men der er også kommet nye tiltalepunkter frem i andre sager. Det gælder to tilfælde af voldtægter mod en 15-årig pige og en 14-årig pige, mens han også er tiltalt for vold og røveri i to andre sager.

- Han nægter voldtægterne, men han erkender sig delvist skyldig i vold og røveri, fortæller Mette Grith Stage, som dog ikke vil uddybe, hvorfor han tager stilling til tiltalerne, som han gør.

- Det skal han selv have lejlighed til at forklare i retten, siger hun.

Ikke enig i strafudmåling

Også specialanklager hos Nordjyllands Politi, Mette Bendix, sætter nogle ord på anklageskriftet og de nye tiltalepunkter, selvom det på nuværende tidspunkt er begrænset, hvad hun vil sige.

- Der er rejst tiltale i en række yderligere forhold, men det er nogle forhold, som vil blive en del af sagen til den tid, og derfor kan jeg ikke sige mere lige nu her, fortæller hun til TV2 Nord.

Hos anklagemyndigheden nedlægger de påstand om, at den 18-årige skal have en forvaringsdom. Det er en tidsubestemt straf, som kan bruges mod særligt farlige personer.

Men den straf er Mette Grith Stage ikke enig i.

- Straffen skal selvfølgelig være hård, når han erkender drab, som er den værste forbrydelse, man kan begå. Men jeg vil protestere mod forvaring. Jeg mener i stedet, at det skal være en tidsbestemt straf med et vist antal års fængsel.

At den 18-årige nu erkender drab, vil anklager Mette Bendix ikke forholde sig til.

- Hans endelige stillingtagen til tiltalen kommer til at foregå under hovedforhandlingen (retsmødet, red.), og derfor kan jeg heller ikke nu gå ud og sige, hvad det betyder for sagen, slutter hun.

Retssagen er endnu ikke berammet, men når det sker, vil den finde sted ved Retten i Hjørring.