Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lokale føler sig snydt: Vindmøllemareridt er pludselig blevet meget værre

Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST

Ulrik Iversen er formand for Foreningen mod kæmpevindmøller ved Bulbjerg, som forsøger at råbe politikerne op med deres nye viden om, at der også planlægges PtX-anlæg på testcentret.

Lokale i Østerild har gjort det, de selv kalder en overraskende opdagelse. Møllerne skal angiveligt ledsages af PtX-anlæg, men ingen har fortalt om dem.

- I Politiken har jeg sagt, det er noget forbandet svineri. Jeg kan faktisk ikke lide, at det stod med sorte typer på tværs af avisen. Men det er det, det er, siger Ulrik Iversen, der er formand for Foreningen imod Kæmpevindmøller ved Bulbjerg.

Sammen med en række andre lokale i Østerild i Thy har han de seneste måneder brugt hundredvis af timer på at undersøge og tale om de konsekvenser, en udvidelse af vindmølletestcentret i Østerild vil have på området.

Og nu har de opdaget, at det ikke alene er kæmpevindmøller på op imod 450 meter, Folketinget og vindmølleindustrien ønsker placeret i området, men også såkaldte Power-to-X anlæg - også blot kaldt PtX-anlæg.

Det er anlæg, hvor strøm bliver brugt til eksempelvis at lave brint gennem elektrolyse.

- Det er så langt fra, hvad der oprindeligt var tanken med det derude, mener Ulrik Iversen.

Minister nævnte intet på informationsmøde

1. februar blev Østerild af partierne bag den politiske aftale "Gode rammevilkår for test af prototype- og serie 0-vindmøller" udpeget som det sted, hvor man ønsker at rejse flere testmøller.

Her blev PtX-anlæggene nævnt i den politiske aftale med en enkelt sætning: “Vurderingen skal inkludere muligheden for test af integration af vindmølle- og PtX-teknologi.”

I bilagene til udbuddet for den miljø- og habitatkonsekvensvurdering, der skal laves for udvidelsen af testcentret, fremgår det, at PtX ønskes at være en del af centret. Disse kunne 12. februar ses på Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside.

I opgavebeskrivelsen er nævnt en lang række krav til PtX-anlæggene, som for eksempel indhegning, eventuelle boringer for vand, renseanlæg og bortfragtning af brint.

Hvert enkelt anlægsareal skal kunne være i størrelsesordenen 30x35 meter og 10 meter i højden og rumme mulighed for flere elektrolyseanlæg. Der skal bruges store mængder vand, som kan hentes i undergrunden eller i havet.

Brinten skal kunne opbevares og spildevandet håndteres. Og så skal brinten kunne transporteres væk i lastbiler eller ved hjælp af en rørledning.

Ulrik Iversen forstår ikke, hvorfor ingen tidligere har fortalt offentligheden om planerne om PtX-anlæggene. Heller ikke minister for byer og landdistrikter, kirkeminister Morten Dahlin (V), som 3. februar var på egnen for at informere borgerne om planerne, har ifølge Ulrik Iversen nævnt PtX-anlæggene.

- Hvis det her har været en del af projektet allerede fra starten, så synes jeg, det er mærkeligt, at man ikke har beskrevet det, siger Ulrik Iversen.

Minister: Høj prioritet at sikre oplysning til borgerne

Forelagt kritikken svarer den ansvarlige minister Morten Dahlin (V) i en mail til TV MIDTVEST:

"Jeg forstår godt, at borgerne har spørgsmål til den mulige udvidelse af Østerild Testcenter. Derfor holdt jeg også borgermøde i Østerild den 3. februar, så det var muligt for alle borgere at stille spørgsmål til beslutningen. Efterfølgende har Plan- og Landdistriktsstyrelsen holdt borgermøder i Østerild den 22. februar for også at svare på spørgsmål fra borgerne i lokalområdet. Det har hele tiden været en høj prioritet for os at sikre oplysning til borgerne om processen.

Det står på side ét i den politiske aftale, som har været offentlig fra dag ét, at der potentielt kan komme mulighed for test af PtX-teknologi. Det er vigtigt for mig at understrege, at den mulighed først skal undersøges i miljø- og habitatkonsekvensvurderingen på lige fod med, om det er muligt at lave en udvidelse af Østerild Testcenter. Skulle det vise sig muligt at teste PtX-teknologi, så forventes det ikke at medføre yderligere ekspropriationer i området."

- Man skider på folk

Foreningen har de forgangne uger sendt deres erfaringer til medlemmerne af kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. Kun få har svaret. En af dem er Morten Bo Bertelsen (SF), og han er oprørt.

- For at sige det rent ud: Man skider på folk på den måde her, siger han til TV MIDTVEST.

Han undrer sig ligesom foreningen over, at der har været så sparsomme informationer om planerne for PtX-anlæggene.

- Det virker mærkeligt, at det her pludselig kommer oveni. Jeg havde ikke hørt om det inden. Så det kan man godt sige er at snige det ind ad bagdøren, mener han.

- Det må vi bede om at få noget afklaring på.

Morten Bo Bertelsen vil nu arbejde for at SF trækker sin støtte til testcenterudvidelsen.

Det er DTU Vindenergi, der driver det eksisterende testcenter i Østerild. Her forklarer viceinstitutdirektør Peter Juhler Jensen, at man allerede har gjort sig mange tanker om PtX-anlæggene, men at man først nu skal til at belyse konsekvenserne.

Og når man spørger Ulrik Iversen, hvordan han og foreningen mod kæmpevindmøller kan være imod PtX-anlæg i området, når de endnu ikke kender konsekvenserne af dem, lyder det:

- Vi er imod vindmøllerne derude. Og det her er en øget miljøbelastning. Så det kan vi kun synes er forkert, fordi man laver det ude i det naturområde. Det er ikke, fordi det kommer til at fylde mindre, ved at man laver PtX-anlæg - tværtimod, mener Ulrik Iversen.

Sammen med to andre fra Foreningen mod kæmpevindmøller ved Bulbjerg besøger han tirsdag Folketinget, hvor de har fået foretræde for flere politikere. Her vil de forsøge at overbevise dem om, at de skal trække deres støtte til testudvidelsen tilbage.


Havne står med tonstunge problemer - nu arbejdes der på løsning

En nordjysk politiker er gået ind i sagen om de mange skibsvrag, og det har sat gang i Miljøministeriet.

I lystbådehavne flere steder i Nordjylland - ja faktisk flere steder i landet - står man med et problem.

Der er nogen, der dumper deres både, og så er det op til foreninger eller kommuner at betale for at få dem bjerget.

I Egense har sejlklubben brugt 25.000 kroner på at bjerge en båd på 67 ton. Det er foreningen blevet nødt til, for de har ikke kunnet få fat på ejeren.

- Det er gæld og udgifter, der bliver pålagt uskyldige mennesker. Det er ikke rimeligt, at andre mennesker skal udsættes for at skulle rydde op efter en person, sagde Bettina Nielsen, bestyrelsesmedlem i Egens Lystbådehavn til TV2 Nord i oktober.

Lader det ikke gå i glemmebogen

Ifølge Foreningen af Lystbådehavne i Danmark er efterladte både et landsdækkende problem. Foreningen efterlyser et register for lystbåde. Men nu er der nyt til de frustrerede medlemmer i landets lystbådehavne.

Det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (V), har nemlig spurgt miljøministeren, hvis ansvar det er, at bjerge skibene.

Først og fremmest er det skibets ejer, slår ministeren fast.

Men staten kan kræve et skibsvrag fjernet, hvis det vurderes at være til fare for sejlads og fiskeri, eller til fare for kysten, eller hvis det udgør en ekstraordinær fare for havmiljøet. I så fald bliver det fjernet for ejerens regning.

"Jeg anerkender også, at det er en udfordring, når ejeren ikke kan findes og stilles til ansvar, og mit embedsværk er i skrivende stund ved at afsøge en langsigtet og generel løsning på problemet." Svarer miljøminister Magnus Heunicke (S) på spørgsmålet.

Det glæder det nordjyske folketingsmedlem.

- Jeg er tilfreds med, at vi nu har sat fokus på problemet. Bortset herfra må jeg desværre medgive, at ministeren ikke peger på en konkret løsning her og nu. Men klart er det, at jeg med ovennævnte citerede udtalelse har fået sat fokus på området, og selvfølgelig kommer til at følge op på ministeriets arbejde. Sagen skal ikke gå i glemmebogen - heller ikke ministeriets glemmebog, skriver han i en mail til TV2 Nord.


Krøyer-maleri på auktion - kan indbringe millioner

Foto: Bruun Rasmussen

Auktionshuset betegner maleriet som et mesterværk.

Det vil helt sikkert være en populær julegave for en kunstelsker, men du skal have de store sedler frem, hvis du vil sikre dig P.S. Krøyer-maleriet 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen', når det kommer på auktion i begyndelsen af december.

Auktionshuset Bruun Rasmussen, som får maleriet fra 1892 under hammeren, forventer, at salgsprisen ender på mellem fire og seks millioner kroner.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

- P.S. Krøyer eller Søren, som han blev kaldt, og Marie Krøyer havde et kompliceret forhold, præget af både glædesfyldte perioder, men senere også store udfordringer blandt andet på grund af hans maniske og depressive sind. Værket, som vi udbyder på auktion, repræsenterer en meget lykkelig tid i deres fælles liv, hvor kærligheden og kunsten blomstrede, fortæller Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Optaget af lyset

Bruun Rasmussen betegner 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen' som et mesterværk. Ifølge Julie Arendse Voss er det udbudte værk et af Krøyers mest gennemførte impressionistiske værker.

- Det er hans optagethed af lyset og friluftsmaleriet og hans evne til at fange øjeblikket med små hurtige penselstrøg, der gør, at Krøyer ofte er blevet beskrevet som impressionist. Hans mange breve fra hans tid i Paris vidner om, hvor stor betydning den samtidige franske kunst og ikke mindst impressionismen fik for hans udvikling som maler, siger Julie Arendse Voss.

Maleriet sælges på Bruun Rasmussens liveauktion i Lyngby 2. december.

Foto: Bruun Rasmussen

En flot dag med både solskin og sne.

Det bliver endnu en dag i vinterens tegn med snebyger over Nordjylland. Men det bliver også muligt at se solen titte frem, så der er rig mulighed for at nyde den smule sne, der er i de lyse timer.

Solen står op ved 8-tiden og går ned lidt før klokken 16.00.

Temperaturerne ligger lavet og nogle steder i Nordjylland er det minus fem grader her til morgen. Derfor er det en god idé at passe på i trafikken. Vejdirektoratets kort viser også glatte veje i det meste af regionen.

I løbet af dagen vil temperaturen nå lidt over frysepunktet, men der vil fortsat være sne- og tøsnebyger.

Er du interesseret i en mere lokal vejrudsigt? Spørg vores robot Solvej.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Knivstikkeri: Offer lå og blødte kraftigt, da politiet ankom

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Al ledig politi blev sendt afsted til alarmen om et muligt knivstik i et lejlighedskompleks.

I nat hastede en masse mandskab fra Nordjyllands Politi til Davids Alle midt i Aalborg, da der kom en anmeldelse klokken 01.21 om et muligt knivstikkeri.

- Vi sender alt, hvad vi har derhen, og da vi kommer frem er der en ung mand i 20'erne, som ligger og bløder kraftigt. Der kommer en ambulance frem, som tager ham med, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Den unge mand er blevet stukket i underkroppen og på benene, og han er blevet opereret for sine skader og er uden for livsfare.

To mulige gerningsmænd har forladt stedet, og da politiet får en mistanke om, hvor de er i nærområdet, bliver de fanget. En af dem tager chancen og løber, men politiet får fat i ham. Det er også to unge mænd i 20'erne.

- Hvad der er foregået forud for knivstikkeriet ved vi simpelthen ikke endnu. Vi mangler at afhøre alle parterne, forklarer vagtchefen.

Der har for kort tid siden været andre knivstik, som var noget bandeopgør. Er det her også det?

- Vi kan ikke udelukke det, men vi ved det ikke. Lige nu er der mange hypoteser, siger Thomas Ottesen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

200.000 danskere lever i uvished med sygdommen: I dag fik Jan testet, om han er en af dem

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Op mod 400.000 danskere lever til daglig med lungesygdommen KOL, men godt halvdelen af dem går rundt med KOL uden at vide det.

En ganske normal arbejdsdag for Jan Rysz foregår normalt mest med hænderne, når han er på arbejde hos Unilite i Hobro som logistikkoordinator, men onsdag har han en opgave, som ligger lidt ud over det sædvanlige.

Det foregår i en bus, der er kørt ind til virksomheden i dagens anledning, og arbejdet skal udføres med lungerne.

I samarbejde med PensionDanmark og Lungeforeningen kan alle medarbejdere hos Unilite nemlig få testet deres lunger i arbejdstiden i forbindelse med den årlige lungedag. Arbejdet består den her onsdag for Jan Rysz derfor også i at puste for fuld kraft i et lille apparat tre gange for at teste, hvor god hans lungefunktion er, og om han skulle gå rundt med en uopdaget lungesygdom.

- Det er selvfølgelig noget interessant. Nu har jeg desværre røget i mange år, så det bliver spændende at se, om det har haft en negativ påvirkning på lungerne, siger Jan Rysz.

Jan Rysz er til lungeeksamen inde i bussen fra PensionDanmark, hvor han om lidt skal have testet sine lungers fulde kraft. Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En kvart million sygedage hvert år

En af de lungesygdomme, Jan Rysz skal testes for, er KOL, som op mod 400.000 danskere lever med til daglig. Det er bare kun halvdelen af dem, der rent faktisk ved, at de har sygdommen.

- Hvis man har en uopdaget KOL eller ikke får den rigtige behandling, så går man også fra arbejdsmarkedet tidligere, og det er det, vi gerne vil undgå, siger Ann Leistiko, der er direktør i Lungeforeningen.

Sygdommen KOL er skyld i næsten en kvart million sygedage hvert eneste år og resulterer i 3,9 milliarder kroner i tabt produktion på grund af fravær og tidlig død, oplyser PensionDanmark.

- Nogle undersøgelser, vi har fået lavet, viser, at det er over 17.000 arbejdspladser, som kan fastholdes på arbejdsmarkedet om året, hvis man får en tidlig KOL-diagnose, og det vil vi gerne være med til at kæmpe for, siger Ann Leistiko.

Se hele indslaget her.

Hold øje med de her symptomer

For nylig bliver der pustet nyt liv i håbet om at fange flere, der lever med uopdaget KOL. I den nye sundhedsreform blev det vedtaget, at man vil lave kronikkerpakker, hvor KOL-området er det første, der skal gribes fat i.

- Allerede fra 2027 har vi en forventning om, at der kommer nogle mere sammenhængende forløb, hvis man har diagnosen KOL. Bare det fokus, der kommer på KOL-området, tror vi, kan være med til at fokusere mere på symptomerne, siger Ann Leistiko og fortsætter:

- De symptomer, man skal reagere på, er, hvis man har: vedvarende hoste, hvæsende vejrtrækning, svært ved at få vejret, når man går op ad trapper eller hvis man har mange infektioner i lungerne så som lungebetændelse, forklarer direktøren for Lungeforeningen.

Normal lungefunktion

Inde i bussen hos Unilite er det imidlertid blevet tid til skæbnens pust for Jan Rysz, der snart får svar på, om flere års rygning har påvirket hans lunger, og om han er en af dem, der lever med uopdaget KOL.

Testen viser dog ingen umiddelbare tegn på KOL, men han får også at vide, at det ikke kan garanteres, at han ikke udvikler det i fremtiden – særligt ikke, hvis han fortsætter med at ryge.

Lungefunktionen er dog helt normalt.

- Det var rart at få konstateret, men derfor er det selvfølgelig stadig anbefalingsværdigt at holde op med at ryge, det er jeg klar over, siger Jan Rysz.