Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter over 60 års snak: Her er skæbnedagen for anlægsloven til den tredje limfjordsforbindelse

Foto: Illustration: 3. Limfjordsforbindelse.nu

Lovforslaget skal behandles tre gange i folketingssalen. Den første gang er i morgen, tirsdag 19. marts.

Seks uger. 

Det er, hvad der er lagt op til, at medlemmerne af Folketingets transportudvalg skal bruge på at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål i forhold til anlægsloven om en ny Limfjordsforbindelse over Egholm.

Lovforslaget skal behandles tre gange i folketingssalen. Den første gang er i morgen, tirsdag 19. marts.

Derefter foregår de fleste af drøftelserne i Transportudvalget.

Udvalgets medlemmer drager normalt deres konklusion i en såkaldt betænkning. Den vil vise, om der er ændringsforslag, hvem der i givet fald støtter disse - og hvordan partierne samlet set stiller sig til projektet, når den endelige afstemning sker i folketingssalen sammen med lovforslagets tredje og sidste behandling, som regeringen satser på vil finde sted inden sommerferien.

Af et udkast til en tidsplan for processen i Transportudvalget fremgår, at 24. april vil være sidste frist for at fremsætte ændringsforslag, og at der skrives betænkning 30. april.

Allerede når lovforslaget er til 1. behandling i morgen, får vi uden tvivl et ret klart fingerpeg om, hvordan partierne ser på forslaget. Men når der 30. april - hvis tidsplanen holder - skrives betænkning, kendes forslagets skæbne.

Inden da må transportminister Thomas Danielsen (V) mindst een gang belave sig på at skulle i samråd om sagen i Folketingets Transportudvalg. Folketingsmedlem Torsten Gejl fra Alternativet har allerede anmeldt et samråd med en række kritiske spørgsmål. Hvornår dette samråd holdes, ligger endnu ikke fast.

119 sider ekstra efter kritik fra Miljøstyrelsen

Medlemmerne af transportudvalget får under alle omstændigheder nok af læsestof. Senest har udvalget modtaget et 177 sider langt høringsnotat fra Vejdirektoratet. I det opsamler og kommenterer direktoratet de 1370 høringssvar, som blev indsendt, da en supplerende miljøkonsekvens-vurdering hen over jul og nytår var i høring samtidig med udkastet til anlægslov.

Ud af de 177 sider rummer de 119 Vejdirektoratets kommentarer til høringssvaret fra en anden myndighed, nemlig Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen havde en lang række kritiske bemærkninger til den supplerende miljøkonsekvens-vurdering.

Hvilket i sig selv var bemærkelsesværdigt, al den stund, at den supplerende rapport blev lavet, fordi den oprindelige vurdering blev kritiseret af ikke mindst Miljøstyrelsen.

I det aktuelle høringssvar signalerer Miljøstyrelsen, at detaljeringsgraden (fortsat) ikke er stor nok i en række kapitler. Det gælder ikke mindst beskrivelsen af situationen for beskyttede arter som padder, strandtudse, flagermus og odder.

Som direkte svar herpå har Vejdirektoratet i høringsnotatet lavet, hvad man kalder en “opsamling og uddybning”. Vejdirektoratet konkluderer, at med disse tilføjelser finder man selv, at “de nødvendige oplysninger foreligger”.

På nogle enkelte konkrete punkter vedgår Vejdirektoratet egentlige fejl i den supplerende miljøkonsekvens-vurdering: Et sted i den står, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger over for havpattedyr, mens der et andet sted står det modsatte. Men det er en fejl. Der ER behov for afværgeforanstaltninger, hedder det.

Ikke brug for ekstra rør “i nogen nær fremtid”

Ikke kun Miljøstyrelsens høringssvar kommenteres i høringsnotatet. Det gør også - men i mere overordnede vendinger - de mange andre svar, der blev indsendt. Hovedparten af dem kritiserede miljøkonsekvens-rapporten og projektet som sådan.

Et af mange elementer var den foreslåede metode til at skræmme oddere væk, når anlæggelsen af vejen over Egholm skal i gang. Her vil Vejdirektoratet blandt andet bruge hunde, der gør og gør, til med lyde og lugte at skræmme odderne.

I høringsnotatet forsvarer Vejdirektoratet sig med, at metoden foreslås efter blandt andet “dialog med flere forskere”.

I en række høringssvar anfægtes selve lovligheden af projektet med blandt andet den begrundelse, at alternativer ikke er undersøgt godt nok og i hvert fald ikke inden for de seneste år. Flere giver samtidig udtryk for, at projektet efter deres mening ikke aflaster Limfjordstunnelen i tilstrækkelig grad, og at en udvidelse af den under alle omstændigheder hurtigt vil blive aktuel.

Det sidste er Vejdirektoratet ikke enig i, fremgår det af høringsnotatet: Direktoratet afviser, at kapaciteten i Limfjordstunnelen vil være opbrugt “inden for nær fremtid”. Der er, hedder det, ikke brug for at udvide antallet af rør i tunnelen “i nogen nær fremtid efter anlæggelsen af en 3. Limfjordsforbindelse”.

Og så prøver Vejdirektoratet at berolige politikere, der - i lyset af kritiske røster om netop dette - måtte være bekymrede for, om projektet strider mod danske eller EU-regler: “Det er Vejdirektoratets vurdering, at projektet, herunder vurdering af alternativer og ændringsforslag, er i overensstemmelse med både national og international lovgivning,” hedder det.

Med Rasmus Prehn for bordenden

Når de 29 medlemmer af Folketingets transportudvalg skal behandle lovforslaget, bliver det i øvrigt under ledelse af en kollega, der kender diskussionen om den tredje Limfjordsforbindelse bedre end de fleste. Det er de enkelte partiers transportordførere, der - som titlen siger - fører ordet i blandt andet folketingssalen.

Men på samråd og andre møder om sagen i udvalget er mødelederen udvalgets formand, Rasmus Prehn (S).

Som byrådsmedlem i Aalborg var han i 2003 selv med til at træffe beslutning om den anbefaling, som projektets tilhængere siden har henvist til - nemlig at en ny vejforbindelse skulle gå vest om Aalborg og over Egholm. Prehn støttede dengang en vestforbindelse.

I 2005, hvor han opstillede til (og blev valgt til) Folketinget, lod Rasmus Prehn forstå, at han i mellemtiden var blevet overbevist om, at et ekstra tunnelrør var en bedre løsning.

Siden har han, blandt andet i en årrække som sit partis transportordfører, arbejdet for den ny forbindelse i pagt med sit partis officielle holdning, nemlig at man støtter Egholm-linjen. For få dage siden var Rasmus Prehn medunderskriver på et debatindlæg, hvori det blandt andet hedder, at den tredje forbindelse nu “ikke bare er noget, vi taler om og diskuterer. Men derimod noget, vi gør noget ved”. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.