Fie Nielsen skylder tæt på 60.000 kroner for at bryde navneforbuddet. Foto: Tua Holmboe Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fie skylder 60.000 kroner for at dele oplysninger om formodet gerningsmand

Fie Nielsen delte oplysninger om to sigtede i Mia-sagen, da den raserede. Nu kommer hun med opråb til andre om at lade være med at dele oplysninger, når der er nedlagt navneforbud.

- Lad nu være med at give ham muligheden for at inkassere flere hundrede tusinde kroner.

Sådan lyder opfordringen fra 31-årige Fie Nielsen i et facebookopslag, der på nuværende tidspunkt er delt mere end 1.000 gange.

Hun blev sidste år idømt en betinget dom på fire måneder og et erstatningskrav på 23.700 kroner ved Retten i Svendborg til to sigtede i sagen om Mia Skadhauge Stevn, der forsvandt efter en bytur i Aalborg.

Derudover skulle hun betale advokatsalær og sagens omkostninger, og derfor løber regningen op i næsten 35.000 kroner. Et beløb som potentielt kan stige, da det kun er ham, der senere blev frifundet, der har fremsat et erstatningskrav.

Jeg ønskede jo et eller andet sted også, at de kom til skade

Fie Nielsen

Nu opfordrer hun andre til at lade være med at dele oplysninger om den sigtede i sagen om den 13-årige pige, der i weekenden forsvandt på Vestsjælland.

- Det var et kort øjeblik af idioti, der overtog, siger hun

- Jeg var jo nummer 458 i den kø af folk, der havde postet de billeder, og jeg regnede ikke med, at der ville ringe en politibetjent og sigte mig.

Fie Nielsen kendte Mia Skadhauge Stevns kæreste og forklarer, at sagen derfor kom meget tæt på hende. Det var en blanding af afmagt, frustration og vrede fik hende til lægge billeder op af de to sigtedes facebookprofiler.

- Jeg tror bare, at jeg var i mine følelsers vold, og jeg blev ked af det på kærestens og familiens vegne, og jeg tænkte ikke over, hvad jeg lavede, og hvilke konsekvenser det kunne have, siger hun.

- Jeg ønskede jo et eller andet sted også, at de kom til skade.

Ulovligt at dele

Det er ulovligt for alle at dele noget, der kan bruges til at identificere den sigtede i en sag, når der er nedlagt identifikationsforbud i en sag.

Det oplyser juraprofessor fra Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller til TV 2.

- Der er nedlagt et identifikationsforbud på det her tidlige tidspunkt af sagen, og så skal navnet ikke ud i offentligheden. Det gælder alle. Det er de traditionelle medier, det er de sociale medier, det er dig og mig - det er alle, siger han.

Der er situationer, hvor det ikke er strafbart at dele navnet. Et navneforbud kan nemlig ikke gælde, hvis navnet er delt inden forbuddet trådte i kraft.

Alligevel opfordrer professoren til, at man overvejer, hvorvidt man vil lade informationerne stå, hvis der bliver nedlagt et navneforbud efterfølgende.

- De her regler er jo en beskyttelse af os alle sammen, siger han til TV 2.

- Politiet kan principielt have fået fat i en forkert person, og så skal det (navnet, red.) ikke stå alle mulige steder. 

Fortryder delvist opslaget

Når Fie Nielsen i dag tænker tilbage på den dag, hvor hun delte de sigtedes identiteter på Facebook, kan hun godt se, at det ikke var det rigtige at gøre.

- Jeg sad ikke og overvejede, hvilke konsekvenser det vil have på den længere bane, siger hun til TV 2 Fyn.

Men da hun i retten fik sin dom, lagde dommeren stor vægt på, hvilken betydning overtrædelse af navneforbuddet kan have.

- Dommeren gik virkelig hårdt til mig og spurgte, om jeg var klar over, at jeg havde sat andres liv i fare. Der gik det op for mig, at det er jo ikke kun dem, det påvirker, det er også de pårørende, og det vil aldrig nogensinde være deres skyld, siger Fie Nielsen. 

I dag fortryder Fie Nielsen ikke at have delt identiteten på ham, der stadig er varetægtsfængslet. Men hun fortryder dog, at hun delte identiteten på ham, der senere blev renset og frikendt.

- Jeg fortryder, at jeg har været med til, at jeg har været med til at ødelægge en uskyldig mands liv, og jeg fortryder, at det udløste den her straf, men for ham der stadig sidder varetægtsfængslet, og vi forventer der falder dom til, det fortryder jeg ikke, siger hun.

I dag forstår hun godt, hvorfor det er vigtigt, at man overholder navneforbuddet.

- Selvfølgelig ville jeg selv være monsterbange, hvis det var mig, det gik ud over, men det tænker man ikke over i situationen. 

Kommer med klar opfordring

Den 31-årige Fie Nielsen har en helt klar opfordring til de, som har lyst til at dele identiteten på den mand, der er sigtet for i sagen om den 13-årige pige.

- Lad nu politiet og domstolen gøre deres arbejde. Det er ikke vores pligt at gå og lege dommer eller politibetjente, men vi er bare supergode til at gøre det på sociale medier.

- Det er lidt som en boomerang, lorten skal nok komme tilbage, og det gjorde den i hvert fald i mit tilfælde. Det er ikke det værd at have hængende over hovedet. Det er en nederen ting at skulle forholde sig til.

Hvis ikke frygten for en stor gæld, en plet på straffeattesten og en betinget dom er nok, til at afskrække folk fra at dele identiteten på gerningsmanden, så har Fie Nielsen lavet et andet regnestykke, der måske kan hjælpe med at genoverveje.

- Det kan godt være, han får ti års fængsel, men hvis han hiver 30.000 kroner ind per person, der har offentliggjort hans profil, så kommer han til at leve det fede liv.

- Vi glemmer, at de kan søge et erstatningskrav ,på baggrund af at vi bryder navneforbudet, og hvorfor fanden skal vi give dem den mulighed for at kunne sidde og høste kontanter ind alle steder fra? 

RETTELSE

Vi skrev tidligere, at Fie Nielsen skyldte i alt 60.000 kroner som følge af overtrædelse af navneforbuddet. Tallet er retteligt 35.000 kroner.

Beløbet kan potentielt stige, hvis den person, som fortsat er varetægtsfængslet i sagen, fremsætter et erstatningskrav mod Fie Nielsen.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage oplyser til TV 2 Fyn, at det endnu ikke er sket.


De første patienter er landet i omstridt supersygehus

Torsdag holdt Region Nordjylland den officielle indvielse af Steno Diabetes Center Nordjyllands nye hus i Hospitalsbyen – Diabeteshuset.

Her var europaminister Marie Bjerre (V), regionsrådsformand Mads Duedahl (V) og de tre diabetespatienter Emil, Dorte og Dennis med til at klippe det røde bånd og erklære Diabeteshuset åbent.

- Dagen i dag tillader jeg mig at være rigtig glad på vegne af de nordjyske diabetikere, fordi det her kommer til at være et enormt løft at det tilbud, vi kan give diabetikerne og deres pårørende, lyder det fra regionrådsformand Mads Duedahl.

Næsten 40.000 nordjyder har fået konstateret diabetes. H her har hovedparten type 2-diabetes, mens cirka 3.800 har type 1-diabetes. Det er primært patienter med type 1-diabetes, som kommer i Diabeteshuset, og de nye rammer gør deres samlede behandlings- og kontrolforløb meget nemmere ifølge regionen.

Med diabetes følger der nemlig en risiko for en række følgesygdomme, som for eksempel fodsår, hjerte-kar-, nerve- og øjensygdomme, som kræver, at patienten går til regelmæssig kontrol.

Supersygehuset har gennem årene været udfordret af vandskade, vand i murerne og meget mere, derfor var det et stort skidt, der torsdag blev taget ifølge regionrådsformanden.

- Man kan aldrig være 100 procent sikker på, at der ikke kommer flere bump på vejen, efter det vi har oplevet, men jeg har god ro i maven, og vi har nu lavet en plan, der siger, vi åbner fuldt i maj 2026, og den holder jeg ved, pointerer han.

Diabeteshuset er det første sted i Hospitalsbyen, som er åbnet for patienter.


Foto:

Hjemløse Maria har oplevet konflikter, men ønsker bare at have det godt i byen

Til torsdagens borgermøde var over 100 mennesker mødt op.

Maria Jørgensen kommer flere dage i ugen på John F. Kennedys plads. Torsdag, da TV2 Nord møder hende, er der roligt, men hun har set, at det kan eskalere.

- Nogle gange kan folk diskutere, så der bliver ballade, men vi håber bare, at vi kan have det rigtig godt her, for det plejer at være hyggeligt lige som i dag med godt vejr, forklarer hun.

Hun tilhører den gruppe, som Aalborg Kommune har modtaget flere henvendelser på fra beboere i Aalborg. De føler sig generet af hjemløse og udsatte borgere, derfor har Aalborg Kommune sammen med Midtbyens Samråd inviteret til borgermøde i dag torsdag.

- Altså vi har generelt oplevet en stigning i borgere, som har oplevet sig generet eller været utrygge, forklarer Tina Maria Larsen, der er Centerchef for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

- Langt de fleste i udsatte miljøet er jo stille og roligt, så det er jo rigtig ærgerligt. Både for den store gruppe, som lever i udsathed, og for selvfølgelig for naboer og andre, der opholder sig, når én målgruppe kommer til at fylde rigtig meget, tilføjer hun.

Ombygning har ledt til flere konflikter

Linda Møller Tobaben genkender, at der sker kontroverser ude foran hendes bar Mallorca Bar. Specielt efter ombygningen af John F. Kennedys plads.

- Jeg synes, at vi har oplevet flere konflikter. Det er selvfølgelig svært at bedømme for os, fordi bare af den grund, at de kom tættere på, så hører vi det jo bedre og ser det bedre. Det er tit, der bliver tilkaldt politi fire gange dagligt, fortæller indehaver af Mallorca bar, Linda Møller Tobaben.

- Vi synes jo, at alle skal have lov at være her. Der kan gudskelov også nogle dage, hvor folk bare blander sig fra alle mulige forskellige baggrunde, børn, voksne, ældre og udsatte, og de hygger sig. Men nogle dage, så er det så voldsomt, at der ikke er nogen, der har lyst til at sidde her, konstaterer hun.

Se hele indslaget herunder:

Mange borgere mødte op

Godt 100 mennesker var mødt op til borgermødet torsdag blandt andet Bo Attrup, der kom med et forslag til Aalborg Kommune.

- Jamen, det var mere for at gøre tingene konkrete. Så i pausen, der fandt jeg ud af ordensbekendtgørelsen, den stadig gælder, så måske kan man hjælpe nogle af de socialt udsatte af den vej.

- Og så findes der fine lokaler i nærheden på Hjulmagervej, så kan man måske overveje at kigge på dem for at finde nogle alternative samlende løsninger omkring håndtering af de socialt udsatte, så de får en ordentlig service og et ordentligt liv, konstaterer Bo Attrup.

Se hele liven fra borgermødet herunder:


Unge kræfter skal til i et erhverv, hvor der mangler 2500 chauffører.

Manglen på lastvognschauffører er til at mærke.

Det mener driftsleder ved Transportens Udviklingsfond Heiko Bjørn i hvert fald, og derfor forsøger han og kollegaerne lige nu at udbrede fagområdet til de unge mennesker.

- Vi kommer ud på skolerne, og på forhånd ved de umiddelbart ikke noget, men de får måske og forhåbentlig interesse for faget. Og så får de lov til at prøve vores lastbilsimulator, siger Heiko Bjørn.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Torsdag er de på besøg hos tre 9. klasser på Sindal Skole, og her har de unge mennesker fra folkeskolens sidste trin altså mulighed for at smage på det at køre en lastbil.

- Det går i an sin enkelthed ud på at skaffe mere arbejdskraft og få flere unge til at ville uddanne sig til lastvognschauffør, fortæller han om den offensiv Transportens Udviklingsfond er på hos skolerne.

Hør fra Heiko Bjørn herunder:

Spændende, men interessen er andre steder

Men hvordan tager de unge så imod det alternative midlertidige fag på skoleskemaet.

- Det ser spændende ud, men det er ikke rigtig noget, jeg interesserer mig supermeget for, men derfor ser det stadigvæk rigtig spændende ud, lyder det fra 9. klasseeleven på Sindal Skole Andreas Møller Eriksen, der dog alligevel ønsker et fremtidigt job, der er i nogenlunde samme boldgade - nemlig som personvognsmekaniker.

Liva Hansen ligeledes fra 9. klasse på Sindal Skole interesserer sig heller ikke på forhånd for lastvognsbranchen.

- Men det er stadig sjovt, og jeg glæder mig til, at jeg skal prøve den der (lastbilsimulatoren, red.), lyder det fra den unge kvinde, der drømmer om at være læge i fremtiden.

Interessen er der måske ikke endnu, men ikke desto mindre har Heiko Bjørn og Transportens Udviklingsfond vist sig frem for skoleeleverne, og de har faktisk fordoblet antallet af lærlinge, siden de får otte år siden tog roadshowlastbilen med på tur.


Foto: Ib Willam Christensen

Thomas ryster på hovedet af pensionsalder: Vil kunne lege med sine børnebørn

Stilladsarbejder Thomas Jessen kan ikke forestille sig at skulle arbejde, til han er 70 år.

39-årige Thomas Jessen er til dagligt stilladsarbejder, og han er lige som 3F enig i, at man skal glemme alt om at hæve pensionsalderen til 70 år.

- Det er hovedrystende, jeg ved ikke, hvordan jeg skulle gøre det her i næsten 40 år mere, konstaterer han.

Tidligere torsdag kom der et opråbet fra flere store lokalforeninger i Danmarks største fagforbund, 3F, til regeringen.

- Stigningen i pensionsalderen skal stoppes. Vi ser allerede nu, at mange af vores medlemmers kroppe er slidt op. Kroppene ældes og kan ikke mere, lød det fra Benny Vinter, formand for 3Fs afdeling i Aalborg med 15.000 medlemmer.

Kan ikke bruge det til noget

Udmeldingen fra fagforeningerne kommer efter flere ugers debat om pensionsalderen, som statsminister, Mette Frederiksen (S), selv kickstartede i august.

Her undsagde hun velfærdsaftalen fra 2006, der hæver danskernes pensionsalder i takt med, at levealderen stiger.

Mette Frederiksen meddelte, at næste afstemning om hævelsen af pensionsalderen i 2025 bliver sidste gang, Socialdemokratiet stemmer for. Her skal pensionsalderen hæves fra 69 til 70 år efter 2040.

- Det kan jeg ikke rigtig bruge til noget, for det er ikke første gang, man har lovet det. De har lovet det mange gange før, og det er altid op til et valg, at der kommer en masse snak, men to år efter, så er vi glemt, konstaterer Thomas Jessen.

Vil kunne lege med sine børn og børnebørn

Det er heller ikke kun statsministeren, som skal holde fingrene fra pensionsalderen ifølge fagforeningen. Der bliver nemlig også langet ud efter formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen. 

Han går for langt, når han taler om at fortsætte med at hæve pensionsalderen efter 2040,

- Jeg har tre børn, som jeg gerne vil lege med, og så kommer der forhåbentligt også nogle børnebørn, jeg gerne vil kunne lege med. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det ville være ikke at kunne lege med dem og løfte dem op, påpeger Thomas Jessen, der allerede nu kan mærke det fysiske arbejde i sin krop.

- Jeg kan mærke det i skuldrene, det er der, det først sætter sig, så kommer det senere ned i benene, forklarer han.


Foto: Daniel Mikkelsen / TV2 Nord

Opført for 146 år siden: Nu præsenterer man vilde planer i nye ikoniske lokaler

Bliver projektet en realitet forventes teateret at have et samlet bruttoareal på cirka 7500 til 8000 kvadratmeter.

Aalborg Teater blev bygget tilbage i 1878 og ligger på nuværende tidspunkt i Aalborgs gamle bymidte med adresse på Jernbanegade 11.

Det vil dog være forbi om nogle år, hvis det står til teateret selv, for torsdag præsenterer Aalborg Teater sin vision for et nyt Aalborg Teater, der skal gå under navnet Aalborg Ny Teater.

- Vi er til dagligt udfordret på plads og i at kunne udvikle os. Selve bygningen er slidt ned, og både foran og bag scenen har vi brug for fornyelse, konstaterer direktør Claus Nørgaard Poulsen.

Visionen er, at Aalborg Ny Teater skal ligge i Malteribygningen i Spritten, og det er der en helt særlig grund til.

- Det er vigtigt for os at bibeholde noget historie, men det er også vigtigt at flytte ned i noget, hvor vi kan lykkedes med det, vi gerne vil, også det her med at være andet end et teater, forklarer Claus Nørgaard Poulsen, der forklarer, at man håber på at blive mere et mødested og mere folkelig.

- Man kan godt være bange for at miste atmosfæren fra de nuværende lokaler, men det er også derfor, vi gerne vil ned på Spritten, der jo er historiske lokaler i Aalborg, som har noget sjæl, så jeg er sikker på, at vi kan tage noget atmosfære med os, pointerer Kjersti Hustvedt, som er ansvarlig for den kunstneriske del.

Fakta om Aalborg Teater

  • Aalborg Teater blev bygget i 1878 og ligger i Aalborgs gamle bymidte med adresse på Jernbanegade 11.

  • Siden 1945 har teatret haft status som Landsdelsscene, og er således hele Nordjyllands teater.

  • Teatret havde i seneste regnskabsår inden Covid nedlukning 63.713 besøgende til forestillinger, i seneste regnskabsår besøgte 58.492 teatrets forestillinger.

  • Teatret havde i sæsonen 2022/23 i alt 20 forestillinger, hvoraf otte forestillinger var egenproduktioner.

  • Teatret er finansieret af kulturministeriet

Økonomien

En ting er dog visioner og drømme, og en anden er realitet. Derfor står Aalborg Teater også overfor en stor opgave, når det kommer til det økonomiske aspekt.

- Vi er ikke de første, som går i gang med et projekt som dette, og jeg synes, tiden og byen er til, at Aalborg Teater får nye lokaler. Det bliver hårdt arbejde at rejse pengene, men jeg mener, der er et stærkt fundament til at invitere fonde og investorer ind til en snak om, hvor meget det kunne bidrage til Aalborgenserne og byen, påpeger Claus Nørgaard Poulsen.

Der skal samles omkring en halv milliard kroner til projektet genne blandt andet investorer og fonde. Derudover forventer man, at de nuværende gamle lokaler kan sælges for 50 millioner kroner.

Aalborg Kommune bakker desuden op om Aalborg Teaters ønske om at etablere sig på Spritten og vil yde et årligt tilskud over 20 år, fra og med 2025.

Her ses visionen for de nye bygninger ved spritten. Foto: Aalborg Teater

En ny bygning og en gammel

Visionen for projektet er, at man vil bruge Malteribygningen til publikumsarealer, som foyer, garderober og toiletter samt til lagerfunktioner og personalefunktioner såsom kantine og kontorer.

Bygningen vil også rumme backstagefunktioner relateret til lyd- og lysteknik, mens skrædderfunktioner også kan placeres i den eksisterende bygning.

Derudover vil der opføres en ny bygning vest for Malteribygningen, som skal indeholde scenearealer, prøvesale, backstage, garderober for det kunstneriske personale, værksteder, magasiner, teknikrum og mere.

Teatret forventes at have et samlet bruttoareal på cirka 7500 til 8000 kvadratmeter, og man håber på, at det nye teater kan stå klart i 2030.

Der er mødt mange op til præsentationen af de nye teater-planer. Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord