Regeringen vil forbyde bundtrawl i det nordlige Kattegat
Udspillet lægger samtidigt op til at udsætte den udskældte CO2-afgift, fiskeriet har været pålagt siden 1. januar.
Det skal være forbudt at fiske med bundtrawl i det nordlige Kattegat.
Det mener i hvert fald regeringen, der netop har præsenteret sit bud på en række tiltag, der skal sikre fremtidens fiskeri i Danmark og en bedre beskyttelse af vores havmiljø.
Mere præcist er det omkring Natura 2000-området Den Kinesiske Mur, Kims Top og Hertas Flak, det skal gøres forbudt at fiske med bundtrawl.
Derudover lægges der op til at gøre det forbudt at fiske med bundtrawl i Bælthavet.
- Der er et akut behov for at forbedre tilstanden på havbunden i Bælthavet og Kattegat. Bundslæbende fiskeri har en negativ påvirkning på havbunden og bunddyrene og dermed hele den marine fødekæde. Det bidrager til, at havets dyr har sværere ved at søge føde og gyde og blive til sunde bestande, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) og fortsætter:
- Bestanden af Danmarks mindste hval, marsvinet, er mere end halveret på bare syv år. Torsken er stort set forsvundet fra de indre farvande. Vores hav har brug for handling. Derfor indfører vi nu et forbud mod bundslæbende fiskeri i Bælthavet og dele af Kattegat, der skal give vores havnatur og livet på havbunden ro til at komme tilbage.
Som en del af udspillet vil der blive iværksat kompenserende foranstaltninger målrettet de berørte fiskere, ligesom der lægges op til, at rettighederne til muslingefiskeri i de berørte områder opsiges med otte års varsel.
Hvis udspillet bliver til virkelighed, betyder det, at det vil være forbudt at fiske med bundtrawl i et 18.000 km2 stort område, hvilket svarer til 17 procent af de samlede danske havarealer.
CO2-afgift udsættes
Men udspillet, der indeholder 34 tiltag, betyder også, at fiskeriet nu officielt kan ånde lettet op. Den CO2-afgift, som både fiskere og følgeerhverv har harceleret over den seneste tid, bliver neutraliseret.
En af fiskernes store kritikpunkter har været, at de ikke har mulighed for at købe grønnere alternativer til den diesel, de bruger i dag.
Derfor vil regeringen med udspillet understøtte energieffektiviserende tiltag på fiskerfartøjer.
I den grønne skattereform, der ligger til grund for CO2-afgiften, er der afsat 391,5 millioner kroner til at kompensere fiskeriet, men med dagens udspil lægges der op til at afsætte yderligere 468,5 millioner kroner til kompensation.
Kompensationen dækker nu de afgifter, som det forventes fiskerne skulle betale i afgift fra 2025-2029.
Fra 2030, skal fiskerne betale 750 kroner i afgift per ton CO2 fra 2030.