Skinnebrud ved nordjysk station påvirker togdriften
Et skinnebrud ved Sindal Station er årsagen til at flere afgange mellem Hjørring og Frederikshavn er aflyst.
Togkørslen er nemlig blevet reduceret på grund af bruddet, og det vides endnu ikke, hvornår problemet igen er løst.
Det fremgår af Nordjyllands Trafikselskabs hjemmeside, hvor der desuden står, at afgangen klokken 13.34 fra Frederikshavn, samt afgangen klokken 14.07 fra Hjørring er aflyst.
'Vi henviser til næste afgang, og beklager ulejligheden,' skriver man.