Forurenet jord på Mors udgør ikke nogen akut risiko for grundvandet.

Det slår en rapport fra den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS nu fast i en pressemeddelelse, som Morsø Kommune onsdag har sendt ud.

Men svaret bekymrer Frans Mattesen, der er medlem af Enhedslisten, og som bor på Mors.

- Jeg havde forventet, at man havde fundet og lagt en plan for, hvor skal jorden hen nu. Som jeg læser pressemeddelelsen, så træder man i vande, og man har ikke besluttet noget, man ved ikke rigtigt, hvad man vil gøre, forklarer han.

Den forurenede jord stammer fra en olieforurenet byggeplads i København, og det er Køge-virksomheden Scanfield, der har sendt jorden videre til Kingo Recycling på Mors. Jorden, som blev fragtet til Mors fra Køge hen over sommeren, har dog vist sig at være væsentligt mere forurenet end oprindeligt oplyst.

- Jeg forstår ikke, at det ikke er lykkes at finde en løsning på halvanden måned. Når der ikke er lavet en plan, så kan man jo frygte, at jorden skal ligge her i flere år. Det synes jeg ikke virker betryggende, forklarer Frans Mattesen.

I pressemeddelelsen står der, at der at man inden for en flerårig tidshorisont – med de nuværende og midlertidige sikkerhedstiltag – kun kan forvente en minimal øget risiko for spredning af forureningen over de kommende år.

Ingen grund til bekymring

Spørg man formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Morsø Kommune, Meiner Nørgaard (Æ), så er der ingen grund til at tro, at de 24.000 tons jord skal ligge på Mors i årevis.

- Vi snakker ikke år, vi snakker inden for nærmeste fremtid. Der skal ske noget meget hurtigere. Så hvis du spørger mig om en måned, så tror jeg, at vi er meget klogere, siger udvalgsformanden.

Hvor sikre er I på, at der ikke skabes yderligere forurening ved, at jordbunken ligger i lang tid?

- Ud fra den rapport som Niaras har lavet, så er vi hundredeprocent sikre på, at der ikke sker noget. Det er det rapporten siger, og det er den, vi går ud fra, siger han og uddyber:

- Men vi snakker ikke år, vi snakker inden for den nærmeste fremtid.

Morsø Kommune oplyser, at det nu er op til Kingo Recycling Mors A/S, at lave en handlingsplan for, hvad der skal ske fremadrettet.

Akut lymfatisk leukæmi også kaldet ALL eller klassisk børneleukæmi er en aggressiv form for blodkræft, der primært rammer børn, men hvor hvert tredje tilfælde også opstår hos voksne.

Tidligere har overlevelsesraterne for voksne været bekymrende lave, men et nyt studie fra Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital viser, at der over de seneste to årtier er sket betydelige forbedringer.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Overlæge og professor Marianne Tang Severinsen forklarer, at den intensive behandling, som tidligere kun blev givet til børn, nu også bruges til voksne.

Samtidig er man blevet bedre til at behandle komplikationer til den intensive behandling, hvilket gør det muligt at behandle voksne ud fra samme behandlingsprincipper, som man har behandlet børn.

- Tidligere har man ikke givet den samme behandling til voksne, som man giver til børn, da behandlingen er ganske skrap, og risikoen for livsfarlige bivirkninger har været stor. Men i takt med, at man er blevet bedre til at håndtere komplikationer ved disse højintensive behandlinger, har vi kunnet udvide den til at omfatte stadigt ældre aldersgrupper, forklarer hun.

Forbedrede metoder

Samtidig mener forskerne, at udviklingen af ny medicin spiller en stor rolle.

Særlig introduktionen af en ny type medicin til en særlig undergruppe af patienterne, der har en særlig kromosomforandring, der kaldes Philadelphia-kromosomet, har gjort en forskel.

Tidligere havde gruppen, der omfatter omkring 30 procent af patienterne, en dårlig prognose. Men ny medicin, der kom tilbage i 2001, har betydet, at de nu har samme overlevelse som de øvrige ALL-patienter.

- Det er ganske revolutionerende, siger Marianne Tang Severinsen.

Hun glæder sig over, at der nu er konkrete data, som kan understøtte lægernes formodning om, at behandlingen til voksne ALL-patienter generelt er blevet bedre.

- ALL hos voksne er en sjælden sygdom, så det har været svært for os at sige til en patient, hvordan prognosen så ud. Derfor er det rart nu at have konkrete tal, som vidner om, at alt det arbejde, der er gjort for at forbedre diagnostikken, behandlingen og håndteringen af komplikationer, har givet en markant gevinst i overlevelsen for disse patienter, fortæller hun.

Fremtidens behandlinger

Selvom der stadig er undergrupper af patienter, som ikke har oplevet samme positive udvikling, er der håb for alle.

- Der kommer hele tiden nye behandlinger til, og flere er blevet introduceret efter 2020, hvor vores data stopper.

Selvom vi ikke kender langtidseffekterne endnu, er vores klare forventning, at de vil kunne bidrage til at løfte overlevelsen yderligere for alle patientgrupper," afslutter Marianne Tang Severinsen.

Sidst der var løb omkring søen i Aabybro blev der slået vilde rekorder.

Blandt andet tilbagelagde ultraløberen Stine Rex 913,6 kilometer på bare seks døgn.

Og der blev indsamlet omkring 600.000 kroner til SMIL-fonden.

Men når NordJULland Løbet løber af stablen den første december 2024, er tiden og distancerne dog en del kortere, men en tur om søen er stadig cirka 1,4 kilometer lang og julehumøret helt sikkert langt højere.

Formålet med juleløbet er at indsamle penge til Kirkens Korshærs julehjælp.

Løbet vil denne gang ikke vare 144 timer som i sommer, men vil forløbe over fire timer fra 14.00 til 18.00, hvor man har mulighed for at løbe halvmaraton, rundeløb eller nisseløb på 2,8 kilometer.

Udover løb vil der igen være foodtrucks, storskærm og nogle kendte nordjyder vil også kigge forbi, heriblandt Jonny Hefty som kommer med en julesang. Derudover vil der være underholdning fra scenen og konkurrencer.

Sommerens blonde rekordtager, Stine Rex, vil selvfølgelig løbe med, og TV2 Nord vil med hjælp fra golfvogne naturligvis sende live fra løbet.

Oprindeligt var det planen, at togene skulle stoppe i Arden, men Region Nordjylland har fået lov til at vælge enten Skørping eller Støvring som det nye togstop på ruten.

Transportministeriet har godkendt, at Region Nordjylland vælger stoppestedet mellem de to byer.

Regionsrådsformand Mads Duedahl har udtalt, at Rebild Kommune vil få mulighed for at give deres input i beslutningsprocessen, men selve afgørelsen ligger hos regionen.

Borgmesteren i Rebild Kommune, Jesper Greth, understreger, at kommunen vil kunne afgive et høringssvar, men ikke har beslutningskompetence i sagen.

- Vi har haft møder med transportministeren og talt med DSB om mulighederne. Vi er glade for, at vi har formået at bevare mindst ét stoppested, selvom vi oprindeligt var stillet i udsigt, at der slet ikke skulle være noget stop, siger han.

Midlertidig løsning frem til 2030

Jesper Greth påpeger, at løsningen kun er midlertidig frem til 2030.

Derefter er der en overordnet plan om at reducere antallet af InterCity-stop for at forkorte transporttiden.

Det er dog en strategi, borgmesteren gerne vil udfordre. Ifølge er det vigtigt at folk stadig har adgang til togene, og det ikke er besværligt at komme til stationen.

- Hvis transporttiden eller antallet af skift bliver for højt, kan det afholde mange, især ældre og familier, fra at vælge toget, forklarer han.

Skørping eller Støvring?

Valget mellem Skørping og Støvring har skabt debat i lokalsamfundet, men Jesper Greth opfordrer til at fokusere på, at det trods alt er en sejr, at kommunen får lov til at beholde et togstop.

- Uanset om det ender i Skørping eller Støvring, vil nogle blive skuffede, men det vigtigste er, at vi har sikret et stop. Det skal vi huske at glæde os over, forklarer han.

Beslutningen om, hvor fremtidens InterCity-tog vil stoppe, ventes at blive truffet i samarbejde mellem Region Nordjylland og Rebild Kommune.

Det er fra 2026, at InterCity-togene kun stoppe en gang mellem Aalborg og Hobro.

- Der var ikke noget at komme efter, og vi fik at vide, at der først var en plads i Mariager efter jul.

Sådan lød det fra Alexandra Kokholm i starten af oktober. Hun var frustreret over ikke at kunne få en plads til sit yngste barn Jonathan i Mariager. Det betyder, at de hver dag bruger 25 minutter på transport.

Men nu er der gode nyheder til børnefamilierne i Mariager.

- På den helt korte bane, er udfordringen løst, forstået på den måde at der er 10 familier, der har børnepasning uden for Mariager i dag, og de er alle blevet tilbudt en dagplejeplads i Mariager, siger Leif Skaarup (S), der er formand for børn- og familieudvalget i Mariagerfjord Kommune.

Siden TV2 Nord skrev om dagplejeproblematikken i området, er der nemlig sket en udvikling. Det betyder, at den geografiske problematik er fikset, lyder det.

- Der er tre dagplejere, som har slået sig ned som private børnepassere, og de har taget en del af børnene. Så har vi fået ansat en dagplejer mere, så der er to dagplejere nu. Og så har vi en øget kapacitet i vuggestuen i Mariager, lyder det fra Leif Skaarup.

Derudover er udvalget i dialog med en tredje dagplejer, siger formanden. Men selvom alle kan få en plads nu, er udfordringerne ikke løst på længere sigt.

- Vi kommer til at have en udfordring i 2025 på børnehavepladser, og det er en udfordring, der skal løses i løbet af 2025. Det er der også taget hånd om, og det arbejder vi videre med i Børne- og Familieudvalget, udtrykker formanden.

De fysiske rammer er hovedudfordringen

Men i kommunen er man også på at kigge på, hvordan man vil skabe flere vuggestuepladser i Mariager. Det kan blandt andet ske ved, at man opretter pladser i Assens til de børn, der er derfra. Det vil frigive pladser i Mariager, såfremt Assens-forældre viser interesse i det.

Men da Mariager-distriktet kommer til at vokse markant i børnetal, så ser familieudvalget på en flere løsningsmodeller.

- Den model, der nok er den mest tillokkende lige nu, er at se på en tilbygning til en eksisterende børnehave. Det har vi plads til, og det har vi har råd til det, lyder det fra formanden.

Det er ofte de fysiske rammer, der begrænser.

- Vi kan have nok så meget personale, hvis ikke de har et sted at være, fortæller han.

Lokale tilbud er vigtige

Det er vigtigt med lokale tilbud, lyder det.

- Man vil være mere tilbøjelig til at vælge en skole i lokalområdet. For ellers er det lidt en bombe under skolen på længere bane, hvis man ikke bliver passet i lokalområdet, udtrykker Leif Skaarup.

Udfordringen med børnepasning skal løses, men der skal tænkes frem.

- Vi kæmper jo stadigvæk for at være sikker på, at vi ikke bare har en løsning nu og her, men også en der løser udfordringen på den lange bane. Det gør vi alt for at få til at lykkedes, lyder det fra Leif Skaarup.