Alexandra kører i 25 minutter for at aflevere sin søn i dagpleje

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Næsten alle kommunale dagplejere er stoppet i Mariager, som nu mangler 22-26 dagtilbudspladser.

Hver morgen må Familien Kokholm først aflevere deres datter i børnehave i Mariager, hvor de bor.

Herefter sætter de kursen mod Hobro, hvor deres yngste barn Jonathan går i dagpleje. Jonathan er lige blevet et år, og familien havde søgt om en dagplejeplads i Mariager.

Men det var helt umuligt.

For den plads de havde fået, ved en kommunal dagplejer i Mariager 1. juni, faldt bort, da dagplejeren sagde op. Herefter fik de tilbudt en plads i Hobro, som de takkede nej til. Men familien var nødsaget til at takke ja til pladsen i Hobro, for de havde ikke andre muligheder da datoen for, at Jonathan skulle begynde i dagpleje, kom.

- Der var ikke noget at komme efter, og vi fik at vide, at der først var en plads i Mariager efter jul, siger Alexandra Kokholm, som er frustreret.

Netop nu mangler Mariager 22-26 dagtilbudspladser. Ifølge Dagtilbuds- og Skolechef Berit Vinther skyldes det, at mange af byens dagplejere er stoppet indenfor en kort periode - samt et stigende børnetal.

- Vi er flexible, men det kræver en del logistik og aftaler om, hvem der gør hvad. Det er træls, at skulle den vej og samtidig ud og køre, for tidsmæssigt påvirker det meget, at vi skal sætte en halv time af frem og tilbage. Og dagplejen har også en lukketid, og man skal hente to børn i to forskellige byer, så det er en udfordring, siger Alexandra Kokholm.

Sådan er situationen

Tirsdag er punktet omkring manglende dagtilbudspladser på Børne- og Familieudvalgsmødet i Mariagerfjord Kommune. På dagordnen er følgende problematikker opstillet.

  • Der mangler på nuværende tidspunkt 22-26 pladser.

  • Børnefamilier i Mariager kan ikke tilbydes en plads i distriktet.

  • Det har i 2024 ikke været muligt at erhverve nye dagplejere.

  • Der er i Mariager 28 færre pladser end samme tid sidste år.

  • Forvaltningen forventer tre nye private dagplejere til december, som vil kunne passe 12-15 børn.

  • Med det in mente, vil der stadig mangle 20 pladser fremadrettet.

  • Der er oprettet midlertidige vuggestuepladser, som ikke vurderes at være holdbart på lang sigt.

  • Der er lige nu 11 børn på venteliste, der ønsker en plads i Mariager.

  • Det forudses, at der i 2025 også kommer til at være kapacitetsudfordringer på børnehaveområdet.

Overbelagt vuggestue

Jonathan går i mødregruppe med 1-årige Hazel Mikkelsen, som også bor i Mariager. Og samme oplevelse gør sig gældende hos familien Mikkelsen.

De har i tre måneder henover sommeren været i dialog frem og tilbage med pladsanvisningen. Indtil for nylig har familien været i uvished om, hvor Hazel skulle passes.

- Vi fik intet tilbudt i Mariager. Vi kunne få noget i en naboby, som vi skulle køre for, men det kunne ikke hænge sammen for os og vores arbejde, siger Hans Mikkelsen, der fortæller, at tiden, hvor de var i dialog og uafklarede omkring Hazels pasningsmuligheder, var en stressende periode for familien.

- For os forældre, som gerne vil have et arbejde og et liv til at fungere, er børnepasning vanvittigt vigtigt, og en af de største prioriteter, siger han.

Hazel har nu fået plads i den lokale vuggestue, som også var familiens ønske. Men vuggestuen fungerer nu med maksimal belægning, fordi der er oprettet ekstra pladser for at imødekomme noget af pladsmanglen.

- Det betyder, der er færre hænder til børnene. Det er bedre end ingenting, men langt fra optimalt, og hele forløbet har været noget bøvl, siger Hans Mikkelsen.

Hans Mikkelsen og familien flyttede tilbage til Hans Mikkelsens hjemegn Mariager, efter flere år i Høje Taastrup. Pasning i den sjællandske kommune var ikke et problem, og familien var derfor chokeret over skiftet til den nordjyske by. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Flyttede fra Sjælland til Mariager

Familien Mikkelsen er tilflyttere fra Høje Taastrup, hvor der ikke var problemer med manglende pladser. De er derfor chokerede over, hvordan det står til i Mariager.

- Vi har jo tidligere fået at vide, at Mariagerfjord Kommune forsøger at prioritere børn og unge, fordi man gerne vil ændre den her lidt toptunge demografi, og det er vores oplevelse, at det ikke er tilfældet, og det er skuffende, siger Hans Mikkelsen, der mener, at kommunen skulle have forudset problemet.

Det siger Mariagerfjord Kommune

TV2 Nord har forelagt formanden for Børne- og Familieudvalget i Mariagerfjord Kommune, Leif Skaarup, kritikken fra forældrene.

I mangler op mod 26 pladser i Mariager, og I bliver kritiseret for ikke at handle i tide, hvorfor har i ikke reageret før nu?

Vi har ikke været klar over problematikken før sommerferie, og så har vi taget fat i det, så snart vi kunne her efter sommerferien. Da vi ser på det i marts, er alting fred og idyl, og så er der pludseligt kommet seks opsigelser fra dagplejen, og det rykker selvfølgelig rigtig meget på den kapacitet, vi har i Mariager.

Hvorfor har I ikke kunne holde på dagplejerne?

Det er et godt spørgsmål, som vi også spørger os selv og forvaltningen om, om vi har kunnet gøre noget anderledes, og om der er noget i den måde, vi har organiseret det på, som stiller nogle krav til dagplejen, som ikke er så optimale, så vi kan holde fast på dem. Så det kigger vi også ind i.

Hvorfor nogle redskaber kan I give dem fra nu af?

Vi har det på udvalgsmøde, og så har vi lavet et temamøde med Økonomiudvalget her senere på måneden, for at finde nogle løsninger. Først løsninger, der redder det lige nu og her, men efterfølgende også noget, der kommer til at dække den udfordring vi har på 0-2 års området i Mariager.

Hvornår kommer der så en løsning?

Meget hurtigt. Vi har sat det på og vi har kortsluttet alle de normale arbejdsgange for at få lavet en løsning, så vi kan løse det for alle de forældre, der står i pasningsproblemer. Så hurtigt, som det kan lade sig gøre.

Men hvornår?

Uden jeg vil hænges op på en præcis dato, tænker jeg, vi har valgt en løsning inden måneden er gået. Og det skulle gerne være i drift inden for halvanden til to måneder.

Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Seks dagplejere trak stikket

Ifølge Dagtilbuds- og Skolechef Berit Vinther er en del af grunden til, at Mariager netop nu har 28 færre pladser end samme tid sidste år, at seks kommunale dagplejere har sagt op inden for tre-fire måneder. Det er pladser, som ikke kan etableres igen, hvis ikke der bliver ansat nye dagplejere. Derudover har børnetallet været mere stigende, end forventet.

- Det giver os en udfordring og en opgave, fordi vi gerne vil tilbyde forældre en plads, der hvor de bor, og det er noget, vi arbejder intenst på at få løst, siger Berit Vinther og fortæller, at nogle dagplejere har sagt op, nogle er gået på efterløn og nogle stoppet efter sygdom.

- Vi har ikke formået at rekruttere i samme tempo og omfang, som vi har mistet pladserne, siger Berit Vinther.

Mariagerfjord Kommune opfylder dog pasningsgarantien, som betyder, at kommunen kun er forpligtet til at tilbyde forældre en plads i kommunen - og ikke nødvendigvis i den by, de bor i.

- Det er ikke rart, ikke at kunne give den service til forældrene, som de forventer at få. Vi vil gerne leve op til den forventning og den service, vores politikere ønsker vi skal, men hvis ikke det er muligt, så går vi ud og tilbyder de pladser i omegnen vi har, siger Berit Vinther og forklarer, at de arbejder på rekruttering af nye dagplejere i øjeblikket.

Ifølge Dagtilbuds- og Skolechef, Berit Vinther, arbejder forvaltningen på at rekruttere nye dagplejere til Mariager. Men fordi det er en speciel stilling og arbejdsvilkår, er det en svær opgave, forklarer hun. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Forældre: Ikke godt nok

Selvom Mariagerfjord Kommune opfylder pasningsgarantien, så er det ikke godt nok, mener familien Kokholm og familien Mikkelsen.

Hvorfor er det ikke godt nok for børnefamilier?

- Det er ikke godt nok i forhold til, at man prøver at få børnefamilier til at flytte til vores kommune og til en by, hvor man ikke kan få passet sit barn, siger Alexandra Kokholm.

- Nu er man nødt til at køre med overbelastning i vuggestuen, hvor at hvis man havde været på dupperne, så havde man udvidet vuggestuen, eller bygget en ny eller fundet andre løsninger, og det har man ikke gjort, og det er skuffende, siger Hans Mikkelsen.

Både Alexandra Kokholm og Hans Mikkelsen er fortalere for, at børnene allerede i den tidlige pasning er tæt på den by, de bor i, for at skabe de bedste relationer til andre børn omkring dem.

Ifølge Mariagerfjord Kommunes hjemmeside, er det også planen, at der starter tre private dagplejere til december. Men på trods af det, kommer de til at mangle 20 pladser.

Tirsdag aften holder Børne- og Familieudvalget møde om sagen. De forventer, at der findes en løsning på problemet inden halvanden måned.


Aalborg Portland bekræfter: Kæmpe milliardprojekt på vej

Cementkæmpen kan tæt på fjerne alt CO2-udledning fra produktionen med et nyt milliardprojekt, lyder meldingen.

Aalborg Portland har ofte været udskældt for at være den uden sammenligning mest klimasynder i dansk erhvervsliv.

Men det er snart fortid, bekræfter den nordjyske cementkæmpe i en pressemeddelelse.

Sammen med Air Liquide, der verdensførende inden for gasser, teknologier og tjenester til industrien, har Aalborg Portland fået ca. 1,65 milliarder kroner fra EU til et stort anlæg til CO2-fangst og -lagring.

Det vil ifølge Portland selv kunne reducere fabrikken C02-udledning med 95 procent. Det svarer til 1,5 millioner tons CO2-emissioner per driftsår.

- Vi er stolte over, at EU’s Innovationsfond blandt flere banebrydende projekter har valgt at støtte os i etableringen af et CO2-fangstanlæg i fuld skala. Det er en game changer inden for cementindustrien, som er afhængig af CO2-fangst for at kunne opnå CO2-neutralitet, siger Søren Holm, der er administrerende direktør hos Aalborg Portland.

Vil sikre 2030-klimamål

Helt konkret vil milliardprojektet, der hedder ACCSION rense og gøre ca. 95 procent af den CO2, der udledes af cementovnene, flydende.

Den opsamlede CO2 vil dermed blive integreret i en ny rørledningsinfrastruktur til CO2-lagringsfaciliteter på land.

Hvis den planen, bliver til virkelighed, er reduktionen så massiv, at det betyder, at Danmark som land kan opfylde det store 2030-klimamål.

- Det er en manifestation af, at vi vil være en del af løsningen på Danmarks klimaudfordringer, og med bevillingen fra EU’s Innovationsfond vil vi realisere vores 2030-klimaplan og levere den største enkeltstående CO2-reduktion i danmarkshistorien, siger Søren Holm.


Kommunen er klar med nyt om forurenet jord: Frygter, at jorden skal ligge i mange år

Foto: TV MIDTVEST

Ifølge Morsø Kommune udgør den forurenede jord ingen risiko for grundvandet.

Forurenet jord på Mors udgør ikke nogen akut risiko for grundvandet.

Det slår en rapport fra den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS nu fast i en pressemeddelelse, som Morsø Kommune onsdag har sendt ud.

Men svaret bekymrer Frans Mattesen, der er medlem af Enhedslisten, og som bor på Mors.

- Jeg havde forventet, at man havde fundet og lagt en plan for, hvor skal jorden hen nu. Som jeg læser pressemeddelelsen, så træder man i vande, og man har ikke besluttet noget, man ved ikke rigtigt, hvad man vil gøre, forklarer han.

Den forurenede jord stammer fra en olieforurenet byggeplads i København, og det er Køge-virksomheden Scanfield, der har sendt jorden videre til Kingo Recycling på Mors. Jorden, som blev fragtet til Mors fra Køge hen over sommeren, har dog vist sig at være væsentligt mere forurenet end oprindeligt oplyst.

- Jeg forstår ikke, at det ikke er lykkes at finde en løsning på halvanden måned. Når der ikke er lavet en plan, så kan man jo frygte, at jorden skal ligge her i flere år. Det synes jeg ikke virker betryggende, forklarer Frans Mattesen.

I pressemeddelelsen står der, at der at man inden for en flerårig tidshorisont – med de nuværende og midlertidige sikkerhedstiltag – kun kan forvente en minimal øget risiko for spredning af forureningen over de kommende år.

Ingen grund til bekymring

Spørg man formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Morsø Kommune, Meiner Nørgaard (Æ), så er der ingen grund til at tro, at de 24.000 tons jord skal ligge på Mors i årevis.

- Vi snakker ikke år, vi snakker inden for nærmeste fremtid. Der skal ske noget meget hurtigere. Så hvis du spørger mig om en måned, så tror jeg, at vi er meget klogere, siger udvalgsformanden.

Hvor sikre er I på, at der ikke skabes yderligere forurening ved, at jordbunken ligger i lang tid?

- Ud fra den rapport som Niaras har lavet, så er vi hundredeprocent sikre på, at der ikke sker noget. Det er det rapporten siger, og det er den, vi går ud fra, siger han og uddyber:

- Men vi snakker ikke år, vi snakker inden for den nærmeste fremtid.

Morsø Kommune oplyser, at det nu er op til Kingo Recycling Mors A/S, at lave en handlingsplan for, hvad der skal ske fremadrettet.


Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Ny forskning fra Aalborg Universitetshospital viser markante fremskridt i behandlingen af voksne med særlig kræftsygdom.

Akut lymfatisk leukæmi også kaldet ALL eller klassisk børneleukæmi er en aggressiv form for blodkræft, der primært rammer børn, men hvor hvert tredje tilfælde også opstår hos voksne.

Tidligere har overlevelsesraterne for voksne været bekymrende lave, men et nyt studie fra Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital viser, at der over de seneste to årtier er sket betydelige forbedringer.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Overlæge og professor Marianne Tang Severinsen forklarer, at den intensive behandling, som tidligere kun blev givet til børn, nu også bruges til voksne.

Samtidig er man blevet bedre til at behandle komplikationer til den intensive behandling, hvilket gør det muligt at behandle voksne ud fra samme behandlingsprincipper, som man har behandlet børn.

- Tidligere har man ikke givet den samme behandling til voksne, som man giver til børn, da behandlingen er ganske skrap, og risikoen for livsfarlige bivirkninger har været stor. Men i takt med, at man er blevet bedre til at håndtere komplikationer ved disse højintensive behandlinger, har vi kunnet udvide den til at omfatte stadigt ældre aldersgrupper, forklarer hun.

Forbedrede metoder

Samtidig mener forskerne, at udviklingen af ny medicin spiller en stor rolle.

Særlig introduktionen af en ny type medicin til en særlig undergruppe af patienterne, der har en særlig kromosomforandring, der kaldes Philadelphia-kromosomet, har gjort en forskel.

Tidligere havde gruppen, der omfatter omkring 30 procent af patienterne, en dårlig prognose. Men ny medicin, der kom tilbage i 2001, har betydet, at de nu har samme overlevelse som de øvrige ALL-patienter.

- Det er ganske revolutionerende, siger Marianne Tang Severinsen.

Hun glæder sig over, at der nu er konkrete data, som kan understøtte lægernes formodning om, at behandlingen til voksne ALL-patienter generelt er blevet bedre.

- ALL hos voksne er en sjælden sygdom, så det har været svært for os at sige til en patient, hvordan prognosen så ud. Derfor er det rart nu at have konkrete tal, som vidner om, at alt det arbejde, der er gjort for at forbedre diagnostikken, behandlingen og håndteringen af komplikationer, har givet en markant gevinst i overlevelsen for disse patienter, fortæller hun.

Fremtidens behandlinger

Selvom der stadig er undergrupper af patienter, som ikke har oplevet samme positive udvikling, er der håb for alle.

- Der kommer hele tiden nye behandlinger til, og flere er blevet introduceret efter 2020, hvor vores data stopper.

Selvom vi ikke kender langtidseffekterne endnu, er vores klare forventning, at de vil kunne bidrage til at løfte overlevelsen yderligere for alle patientgrupper," afslutter Marianne Tang Severinsen.


Stine Rex løber igen: Skal du med på Nordjyllands største nisseløb?

Søen er den samme, men temperaturen er sænket, og julestemningen er brudt ud.

Sidst der var løb omkring søen i Aabybro blev der slået vilde rekorder.

Blandt andet tilbagelagde ultraløberen Stine Rex 913,6 kilometer på bare seks døgn.

Og der blev indsamlet omkring 600.000 kroner til SMIL-fonden.

Men når NordJULland Løbet løber af stablen den første december 2024, er tiden og distancerne dog en del kortere, men en tur om søen er stadig cirka 1,4 kilometer lang og julehumøret helt sikkert langt højere.

Formålet med juleløbet er at indsamle penge til Kirkens Korshærs julehjælp.

Løbet vil denne gang ikke vare 144 timer som i sommer, men vil forløbe over fire timer fra 14.00 til 18.00, hvor man har mulighed for at løbe halvmaraton, rundeløb eller nisseløb på 2,8 kilometer.

Udover løb vil der igen være foodtrucks, storskærm og nogle kendte nordjyder vil også kigge forbi, heriblandt Jonny Hefty som kommer med en julesang. Derudover vil der være underholdning fra scenen og konkurrencer.

Sommerens blonde rekordtager, Stine Rex, vil selvfølgelig løbe med, og TV2 Nord vil med hjælp fra golfvogne naturligvis sende live fra løbet.


Nyt togstop på vej: Skørping eller Støvring kan blive fremtidens InterCity-stop

Foto: TV2 Nord

InterCity-tog vil i fremtiden kun stoppe én gang mellem Aalborg og Hobro, som en del af den kommende togplan.

Oprindeligt var det planen, at togene skulle stoppe i Arden, men Region Nordjylland har fået lov til at vælge enten Skørping eller Støvring som det nye togstop på ruten.

Transportministeriet har godkendt, at Region Nordjylland vælger stoppestedet mellem de to byer.

Uanset om det ender i Skørping eller Støvring, vil nogle blive skuffede, men det vigtigste er, at vi har sikret et stop.

Jesper Greth, borgmester, Rebild Kommune

Regionsrådsformand Mads Duedahl har udtalt, at Rebild Kommune vil få mulighed for at give deres input i beslutningsprocessen, men selve afgørelsen ligger hos regionen.

Borgmesteren i Rebild Kommune, Jesper Greth, understreger, at kommunen vil kunne afgive et høringssvar, men ikke har beslutningskompetence i sagen.

- Vi har haft møder med transportministeren og talt med DSB om mulighederne. Vi er glade for, at vi har formået at bevare mindst ét stoppested, selvom vi oprindeligt var stillet i udsigt, at der slet ikke skulle være noget stop, siger han.

Midlertidig løsning frem til 2030

Jesper Greth påpeger, at løsningen kun er midlertidig frem til 2030.

Derefter er der en overordnet plan om at reducere antallet af InterCity-stop for at forkorte transporttiden.

Det er dog en strategi, borgmesteren gerne vil udfordre. Ifølge er det vigtigt at folk stadig har adgang til togene, og det ikke er besværligt at komme til stationen.

- Hvis transporttiden eller antallet af skift bliver for højt, kan det afholde mange, især ældre og familier, fra at vælge toget, forklarer han.

Skørping eller Støvring?

Valget mellem Skørping og Støvring har skabt debat i lokalsamfundet, men Jesper Greth opfordrer til at fokusere på, at det trods alt er en sejr, at kommunen får lov til at beholde et togstop.

- Uanset om det ender i Skørping eller Støvring, vil nogle blive skuffede, men det vigtigste er, at vi har sikret et stop. Det skal vi huske at glæde os over, forklarer han.

Beslutningen om, hvor fremtidens InterCity-tog vil stoppe, ventes at blive truffet i samarbejde mellem Region Nordjylland og Rebild Kommune.

Det er fra 2026, at InterCity-togene kun stoppe en gang mellem Aalborg og Hobro.