Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lene genbruger stofrester: - Vi kan ikke tillade os at bruge løs af jordens ressourcer

Den nordjyske skrædder Lene Schøning opfinder Rosettas Juvel, et unikt tekstilarmbånd, for at sætte fokus på genbrug og håndarbejde.

Lene Schønings genbrugsprojekt begyndte, fordi hun slet ikke kunne lade være.

- Jeg er en samler og tror, at jeg kan bruge næsten alt som for eksempel tekstilrestprodukter. Og det er sådanne restprodukter, som armbåndet Rosettas Juvel er lavet af, fortæller nordjyden, der bor i Skærum mellem Frederikshavn og Hjørring.

Det at fremstille tekstilmateriale er en kæmpe belastning for jorden

Lene Schøning

Hun arbejder til dagligt som underviser på Vrå Højskole, men har også fundet tid til at oprette tekstilvirksomheden Tekstilbanken, der kan findes på Facebook, på Instagram og på YouTube. Tekstilbanken deler viden indenfor forskellige emner, som alle handler om tekstil på den ene eller anden måde.

Lene Schøning øser også gerne ud af sin viden og erfaring på den digitale platform, og her kan brugerne blandt andet få tip til at sy sin egen taske.

Fakta:

Rosettas Juvel vil fortælle en historie gennem tre vigtige punkter.

• Tekstil genbrug.

• Håndarbejde som håndværk.

• Håndarbejdes langsommelighed.

Projektet modtager ingen økonomiske støtte.

Juveler lavet i genbrugstanken

For Lene er affald guld - og det afspejler hendes stofarmbånd:

- Armbåndet kommer til at leve sit eget liv, siger Lene Schøning, der tilføjer, at alle hendes ”juveler” er lavet af genbrugsmateriale for netop at sætte fokus på genbrugstanken.

Sådan ser stofarmbåndene ud. Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Og der er flere og høje tanker knyttet til projektet bag Rosettas Juvel. For Lene Schøning bekymrer sig i lighed med en stor del af verdens befolkning om den klimabelastning og det CO2-aftryk, som fremstillingen af tekstil er årsag til.

- Min filosofi er, at vi er i tekstilnød, for vi kan ikke tillade os bare at bruge løs af jordens ressourcer. Det at fremstille tekstilmateriale er en kæmpe belastning for jorden, fortæller hun og fortsætter:

- Vi er heldige med, at de unge har blik for at bruge de ressourcer, som er i omløb. Der bliver syet om som aldrig før af gamle tekstiler – for eksempel bliver sengetøj til fine kjoler, men der bliver også restprodukter, der kan bruges, som klude eller en lille brik i Rosettas Juvel.

Rosetta-stenen:

Rosettestenen er en mørk granitsten, der blev opdaget i Nildeltaet i juli 1799, under Napoleons felttog i Egypten. 

På stenen stod en tekst på to sprog: egyptisk og oldgræsk. Den var skrevet med tre skriftyper: Egyptiske hieroglyffer, egyptisk demotisk og græsk. 

Kilde: Wikipedia

Genbrug af nød

Lene Schøning mener, at der kan trækkes en historisk parallel mellem den situation, verden befinder sig i lige nu, og sådan som verden engang så ud; Nemlig da vores forfædre oplevede knaphed på ressourcer.

- Dengang blev alt materiale brugt og genbrugt flere gange. For eksempel en strikketrøje – den blev ikke smidt ud bare fordi, den var slidt eller hullet. Man trævlede den op og strikkede en ny trøje i en mindre størrelse. Det gentog sig flere gange, indtil det ikke var muligt mere. De små stykker strik som blev restprodukt eller affald, blev også brugt som pudefyld eller til at stoppe i revner og sprækker på husene, som en slags isolering, fortæller hun.

Om navnet Rosettas Juvel siger Lene, det er stærkt inspireret af rosetta stone - en kæmpe sten men med tre forskellige sprog, som har gjort, at vi kan tolke på eller forstå de forskellige sprog.

Tager ud i sommerlandet med juveler

Processen med at bruge gamle tekstiler og give dem et nyt liv er blevet moderne igen, og det får samtidig Lene Schøning til at stille sig selv og andre spørgsmålet om, hvorvidt håndværket som skrædder egentlig bliver taget alvorligt.

- Der har været meget fokus på, hvad håndarbejde gør ved os. Strik dig ud af stress bare for at nævne et eksempel. Til gengæld har der været meget lidt fokus på håndarbejde som et håndværk. Det, håber jeg, også at Rosettas Juvel og Tekstilbanken kan rykke lidt ved, siger hun.

I løbet af de næste uger tager Lene Schøning ud i sommerlandet og fremstillersine ”juveler” forskellige steder. Man kan følge med på de sociale medier, hvor hun afslører, hvor hun bevæger sig rundt i Nordjylland og se mere om projekt Rosettas Juvel her.


Breaking

Nægter at skrive under på blodrødt regnskab

Borgmester Karsten Thomsen og de øvrige medlemmer af økonomiudvalget vil ikke skrive under på katastrofe-regnskab.

Nyt drama om økonomien i den skandale ramte havn i Frederikshavn. Politikerne i økonomiudvalget vil ikke skrive under på regnskabet for 2023.

Efter flere måneders forsinkelser er Frederikshavn Havns regnskab for 2023 nu landet på politikernes bord.

Underskuddet er enormt. Hele 340 millioner kroner, som blinker rødt på bundlinjen og en samlet gæld, som er steget til 1,73 milliarder kroner.

- Tallene kommer ikke bag på mig. Det gør de ikke på nogen måde, siger Frederikshavn Kommunes borgmester Karsten Thomsen (S).

Alligevel vil hverken borgmesteren eller de øvrige medlemmer af økonomiudvalget i Frederikshavn skrive under på regnskabet, da det er fra den periode, hvor havnen var kommunal selvstyre havn, og derfor er det den tidligere ledelse og bestyrelses ansvar, mener det samlede økonomiudvalg.

Er det fordi, I ikke tør skrive under?

- Nej, det har ikke noget med det at gøre, siger borgmesteren.

Det er bare fordi, I ikke vil?

- Det er fordi, det er et regnskab for 2023, hvor det var en kommunal selvstyre havn, og nu er det en kommunal havn, og det er to vidt forskellige ting, siger han.

Forvaltningen indstillede jo, at I skrev under?

- Og vi byrådsmedlemmer, som sidder i økonomiudvalget, valgte noget andet, fastslår Karsten Thomsen.

Hænger på kæmpe gæld

Sagen sendes nu videre til byrådet til orientering. Underskrift eller ej, så ændrer det ikke på tallene og den økonomiske udfordring, som havnens ejer - Frederikshavn Kommune - nu står med, efter at havnen selv for et halvt år siden opgav den videre drift.

- Ud fra de indtægter, vi havde, så kunne vi ikke klare udgifterne på en gæld på 1,7 milliard. Vi kan klare 1,1 milliard eller 1,3 milliarder eller i det lag, siger borgmester Karsten Thomsen.

Allerede i 2013 før politikerne i Frederikshavn vedtog de store havneudvidelser, fastslog en stor rapport udarbejdet af Ernest & Young, at likviditeten og havnens økonomi ville være presset på nuværende tidspunkt.

Se hele indslaget her.

Burde have set problemer for længe siden

Niels Dechow er professor i økonomi på Aalborg Universitet, og har fulgt udviklingen af havnen tæt. Han mener, at man for længe siden burde have set, at der var et stort hul i økonomien.

- Det tror jeg, at man skulle have gjort allerede i 2013, hvor der var nogle business cases, og her stod det klart mellem linjerne, at man ikke tog stilling til, om det var realistisk eller ej. Man tog forecastet, som det var, og selv der kunne man se, at der kom til at mangle likviditet, så det vi ser nu, er konsekvenserne af beslutningen for 10 år siden, siger Niels Deckow.

Siden 2017 er gælden i Frederikshavn Havn øget med 1 milliard, mens omsætningen ikke er steget i samme omfang til at kunne servicere gælden.

- Problemet i den case er, at investeringsniveauet har været alt for højt i forhold til den omsætning, som man har, så i virkeligheden har vi en supertanker, som sejler ekstremt langsomt, men som har den dyreste maskine, som man overhovedet kan forestille sig, siger økonomiprofessor.

Niels Deckow mener ikke umiddelbart, at der er en løsning på de økonomiske problemer. For regningen for de massive investeringer er endt i kommunekassen og dermed hos borgerne, og det vil kunne mærkes i de kommunale budgetter de kommende år.

I 2025 skal der bruges 62 millioner kroner til at dække underskuddet i havnen. Pengene findes på anlægskontoen.

- Det kommer til at betyde, at vi kigger på anlæg og reducere i anlæg. Det betyder mindre asfalt og færre reparationer, og det lever vi med i den her periode, siger Karsten Thomsen.


Lænsede sagesløse borgere - nu falder hammeren

Foto: Daniel Mikkelsen

Den dømte kvinde udgav sig for at være fra Nets.

To tricktyve blev tirsdag idømt en fængselsstraf i Retten i Aalborg.

En 29-årig kvinde skal ruske tremmer i fire måneder, mens en 22-årige mand fik 40 dages betinget fængsel. Det oplyser anklager ved Nordjyllands Politi, Mads Stensøe.

Begge dømte troppede op på adresser i Aalborg i juli, hvor de franarrede folk deres kort og den dertilhørende pinkode.

Kvinden udgav sig tilmed for at være fra Nets, når hun snød folk til at udlevere deres kort. Gentagende gange hævede hun 27. juli 15.000 kroner fra borgeres kort på automater i Nørresundby og Aalborg. Det kunne videoovervågning afsløre.

I flere af tilfældene var den 22-årige mand også med til at foretage hævningerne, ligesom en eller flere ukendte medgerningsmænd var inde over bedrageriet.

Den 29-årige kvinde var tiltalt for at franarre borgere mere end 100.000 kroner. Hun blev dog ikke dømt for alle forhold i sagen, da andre personer stod bag nogle af hævningerne. I Retten vurderede man, at hun lykkedes med at hæve i underkanten af 100.000 kroner.

Kvinden var ikke selv til stede ved domsafsigelsen og har taget sig betænkningstid med hensyn til, om hun vil anke sagen. Den 22-årige mand modtog dommen.


Tobias sælger kød som aldrig før: - Det er de røde bøffer, de vil have

Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Tobias Oldenborg Nielsen mærker ikke noget til salget af plantebaserede alternativer - han har kun vækstet, når det kommer til kødprodukterne.

Hvis det står til et flertal af Folketingets partier, skal nordjyderne drikke mere havremælk og spise mere plantefars - men er der udsigt til det?

Der er i hvert fald umiddelbart ikke udsigt til det hos slagter Carlsen, der både har en slagterbutik i Støvring og i Nørresundby.

For her går salget forrygende. Både når det kommer til at lange delikatessevarer over disken, men også når det kommer til cateringsalget her i julefrokostsæsonen og ikke mindst, når det kommer til salget af de røde bøffer.

- De seneste år har vi kun vækstet i vores kød her i butikken. Så vi har ikke kunnet mærke en forskel - tværtimod, siger slagtermester Tobias Oldenborg Nielsen.

Det kan ikke være sød musik for de partier i Folketinget, der er med i aftalen om Grøn Trepart. Som en del af aftalen skal der nemlig skydes ekstra 420 millioner kroner i Fonden for Plantebaserede Fødevarer, så flere danskere bliver lokket til at skifte kødet ud med plantebaserede alternativer.

Kan ikke sælge det

Og millioninvesteringen det kan måske godt skabe en smule nervøsitet i slagterbutikken i Nørresundby.

- Det gør os selvfølgelig en lille smule nervøse, men egentligt ikke så meget, for vi kan se på folks måder at handle ind på nu til dags, at det er de røde bøffer, de stadig vil have. Vi har prøvet flere gange med plantebaseret her i butikken, men vi kan simpelthen ikke sælge det. Så vi er nået til den konklusion, at det ikke er noget, vi kan sælge her i butikken, siger slagtermesteren.

Se hele interviewet med slagtermesteren her.

Han hader ikke ligefrem, at det er svært at lokke nordjyderne til at købe plantebaserede kødprodukter.

- I vores tilfælde er vi jo sådan set lidt glade for det. Fordi vi kan jo ikke drive en forretning på noget, vi ikke kan sælge, siger Tobias Oldenborg Nielsen.

Men hvis det skulle lykkedes at få folk til i højere grad at ændre deres kødvaner, så er de klar til at omstille sig i butikken.

- Hvis det er det, det kræver, så er vi klar til at gøre noget for det.

Men hvis det skal lykkedes at lokke nordjyderne til at spise de plantebaserede alternativer til kød, så skal der sættes ind overfor smagen.

Det vurderer seniorrådgiver på DTU og forsker i kostvaner Sisse Fagt overfor TV 2.

- Plantefarsens hvedebrødsdage er ovre. Nu er det ikke nok, at det ligner hakket kød, for det skal også smage godt og ikke have alenlange ingredienslister, siger hun til mediet.


Offer lå og blødte kraftigt, da politiet kom: Nu er to mænd varetægtsfængslet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.

De to mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

To mænd på henholdsvis 20 og 22 år er blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Aalborg for grov vold og groft røveriforsøg, samt en overtrædelse af knivloven.

Det oplyser anklager Mathias Nysom Petersen.

De to mænd blev anholdt efter en episode i Kærby efter midnat onsdag, hvor en 20-årig mand blev stukket i underkroppen og på benene på Davids Alle.

Den 20-årige blev også udsat for flere spark på kroppen, ligesom han blev frarøvet sin mobiltelefon.

Det fik Nordjyllands Politi til at sende al ledig mandskab afsted mod Kærby, og de fandt hurtigt frem til de to mænd, der var i umiddelbar nærhed af en machete og en kniv, som de ifølge sigtelsen også er blevbet sigtet for at være i besiddelse af.

De to mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger af hensyn til efterforskningen, men også fordi, at der kan være medgerningsmænd på fri fod.

Derfor søger politiet også fortsat vidner i sagen.

- Vi efterforsker bredt og kan ikke udelukke, at der kan have været flere gerningspersoner med til at forøve røveriet. Det skal efterforskningen være med til at kaste lys over, siger politikommissær Kenneth Rodam.

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.

De to sigtede nægtede sig begge skyldige i anklagerne.


Han blev hyldet af ornestationens sønner: - Jeg har fået sagt stort tak

Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

- Det var en rigtig god oplevelse, siger Andreas Markussen om sønnernes optræden i TV MIDTVEST-programmet.

Selv om sønnernes sang gik tæt på, var Andreas Markussen meget glad for at blive overrasket på sin store dag.

Tusindvis af midt- og vestjyder så med, da Andreas Markussen fra Ornestation Mors blev overrasket af sine fire sønner med en humoristisk, men også meget personlig sang i programmet Få Det Sunget.

Nu er der gået nogle dage, siden programmet blev sendt, og morsingboen har haft tid til at tænke det hele igennem.

- Det var en rigtig god oplevelse, og jeg er overrasket over, hvor mange der har set det. Jeg har lige været ved tandlæge, og der mødte jeg en, der sagde: "Det er jo ham fra fjernsynet", siger han.

Det var under en fest på Hotel Pinenhus i Glyngøre, at sønnerne Johnny, Thomas, Michael og Kenneth tog fusen på deres far.

Der var tale om en storstilet afskedsreception i forbindelse med, at Andreas Markussen trak sig tilbage og overlod driften af ornestationen til sine sønner. Og at drengene hyldede ham med en sang sammen med TV MIDTVESTs Anders Bro havde han slet ikke set komme.

- Jeg blev meget rørt. Det gjorde jeg i hvert fald, og selv om vi i vores familie ikke snakker så meget om følelser, kan du tro, at jeg bagefter har fået sagt stort tak til dem.

Sådan så det ud, da de fire sønner tog fusen på deres far.

Gik tæt på - men ikke for tæt

Sangen handlede blandt andet om Andreas Markussens hjertesygdom, der var tæt på at koste ham livet.

- Der er flere, der bagefter har sagt, at de ikke var klar over, at jeg var så syg. Sangen gik tæt på, men ikke for tæt, synes jeg. Det var rørende at høre, hvordan drengene har oplevet min sygdom, og jeg har også kun fået positive reaktioner. Folk har sagt, at det var en alletiders udsendelse, siger han.

Ornestation Mors blev grundlagt for 50 år siden af Andreas Markussens far Martin. Andreas har været med gennem alle årene i forskellige roller. Nu er gået fra at være manden med det øverste ansvar til at være bestyrelsesformand - og pensionist.

- Som bestyrelsesformand blander jeg mig ikke så meget. Drengene kan sgu godt selv. En gang om ugen kører jeg op og får en kop kaffe, og så kører jeg ellers hjem igen, siger Andreas Markussen.

Du kan se Ornestationens Sønner på her.