Minister giver kommune kold skulder i omdiskuteret støjsag

Sofiendal Enge

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Kommune har tidligere konkluderet, at de ikke gjorde noget forkert ved at tillade boliger lige op ad den kommende Egholm-motorvej i Sofiendal Enge. Men minister er uenig.

I en skriftlig kommentar slår transportminister Thomas Danielsen (V) nu fast, at kommunen udmærket godt vidste, at der ville komme støj.

Og derfor er det også dens ansvar at forhindre, at beboere kommer til at leve i de analyser fra Vejdirektoratet, som konkluderer, at støjen bliver sundhedsskadelig.

- Vejstøj er et alvorligt problem, som vi bruger mange ressourcer på at bekæmpe.

- Når en kommune vælger at bygge tæt på en motorvej, som de ved kommer til at støje, så er det også kommunens opgave at sørge for støjbekæmpelse i det nye boligområde, lyder det i et skriftligt svar fra transportminister Thomas Danielsen (V) til TV2 Nord.

 Rådmand: Det er køberens ansvar

TV2 Nord har i en længere periode forsøgt at få klarlagt, hvem der har ansvaret for, at boliger i Sofiendal Enge er blevet bygget så tæt på motorvejen, at beboerne må leve med sundhedsskadelig støj, når Egholmmotorvejen åbner.

Rådmanden for området – Jan Nymark Rose Thaysen (V) - har i den forbindelse slået fast, at kommunen, da de solgte arealet til opførelse af boliger, frasagde sig ansvar for eventuelle fremtidige støjproblemer.

Tilbage i oktober sidste år pegede han på Vejdirektoratet og altså dermed staten som ansvarlig for at bekæmpe støj.

- Ansvaret ligger entydigt hos Vejdirektoratet, som jo også er bygherre af den tredje Limfjordsforbindelse, så den står for deres regning, sagde rådmand Jan Nymark Rose Thaysen (V) dengang.

 

Minister uenig

Men den udlægning afviser transportministeren altså. I det skriftlige svar til TV2 Nord oplyser Transportministeriet, at "det følger af planloven, at kommunen kun kan bruge områder tæt på en motorvej til formål, der ikke er støjfølsomme".

Og videre skriver ministeriet:

- Ministeriet kan derudover oplyse, at Vejdirektoratet i deres dialog med Aalborg Kommune har gjort kommunen opmærksom på, at det vil være kommunen, der har ansvaret for at sikre, at nye boligområder i nærheden af eksisterende eller planlagte veje ikke påvirkes af støj over Miljøstyrelsens grænseværdi. 

TV2 Nord har tidligere talt med eksperter, der kritiserer Aalborg Kommunes planlægning. Carsten Munk-Hansen er meget klar i sin vurdering af kommunens planlægning af Sofiendal Enge:

- Jeg ser det som en forsømmelse af kommunen, siger professoren fra den juridiske fakultet på Aalborg Universitet.

 

Frikender sig selv

I en redegørelse som Aalborg Kommunes borgmester Lasse Frimand Jensen (S) bestilte, efter TV2 Nord spurgte ham ind til den sundhedsskadelige støj, kommer kommunen frem til en helt anden vurdering end transportministeren.

Blandt andet lyder det, at man betragter ”den stigende trafikmængde på den 3. Limfjordsforbindelse som en efterfølgende støjkonflikt”.

Og at ”der ingen støjkonflikt var, da kommunen vedtog lokalplanerne ud fra den viden og det materiale, der var tilgængeligt på tidspunktet.”

– Kommunen (har, red. ) ikke været forpligtet til at tage yderligere højde for eventuelt forøget støj fra en motorvej, der på planlægningstidspunktet ikke var fremlagt en anlægslov for, skriver Aalborg Kommune.

Overblik over forløb med støjramte boliger

2009 Aalborg Kommune vil udlægge området Sofiendal Enge i det sydvestlige Aalborg til bebyggelse

2015 Vejdirektoratet reserverer arealer til Den 3. Limfjordsforbindelse helt tæt på det området kommunen vil sælge til bebyggelse.

2016 og 2017 Lokalplaner for området vedtages. Det hedder blandt andet, at støj fra Limfjordsforbindelsen ikke vil ramme det planlagte byggeri.

2017 Vejdirektoratet advarer i høringssvar til lokalplan om, at der er udfordringer med støj. Alligevel tillader Aalborg Kommune opførsel af boliger, hvor nogle nu kan se frem til sundhedsskadelig støj

2021 Vejdirektoratet anbefaler, at der tages stilling til støjafskærmning i Sofiendal Enge, i forbindelse med motorvejsbyggeriet. I sidste ende bliver der ikke sat penge af til det i anlægsloven


Forbud mod bundtrawl kan blive katastrofalt for Læsø

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nyt forslag vil begrænse Strandby- og Læsø-fiskernes mulighed for at fiske jomfruhummere i Kattegat.

- Det er en træls dag. Vi nåede lige at semiglæde os over, at CO2-afgiften er udsat. For det har jo kæmpe konsekvenser for Læsø-fiskerne.

Sådan lyder det fra Læsøs borgmester Tobias Birch Johansen (V), efter det er kommet frem, at der ifølge et regeringsudspil skal laves et forbud mod at fiske med bundtrawl i det nordlige Kattegat.

Mere præcist er det omkring Hertas Flak, Den Kinesiske Mur og Kims Top, at det skal gøres forbudt at fiske med bundtrawl.

Derfor kommer det til at få stor betydning for Læsø- og Strandby-fiskerne.

- Det er et rigtigt stort erhverv, som er med til at holde rigtigt meget gang i vores samfund, og det er særligt attraktivt for Læsø, fordi man relativt hurtigt kan nå ud til fangstpladserne, siger borgmesteren og fortsætter:

- Og man behøver ikke have sådan nogle voldsomt store skibe for at fiske jomfruhummer i Kattegat, men nu begrænser man de fangstområder, der er. Og det gør vores fiskere voldsomt frustrerede.

Han håber derfor, der kommer en landspolitisk plan, så Læsø-fiskerne kan undgå forbuddet.

- Men jeg tror desværre, løbet er kørt. Sådan ser det i hvert fald ud på de udmeldinger, der er kommet, siger borgmesteren.

Landspolitikere på færgen

Der er ellers vilje hos i hvert fald en del af landspolitikerne til at hjælpe Læsø og de pressede fiskere. Sådan lød det fra Danmarksdemokraterne, der brugte en del af mandagen på en ekskursion til Læsø, hvor der selvfølgelig var jomfruhummer på frokostbordet.

- Når man lukker ned i det område fra Læsø til Anholt, så bliver specielt Læsø og Strandby hårdt ramt af det her, for det er i det område, mange af dem fanger deres jomfruhummer. Og hvis ikke, de kan være der, så skal de jo eventuelt sejle til Skagerrak for at fiske, og det betyder større pres på det område og mere CO2-udledning, fordi de skal bruge mere brændstof, siger Danmarksdemokraternes fiskeriordfører Kristian Bøgsted.

Et lignende argument er blevet fremført af fiskerne i forbindelse med den CO2-afgift, som fiskeriet har været pålagt siden 1. januar. Den er som en del af regeringens udspil blevet udsat til 2030.

Nu ser han frem til de kommende forhandlinger om fiskeriet.

- Vi skal have kigget på, at når man lukker områder, så er vi også nødt til at tage hensyn til, hvor man fisker henne. For fiskeriet berører altså kun 20 procent af havbunden i dag. Så der er jo mange områder, der i dag er friholdt fiskeri.

Lægger op til kompensation

Som en del af udspillet vil der blive iværksat kompenserende foranstaltninger målrettet de berørte fiskere.

Men penge kommer ikke til at række langt i situationen. For det er ikke penge, Læsø kommer til at mangle, hvis udspillet bliver en realitet - det er børn.

- Det her er nok den største udfordring, jeg har stået overfor i mine 11 år på posten, så vi har ikke en løsning. Vi er nødt til at skulle have noget hjælp fra central hold til at få det her til at fungere. Og det er ikke sådan noget med, at man kan sende en check på 10 millioner, og så klarer vi os sikkert, for man kan endnu ikke købe børn for penge - heldigvis. Men fiskerne leverer børn til skolen, og det kan jeg ikke lige se et alternativ til her, siger Tobias Birch Johansen.

Hvordan er stemningen på øen?

- På havnen, for at svare helt konkret på dit spørgsmål, er der ikke sådan særlig god stemning, det er jeg nødt til at sige. Men jeg oplever også bare nogle fiskere, som er klar til at gå ind i den her kamp, klar til at omstille sig, hvis det er det, der skal til, og hvis ellers slaget er tabt. Men selvfølgelig først, når det er tabt. Men så tror jeg også helt sikkert på, at vi har et erhverv, der er klar til at gribe det her og få det bedst mulige ud af det, slutter borgmesteren.

I udspillet lægges der også op til at forbyde bundtrawl i Bælthavet. Det betyder, at det vil være forbudt at fiske med bundtrawl i et 18.000 kvadratkilometer stort område, hvis udspillet bliver til virkelighed. Det svarer til 17 procent af de samlede danske havarealer.


Sådan vil James Gow reagere, hvis det banker på døren på Deadline Day

Foto: Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

James Gow, AaBs sportsdirektør.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Fodboldverdens mest hektiske timer venter.

TV2 Nord i Marbella

- Intet!

Så kort og kontant er svaret på hvad, der skal ske til Deadline Day, transfervinduets sidste dag for AaB og James Gow.

Fem forsvarsspillere med tilgangen af Elison Makolli, den svenske U21-landsholdsspiller og den tilbagevendte Noel Arnorsson, der også kan spille venstreback.

Seks spillere til pladserne på den centrale midtbane efter den norske invasion af Isak Hansen-Aarøen og Travis Hernes, samt tyske Aaron Seydel på knap to meter som erstatning for australske John Iredale.

Om scouseren James Gow er bekendt med Egon Olsen vides ikke, men den plan AaB havde for januar måneds handler, er sportsdirektøren svært tilfreds med.

- Hvis du sagde at det var sådan her vinduet ville forløbe, ville jeg have købt den glædeligt. Jeg havde mine planer og har opnået det, jeg ville gennem vinduet, selvfølgelig med stor hjælp fra andre, Julius (Nagel, rekrutteringschef, red.) især, siger Gow fra en blød stol på hotellet i Marbella.

- Vi kigger altid på, hvor meget ungt vi har på vej. Selvfølgelig kan du se, at vi har spillere i den unge ende af skalaen. Vi har altid i hovedet, at vi skal være konkurrencedygtige, samtidig med vi bygger på, lyder det fra den engelske sportsdirektør i politisk korrekte termer.

Kontant melding

Men hvor stædig kan en som dig tillade dig at være, hvis nogen i dag banker på og tilbyder mange millioner for en af jeres spillere?

- Det er simpelt. Jeg behøver ikke engang få sved på panden over det. Jeg kommer bare til at sige: 'Du skal ingen steder!'

Bombastisk og klar melding fra en klub i en verden, hvor alt er til salg.

- Så der er ikke så meget at gøre for spillerne andet end at putte deres træningstøj på og komme afsted på træningsbanen.

På denne Deadline Day har AaBs stab endda indlagt fire træningspas, inklusive en morgenløbetur 7:30 i morges, to gange på træningsbanen og en gang fysisk træning i aften. Så tiden til lige at smutte fra klubben er også mere end knap.

- Det er sjovt, du nævner det. For mere end nogensinde har de knoklet på fysisk. Vi forsøger at gøre dem mere fit end nogensinde. Derfor har vi brudt nogle af normerne. Det er ikke normalt at løbe halv otte om morgenen.

- Og hvis de beklager sig et par dage, betyder det ikke noget. Så længe vi opnår vores mål til slut i sæsonen, kan de hygge sig med en stor fest.

Men i en verden uden garantier afslører James Gow da også, at der i en skuffe - okay, måske på en laptop på et kontor - ligger en nødplan.

-  Vi er altid forberedte. Det kan også være, hvis en spiller bliver skadet. Så ja, vi har altid en ’nødplan’, men jeg er også nødt til at sige, at jeg sidder meget komfortabelt her og forventer ikke, der sker noget, smiler James Gow afslappet bag skægget.

Transfervinduet lukker præcist til midnat.


Kritik af politiets brug af fotovogne - bruger dem ikke der, hvor det er værst

Foto: Ib William Christensen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Rigsrevisionens beretning afslører både over- og underkontrol med politiets fotovogne.

Når politiet beslutter hvorhenne og på hvilket tidspunkt af dagen, der skal være politikontrol, sker det ikke altid på de strækninger, hvor farten er højest, og hvor der er flest trafikulykker.

Sådan lyder kritikken fra statsrevisorerne på baggrund af en ny beretning fra Rigsrevisionen om politiets brug af fotovogne.

'Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at Justitsministeriet ikke har sikret, at politiet i højere grad har placeret fotovogne på de strækninger og tidspunkter, hvor der hyppigst er for høj fart og sker trafikuheld,' lyder kritikken blandt andet.

Rigsrevisionen har kigget på politiets kontroller i årene 2021-2023, og ud fra det har de konkluderet, at kontrolniveauet på hverdage mellem klokken 06-18 er for højt i forhold til antallet af hastighedsoverskridelser og uheld.

Omvendt er kontrolinveauet lavt i weekenden, om aftenen og om natten.

Over- og underkontrol

I Nordjylland betyder det, at der er 19 hastighedsbelastede strækninger, hvor Nordjyllands Politi ikke har anvendt fotovogn i perioden. Det gælder eksempelvis Kongensgade i Kongerslev. På trods af at der er 46 procent flere hastighedsoverskridelser, er der 81 procent færre kontroltimer end på en gennemsnitlig vej i kredsen.

Samtidigt med at der er strækninger, hvor der er for lidt kontrol i Nordjyllands politikreds, er der omvendt også strækninger, hvor der er for meget.

Det gælder Trekronervejen i Bonderup. For selvom vejen har 87 procent flere kontroltimer, er der 80 procent færre hastighedsoverskridelser end på en gennemsnitlig vej.

90 procent af alle de hastighedsovertrædelser, der registreres i dag, bliver registreret med en fotovogn.

Det er kun Nordjyllands Politi, som har brugt data til at udpege tidsrum for indsatsen med fotovogne på baggrund af data om, hvornår der typisk sker hastighedsoverskridelser og uheld.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Affaldet skyller op på stranden langs vestkysten. Nu vil frivillige tage affære.

Det tog Anton Møller 10 minutter at fylde sin gule plastikpose. 

På en tur langs stranden nær Vangså i Thy fandt frivillige alle mulige former for affald. 

- Det er rigtig meget sådan noget isoleringsskum, man kender fra indersiden af køleskabe og frysere, siger Anton Møller. 

Han er ansat hos miljøvirksomheden Strandet, og søndag inviterede virksomheden frivillige med på stranden ved Vangså for at samle skrald. 

- Jo flere, vi kan vise, hvor meget, der skyller ind på vores kyster, jo flere bliver bevidste om at plast og affald i vores natur er et omfattende problem, forklarer en medejer af Strandet, Jens Wilhelm om dagens mission. 

- Det er skræmmende at se, at den måde, vi mennesker vi bruger ting på, har konsekvenser for vores miljø. At vi ikke er gode nok til at håndtere vores affald, så vi sørger for, at det ikke ender i naturen, uddyber han. 

En af de frivillige, som er med er Katrine Bergmann.

Hun håber, at hendes deltagelse kan inspirere andre til at samle skraldet fra strandene i Thy. 

- Hvis man går herop i klitterne ligger alle de tomme plastikflasker, men hernede på stranden, i tanget, ligger de små stykker plastik. 

- Jeg synes faktisk, det er en ret fed måde at bruge sin søndag på. Det er lidt kedeligt bare at slappe af derhjemme, siger hun. 

Katrine Bergmann har været med til strandrensning før.

Ifølge virksomheden Strandet har de siden 2019 samlet 27750 kg affald fra Vestkysten. 

Hver måned arrangerer virksomheden en strandrensning, og samler mellem 200-500 kg affald hver gang. 

Denne gang blev det til hele 542 kilo - som kan ses på billedet herunder.

Foto: TV MIDTVEST

Regeringen vil forbyde bundtrawl i det nordlige Kattegat

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Udspillet lægger samtidigt op til at udsætte den udskældte CO2-afgift, fiskeriet har været pålagt siden 1. januar.

Det skal være forbudt at fiske med bundtrawl i det nordlige Kattegat.

Det mener i hvert fald regeringen, der netop har præsenteret sit bud på en række tiltag, der skal sikre fremtidens fiskeri i Danmark og en bedre beskyttelse af vores havmiljø.

Mere præcist er det omkring Natura 2000-området Den Kinesiske Mur, Kims Top og Hertas Flak, det skal gøres forbudt at fiske med bundtrawl.

I disse områder lægger udspillet op til, at bundtrawl skal gøre forbudt. Foto: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Derudover lægges der op til at gøre det forbudt at fiske med bundtrawl i Bælthavet.

- Der er et akut behov for at forbedre tilstanden på havbunden i Bælthavet og Kattegat. Bundslæbende fiskeri har en negativ påvirkning på havbunden og bunddyrene og dermed hele den marine fødekæde. Det bidrager til, at havets dyr har sværere ved at søge føde og gyde og blive til sunde bestande, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) og fortsætter:

- Bestanden af Danmarks mindste hval, marsvinet, er mere end halveret på bare syv år. Torsken er stort set forsvundet fra de indre farvande. Vores hav har brug for handling. Derfor indfører vi nu et forbud mod bundslæbende fiskeri i Bælthavet og dele af Kattegat, der skal give vores havnatur og livet på havbunden ro til at komme tilbage.

Som en del af udspillet vil der blive iværksat kompenserende foranstaltninger målrettet de berørte fiskere, ligesom der lægges op til, at rettighederne til muslingefiskeri i de berørte områder opsiges med otte års varsel.

Hvis udspillet bliver til virkelighed, betyder det, at det vil være forbudt at fiske med bundtrawl i et 18.000 km2 stort område, hvilket svarer til 17 procent af de samlede danske havarealer.

CO2-afgift udsættes

Men udspillet, der indeholder 34 tiltag, betyder også, at fiskeriet nu officielt kan ånde lettet op. Den CO2-afgift, som både fiskere og følgeerhverv har harceleret over den seneste tid, bliver neutraliseret.

En af fiskernes store kritikpunkter har været, at de ikke har mulighed for at købe grønnere alternativer til den diesel, de bruger i dag.

Derfor vil regeringen med udspillet understøtte energieffektiviserende tiltag på fiskerfartøjer.

I den grønne skattereform, der ligger til grund for CO2-afgiften, er der afsat 391,5 millioner kroner til at kompensere fiskeriet, men med dagens udspil lægges der op til at afsætte yderligere 468,5 millioner kroner til kompensation.

Kompensationen dækker nu de afgifter, som det forventes fiskerne skulle betale i afgift fra 2025-2029.

Fra 2030, skal fiskerne betale 750 kroner i afgift per ton CO2 fra 2030.