SPOILER: I artiklen afsløres det, hvorvidt Cecilie Bæch får et forklæde eller ikke til audition.

Nak & æd, Bagedysten, Spise med Price og Masterchef.

Ja, der findes vel ikke mange større danske TV-programmer i gastronomiens verden end dem, og i sidstnævnte program, er der startede en ny sæson i denne uge, og her er en af deltagerne nordjyske Cecilie Bæch.

Og det er ikke bare kommet ud af det blå, at den 27-årige revisor nu skal forsøge at overbevise Masterchef-dommerne - og hele Danmark - om sine evner i et køkken.

- Jeg har altid været glad for mad, kommer det prompte fra den nordjyske bejler til Masterchef-titlen.

- Et af mine minder, fra jeg var helt lille, er, at jeg altid som det sidste før sengetid spurgte min mor, om jeg måtte få noget at spise.

Cecilie husker samtidig tilbage på barndommen, hvor hun sad på køkkenbordet, mens hun smagte på den mad, som hendes morfar havde i gryden og i ovnen.

TV-debuten lader vente på sig

Det tog dog sin tid, før hun valgte at tage skridtet og vise sin store kærlighed til mad frem på TV.

- Jeg har set Masterchef i al den tid, jeg kan huske, og jeg har i mange år tænkt, at jeg ville være med. Men jeg ville gerne øve mig lidt mere, være lidt bedre og rent faktisk være lidt mere sikker på at kunne finde ud af at lave mad.

- Og det var nu eller aldrig, siger Cecilie Bæch om det skridt, hun til sidst tog ind i Masterchef-universet.

Den nye Masterchef-sæson begyndte 27. januar, men Hobro-kvinden har endnu ikke været på skærmen. Torsdag aften bliver sidste audition-dag vist i fjernsynet, og her toner Cecilie for første gang frem.

Og det giver lidt forskellige følelser hos hende, at hun om meget kort tid kan ses på skærmen.

- Det er lidt ambivalent. Vi ved jo ikke på forhånd, hvordan det er klippet sammen. Jeg glæder mig da, men det er også grænseoverskridende, lyder den lidt forsigtige melding fra Cecilie.

'Fuldstændigt vanvittigt'

Selvom hun endnu ikke har set det færdige TV-produkt, har oplevelsen sat sig i hende - og det på den rigtigt positive måde.

- Det var fuldstændigt vanvittigt, siger Cecilie om deltagelsen i programmet.

- Det er det vildeste, jeg har oplevet. Det kan ikke beskrives. Vi er en gruppe af mennesker, der har noget sammen, hvor ingen i resten af Danmark ved noget om det. Det var vanvittige oplevelser og spændende konkurrencer, og man kommer ind med masser af gåpåmod, man er klar, og så mister man alt foran dommerne.

Spoilere er ikke velansete blandt seere af forskellige TV-programmer, men Cecilie Bæch mistede ikke fuldstændig grebet foran dommerne til audition, hvor hun imponerede så meget, at hun fik et hvidt forklæde.

For de uindviede i Masterchef-verdenen er det hvide forklæde et bevis på, at man er gået videre fra audition. Det er også muligt at få et gråt forklæde, som sender deltageren videre til bootcamp, hvor man så igen skal forsøge at gøre sig fortjent til det hvide forklæde.

Skabte venskaber for livet

Deltagelsen i madkonkurrencen har efterfølgende givet grund til refleksioner over, hvad man kan tage med sig videre.

- Man kan nå rigtig meget på 45 minutter, er de første ord, der kommer ud af Cecilie Bæch, da hun skal sætte ord på det, inden hun fortsætter.

- Ting er ikke så farlige, som man går og bygger op til i sit hoved, og så har jeg fået venskaber for livet. At lave mad er vores hobby, og det binder bare folk sammen på en helt anden måde. Vores passion binder os sammen på en anden måde, end man for eksempel gør med sine kollegaer.

Venskaberne og selve oplevelsen er det bedste, hun tager med fra programmet. Det værste skal hun bruge lidt længere tid på at tænke over, før hun dog kommer frem til det.

- Det værste er, når man skal sige farvel til folk (deltagere, der bliver sendt hjem af dommerne, red.). Den her boble går lidt i stykker så, selvom jeg godt ved, at det først og fremmest er en konkurrence.

Det var hårdt at se venner blive sendt ud af programmet, men hun gik ind for at vinde.

- Ellers er der ingen grund til at være med, men jeg er også realistisk. Det er fandeme dygtige mennesker, og jeg tænkte mere på, at jeg bare skulle klare mig igennem den enkelte dag, forklarer Cecilie Bæch.

Hvad så nu?

Den nordjyske kvinde har det godt i sit hverv som revisor, og derfor er gastronomiens kunst heller ikke noget, hun overvejer at gøre til sin karrierevej, men lidt drømme inden for den verden har hun da.

- Jeg vil gerne lave noget på sociale medier om min passion for mad. Det er ikke noget, hvor jeg skal leve af det, men jeg vil gerne dele mine opskrifter med Danmark, slutter den TV-aktuelle Cecilie Bæch fra Horp.

Torsdag aften kan hun se sig selv på skærmen, og det kan venner og familie også, og de glæder sig til at se, hvordan hun klarer sig, siger hun. Det er nemlig kun meget få, der ved, hvordan det egentlig går hende i programmet.

Og TV2 Nord ved heller intet, så hvis vi vil se Cecilie Bæchs rejse i programmet, handler det om at følge godt med på TV3.

Torsdag kan kræftramte Pernille Olsen ånde lettet op. I hvert i fald for nu.

Hun har nemlig efter et møde på jobcentret i Brønderslev Kommune fået forlænget sin sygedagpenge, som kommunen ellers havde taget fra hende, selvom hun er i behandling for akut leukæmi, og har et arbejde som sygeplejerske at vende tilbage til, når hun er rask igen.

Den historie fortalte TV2 Nord onsdag.

- Siden afgørelsen tikkede ind i torsdags, der har jeg nærmest ikke sovet, lød det fra en meget påvirket Pernille Olsen.

Efter mere end en times møde var det derfor en lettet Pernille Olsen, som TV2 Nord snakkede med.

- Aftalen er, at indtil videre fortsætter min syge dagpengeperiode, fordi de har brug for at indhente nogle nye lægelige oplysninger, forklarer hun.

De nye oplysninger skal indgå i en ny endelig afgørelse, men allerede nu er Pernille Olsen mere lettet.

- Lige nu er jeg mega glad, og så må jeg tage den derfra, når den endelige afgørelse så kommer, siger hun.

Det bimler og bamler.

Lyden stammer fra en tablet, der er koblet til Hjalte Lillevik Frost brystkasse.

Fem små klistermærker er sat på ham, og sygepersonalet kan nu overvåge, hvordan han har det.

- Det er helt vildt spændende, siger han, mens han ligger på sygesengen.

Hjalte Lillevik Frost er egentlig slet ikke syg. Han er bare prøvekanin for ét af de ni nye AI-værktøjer, Region Nordjylland snart tager i brug på hospitalerne.

Det konkrete værktøj, der er koblet til Hjalte, består af et system, der fremover vil sikre bedre patientpleje. Det gør nemlig, at sygepersonalet ikke behøver at overvåge en patient alle døgnets timer.

Gennem denne kunstige intelligens vil de få besked på en tablet, så snart der sker ændringer i Hjaltes vitale data.

Og det kommer i fremtiden til at gøre en stor forskel for både patienter og personale.

- Der kommer flere ældre, flere kronikere og flere syge mennesker generelt. Vi kommer til at mangle arbejdskraft. Så vi bliver nødt til at gøre noget andet, end vi plejer. Og her er AI bare en vigtig del af løsningen, lyder det fra Regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl.

Bedre diagnostik af prostata

Alt det kan kun lade sig gøre, fordi Region Nordjylland har indgået et samarbejde med Melsen Fonden.

Fonden har doneret 26 millioner kroner til netop kunstig intelligens-satsningen, og det betyder, at regionen de næste fire år kommer til at implementere ni nye løsninger på hospitalerne.

- Vi er nødt til at tænke smartere og arbejde mere effektivt i sundhedsvæsenet for at løse de udfordringer, vi står overfor. Kunstig intelligens bliver en god hjælper til at gøre arbejdet nemmere for vores dygtige personale i hverdagen.

De ni nye værktøjer kan bruges indenfor diagnostik, kræftområdet og patientpleje.

Helt konkret kan nogle af AI-løsningerne bruges til blandt andet at sikre en bedre diagnostik af prostata, hurtigere vurdering af øjensygdomme og bedre og hurtigere screening af brystkræft.

Men det er ikke første gang, det nordjyske sundhedspersonale stifter bekendtskab med brugen af kunstig intelligens.

Region Nordjylland bruger allerede kunstig intelligens til at undersøge scanningsbilleder fra skaderøngten. Og med fondens donation kan det arbejde nu fortsætte.

- Vi er taknemmelige for, at Melsen Fonden hjælper os med at sætte skub i udvikling og brugen af kunstig intelligens på vores hospitaler. Det er vi nødt til for at være foran, lyder det fra Mads Duedahl.

Det er til gengæld første gang, forsøgskaninen Hjalte Lillevik Frost har haft kunstig intelligens koblet til sin krop. Og selvom han er overrasket over, hvad der kan lade sig gøre, er han ikke skræmt.

- Jeg stoler 100 procent på det her. Det er fremtiden, siger han.

'Juristeri' og 'ikke rimeligt'.

Pernille Olsens kamp mod systemet er faldet 2. viceborgmester i Brønderslev Kommune, Bettina Bøcker Kjeldsen (S), for brystet.

Det sker, efter TV2 Nord onsdag kunne fortælle, hvordan Pernille Olsen, som er i behandling for akut leukæmi, mister sine sygedagpenge og skal i jobafklaring. Det sker på trods af, at hun har et job som sygeplejerske og en arbejdsgiver, der venter på hende efter endt kræftforløb.

- Det, synes jeg, simpelthen ikke er rimeligt. Det er simpelthen så katastrofalt, at man går ind og kigger på økonomien frem for at kigge på menneske, siger Bettina Bøcker Kjeldsen og fortsætter:

- Den afgørelse skal omstødes, så Pernille kan fastholdes i, at hun har det her job, og hun kan bruge sine ressourcer og kræfter på netop at blive rask, så hun ikke skal tænke på alt muligt andet.

Ikke alt er med

Pernilles læge på Aarhus Universitetshospital har 7. januar skrevet et journalnotat, hvor han skriver, at han forventer, at Pernille Olsen kan vende tilbage til arbejdsmarkedet 1. juni, hvis ikke der kommer svære komplikationer.

- Der hvor Pernille hun er lige nu, det er, at man træffer en afgørelse om, at man vil stoppe hendes sygedagpenge, fordi der ikke er mulighed for forlængelse, siger Bettina Bøcker Kjeldsen og fortsætter:

- Det, der danner grundlag for afgørelsen, er lægelige oplysninger tilbage fra oktober. Og der er sket en markant ændring i hendes situation, hvor lægen jo skriver, at de forventer, at hun kan starte på arbejde omkring 1. juni.

Derfor kalder hun det ren og skær 'juristeri' og har arrangeret et møde mellem parterne i sagen senere torsdag, hvor kommunen ventes at ændre sin beslutning.

- Det her er ikke rimeligt overfor Pernille eller for andre borgere for den sags skyld, siger Bettina Bøcker Kjeldsen.

Passagererne overrender mildt sagt ikke togene på ’Lufthavnsbanen’ mellem Aalborg og Aalborg Lufthavn.

Optællinger viser, at der kun er halvanden passager per afgang på strækningen, og det får nu SF til at reagere.

- Vi er i SF meget opmærksomme på at have så god og billig kollektiv trafik som muligt overalt i Nordjylland. Der er brug for nye og innovative løsninger, og derfor har vi bedt om at få sagen behandlet i regionsrådet, lyder det fra Erik Holm, der SF’s medlem af Udvalget for Udvikling og Innovation i Region Nordjylland.

Partiet kommer selv med et vildt og overraskende forslag, der skal øge passagertallet.

I en pressemeddelelse fremgår det, at partiet ønsker en vurdering af at forlænge ’Lufthavnsbanen’ mod Han Herred og Thy.

Lufthavnsstationen skal altså ikke være endestationen ved denne løsning.

Kræver stor investering

Det vil dog kræve noget af en investering fra staten, da en ny bane på tværs af Nordjylland skal etableres. Den nuværende lufthavnsstrækning kostede 300 millioner kroner.

Partiet mener dog, at det er på sin plads, at staten prioriterer infrastrukturen i Region Nordjylland for en mere ligelig udvikling i Danmark, efter staten de seneste mange år har prioriteret store infrastrukturprojekter, der har understøttet udviklingen i Østdanmark.

SF er dog også villige til at kigge på mulighederne for at øge passagertallet på banen, som den er nu, ligesom de også gerne vil kigge ind i, hvad konsekvenserne vil være, hvis der stoppes med at blive kørt på banen.

I partiets strategi ’Betjening af Aalborg Lufthavn med kollektiv trafik efter december 2025’, fremgår det også, at SF ønsker, at det undersøges, om der kan etableres ’Park and drive’ ved lufthavnen, så bilister kan parkere billigt eller helt gratis ved lufthavnsstationen og derfra tage toget ind til Aalborg.

- Jeg vil gerne understrege, at vi i SF helst ser, at banen fortsat bruges til at befordre passagerer, men det forudsætter, at der tages initiativer, som kan øge mængden af passagerer. Det giver ingen mening af køre med et tog med kun 1,5 passager i gennemsnit, siger Erik Holm.