Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Beredskabet frygter naturbrande: - Det bliver farligere og farligere hver dag

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Beredskabet har været kaldt ud til dobbelt så mange naturbrande i juni i år, i forhold til samme måned sidste år.

21 dage uden vand og temperaturer langt over tyve grader. Mange nyder helt sikkert det varme sommervejr. Men det står noget anderledes til hos Nordjyllands Beredskab.

- Brandfaren stiger hver eneste dag. Vi er nødt til at se i øjnene, at det er den vej, det går, siger Jan Nedza, der er beredskabschef ved Nordjyllands Beredskab.

For tørken har gjort, at naturen er blevet knastør. De normalvis grønne plæner begynder i højere grad at minde om afbrændt halm. 

Beredskabet holder vejret.

- Hvis det bliver ved, så er vi nødt til at trække et afbrændingsforbud, men vi håber virkelig ikke, det bliver nødvendigt, siger beredskabschefen.

Flere brande end sædvanligt

Allerede nu har beredskabet været ude til flere naturbrande i juni, end de plejer. Faktisk dobbelt så mange.

I juni 2019 til 2022 havde Nordjyllands Beredskab i gennemsnit 0,66 naturbrande per dag. I juni i år har beredskabet, indtil nu, haft 1,33 naturbrande per dag.

Et decideret forbud mod at tænde ild kan derfor blive en mulighed.

- Vi vejer alle faktorer hver eneste dag. Vi holder øje med, hvor mange brande der er i hele Danmark, fortæller Jan Nezda.

De brande, der har været registeret i Nordjylland i juni, har ikke nødvendigvis skyldtes åben ild i naturen, siger beredskabschefen. Han er derfor ikke meget for at udstede et forbud.

For ifølge ham, er det en stor indgriben hos nordjyderne.

- Vi kan virkelig komme til at ødelægge meget for mange. Tænk, hvis man nu har bestilt stegt pattegris til et bryllup, så er man jo nødt til at aflyse det hele, siger han.

Hvad med øerne?

Flere danske øer er begyndt at gøre brug af et afbrændingsforbud.

Indtil nu har kun Bornholm haft forbuddet. Men fra tirsdag har flere øer forbudt brugen af ild.

Selvom vi har Læsø Kommune her i Nordjylland, mener beredskabet ikke, at det er en nødvendighed. Endnu.

- Vi holder godt øje med Læsø. Men vi har allerede sendt ekstra materiel derover, så de kan være klar, hvis der skulle ske noget, siger Jan Nezda.

Og beredskabet må holde vejret lidt tid endnu. For de næste dage fortsætter det overordnede solrige og varme vejr. 

Men der er håb for, at de snart kan puste ud. 

Frem mod weekenden er der tegn på et skifte i vejret.


Borgmester forklarer: Derfor fortsætter kommunaldirektøren i sagen

Bølgerne gik højt i byrådet i Frederikshavn onsdag aften, da sagen om en hemmelig lydfil blev debatteret. Venstre krævede kommunaldirektør fjernet fra en intern undersøgelse af sagen, men det blev stemt ned.

Inden de 29 politikerne i byrådet kom til afstemningen, gik der halvanden time, hvor debatten bølgede frem og tilbage i salen.

- Debatten kører af sporet, lød det undervejs fra SFs Christina Lykke Eriksen, som var tydeligt påvirket af den voldsomme debat i kølvandet på Venstres forslag om at erklære kommunaldirektøren inhabil i en personalesag.

TV2 Nord var med til byrådsmødet - læs eller genlæs livebloggen fra den heftige debat:

- Hvor er det synd, at vores kommune og borgere skal være vidne til det her. Kunne vi ikke blive på egen banehalvdel. Det vil klæde os. Lad os fortsætte diskussion med det, vi selv står for, sagde hun.

Det var første ordinære byrådsmøde for Frederikshavn Kommunes nye borgmester, Karsten Thomsen, og han måtte flere gange under den lange debat henvise til sine 27 år som tillidsmand på Danish Crown i Sæby, og det samme gjorde han efter byrådsmødet, da han skulle forklare, hvorfor han og de socialdemokratiske medlemmer med undtagelse af to stemte Venstres forslag ned.

Hør borgmester Karsten Thomsen forklare, hvorfor et flertal af Socialdemokratiets medlemmer stemte nej til Venstres forslag:

- Det er fordi vi har tillidsmandsystem, som vi bakker op om. Et system som ser sagen fra begge sider. Derfor har vi den overbevisning, at der sidder to fra hver sin side, som kan diskutere sagen og derfor får det rigtige frem, siger Karsten Thomsen.

Er det fordi, I ser det som en personalesag og ikke forvaltningssag, hvor der er en kultur, der skal undersøges?

- Nu er lydfilen og initiativsagen jo om en personsag. Jeg går selvfølgelig ind for, at man har en god kultur og arbejdsmiljø. Jeg har været tillidsmand på slagteriet i 27 år, og det er en rigtig god måde på det, at der er nogen fra arbejdstager og fra medarbejderside, og hvis man ikke kan blive enige, så går man videre og får organisationerne til at kigge på det, siger borgmesteren.

Tillidsmandssystemet skal løse det

Hvordan garanterer du overfor borgerne i Frederikshavn Kommune, at tilliden bliver genskabt?

- Jeg har tillid til, at arbejdsmiljøgruppen kan løse det her problem. Det er min overbevisning, og jeg har arbejdet med det i 27 år. Jeg vil sige, at man skal have tillid til, at man som borger har et tillidsmandsystem, som er med til at løse personalesager, siger Karsten Thomsen.

Hør borgmester Karsten Thomsen forklare, hvorfor han mener, det er tillidsmandssystemet, der skal løse sagen om en kommunalt ansat, der instruerer i at mørklægge oplysninger for offentligheden:

To S-medlemmer stemte imod partiet

Hos Venstre, som havde sat sagen på dagsorden, var der ærgelse over, at forslaget blev stemt ned.

Venstre fik dog opbakning til forslaget fra Danmarksdemokraternes Jens Nygaard Johansen, SFs Christina Lykke Eriksen og socialdemokraten Martin Kelkelund, som dermed ikke stemte med sin parti, mens endnu en socialdemokrat, Tina Kruchow undlod at stemme.

Hør Venstres gruppeformand i byrådet, Jan Bjeldbaks reaktion umiddelbart efter byrådsmødet, hvor Venstres initiativsag om at erklære kommunaldirektøren inhabil blev nedstemt:

V: - Vi vandt ikke i dag

Gruppeformand Jan Bjeldbak mener, at borgerne nu får vanskeligere ved at få indsigt i sagen.

- Det må jeg sige nej til, og det er selvfølgelig træls. Vi har kæmpet for åbenhed og for at få sandheden frem, og med det for øje, så kan man ikke sige, at vi vandt i dag, siger han.

Selv om et flertal i byrådet i Frederikshavn altså stemte for, at kommunaldirektør Thomas Eriksen fortsat skal behandle sagen, og at den med borgmesterens ord skal behandles i tillidsmandssystemet, så er kommunen også tvunget til at lave en redegørelse.

Ankestyrelsen, som er det kommunale tilsyn, har nemlig valgt at gå ind i sagen og kræver en redegørelse af forløbet omkring lydfils-sagen fra kommunen. Styrelsen har givet kommunen syv dage til at svare på en række spørgsmål.

- Jeg synes, at der må sidde nogen i vores byråd og tænke, hvorfor Ankestyrelsen er gået ind i sagen. De går ind i sagen, fordi de tænker, at der er noget, som de gerne vil holde øje med, siger Venstres gruppeformand i byrådet, Jan Bjeldbak.

I følge borgmester Karsten Thomsen er det nu administrationens opgave at lave redegørelsen til Ankestyrelsen, og når den er sendt til tilsynet, så vil byrådsmedlemmer i kommunen modtage en kopi fastslog borgmesteren efter byrådsmødet.

Hør borgmester Karsten Thomsen forklare, hvad det betyder, at kommunen nu skal lave en redegørelse til Ankestyrelsen:


Verdens første oppustelige drone fløj over Frederikshavn

Nordjylland får 70 nye jobs, når droner skal flyve fra landsdelen. Onsdag var det store testdag på Flådestation Frederikshavn.

Selvom vi nærmer os sidste efterårsmåned, og dermed vinter, var der alligevel masser af summen over Flådestation Frederikshavn.

Den skyldes dog hverken bier, fluer eller andre insekter, men derimod droner. Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), brugte nemlig onsdagen på at teste droner fra forskellige producenter.

Her skulle dronerne vise, at de kan bidrage effektiv til forskellige opgaver der foregår til søs.

En af de producenter der var til stede, var franske DIODON, med verdens første vandtætte og oppustelige drone.

- Den kan bruges til efterretning, overvågning og rekognoscering, særligt i det maritime miljø, forklarer salgsansvarlig i DIODIN, Quentin Bizot.

Selvom dronen både er oppustelig og måske ikke er verdens største drone, kan den alligevel flyve i vindstød svarende til 25-28 knob, eller 12-14 meter i sekundet.

- Den minder om et cykeldæk, så den er ret holdbar. Selve dronen er af karbon og kevlar. Så den skal nok klare sig, medmindre man skyder efter den. Og man skal være en dygtig skytte, forklarer Quentin Bizot.

Se hele indslaget her.

Begyndelsen på noget større

Til fremvisningen var der også soldater til stede fra militærpolitiet. Soldaterne, der er knyttet Trænregimentet i Aalborg, fik før testen fremvist dronen af DIADON.

Da droner bliver brugt mere og mere af Forsvaret til diverse opgaver, er det derfor også vigtigt, at de bliver testet igennem. Og selvom man især kigger på dronernes ydeevne til søs, er det ikke det eneste, som spiller en rolle i et eventuelt køb.

- Der er så meget udvikling, når det kommer til droner. Man skal sørge for, at købe noget der kan opdateres løbende, og der er forskellige værktøjer, som kan bruges. Så kan man hele tiden følge med i udviklingen og i virkeligheden udskifte udstyret, efterhånden som det opdateres, lyder det fra oberst i Flyvevåbnet og købsansvarlig i FMI, Klaus Qvist.

Dagens test er ikke den første af sin slags. Og hvis det står til Klaus Qvist, kan denne slags test føre til noget større.

- De kan give grundlag for, at vi køber flere droner til tests. Når vi har udvalgt de rigtige værktøjer, kan vi måske skalere op og købe hundredvis af droner ad gangen til forskellige enheder i Forsvaret.


Havnesikkerhed: Ekspertgruppe vil fjerne bænke fra havn, men Aalborg tøver

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Ulykker, hvor unge drukner i havnebassinet kan ifølge en statslig ekspertgruppe muligvis forhindres. Mor til druknet mand bakker op om forslaget.

I februar 2022 mistede 19-årige Oliver Ibæk Lund livet, efter han faldt i havnebassinet og druknede.

Men ifølge en statslig ekspertgruppe kan den slags ulykker muligvis undgåes, hvis man blandt andet indretter havnefronten sådan, at borde, bænke og andre objekter ikke inviterer til, at man kommer for tæt på kajkanten.

Og det forslag bakkes op af moderen til Oliver Ibæk Lund, Bente Lund.

- Måske skal man tænke mere i, at vi ikke skal prøve at få folk helt ned till havnekanten.

Ekspertgruppens anbefalinger blev onsdag præsenteret på et pressemøde i Københavns Kanal.

- Vi har identificeret tre risikofaktorer, som er vigtige, når vi skal forebygge ulykker i havnemiljøer. Det handler om adfærd, det handler om indretning og det handler om redningsudstyr, siger René Højer, der er projektchef ved Trygfonden.

Og der kan måske være noget om snakken. Tilbage i september faldt en 25-årig mand i havnen, og selvom der var vidner til ulykken, så turde de ikke springe i vandet, fordi de ikke kunne de redningskranse, der er på havnefronten.

- Hellere de sidder her en på kajkanten

På række flere steder langs havnefronten står liggestole og bænke og indbyder til at komme tættere på vandet.

Og ved Utzon Centret i Aalborg er borde og bænkesættene flittigt brugt.

- Det er dejligt at kunne sidde her og nyde havudsigten, siger Sarina Pedersen, der er gymnasieelev i Aalborg.

Foto: TV 2 Grafik

Hun er ikke sådan klar til, at de mange rekreative muligheder langs havnen forsvinder.

- Jeg kan godt forstå deres behov. Jeg kan også godt forstå deres bekymringer, men jeg synes, det er ærgerligt, hvis det bliver fjernet. Fordi det er et dejligt sted at sidde og være, lyder det fra gymnaiseeleven.

Og i Aalborg Kommune er man ikke sådan lige parat til at ændre på indretningen på havnen i Aalborg, når det kommer til borde- og bænkesæt.

- Vi skal også tilbyde nogle rekreative muligheder - hellere at de sidder her, end at man sidder på kajkanten med benene udover, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V), der er rådmand for by- og landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.

Kunne man ikke have rykket de her bord -bænke -sæt ind i parken bagved dig, så man ikke frister folk her helt ned til kajkanten?

- Nu har vi jo også lidt herinde i parken bagved, men jeg tror, at man specielt om sommeren vil se, at folk alligevel vil rykke herned tættere på vandet, og det vil de gerne kunne blive ved med, siger råmanden.


Lises mand døde pludseligt: - Jeg vil godt være lidt mere forberedt

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

I Jammerbugt var der onsdag foredrag om livets helt svære emne: døden. For hvis vi gerne vil have indflydelse på den sidste tid, skal vi tage stilling.

- Jeg har været udsat for ikke at være forberedt på, at der var en, der var død.

Sådan fortæller Lise Simonsen fra Aabybro.

- Min mand døde bare lige sådan med et knips, og så var han væk. Så jeg vil godt være lidt mere forberedt og få involveret mine børn i det.

Hun er derfor til foredrag om noget, der er noget af det mest naturlige i verden, og som rammer os alle: nemlig døden.

For selvom de fleste af os gør os tanker om den sidste tid, så er det ikke altid, vi får åbnet munden og snakket med andre om det.

- Både min kæreste og mine voksne døtre synes, det var fantastisk at få snakket om, selvom vi fik tudet lidt i løbet af den aften, siger overlæge Ove Gaardboe, der er vokset op i Brønderslev, og som turnerer landet rundt med et klart budskab: Husk at få styr på døden og den sidste tid i livet.

Se hele indslaget her.

Onsdag var turen kommet til Aabybro, hvor han var blevet inviteret af seniorrådet i Jammerbugt Kommune.

- Det er så vigtigt, at få snakket om, hvad man ønsker, og det er uanset, hvilken alder man har. Der er jo ingen af os, der aner, hvornår det bliver nødvendigt, siger Birgitte Kvist der er formand for seniorrådet.

For mange nordjyder får ikke talt med deres pårørende i tide. Det gælder både de ønsker, man måtte have for den sidste tid.

Tag børnene med på råd

Men det gælder også det rent praktiske med at få underskrevet de nødvendige dokumenter omkring slutningen af livet, hvad enten det er fremtidsfuldmagter eller behandlingstestamenter.

For vil man genoplives, hvis det er muligt? Hvor vil man gerne dø? Og hvor skal begravelsen eller bisættelsen foregå?

Fuldmagter

Fremtidsfuldmagt

Med en fremtidsfuldmagt kan du på forhånd bestemme, hvem du vil have til at repræsentere dig og handle på dine vegne, hvis du i fremtiden får brug for det.

Hvis du på et tidspunkt bliver mentalt eller fysisk svækket, så du ikke selv kan administrere din økonomi eller dine personlige forhold, kan du få brug for hjælp. I en fremtidsfuldmagt kan du bestemme, hvem du vil give fuldmagt til hvad - og under hvilke omstændigheder.

Behandlingstestamente

Du kan selv bestemme, om du ønsker livsforlængende behandling, genoplivning eller behandling med tvang i særlige situationer, ved at registrere dine ønsker i et behandlingstestamente.

Du har mulighed for at oprette et behandlingstestamente, hvor du kan registrere dine ønsker i forhold til livsforlængende behandling herunder genoplivning, i tilfælde af at du på et tidspunkt ligger for døden og ikke selv vil kunne give besked om, hvad du ønsker. Du opretter et behandlingstestamente ved at tilmelde dig Behandlingstestamenteregisteret.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Domstole

Derfor er det også en god ide at få involveret sine børn i snakken, fordi det ofte er dem, der skal føre ønskerne ud i livet.

- Jeg er også indstillet på at tale med mine børn om det. Fordi det bliver jo dem, der skal være med til at foranledige det, der skal ske efter, man er død.

Flere af dagens tilhørere har allerede forberedt den sidste tid og deres sidste vilje.

- Vi vil gerne i samme urne, og så vil vi gerne hældes ud i en å. Lyder det ikke smukt? Spøger Eva Risager fra Aabybro retorisk.

På ældresagens hjemmeside kan man læse mange flere gode råd om den sidste tid, og hvordan man kan forberede sig på sin egen død.


Niklas Landin gør comeback i vild afslutning

Det er Niklas Landins første kamp i Champions League i denne sæson.

Efter knap to måneder på sidelinjen gjorde Niklas Landin onsdag aften comeback for Aalborg Håndbold.

Landin blev skiftet ind på et straffekast med syv sekunder tilbage af Champions League-opgøret mod Kolstad, hvor han skulle forsøge at sikre et dansk point.

Den danske målvogter formåede ikke at forhindre Sigvaldi Guðjónsson i at score, derfor slog Kolstad Aalborg med 25-24.

Foto: TV 2 Sporten

Niklas Landin så de første 59 minutter fra bænken, hvor Fabian Norsten ellers stod en god kamp, men Landin fik comeback til sidst.

Og det er altafgørende for Aalborgs sæson, at Maik Machulla nu igen råder over Niklas Landin.

- Det betyder alverden, at Landin er tilbage. Først og fremmest fordi han er en fremragende målmand, men også fordi han betyder utrolig meget på det mentale plan, siger håndboldekspert Bent Nyegaard og tilføjer:

- Selvfølgelig skal han have tid til at finde tilbage, men uanset om han rammer topniveau eller ej, så kommer hans erfaring og hans psykologiske betydning til at være en fordel. Han får forsvaret til at blive bedre bare af, at der står en kapacitet som ham inde bagved.

Niklas Landin nåede kun at spille to kampe i sæsonen, før klubben meldte ham ude i to måneder.

Hentede erstatning i Kolding

Landin skulle opereres i det ene knæ, efter han vendte hjem fra OL med en skade, som man i første omgang løste med en blokade.

En operation var efterfølgende nødvendig, hvorfor Aalborg-målmanden ikke har spillet siden ligakampen mod Ribe-Esbjerg i starten af september måned.

Det betød, at Aalborg Håndbold kun rådede over svenske Fabian Norsten i målet samt U19-målmanden Tobias Bugge.

De danske mestre følte sig derfor nødsaget til at hente i en ny keeper ind, hvorfor klubben hentede Anton Hellberg i KIF Kolding.

Hellberg blev lejet frem til den 12. november, og han var også rejst med Aalborg-truppen til Kolstad, men han måtte se kampen fra tilskuerpladserne.