Tørke præger stadig Nordjylland - nu øger beredskabet markant
Foto: TV2/Nord
Genrebillede.
Beredskabet har meldt ud, at der lige nu er så tørt, at et afbrændingsforbud kan være på vej i Nordjylland.
Der er ikke udsigt til regn, så langt som øjet rækker, og det får Nordjyllands Beredskab til at øge beredskabet markant fra lørdag.
- Brandfareindekset det stiger på grund af tørken, så der er en øget risiko her i weekenden, for at der kan opstå de her naturbrande, konstaterer Henrik Christiansen, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.
Allerede i juni har beredskabet været kaldt ud til dobbelt så mange naturbrande som normalt for årstiden. Rådet lyder derfor 'tænk før du tænder.
- Vi kørt cirka dobbelt så mange naturbrande, som vi har gjort de foregående år i juni måned, konstaterer Henrik Christensen.
Opruster med flere mænd
Derfor tager man ingen chancer og opruster med ekstra mandskab og tankvogn selv ved små naturbrande.
- Her fra lørdag morgen har vi indsat en ekstra tankvogn på de mindre naturbrande, hvor vi normalt kører 1 plus 3, som er en holdleder og 3 brandfolk. Fremadrettet her fra morgen af kører vi 1 plus 5, og det er 5 brændfolk, en automobilsprøjt og en tankvogn, forklarer Henrik Christensen.
- Derudover på de større naturbrænde så sender vi en supplerende tankvogn fra en anden station med, med det samme, hvis vi får en melding, der indikerer, at der skulle være mere brand end normalt, supplerer indsatslederen.
GODE RÅD
Vær opmærksom på lokale eller permanente forbud mod afbrænding eller brug af åben ild.
Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille i naturen.
Hold altid afstand til bevoksning.
Efterlad aldrig et bål eller en grill, der ikke er slukket helt.
Brug kun åben ild i stille vejr.
Hav altid vand i nærheden, når du bruger åben ild.
Brug tobak, maskiner og elektrisk værktøj med omtanke – få gnister kan starte en brand.
Lad ikke glas ligge fremme i solen i den tørre vegetation.
Parker aldrig din bil i høj, tør vegetation.
Ring til 1-1-2, hvis uheldet alligevel er ude.
Kilde: Brs.dk
Opfordrer til at passe på
Oprustningen sker, fordi især naturbrande kan sprede sig meget hurtigt og blive store og voldsomme, når alt i naturen lige nu er så tørt, som tilfældet er.
- Vi har den her vejledning tænkt før du tænder, og det gælder din grill, og det gælder ukrudtsbrænderen og hygge-bålet hjemme i haven, fortæller indsatslederen og uddyber.
- For ukrudtsbrænderen og hygge-bålet, anbefaler vi, at lad den stå i skuret og nyde sommeren. For grillen, så stil den på et fast og ubrændbart underlag, og have noget vand klar, så man kan skride ind med en førsteinsats, hvis det skulle blive nødvendigt.
Hvad er jeres forventninger til weekenden og de næste par dage?
- Jamen, det er jo svært at sige, hvad der sker. Vi har kørt dobbelt så mange ture i juni, så vi forventer nok, at der kommer lidt mere. Også i kraft af, at vi har sat en ekstra tankvogn ind på de mindre pigs i beredskab.
Beredskabet har meldt ud, at der lige nu er så tørt, at et afbrændingsforbud kan være på vej i Nordjylland.