Kort Nyt

Uheld på E45 - tilkørselsrampe spærret

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er et spor spærret på E45, efter et uheld, der skete kort før 22.30.

Uheldet er sket i nordgående retning mellem afkørsel 33 Haverslev og 32 Sønderup.

Det fremgår af Vejdirektoratets Trafikkort.

Uheldet betyder, at en tilkørselsrampe er spærret, ligesom der også er et spor spærret.

Uheldssstedet er ikke sikret.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Børn mistænkes for at stå bag brand ved spejderhytte

Trods en nytårsnat med blæst og regn blev der skudt en del nytårskrudt af.

Netop affyring af fyrværkeri synes at have ført til, at en carport ved Hørkærhytten i Frederikshavn brændte ned til grunden.

Nordjyllands Politi mistænker, at branden brød ud på grund af børneløjer. Det oplyser de over for TV2 Nord.

Branden blev anmeldt 1. januar klokken 01.06, hvorefter det blev vurderet, at den formentlig var påsat.

De Grønne Pigespejdere står nu uden depot, da det var, hvad carporten blev brugt til.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Politiet kommer med påmindelse efter nytår

Fra i år, må privatpersoner kun skyde fyrværkeri af den 31. december og den 1. januar.

Derfor er tidsrummet for affyring af fyrværkeri nu ovre, og det er ikke længere lovligt at sende nytårssraketter til himmels.

Hvis du har noget nytyårskrudt til overs, kan du aflevere det som farligt affald på en genbrugsstation. Det oplyser Nordjyllands Politi på X.

Forud for nytårsdag modtog ni ud af landets 12 politikredse 495 anmeldelser om ulovlig affyring af fyrværkeri. Det viste en spørgerunde lavet af TV 2.

Hele 107 af disse anmeldelser om 'fyrværkeri til ulempe' kom fra Nordjylland.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sne på vej til dele af Nordjylland

Trafikanterne gør klogt i at køre på arbejde i ekstra god tid fredag morgen.

Prognoserne viser nemlig, at der natten til fredag samt om morgenen vil falde sne flere steder. Ifølge TV 2 ventes der at falde mellem en og fem centimeter sne.

Foto: Grafik / TV2 Vejret

Prognoserne for YR viser, at borgerne i Hjørring kan se frem til op mod fem centimer sne, mens folk i Hobro kan nøjes med op til 1,2 centimeter sne. Nedbøren kan dog ende med at falde som regn.

Også i Aalborg viser prognoserne, ifølge YR, nedbør. Her vil temperaturen ligeledes ligge omkring frysepunktet.

Fredag bliver også en blæsende dag. Ifølge TV 2 kan der kortvarigt komme stormstød og på Læsø endda også vindstød af stærk storm.

Foto: TV 2. Hør meteorolog Peter Tanevs vejrudsigt.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Politi beder om hjælp til at opklare pengeskabskup

To maskerede gerningspersoner blev natten til mandag spottet på Rema 1000's videoovervågning.

Lidt over midnat var de i færd med at lave et pengeskabskup på Sdr Omfartsvej 2. Først brækkede de en bagdør op og efterfølgende forsøgte de at bryde butikkens pengeskab op inde på kontoret.

- De spændte et trækketov på pengeskabet og forsøgte at trække det løs med en bil. Det lykkedes ikke, så de fik ikke pengeskabet med, og de fik det heller ikke åbnet, siger politikommissær Peter Skovbak fra lokalpolitiet i Frederikshavn.

Ifølge politikommissæren slap gerningspersonerne af sted cirka 20 kartoner cigaretter.

- Det må have larmet, og der kan godt være nogen, der har observeret noget. I så fald hører vi meget gerne fra dem, siger Peter Skovbak.

Politiet kan kontaktes på 114.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sne- og isglatte veje i det meste af Nordjylland

Årets første rigtige arbejdsdag starter vinterligt ud med sne flere steder og temperaturer under frysepunktet.

Først sent på eftermiddagen når temperaturen over frysepunktet, og derfor kan de være en god idé at være ekstra forsigtig i morgentrafikken.

Ifølge Vejdirektoratet er der her til morgen sne- og isglatteveje i det meste af Nordjylland, selvom kommunerne har saltet vejene i nat.

På motorvejen er der desuden sket et uheld her til morgen. Det er sket i sydgående retning mellem Støvring N og Støvring S. Nordjyllands Politi og redningsfolk er på stedet, og det forventes ikke afsluttet før klokken otte.