Maria Jørgensen kommer flere dage i ugen på John F. Kennedys plads. Torsdag, da TV2 Nord møder hende, er der roligt, men hun har set, at det kan eskalere.

- Nogle gange kan folk diskutere, så der bliver ballade, men vi håber bare, at vi kan have det rigtig godt her, for det plejer at være hyggeligt lige som i dag med godt vejr, forklarer hun.

Hun tilhører den gruppe, som Aalborg Kommune har modtaget flere henvendelser på fra beboere i Aalborg. De føler sig generet af hjemløse og udsatte borgere, derfor har Aalborg Kommune sammen med Midtbyens Samråd inviteret til borgermøde i dag torsdag.

- Altså vi har generelt oplevet en stigning i borgere, som har oplevet sig generet eller været utrygge, forklarer Tina Maria Larsen, der er Centerchef for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

- Langt de fleste i udsatte miljøet er jo stille og roligt, så det er jo rigtig ærgerligt. Både for den store gruppe, som lever i udsathed, og for selvfølgelig for naboer og andre, der opholder sig, når én målgruppe kommer til at fylde rigtig meget, tilføjer hun.

Ombygning har ledt til flere konflikter

Linda Møller Tobaben genkender, at der sker kontroverser ude foran hendes bar Mallorca Bar. Specielt efter ombygningen af John F. Kennedys plads.

- Jeg synes, at vi har oplevet flere konflikter. Det er selvfølgelig svært at bedømme for os, fordi bare af den grund, at de kom tættere på, så hører vi det jo bedre og ser det bedre. Det er tit, der bliver tilkaldt politi fire gange dagligt, fortæller indehaver af Mallorca bar, Linda Møller Tobaben.

- Vi synes jo, at alle skal have lov at være her. Der kan gudskelov også nogle dage, hvor folk bare blander sig fra alle mulige forskellige baggrunde, børn, voksne, ældre og udsatte, og de hygger sig. Men nogle dage, så er det så voldsomt, at der ikke er nogen, der har lyst til at sidde her, konstaterer hun.

Se hele indslaget herunder:

Mange borgere mødte op

Godt 100 mennesker var mødt op til borgermødet torsdag blandt andet Bo Attrup, der kom med et forslag til Aalborg Kommune.

- Jamen, det var mere for at gøre tingene konkrete. Så i pausen, der fandt jeg ud af ordensbekendtgørelsen, den stadig gælder, så måske kan man hjælpe nogle af de socialt udsatte af den vej.

- Og så findes der fine lokaler i nærheden på Hjulmagervej, så kan man måske overveje at kigge på dem for at finde nogle alternative samlende løsninger omkring håndtering af de socialt udsatte, så de får en ordentlig service og et ordentligt liv, konstaterer Bo Attrup.

Se hele liven fra borgermødet herunder:

Manglen på lastvognschauffører er til at mærke.

Det mener driftsleder ved Transportens Udviklingsfond Heiko Bjørn i hvert fald, og derfor forsøger han og kollegaerne lige nu at udbrede fagområdet til de unge mennesker.

- Vi kommer ud på skolerne, og på forhånd ved de umiddelbart ikke noget, men de får måske og forhåbentlig interesse for faget. Og så får de lov til at prøve vores lastbilsimulator, siger Heiko Bjørn.

Torsdag er de på besøg hos tre 9. klasser på Sindal Skole, og her har de unge mennesker fra folkeskolens sidste trin altså mulighed for at smage på det at køre en lastbil.

- Det går i an sin enkelthed ud på at skaffe mere arbejdskraft og få flere unge til at ville uddanne sig til lastvognschauffør, fortæller han om den offensiv Transportens Udviklingsfond er på hos skolerne.

Hør fra Heiko Bjørn herunder:

Spændende, men interessen er andre steder

Men hvordan tager de unge så imod det alternative midlertidige fag på skoleskemaet.

- Det ser spændende ud, men det er ikke rigtig noget, jeg interesserer mig supermeget for, men derfor ser det stadigvæk rigtig spændende ud, lyder det fra 9. klasseeleven på Sindal Skole Andreas Møller Eriksen, der dog alligevel ønsker et fremtidigt job, der er i nogenlunde samme boldgade - nemlig som personvognsmekaniker.

Liva Hansen ligeledes fra 9. klasse på Sindal Skole interesserer sig heller ikke på forhånd for lastvognsbranchen.

- Men det er stadig sjovt, og jeg glæder mig til, at jeg skal prøve den der (lastbilsimulatoren, red.), lyder det fra den unge kvinde, der drømmer om at være læge i fremtiden.

Interessen er der måske ikke endnu, men ikke desto mindre har Heiko Bjørn og Transportens Udviklingsfond vist sig frem for skoleeleverne, og de har faktisk fordoblet antallet af lærlinge, siden de får otte år siden tog roadshowlastbilen med på tur.

39-årige Thomas Jessen er til dagligt stilladsarbejder, og han er lige som 3F enig i, at man skal glemme alt om at hæve pensionsalderen til 70 år.

- Det er hovedrystende, jeg ved ikke, hvordan jeg skulle gøre det her i næsten 40 år mere, konstaterer han.

Tidligere torsdag kom der et opråbet fra flere store lokalforeninger i Danmarks største fagforbund, 3F, til regeringen.

- Stigningen i pensionsalderen skal stoppes. Vi ser allerede nu, at mange af vores medlemmers kroppe er slidt op. Kroppene ældes og kan ikke mere, lød det fra Benny Vinter, formand for 3Fs afdeling i Aalborg med 15.000 medlemmer.

Kan ikke bruge det til noget

Udmeldingen fra fagforeningerne kommer efter flere ugers debat om pensionsalderen, som statsminister, Mette Frederiksen (S), selv kickstartede i august.

Her undsagde hun velfærdsaftalen fra 2006, der hæver danskernes pensionsalder i takt med, at levealderen stiger.

Mette Frederiksen meddelte, at næste afstemning om hævelsen af pensionsalderen i 2025 bliver sidste gang, Socialdemokratiet stemmer for. Her skal pensionsalderen hæves fra 69 til 70 år efter 2040.

- Det kan jeg ikke rigtig bruge til noget, for det er ikke første gang, man har lovet det. De har lovet det mange gange før, og det er altid op til et valg, at der kommer en masse snak, men to år efter, så er vi glemt, konstaterer Thomas Jessen.

Vil kunne lege med sine børn og børnebørn

Det er heller ikke kun statsministeren, som skal holde fingrene fra pensionsalderen ifølge fagforeningen. Der bliver nemlig også langet ud efter formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen. 

Han går for langt, når han taler om at fortsætte med at hæve pensionsalderen efter 2040,

- Jeg har tre børn, som jeg gerne vil lege med, og så kommer der forhåbentligt også nogle børnebørn, jeg gerne vil kunne lege med. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det ville være ikke at kunne lege med dem og løfte dem op, påpeger Thomas Jessen, der allerede nu kan mærke det fysiske arbejde i sin krop.

- Jeg kan mærke det i skuldrene, det er der, det først sætter sig, så kommer det senere ned i benene, forklarer han.

Aalborg Teater blev bygget tilbage i 1878 og ligger på nuværende tidspunkt i Aalborgs gamle bymidte med adresse på Jernbanegade 11.

Det vil dog være forbi om nogle år, hvis det står til teateret selv, for torsdag præsenterer Aalborg Teater sin vision for et nyt Aalborg Teater, der skal gå under navnet Aalborg Ny Teater.

- Vi er til dagligt udfordret på plads og i at kunne udvikle os. Selve bygningen er slidt ned, og både foran og bag scenen har vi brug for fornyelse, konstaterer direktør Claus Nørgaard Poulsen.

Visionen er, at Aalborg Ny Teater skal ligge i Malteribygningen i Spritten, og det er der en helt særlig grund til.

- Det er vigtigt for os at bibeholde noget historie, men det er også vigtigt at flytte ned i noget, hvor vi kan lykkedes med det, vi gerne vil, også det her med at være andet end et teater, forklarer Claus Nørgaard Poulsen, der forklarer, at man håber på at blive mere et mødested og mere folkelig.

- Man kan godt være bange for at miste atmosfæren fra de nuværende lokaler, men det er også derfor, vi gerne vil ned på Spritten, der jo er historiske lokaler i Aalborg, som har noget sjæl, så jeg er sikker på, at vi kan tage noget atmosfære med os, pointerer Kjersti Hustvedt, som er ansvarlig for den kunstneriske del.

Økonomien

En ting er dog visioner og drømme, og en anden er realitet. Derfor står Aalborg Teater også overfor en stor opgave, når det kommer til det økonomiske aspekt.

- Vi er ikke de første, som går i gang med et projekt som dette, og jeg synes, tiden og byen er til, at Aalborg Teater får nye lokaler. Det bliver hårdt arbejde at rejse pengene, men jeg mener, der er et stærkt fundament til at invitere fonde og investorer ind til en snak om, hvor meget det kunne bidrage til Aalborgenserne og byen, påpeger Claus Nørgaard Poulsen.

Der skal samles omkring en halv milliard kroner til projektet genne blandt andet investorer og fonde. Derudover forventer man, at de nuværende gamle lokaler kan sælges for 50 millioner kroner.

Aalborg Kommune bakker desuden op om Aalborg Teaters ønske om at etablere sig på Spritten og vil yde et årligt tilskud over 20 år, fra og med 2025.

En ny bygning og en gammel

Visionen for projektet er, at man vil bruge Malteribygningen til publikumsarealer, som foyer, garderober og toiletter samt til lagerfunktioner og personalefunktioner såsom kantine og kontorer.

Bygningen vil også rumme backstagefunktioner relateret til lyd- og lysteknik, mens skrædderfunktioner også kan placeres i den eksisterende bygning.

Derudover vil der opføres en ny bygning vest for Malteribygningen, som skal indeholde scenearealer, prøvesale, backstage, garderober for det kunstneriske personale, værksteder, magasiner, teknikrum og mere.

Teatret forventes at have et samlet bruttoareal på cirka 7500 til 8000 kvadratmeter, og man håber på, at det nye teater kan stå klart i 2030.

Blomsterauktioner er et overstået kapitel i Danmark.

Aalborg var lokationen, hvor ProFlora, der er et selvstændigt selskab under Plantas Group, afholdt den sidste af sin slags på Frederikstadvej i Aalborg.

- Man kan ikke drive den her fysiske blomsterauktion længere, fordi kunderne ikke er der til det, fortæller direktør hos ProFlora, Jesper Halgren Jensen.

- Vi skal tænke nyt, og der er onlineløsninger. Vi kommer til at tilbyde de samme blomster online.

ProFlora har indtil videre holdt til i GASA Aalborgs gamle lokaler, men flytter fredag til en ny lokation i Nørresundby, og det er også en del af grunden til, at den sidste auktion nu er afholdt, da lokalerne blandt andet ikke indeholder en tribune til auktion.

Trofaste nordjyder holdt traditionen i live

Den sidste blomsterauktion på landsplan blev altså på nordjysk jord, efter auktionsformen langsomt er blevet decimeret, som årene er gået.

Jesper Halgren Jensen nævner i flæng, hvordan blomsterauktioner er lukket i byer som Odense, Kolding og Aars siden 2017, indtil Aalborg tidligere torsdag lukkede som den sidste.

- I Nordjylland har de egentlig været trofaste, men også her er det blevet til færre og færre kunder og købere, lyder det fra direktøren.

Auktionarius på den sidste blomsterauktion i Danmark var Thomas Rasmussen, og han fortalte en anekdote videre til Jesper Halgren Jensen.

- I gamle dage kunne vi sælge for 750.000 kroner, og vi kan ikke engang sælge for 10 procent af det på en auktion i dag, gengiver direktøren om Thomas Rasmussens anekdote, der meget godt beskriver, hvorfor blomsterauktionerne nu er et overstået kapitel i Danmark.