Eksperthjælp skal sikre, at der ikke bliver flere sager som Anders Rytter Munks. Foto:

Eksperter skal på banen, så flere sager ikke ender som Anders Rytter Munks

Det sker i kølvandet på nordjyske kommuners ønske om garanteret eksperthjælp til parter udredningssager.

Det skal være slut med sager, hvor borgere ikke får den rette hjælp, og hvor værger kan modsætte sig at få eksperthjælp, når eksempelvis handicappede borgere skal udredes til et tilbud.

Fremover skal både borgere og kommuner nemlig have rettigheden til at kunne indkalde eksperthjælp, lyder ønsket fra flere nordjyske kommuner.

- Der er rigtig mange specialiserede sager i kommunerne, og de vokser og stiger i udgifter. Vi kan jo ikke have al know how i kommunerne, så derfor er det vigtigt, at vi kan hente viden og erfaringer og muligheder for sparring fra andre steder – og der kunne godt tænke mig at vi kunne bruge VISO i større omfang ude i kommunerne, siger Jan Andersen (V), der er formand for sundhed og omsorgsudvalget i Mariagerfjord Kommune.

Ønsket kommer efter TV2 Nord har fortalt om udviklingshæmmede Anders Rytter Munk, der i dag bor i et enkeltmandstilbud i Als, der hvert år koster Mariagerfjord Kommune 6.3 millioner kroner.

Han er blandt andet havnet der, fordi han blev visiteret til et forkert botilbud, hvor han blev voldsomt udadreagerende, fordi han ikke fik den rette hjælp. Det skete ifølge Mariagerfjord Kommune også, fordi Anders' værge modsatte sig, at kommunen måtte tilkalde eksperthjælp fra VISO - den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation.

Også Mogens Gade (V), der er mangeårig borgmester i Jammerbugt Kommune og formand for den nordjyske kommuneforening KKR, hvor han nu er næstformand, efterlyser en lovændring.

Han har med bekymring fulgt en udvikling, hvor udgifterne til eksempelvis handicapområdet er steget langt mere end staten har kompenseret dem for.

 - Det betyder rigtig meget for kommunernes økonomi.  Både i forhold til enkeltsager men også i forhold til den generelle udvikling, og vi kan jo ikke bruge pengene to gange. Det betyder, at vi er presset rent økonomisk, og det går ud over den øvrige service, vi skal stå for, siger Mogens Gade (V).

Milliardudgift for kommunerne

I perioden 2018 til 2023 har kommunerne måttet hæve deres budgetter til det specialiserede område med 5,9 milliarder kroner. Samtidigt er de kun blevet tilført 1,6 milliarder til stigende udgifter, der ligger udover dem, som demografien - altså flere ældre og flere børn - skaber.

Dermed har kommunerne brugt 4,3 milliarder kroner mere, end man er blevet kompenseret, viser en analyse fra Momentum.

Mogens Gade (V) ser derfor gerne, at kommunerne i fremtiden får ret til at tilkalde hjælp fra VISO, når de står med en sag, hvor der er brug for hjælp.

- Det er jo ikke første gang, man hører om en enkelt, der koster så mange millioner kroner. Derfor er der også brug for en større faglighed, inden man træffer beslutningerne om hvilket tilbud, borgeren skal have, for selvfølgelig skal de handicappede mennesker have gode forhold, men det bør også hvile på et fagligt forsvarligt grundlag, siger Mogens Gade.

Mogens Gade mener, det kan dæmme op for konfliktsagerne at begge parter har ret til at få eksperthjælp.

I sagen om Anders Rytter Munk begyndte problemerne for alvor, da han blev visiteret til et botilbud, hvor han ikke hørte hjemme. Det betød at han reagerede voldsomt og nu er tiltalt for cirka 25 voldstilfælde, selv om han har en IQ som en fireårig.

Ifølge Mogens Gade kunne VISO måske havde gjort en forskel - og have forhindret en årelang og dyr konflikt med Anders' pårørende.

- Jeg tror, det vil være fornuftigt for alle parter, for der er jo tit konflikter i forhold til de her sager. Borgeren er bekymret over, om man nu får rigtige behandling, og kommunen er bekymret for, om udgifterne løber løbsk. Den her konflikt er indbygget, hver eneste gang vi snakker dyre enkeltsager, så jeg synes, det burde være en ret både for kommunerne, men også for borgerne at få VISO inddraget i en sag, siger Mogens Gade.

Hvad er VISO?

VISO bistår kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud med viden og vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager om hjælp og støtte på det sociale område og specialundervisningsområdet.

VISO bistår også kommuner med vejledende udredning af borgere i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager om hjælp og støtte, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være tilstede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud på det sociale område og vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk bistand.

VISOs hjemmelsgrundlag er § 13 i serviceloven, §§ 165-172 i barnets lov og bekendtgørelse nr. 1702 af 5. december 2023.

VISOs kerneopgave handler om at rådgive og formidle viden inden for det specialiserede og komplicerede social- og specialundervisningsområde. Vi styrker derved fagpersoners muligheder for at træffe velfunderede faglige valg til gavn for borgernes trivsel og udvikling. Vi hjælper borgere til bedre at kunne håndtere en kompleks problemstilling selv.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen

Vil arbejde for lovændring

Det nordjyske medlem af Folketingets socialudvalg, Theresa Berg Andersen (SF), vil gerne arbejde for en lovændring på området, så hverken kommuner eller værger fremover kan nedlægge veto mod hjælp fra VISO.

- Jeg har faktisk hørt eksempler på borgere, der har fået nej til at søge VISO – og her er det så omvendt, hvor kommunerne måske ikke får lov til at få den håndsrækning, som de har brug for. Derfor tror jeg, at det vil være en god idé at sige, at det skal være muligt for begge parter, siger Theresa Berg Andersen.

Det nordjyske folketingsmedlem er endda parat til at gå endnu videre, for at undgå sager som Anders' i fremtiden.

- Jeg kan også tænke den tanke, om det er en sag, der er for stor til at ligge i vores kommuner lige nu. Kunne det være, at de her specialiserede sager, hvor det hele er så svært, måske skulle endnu længere ud af kommunernes hænder og måske endda ligge i regionerne? Siger Theresa Berg Andersen (SF).

Men den udvikling advarer Mogens Gade (V) kraftigt imod.

- Det, synes jeg ikke, er særligt fornuftigt. Dengang handicapområdet var under amterne, skete der en eksplosiv udvikling i udgifterne.  Det tor jeg slet ikke, vi har råd til i dag, siger Mogens Gade.

Ingen kan i dag sige, om VISO kunne have gjort en forskel i sagen om Anders Rytter Munk, men det fremgår af sagsakterne, at Mariagerfjord Kommune flere gange har forsøgt, at få hjælp fra VISO.

Men det blev altså forhindret, fordi værgen har ret til at sige nej. Det ærgrer udvalgsformand Jan Andersen (V) sig over, og han ser gerne loven ændret.

 - Jeg ville jo gerne have, at vi kunne hjælpe borgeren på bedst mulige måde, for det er det vi er sat i verden for. Og jeg synes, at VISO burde have hjulpet i Anders sag, så Jo! Det burde være en rettighed for både borger og kommune, siger Jan Andersen.

Theresa Berg Andersen vil nu rejse det nordjyske ønske overfor socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S).

Du kan læse starten på vores artikelserie om Anders Rytter Munk i webdok'en herunder.


Foto:

Et år med Plusbusserne: - En velsignelse i forklædning

Flere og flere passagerer vælger at køre med Plusbusserne i Aalborg. Selv om der stadig er et stykke vej til måltallene, er Aalborg Kommune ikke i tvivl om, at de nok skal nås.

Et år er der gået, siden den første Plusbus forlod garagen og kørte sin første rute i Aalborg. De passagerer vi mødte mandag, var meget tilfredse.

- Jeg synes, den er god. Den kører godt, og den kører alle steder hen, siger Marie Møldrup Petersen, gymnasieelev fra Aalborg.

- Der er altid busser. Hvert ottende minut som regel, så jeg er en meget tilfreds kunde, siger pensionisten fra Aalborg Inge Jespersen.

Rådmanden er i dag glad for, at det endte med en Plusbus i stedet for den letbane, som længe var på tegnebrættet.

- Det har været en velsignelse i forklædning. Det her Plusbus-projekt har kostet en fjerdedel af, hvad et letbaneprojekt ville koste og i modsætning til letbanerne, så kan vores busser godt køre i sne og slud, siger rådmand for Klima og Miljø i Aalborg Kommune Anna Aaen fra Enhedslisten.

Se indslaget herunder:

Passagertallet er kun gået opad i det år, der er gået, og på enkelte afgange kan det betyde fyldte busser.

- Specielt om morgenen, men der kører en hvert syvende minut, så det handler bare om at komme lidt tidligere afsted, hvis man ikke vil køre med den, der er helt fyldt, siger studerende Martin Benton fra Aalborg.

For 14 dage siden slog busserne igen rekord med over 15.000 passagerer på én dag, men der er dog stadig et stykke vej til de 18.000 daglige passagerer, som er det passagertal, busserne helst skulle nå i løbet af de første fire år.

- Det er især fordi, forudsætningerne er ændrede. Dengang var det forudsat, at det nye supersygehus, var etableret og i fuld drift, og det er det jo ikke. Vi regner med at komme derop, når det er sket, siger leder af kollektiv trafik, Jan Øhlenschlæger fra Aalborg Kommune.

Knap tre millioner passagerer har benyttet Plusbusserne i det år, der er gået.


Arkivfoto. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Grinende AaB-anfører: - Skal passe på, hvad jeg siger

Først efter en times spil lykkedes det FCK at udnytte et stort spilovertag og vinde 2-0 over AaB på hjemmebane.

AaB kom under et gevaldigt pres mod FC København i Parken mandag aften.

Gæsterne forsvarede sig bravt, men efter lidt mere end en time fik FCK sparket bolden i mål – først én gang og siden to.

Opgøret sluttede 2-0, mens skudstatistikken var endnu mere klar: 22-2 ifølge Superliga.dk.

Efterfølgende grinede AaB-anfører Mathias Jørgensen i afmagt, da han blev spurgt til sin oplevelse af kampen.

- Man skal passe på, hvad man siger som offensiv spiller, når man ikke kommer frem til nogle afslutninger. Det bobler meget indeni. Det var en hård dag på kontoret. Vi fik løbet mange meter efter bolden, siger Mathias Jørgensen til TV 2 Sport.

Magnus Mattsson, der havde flere store chancer i opgøret, stod bag FCK's første mål i det 63. minut. Små ti minutter efter fordoblede Mohamed Elyounoussi føringen med en dybfølt afslutningen henover hovedet på AaB's målmand Rody De Boer.

FC København 2-0 AaB

  • 1-0: Magnus Mattsson (63')

  • 2-0: Mohamed Elyounoussi (72')

- I første halvleg stod vi okay og fik lukket ned for dem. Men når vi så havde kuglen, og vi skulle finde vores momenter, var der for mange fejlafleveringer, og de lykkedes med deres første pres, siger Jørgensen.

Med sejren haler FCK ind på de øvrige tophold i Superligaen. FCK ligger nummer tre med fire point op til FC Midtjylland på førstepladsen.

AaB er fortsat involveret i bundstriden, hvor holdet er efterladt med ni point efter lige så mange kampe.

Stilling - 3F Superliga 2024/2025

Position

Holdnavn

K

V

U

T

F

I

+/-

P

1

FC Midtjylland

9

6

3

0

19

10

+9

21

2

AGF

9

5

3

1

22

8

+14

18

3

FC København

9

5

2

2

17

10

+7

17

4

Silkeborg IF

9

5

2

2

19

13

+6

17

5

Brøndby IF

9

4

3

2

19

13

+6

15

6

Randers FC

9

3

4

2

14

13

+1

13

7

Viborg

9

3

3

3

20

17

+3

12

8

FC Nordsjælland

9

3

3

3

16

17

-1

12

9

AaB

9

3

0

6

7

20

-13

9

10

Sønderjyske

9

2

2

5

9

17

-8

8

11

Lyngby

9

1

3

5

5

11

-6

6

12

Vejle Boldklub

9

0

0

9

6

24

-18

0


Nordjysk opfindelse præsenteres på stor, international scene

En nordjysk opfindelse er udvalgt til at skulle præsenteres på en sundhedskonference i forbindelse med FN's generalforsamling.

En nordjysk opfindelse har taget turen fra Aalborg Universitet til Manhattan, hvor den senere på ugen skal præsenteres på en digital sundhedskonference, der finder sted i forbindelse med FN's generalforsamling.

Konferencen stiller skarpt på digitale løsninger, der kan være med til at dæmme op for de store problemer med køer og ventetider, som sundhedsvæsenet kigger ind i disse år, og det er der, den nordjyske opfindelse kommer ind i billedet.

Opfindelsen, der hedder en Seismofit, er et lille apparat, der hurtigt og præcist kan måle en persons VO2 max - bedre kendt som kondital.

Seismofitten er et lille apparat, der placeres på brystkassen. På under et minut måler Seismofitten et kondital - helt uden man får sved på panden.

- Mange lande oplever en fedmeepidemi, der betyder, at befolkningen udvikler følgesygdomme som hjertekarsygdomme og type to diabetes, siger Peter Søgaard, der er overlæge ved Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, og som er rejst til USA for at præsentere den aalborgensiske opfindelse.

Øget forekomst af overvægt sammensat med at folk i dag bliver ældre, er altsammen med til at presse et i forvejen belastet sundhedssystem, men det er blandt andet det, Seismofitten skal være med til at foregribe.

Den vigtigste sundhedsmarkør

BMI, blodtryk og blodsukker er alt sammen sundhedsforhold, man kan få undersøgt hos sin læge. Men det er langt fra de mest relevante, lyder det.

- Vi ved, at konditallet er den absolut vigtigste markør for en persons helbred. Det er bare ikke en markør, man har interesseret sig for, fordi det førhen var meget besværligt at måle en persons VO2 max, siger Samuel Emil Schmidt, der er lektor på Aalborg Universitet og har været med til at udvikle Seismofitten.

Samuel Emil Schmidt glæder sig over, at opfindelsen nu får international opmærksomhed, så den kan nå ud til flere brugere i fremtiden.

Konditallet er et udtryk for, hvor effektiv kroppen er til at optage ilt, når den arbejder ved maksimal intensitet. Og ifølge opfinderne er konditallet helt essentielt for vores helbred.

Et øget fokus på konditallet kan nemlig forebygge alvorlige sygdomme.

- Der er store studier, der viser, at selv små forbedringer i ens kondital reducerer ens risiko for sygdomme, kræft og hjertekarsygdomme og dermed også hvor lang tid, man kan leve, siger Samuel Emil Schmidt.

Det er ikke nyt, at en persons kondital siger meget om personens generelle sundhed, men førhen var det meget besværligt at teste, da det krævede en slidsom tur på en kondicykel med en iltmaske. En test, som mest af alt har henvendt sig til professionelle atleter.

- Man kan måske sige, at dem, der virkelig havde brug for at få målt deres kondital, ikke var i stand til at udføre testen, siger Samuel Emil Schmidt.

Udviklerne af Seismofitten håber, præsentationen i forbindelse med FN's generalforsamling kan være med til at udbrede kendskabet til den nordjyske opfindelse.

Se indslaget om Seismofit her:


Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

AaB mister pusten i forsvarskamp mod FC København

AaB forsøgte at forsvare point med hjem til Nordjylland på Danmarks nationalstadion i den københavnske hovedstad.

En vanvittig svær opgave ventede AaB, da fodboldholdet mandag aften var taget til hovedstaden.

Her var storholdet fra FC København værter for oprykkerne fra Nordjylland i Parken til 3F Superliga-opgøret i niende spillerunde.

Det var også et hjemmehold, der sad på begivenhederne fra start. AaB's aggressive presspil, som Menno van Dams spillere især i starten af sæsonen opererede ud fra, var lagt i graven.

AaB'erne var samtidig en del uvenner med bolden, de få gange spillerne fik fat i den.

Det betød også, at de første 45 minutter var med FCK klart mest på bolden, og det var på nordjydernes banehalvdel.

AaB forsvarede sig heroisk, men superligadebutanten Rody de Boer i AaB-målet havde en kæmpe andel i, at københavnerne ikke fik scoret i første halvleg.

En 5-6 store misbrugte chancer blev det, mens AaB vel sagtens kun var i modstandernes felt én gang i første halvleg, hvor holdet fremtvang et hjørnespark.

På den mere positive side var der ganske stor nordjysk opbakning til AaB fra fansene. Der var nemlig helt udsolgt på udebaneafsnittet med røde og hvide AaB-fans, og de kunne glæde sig over 0-0 efter de første 45 minutter.

Fakta: FC København - AaB

FC København - AaB 1-0 (0-0)

AaB's startopstilling: Rody de Boer, Kasper Jørgensen, Mylian Jimenez (Marc Nielsen, 79'), Lars Kramer, Oumar Diakhité, Melker Widell, Andreas Bruus (Mads Bomholt, 58'), Kasper Davidsen (Amar Diagne, 79'), Andres Jasson (Bjarne Pudel, 66'), Mathias Jørgensen og Nicklas Helenius (Jubril Adedeji, 66')

Mål: 1-0 Magnus Mattson, 63', FCK. 2-0 Mohamed Elyounoussi, 72', FCK.

Gule kort, AaB: Bjarne Pudel, 74'. Oumar Diakhité, 90'.

Hos AaB-capo og fans var der den sædvanlige imponerende opbakning. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Omstilling dræbte AaB

Presset fra de hvidklædte københavnerne blev ved med at vælte ned over AaB'erne.

Rigtigt farlige blev hjemmeholdet dog bare ikke i starten af de sidste 45 minutters spilletid. I stedet bed AaB'erne en lille smule mere fra sig.

Det kom dog til at bide AaB bagi.

Efter et AaB-hjørnespark havde FCK'erne nemlig en motorvej at bevæge sig på, og det gjorde københavnernes tunesiske kantspiller Elias Achouri.

Han løb direkte op i AaB's målfelt og fandt Magnus Mattsson helt fri på bagerste stolpe, der satte brystkassen på bolden og scorede til 1-0.

Dermed fordel FCK med 25 minutter tilbage af kampen.

Otte minutter senere blev ondt værre for aalborgenserne. FCK-nordmanden Mohamed Elyounoussi blev sendt i dybden, og her var han så fræk at løfte bolden i en høj bue over Rody de Boer i AaB-målet til 2-0.

Som kampen var gået, lignede det afgørelsen.

Det blev det også, selvom AaB'erne fik mere kontrol på bolden og satte flere angreb op. Farligheden udeblev bare, og FCK var også fint tilfredse med at køre sejren sikkert hjem.

Flere scoringer blev det ikke til, og dermed tabte AaB med 0-2 på udebane mod FC København.

Med nederlaget forbliver AaB på ni point efter ni opgør, og det bliver ved ni-tallet, når der kigges på AaB's placering i 3F Superligaen.

Her har nordjyderne tre point ned til Lyngby under stregen.


Bjarke Green Pedersen og Regin Iversen er nordjyderne, der står bag Vinhuset.dk. Foto:

Hidtil har Systembolaget haft monopol på salg af alkohol i Sverige. Sådan er det ikke mere.

Thistedvirksomheden Vinhuset.dk er i rivende udvikling.

Faktisk går det så godt, at virksomheden nu har mod på at indtage vores naboland Sverige, hvor Systembolaget indtil sidste år har haft monopol på salg af alkohol. Det har en dom fra højesteret lavet om på, og dermed er vejen banet for den nordjyske virksomhed.

- De vine, vi fører, har vi eneret på, og hele konceptet med smagekasser er nyt i Sverige, fordi myndighederne tidligere ikke har tilladt det, forklarer Regin Bjerregaard Iversen, der er medejer af Vinhuset.dk.

I Danmark sælger virksomheden mere end 600 smagekasser om dagen, og i år forventer virksomheden at nå en omsætning på 75 millioner kroner.

- Den svenske befolkning er dobbelt så stort som her i Danmark, men hvor der herhjemme sælges knap 120.000 flasker vin online om dagen, ligger det tilsvarende tal i Sverige på blot 50.000.

- Derfor er det et marked med uanede muligheder, og nu er vi blandt de første til at introducere smagekasser for svenskerne, hvilket vi naturligvis har enormt store forventninger til, siger medejeren.

Vinhuset.dk var i starten af året medvirkende i programmet 'Løvens Hule', hvor tre investorer kom med i ejerkredsen for at hjælpe med at fortsætte væksten og bane vej til nye markeder. Siden da har virksomheden også overtaget ginkassen.dk, som også skal ind på det svenske marked.

I øjeblikket arbejdes der på at bemande virksomheden med svenske kundeservice og en permanent landechef, og indtil da indtræder Anna Knutsson som interim country manager, indtil den permanente landechef er på plads omkring 1. november.

Ifølge virksomheden konsumerer de svenske forbrugere mere end 300 millioner flasker vin om året.

Tidligere har det ikke været tilladt at sælge tilbuds- og smagekasser med alkohol til svenskerne, da myndighederne har ment, at det var med til at stimulere til et øget forbrug af alkohol.