De sidste tre uger har 9. klasseeleverne på Karensmindeskolen i Støvring kæmpet med folkeskoler fra hele landet om, hvem der ved mest om cybersikkerhed.

Konkurrencen er lavet for at give de unge mennesker et større indblik i alle de faresignaler, man kan støde på online. Lige nu er cybertruslen mod Danmark nemlig højere end nogensinde før, så konkurrencen skal klæde eleverne på til at færde sig på nettet.

Hen over tre uger har 250 skoleklasser landet over svaret på spørgsmål om alt fra adgangskoder til cookies. Samtidig er de blevet rustet til en stadig mere usikker digital hverdag.

- Jeg synes egentlig, at det er et rigtig vigtigt emne, for mange af os unge bruger sociale medier, og vi tænker måske ikke så meget over, hvor meget af vores egen information vi deler, siger Sara Isabella Reis, der går i 9.C på Karensmindeskolen i Støvring.

'Truslen er meget høj'

I Støvring fik de så mandag besøg af ministeren på området. Den nordjyskvalgte minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) har nemlig også stor interesse for sikkerheden på internettet.

- Truslen om cyberkriminalitet er meget høj, og cyberspionage er også meget høj, så det er ganske alvorligt, siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V).

Alvoren er da også gået op for eleverne på Karensmindeskolen, der allerede har ændret adfærd efter få ganges undervisning i cybersikkerhed.

- Eleverne tænker ikke altid over, at hvad de gør har en konsekvens, og at de laver et spor på nettet, men det gør de efter et forløb som det her, fortæller 9. klassernes lærer Martin Kleis.

Svar skyldig

Mandagens tre spørgsmål om cybersikkerhed klarer 9. klassen da også med mere end en time tilbage på programmet.

Det samme kan man ikke med sikkerhed i stemmen sige om ministeren.

Kunne du svare på alle spørgsmål?

- Nogle af dem kunne jeg godt, og andre kunne jeg se, at man skulle lede længe, og de sad med programmer, som jeg ikke havde kendskab til, så det kan være, at jeg skal tage samme kursus, svarer Torsten Schack Pedersen.

Kurset om cybersikkerhed har i hvert fald givet eleverne stof til eftertanke.

- Jeg tror, jeg kommer til at tænke mere over, hvilke passwords jeg bruger, og hvad jeg skriver om mig selv – måske også hvad jeg skriver i kommentarer, konstaterer Sara Isabella Reis.

De fleste nordjyske busser kører allerede på el, brint eller biogas, og nu skal også de biler, der bliver brugt til flextrafik, være emissionsfrie.

Nordjyllands Trafikselskab (NT) opstiller nemlig strenge miljøkrav til bilerne i det EU-udbud af flextrafikken, som man netop har udsendt.

Det fortæller NT i en pressemeddelelse.

- Vi ønsker at bidrage til et grønnere Nordjylland ved at sikre, at de vogne, der transporterer vores kunder, ikke udleder CO₂ eller skadelige partikler. Hvert emissionsfrie køretøj på vejene gør en forskel for både klima og nærmiljø, siger NT’s driftschef, Erik Frederiksen.

Indfører aldersbegrænsning

I udbudsmaterialet er der krav om, at nye personbiler i NT's flåde fremover skal være emissionsfri. En nul-emissionsvogn er et køretøj, der ikke udleder nogen former for skadelige stoffer fra udstødningen som for eksempel CO₂, NOx (kvælstofoxider) eller partikler.

'Selvom elektriciteten, som elbilerne oplades med, kan have varierende klimaftryk afhængigt af energikilden, kan de betragtes som nul-emissionsvogne under kørsel. Nul-emissionsvogne kan også omfatte brintbiler, der drives af brændselsceller. Brintbiler udleder kun vanddamp, når de kører. De bidrager derfor heller ikke til lokal luftforurening,' skriver NT i pressemeddelelsen.

NT vil desuden indføre en aldersbegrænsning, der sikrer, at vogne maksimalt er seks år gamle, når de begynder at køre for det nordjyske trafikselskab. Ifølge Erik Frederiksen er dette et nødvendigt skridt for at få en grønnere vognpark.

- Ved at sikre en moderne og opdateret vognpark bidrager vi til en mere driftssikker og miljøvenlig transportløsning. Samtidig skaber vi en mere behagelig oplevelse for vores kunder, hvor sikkerhed og komfort er i højsædet, siger han.

Familie, to børn og fast job i Hirtshals. Sådan var virkeligheden indtil starten af oktober for smed Jens Nørmark.

Men så blev det besluttet at lukke værftet Hirtshals Yard, der er firmaet bag byens eneste flydedok.

- Vi er stadigvæk kede af det, men man skal jo videre, siger Jens Nørmark.

Nu er Jens Nørmark en af de 12 medarbejdere fra Hirtshals Yard, der har fået job i søsterselskabet Vestkajens Maskinværksted.

- Det er jeg glad for. Jeg skulle ud og have en ny bil, hvis jeg skulle udenbys, så der var lidt, der skulle omstruktureres, forklarer Jens Nørmark.

Lukningen af Hirtshals Yard og byens flydedok ender med at koste 40 medarbejdere deres job. De sidste har kontraktudløb i starten af foråret 2025, og Vestkajens Maskinværksted vil ikke afvise, at de kan tage endnu flere, end de 12 medarbejdere, de har fået fra Hirtshals Yard.

- Vi må se, hvad fremtiden viser, fortæller afdelings direktør i Vestkajens Maskinværksted Morten Mikkelsen til TV2 Nord.

Så der kan være lidt håb for de opsagte folk?

- Måske ikke til 20 mand, men fem er vel bedre end ingen, uddyber Morten Mikkelsen.

Alle lærlinge er garanteret

Vestkajens Maskinværksted har garanteret alle lærlingene fra Hirtshals Yard, at de kan fortsætte deres læretid hos dem. En vigtig detalje i en tid, hvor der er hårdt brug for faglært arbejdskraft.

- Der skal noget fornyelse ind til fremtiden. Det er godt. Det er det helt sikkert, påpeger direktør Morten Mikkelsen.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår Hirtshals Yard lukker endeligt ned. Alle ordre bliver gennemført, og der er stadig cirka 20 medarbejdere tilbage.

Jens Nørmark er glad for, at han har sin fremtid på plads. Det er kun firma navnet på kedeldragten, der skifter.

- Det kan også være, at han (Vestkajens Maskinværksted, red.) får noget godt ud af det. Det kan vi håbe, og man måske kan få nogle af de sidste kolleger med, siger Jens Nørmark.

Danmarks skal have 26 statsligt udpegede energiparker, hvoraf 12 af dem skal ligge i Nordjylland, og lige nu forhandles der om udmøntningen af den grønne trepartsaftale.

Begge dele betyder, at der er jord i Nordjylland, der skal tages ud til fordel for havmiljø og den grønne omstilling i øvrigt.

Derfor ønsker de 11 nordjyske borgmestre at blive kompenseret for deres indsats.

- Nordjylland er et landdistrikt, og det der sker, når vi skal tage landbrugsjord ud, er, at vi skal have noget andet at leve af, siger Per Bach Lauersen, der er borgmester i Vesthimmerlands Kommune.

Dermed lægger de 11 nordjyske borgmestre sig i slipstrømmen af deres kollegaer i det midt- og vestjyske. I slutningen af august var de forfattere på en kronik, der blev bragt i Jyllands-Posten, hvor de argumenterede for et såkaldt grønt udviklingsbidrag, hvor der tages udgangspunkt i den samlede årlige produktion af vedvarende energi i kommunen.

Et plaster på såret

Udviklingsbidraget betyder, såfremt det indføres, at der indføres et bidrag på 4 øre for hver KWh grøn strøm, der produceres lokalt. Samlet set bliver godt halvdelen af den vedvarende energi i Danmark produceret i Nord-, Midt- og Vestjylland.

Det er også en ide, der vækker genklang i Jammerbugt Kommune. Kommunen er en af dem, der producerer allermest grøn energi i Danmark. Faktisk producerer de sammen med Thisted Kommune hvad der svarer til forbruget hos 243.500 husstande.

- Vi har brug for at få motiveret folk til at sætte mere grøn energi op, og jeg tænker, at de her penge vil være med til at give en udvikling i landdistrikterne. Dem der tager ansvaret, skal også belønnes, siger borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade (V) og fortsætter:

- Det udhuler jo noget af landbruget, men i den anden ende er projekterne med til at give arbejdspladser. Hvis man udhuler landbruget, der i forvejen er personalesvagt, og store projekter skal bruge 100 mand, så er det et plaster på såret. For erhvervsudviklingen spiller ind på bosætning, så der er udviklingsmuligheder, hvis vi bliver kompenseret.

Seks virksomheder i Hobro fik 4. november besøg af Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet, og hos fem af dem var der problemer med social dumping.

Det skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Vores indsats mod social dumping har fokus på, at der bliver betalt korrekt skat og moms til Danmark af især udenlandske medarbejdere og virksomheder. I fem af de seks virksomheder vi besøgte i Hobro, fandt vi indikationer på social dumping. Det svarer til 83 procent af virksomhederne. Det er en smule mere end landsgennemsnittet på 78 procent, siger Ernst O. Nielsen, der er funktionsleder i Skattestyrelsen.

Det er hovedsagelig virksomheder inden for byggebranchen, der blev kontrolleret.

Som led i den landsdækkende aktion har Skattestyrelsen besøgt 54 virksomheder fordelt over hele landet. I 42 af virksomhederne fandt Skattestyrelsen indikationer på social dumping. Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol, så skatten kan opgøres korrekt.

- I de virksomheder, vi skal se nærmere på i Hobro, ser det ud til, at en række udenlandske virksomhedsejere skal anses for at være lønmodtagere i de danske virksomheder, de udfører arbejde for. Det betyder mere konkret, at den danske virksomhed løbende skal indeholde skat af den løn, de får udbetalt. Opgaven for os er nu at finde ud af, hvor lang tid de har udført arbejde for den danske virksomhed, og hvad de har fået i løn, så vi kan få opgjort og afregnet skatten korrekt, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med den landsdækkende kontrol har Skattestyrelsen talt med 141 personer, hvoraf de 105 var udenlandske.