Nordjylland kan blive hovedsæde for solceller

Foto: Tim Kildeborg Jensen / Ritzau Scanpix

Professor i energiplanlægning mener, at regeringen bør se mere mod de større byer, når det kommer til fremtidens placering af energiparker.

Det var med stor skuffelse, at lærer Randi Funch kunne læse, at hendes lokalområde skulle lægge jord til en ny 193 hektar energipark med vindmøller og solceller.

Hun bor omkring 750 meter fra det areal i Sæby, som er udpeget som en mulig placering for en statslig energipark i fremtiden – blot én af tre udpegede områder i Frederikshavn.

- Politikerne i byrådet er kommet som en tyv om natten og trukket det her projekt ned over hovedet på os. Det er jeg rigtig skuffet over. Jeg synes faktisk, at det er meget uartigt gjort, lyder det fra læreren, som frygter, at en ringere udsigt til at sælge boligen stavnsbinder hende til Huset.

Randi Funch er langtfra den eneste med adresse i Jylland, som måske kommer til at få udsigt til en af de nye energiparker.

Det fremgår i en opgørelse af Jyllands-Posten.

Hele 24 af de 26 udpegede arealer til mulige nye energiparker ligger i Jylland. Og det er på trods af, at flere arealer tæt på store byer såsom Aarhus, Odense og København også er blevet budt ind af nærliggende kommuner som en mulig adresse for energiparkprojekter.

Her skal de 26 energiparker ligge:

Kort: TV 2 Grafik - Kilde: Plan- og Landdistriktstyrelsen

Det undrer Randi Funch, at der ikke er flere arealer på eksempelvis Sjælland på listen over mulige grunde til energiparker. Også selvom at Sjælland ikke har så meget landbrugsjord, som der er i hendes eget lokalområde.

- Men så har de så mange andre muligheder for at sætte det op på industribygninger og offentlige bygninger såsom skoler, hospitaler og rådhuse. Jeg kan ikke forstå, at det skal være så ulige fordelt, siger hun.

Ifølge Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet, bør det da også være en prioritering at finde flere steder til energiproduktion nær de store byer.

- Man skulle helt sikkert have været bedre til at se på, hvor det store energiforbrug er, siger han.

Fornuftigt at se mod større byer

100 procent af den danske strømproduktion skal være grøn i 2030, og her er solceller ifølge regeringen en "vigtig grøn energikilde" i forbindelse med den ambition.

De 26 udpegede områder er endnu ikke endeligt udpeget som adresser til energiparker, men indgår i en videre undersøgelse. Og desuden kommer der til at være en ny indmeldingsrunde fra på mandag, hvor virksomheder og kommuner kan komme med forslag til placeringer.

Det er dumt, og jeg er faktisk skuffet på Danmarks vegne

Anders Wolf Andresen, borgmester i Hvidovre Kommune (SF)

Og her mener Brian Vad Mathiesen, at regeringen og kommunerne med fordel kan sætte mere fokus på at placere energiparker der, hvor behovet for elektricitet er størst.

Han henviser blandt andet til en vurdering af energibehovet fra Energinet, som ejer og driver dansk energiinfrastruktur.

En kortlægning, som er bygget på et øjebliksbillede og et kvalificeret skøn, viser, at det særligt er omkring hovedstaden, Odense og Aarhus, at energiproduktionen nu og i fremtiden er mindre end selve energiforbruget.

Forbrugsdækning er her forstået som distribueret vedvarende energi (sol og landvind) fratrukket summen af maksimaleffekt for distribueret forbrug (klassisk, vej- og søtransport og individuelle varmepumper). Foto: Energinet, Behovsanalyse for eltransmission 2023 Foto: Energinet

- Når vi har et stigende elforbrug, så handler det om dække det ind. Og der er det fornuftigt, at de nye produktioner ligger tæt på de steder, hvor der er et stort eksisterende forbrug og et forventet stigende forbrug, siger han til TV 2.

Borgmester skuffet på Danmarks vegne

Eksempelvis bød Hvidovre Kommune, der ligger klos op ad Københavns Kommune, ind med et bud på en energipark, som skulle ligge på et tag over motorvejen. De indbudte projekter blev blandt andet afvist på grund af, at det skønnede energipotentiale var for lavt.

Og det undrer "mildt sagt" kommunens borgmester, Anders Wolf Andresen (SF).

- Det er dumt, og jeg er faktisk skuffet på Danmarks vegne. Vi tilbyder en model, hvor vi får brugt noget areal, som allerede bliver brugt til andet, og samtidig producerer vi energien tæt på et stort erhvervsområde og et stort boligområde, siger han og fastslår:

- Det virker ikke særligt fremtidssikret, når man hælder vores projekt ned ad brættet.

Ifølge Brian Vad Mathiesen bør regeringen fremover gentænke kriterierne for, hvor stort energipotentialet skal være.

- Du udnytter elnettet meget dårligt, hvis du kun bygger ud til at skulle forbinde solcelleanlæg til København eksempelvis. Du kan bedre udnytte energiproduktionen uden at skulle udbygge elnettet, hvis du har det tæt på det forbrug, der er.

Behøver ikke være enten eller

Brian Vad Mathiesen forklarer, at der er rig mulighed for at rykke flere større elproduktioner ind mod de store byer.

- Der er voldsomt store tagarealer, og så snart du har over 200 til 300 kvadratmeter, så kan du spare på udbygningen af elnettet, siger han og påpeger, at det kræver "enormt meget energi" at transportere strøm fra solceller.

- Du har måske lagt mærke til, at to tredjedele af din strømregning går til transport. Det koster både penge og energi at transportere strøm til de større byer.

Det kræver kommunal opbakning, og der har interessen fra de jyske kommuner været størst

Morten Dahlin, minister for byer og landdistrikter (V)

Samtidig understreger han dog, at de pågældende 26 mulige energiparker også har en værdi for at understøtte Danmarks klimamål om en reduktion af CO₂-udledningen på 70 procent i 2030.

Det er derfor ikke et spørgsmål om "enten eller", men snarere "både og", når det handler om, hvorvidt produktionen af elektricitet skal ligge i udkantsdanmark eller i byerne, forklarer han.

- Tankegangen i energiparkerne har været, at forbruget opstår, når de bliver placeret. Og det giver som sådan god nok mening.

Kræver kommunal opbakning

I Sæby er Randi Funch bekymret for udsigten til at skulle bo ved siden af en energipark. Også selvom hun mener, at alle skal bidrage til den grønne omstilling.

- Vi kan bygge det omkring motorvejene, der bor ikke nogen alligevel. Herude bor der rigtig mange børnefamilier og pensionister, som vil nyde deres otium, siger hun.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) anerkender over for TV 2, at planerne stiller mange danskere i "svære dilemmaer".

Det er også derfor, at det skal være op til de lokalt valgte politikere i kommunerne at bakke op om projekterne, før at de bliver sat i søen, lyder det.

- Det kræver kommunal opbakning, og der har interessen fra de jyske kommuner været størst – i første omgang. Vi kan også se på de ansøgninger, der kommer ind, at der også er interesse i det sjællandske, siger han.

Men når der er sjællandske kommuner, som har budt sig til, og behovet for energi er stort netop der, så er det vel en no-brainer at placere flere energiparker der?

- Det kommer vi også til i fremtiden, hvis der er et kommunalt ønske, understreger ministeren.


Tidligere dømt for drabsforsøg - 39-årig i ny sag om sadistisk sexvold

Sagen omhandler vold, kvælning og smertefulde voldtægter.

Straffen for drabsforsøg mod en kvinde var ikke engang udstået, før en 39-årig mand indledte et næsten to år langt helvede af sadistisk sexvold mod en anden kvinde.

Det mener Nordjyllands Politi, som har tiltalt den 39-årige mand i en ny, omfattende og særdeles opsigtsvækkende voldtægts- og voldssag.

Sagen begynder efter planen fredag i Retten i Hjørring. Her vil den 39-årige mand blive tiltalt for grov vold, mishandlig og utallige voldtægter gennem en næsten to år lang periode fra maj 2022 til engang i februar i år, da manden blev anholdt og varetægtsfængslet.

Foromtale af retssag

Denne artikel er en foromtale af en retssag. Det betyder, at artiklen er skrevet ud fra retssagens anklageskrift.

Den eller de tiltalte, der er nævnt i artiklen, er ikke dømt. Hvis man er tiltalt i en retssag, så har anklagemyndigheden vurderet den sag, politiet har arbejdet på og besluttet at rejse tiltale i retten.

Stak ild til kvinde i tidligere sag

Den 39-årige mand er tidligere dømt for drabsforsøg mod en anden kvinde. Det foregik i mandens lejlighed i december 2017, hvor han overhældte kvinden med brændbar væske og satte ild til hende, så hun blev forbrændt på 25 procent af kroppen. Manden kaldte det under sagen selv et anfald af jalousi. Byretten kaldte det drabsforsøg og idømte manden syv års ubetinget fængsel – en straf, som Vestre Landsret senere stadfæstede.

Den tidligere sag er interessant på den måde, at forholdene i den nye sag mod manden begyndte i maj 2022 – altså længe før straffen på syv års fængsel var udstået, og faktisk også på kanten af hvad der burde være muligt, hvis man antager, at manden blev løsladt efter at have afsonet to-tredjedele af straffen på de syv år, hvilket i mange tilfælde er kutyme.

Nordjyllands Politi kan ikke før starten på den nye sag oplyse, hvordan det hænger sammen, men henviser til, at det vil komme frem under selve sagen.

Vold, kvælning og smertefulde voldtægter

Anklageskriftet mod den 39-årige mand er en meget lang opremsning af utallige tilfælde af sadistisk sexvold mod en kvinde. Sexvold, som har fulgt et mønster, hvor manden – ifølge anklagerne – har banket kvinden på hoved og krop med hænder, bælter, piske og andre genstande. Ligesom han har blokeret hendes luftveje, så hun var ved at blive kvalt.

Derefter er det ved flere lejligheder gået over i voldtægt, hvor manden har bundet kvinden fast til et bord, hvorefter han har tiltvunget sig ”et meget langt, hårdt og smertefuldt samleje” med kvinden, som det hedder i anklageskriftet i sagen.

Bundet fast til krog i loftet og mishandlet

Overgrebene har ifølge politiet fundet sted på adresser i Aalborg og Hjørring, og 24. januar i år er manden tiltalt for i en lejlighed i Hjørring at have begået et overgreb på kvinden efter det samme mønster, men med den forskel, at han ved denne lejlighed foretog overgrebene, efter at han havde bundet kvinden fast til en krog i loftet, så hun kun lige akkurat kunne nå gulvet med tåspidserne. 

Anklageskriftet omfatter også andre typer af hold. Eksempelvis i februar i år, hvor manden er tiltalt for overgreb på kvinden under en togtur til Vejle. Ifølge anklagerne tvang manden flere gange under turen sine fingre ind i kvindens skede og manipulerede hendes kønsdele. Ifølge anklagerne fortsatte det på stationen i Vejle, hvor manden også er anklaget for at have taget kvælertag på kvinden og klemte til, mens han tvang sine fingre ind i hendes skede.

Fastholdt med trusler

Det fremgår af de alvorlige anklager, at politiet mener, at manden har fastholdt kvinden i det sadistiske voldshelvede ved hjælp af trusler. I anklageskriftet står der, at manden i perioden fra november 2022 til februar i år har truet kvinden med at slå hende ihjel og trusler mod hendes familie. Desuden fremgår det, at han også skulle have sagt, at han ville gøre det samme ved hende, som han havde gjort ved en anden navngiven kvinde. Det fremgår ikke klart, om den anden kvinde, er hende, som manden satte ild til og blev dømt for drabsforsøg mod. Det ventes også at komme frem, når sagen ruller ved Retten i Hjørring.

Manden har siddet varetægtsfængslet siden februar i år. Det fremgår ikke før sagens start, hvad han siger til anklagerne. Der er afsat seks-syv retsdage til sagen.


Bag kameraet hos TV2 Nord: Smilet hos treårige Palle siger alt

Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Bag kameraet sker der ofte noget særligt; små øjeblikke, der kan være med til at gøre en forskel.

Det blev tydeligt, da journalist Laura Winther Møller og fotograf Thomas Nørgaard Hansen besøgte Ida Lyngvig Nielsen og hendes søn Palle. 

Treårige Palle er svært udviklingshæmmet og har en diagnose, som kun tre i Danmark er registreret med. Ida Lyngvig Nielsen kæmper en hård kamp mod Brønderslev Kommune for at få de nødvendige hjælpemidler, og netop denne kamp var TV2 Nord mødt op for at dække.

Læs mere om dette lige her.

Palles nysgerrighed blev hurtigt fanget af kameraet under optagelserne. Flere gange pegede han begejstret på det store kamera og sagde smilende 'Kamera'. 

Thomas Nørgaard Hansen tog sig god tid til at imødekomme Palles interesse og lod ham udforske og lege med kameraet. 

- Det betyder meget for mig at skabe tryghed og gode oplevelser, især når vi besøger familier med små børn. Når børn viser interesse, gør vi gerne plads til deres nysgerrighed. Det er en del af vores måde at skabe en tryg og positiv oplevelse på, siger fotograf Thomas Nørgaard Hansen.

NYT OM TV2 NORD

TV2 Nord ønsker at styrke dialogen med nordjyderne, øge forståelsen for den journalistik, som mediehuset laver, og gennem det synliggøre, hvordan TV2 Nord kan gøre en forskel for nordjyderne og for Nordjylland.

Derfor bringer TV2 Nord af og til nyheder fra egen verden. Det vil fremgå tydeligt af omtalen, når der er tale om, at TV2 Nord bringer nyheder om TV2 Nord.

TV2 Nord lægger vægt på den menneskelige kontakt – både foran og bag kameraet. Dette er ikke blot et spørgsmål om at dokumentere en historie, men om at skabe en forbindelse, der sikrer, at kilderne føler sig trygge og set. Især når der er tale om følsomme emner, som Ida Lyngvig Nielsens kamp for sin søn.

- Det kan godt virke skræmmende at få besøg af en fotograf, en journalist og et kæmpestort kamera. Derfor er det helt afgørende for, hvor nærværende en historie bliver, om man er afsted med en fotograf som Thomas, der tager sig tid til at lære kilderne at kende og gøre dem trygge ved situationen. Det bliver bare meget lettere at mærke kilderne hjemme i stuerne, udtaler journalist Laura Winther Møller afslutningsvist.

Se hele indslaget med Palle her.

Diabetesforening jubler: Nu kan flere som Holger få hjælp

Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord

Ifølge diabetesforeningen er der tale om et skridt tættere på lighed i sundhedsvæsnet.

Nu får diabetikere i Region Nordjylland de samme vilkår som diabetespatienter i resten af landet, og det vækker stor begejstring hos Diabetesforeningen.

- Det er en stor sejr i kampen mod postnummerlotteriet og den vilkårlige tildeling af teknologi, som ofte rammer mennesker med diabetes, siger Claus Richter, der er administrerende direktør i Diabetesforeningen.

Flere som Holger

Inden udgangen af 2026 får alle borgere, der lider af type 1-diabetes, nemlig tilbudt en sensorbaseret glukosemåler.

Hvad er en sensorbaseret glukosemåler?

  • En sensorbaseret glukosemåler måler patientens blodsukker automatisk og kontinuerligt.

  • En sensorbaseret glukosemåler udskifter den traditionelle fingerprikker, som diabetespatienter flere gange dagligt har stukket sig med for at aflæse deres blodsukker.

  • Målingerne sendes direkte til sygehuset, hvor personalet hele tiden kan overvåge blodsukkeret.

Det betyder, at flere nordjyske diabetikere kan få samme tilbud som Holger Madsen, som TV2 Nord besøgte i starten af september. Holger Madsen har lidt af type 1-diabetes siden 1996, og var derfor vant til at stikke sig i fingeren fem-seks gange dagligt. Alligevel har den sensorbaserede glukosemåler gjort en stor forskel for Holger Madsen.

- Jeg har det mere under kontrol end nogensinde før, siger han om sin type-1 diabetes.

Systematisk postnummerlotteri

Indtil for få uger siden havde meldingen lydt, at diabetespatienter i Region Nordjylland først kunne forvente at modtage en sensorbaseret glukosemåler ved udgangen af 2028. Det mødte stor kritik i Diabetesforeningen.

- Det er et stort problem, at det ikke er rullet ud. Det betyder, at behandlingen halter efter i Nordjylland, sagde vicedirektør i Diabetesforeningen, Eva Tingkær, til TV2 Nord i starten af september.

Begejstringen er derfor ikke til at tage fejl af, efter at regionens budgetforlig landede i september, og at det her blev besluttet, at servicen på tværs af landet skulle ligestilles.

Win-win situation

Holger Madsen glæder sig over, at det nu ikke varer så længe, før flere som ham for gavn af glukosemåleren.

- Man får en bedre livskvalitet, og man kan bedre få hverdagen til at hænge sammen, siger han.

Udover at få mere tilfredse borgere, er der ifølge Diabetesforeningen også tale om en win-win situation. Risikoen for alvorlige følgesygdomme som hjerte-, øjen-, nyre- og nervesygdomme samt amputationer reduceres markant, når monitoreringen af patienternes blodsukker højnes.

- Regionspolitikerne vil opleve, at deres investering i sensorer kommer mange gange retur – både i form af bedre behandling og færre følgesygdomme, men også mindre sygefravær og flere hænder på arbejdsmarkedet, siger Claus Richter.

Se indslaget med Holger Madsen her:


Fagforbund om fyring: - Det er svinsk og ubehøvlet

Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Mandag blev Peter Uno Andersen fyret og eskorteret ud af virksomheden med det samme.

Forestil dig, at du har arbejdet en menneskealder på samme arbejdsplads. Pensionsalderen nærmer sig, men du er stadig glad for at komme på arbejde. Men pludselig fra den ene dag til den anden stopper det.

Sådan har ugen indtil videre været for 64-årig Peter Uno Andersen.

Han har i 43 år arbejdet på slagteriet Tican i Thisted, hvor han i mange år har været tillidsrepræsentant. Men det sidste halvandet år har han arbejdet i produktionen og slidt.

- Mandag klokken 13.00 kommer der så en afløser, som siger, jeg skal gå op på kontoret, fortæller han til TV2 Nord.

Byrådsmedlem

Peter Uno Andersen er ved siden af jobbet på slageriet medlem af byrådet i Thisted Kommune for Socialdemokratiet.

Overvejer hjælp fra psykolog

På kontoret får han at vide, at han er blevet afskediget på grund af omstruktureringer. HR, tillidsmanden og slagtermesteren er tilstede.

- Og så siger den ene af dem: "Vi har fået besked på at følge dig ned og tømme dit skab og derefter ud herfra". Så jeg får slet ikke lov til at blive og arbejde de næste 42 dage, som det ellers er kutyme. Jeg får ingen forklaring, og da jeg beder om fem minutter med min tillidsrepræsentant, får jeg at vide, at dem kan jeg få på parkeringspladsen, fortæller Peter Uno Andersen.

Mens han er fritstillet, får han den lavest mulige timeløn, og altså ikke den timeløn han normalt tjener på akkord. Det er cirka 85 kroner mindre i timen.

Du har selv været tillidsmand i mange år, er det normalt med sådan en fyring?

- Nej, kun hvis man bliver bortvist. Og jeg spørger også, om det er en bortvisning, men det siger de, at det er det ikke.

En bortvisning er, når en medarbejder tager af kassen, kommer i slåskamp på arbejdspladsen eller dukker fuld op på arbejde. Altså temmelig alvorlige forseelser.

- Jeg har det ad helvedes til. Jeg fik ikke sagt farvel, for jeg måtte ikke snakke med nogen, og hele situationen har jeg svært ved at slippe. Jeg overvejer at tale med en psykolog. Jeg kan simpelthen ikke forstå det, siger han og fortsætter:

- Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg ville være tillidsmand igen, og min eneste tanke er, at det har man ikke villet risikere.

Uværdig behandling

Formanden for fødevareforbundet NNF i Nordjylland, Svend Erik Andersen, bakker op om Peter Uno Andersen.

- Det er en usaglig afskedigelse. Det er ganske enkelt en beskidt og uværdig måde at følge folk ud på den måde. Vi går efter genansættelse eller størst mulig erstatning for usaglig afskedigelse, siger han.

Han undrer sig desuden meget over, at man ikke har forsøgt at omplacere Peter Uno Andersen, som det er sædvane at gøre med medarbejdere, der enten er over 50 år eller som har over 25 års anciennitet.

- Det er en svinsk og ubehøvlet måde, man har behandlet Peter på. Vi har skrevet til Dansk Industri og begæret et møde, siger formanden.

Har intet gjort forkert

Hos Tican fastholder konstitueret CEO Steen Sønnichsen dog, at alt er gået efter bogen. De mener ikke, at det der er foregået er hverken svinsk eller ubehøvlet.

- Hvis de har den holdning, er det legitimt. Vi har ytringsfrihed. Vi føler dog ikke, at der er noget, der er gjort forkert her. Vi har fulgt proceduren, og det er ikke unormalt at blive fritstillet med det samme, siger han og tilføjer:

- Vi kan stå på mål for det, vi har gjort.

Men er det normalt at blive eskorteret ud af virksomheden, når man bliver fritstillet?

- Jeg skal ikke kunne sige, hvordan det er sket, men jeg kan sige, at alle er blevet behandlet ordentligt. Og så vil jeg gerne fremhæve, at det er tre personer, der er blevet fritstillet. Vi er altid kede af at sige farvel til medarbejdere, men det er desværre det, der sker i virksomheder, siger Steen Sønnichsen fra Tican.

Derudover ønsker han ikke at udtale sig om fyringerne.


Flækket øjebryn: Tidligere Aalborg-spiller fik hård medfart

Det startede med en kæmpe hyldest, da den tidligere Aalborg Håndbold-spiller Magnus Saugstrup løb på banen i Sparekassen Danmark Arena onsdag aften i Champions League-opgøret mellem Aalborg Håndbold og tyske Magdeburg. I første omgang blev han præsenteret for sit gamle hjemmepublikum på over 5000 tilskuere.

Det sluttede dog mere dramatisk. Saugstrup løb til sidst rundt med en kæmpe blå bandage omkring hans ene øje, der var flækket, og efter kampen måtte han tilses af en læge.

Se interviewet med Saugstrup her:

Foto: Mogens Jørgensen

Det skal dog tilføjes, at det ikke var en af Magnus Saugstrups tidligere holdkammerater, der var skyld i det flækkede øjenbryn, men derimod en af Saugstrups egne holdkammerater.

Men selvom stregspilleren inden kampen havde sagt, at han 'hyggede sig med at være tilbage og møde Aalborg Håndbold', så blev der gået til stålet fra første slutfløjt.

Der blev både givet og taget, og der blev ikke lagt fingre imellem, selvom det var gamle venner og holdkammerater, der stod overfor hinanden. Det var dog tydeligt for enhver, at Magnus Saugstrup stadigvæk er populær i Aalborg. Efter kampen måtte han skrive masser af autografer, og mange håndboldfans ville også have taget en selfie med ham.

Kampen mellem Aalborg og Magdeburg endte 33-33.