Hollandske fiskeres brug af bomtrawl i Jammerbugten er hårdt ved havbunden og presser kystfiskernes mere skånsomme fangstmetoder. Det har der været bred enighed om længe.

Men en ny rapport fra DTU Aqua har for første gang undersøgt, hvordan havbunden ser ud i Jammerbugten. Rapporten giver en detaljeret beskrivelse af, hvad konsekvenserne af fiskeriet er. Og det er langt mere skadeligt end hidtil antaget.

- Det vigtigste er, at vi har været ude og kortlægge nogle områder, som man ikke havde særlig godt kendskab til. Og der har vi fundet ud af, at det, der hedder blandet havbund, som består af sand og sten og stenrev, er langt mere udbredt, end man hidtil har vidst. Og vi har også kortlagt ret præcist, hvor de forskellige fiskerier foregår i Jammerbugten. Og der kan vi se, at bomtrawling foregår præcis i de her områder med blandet havbund, med sand, sten og stenrev, forklarer Grete Elisabeth Dinesen, der er seniorkonsulent hos DTU Aqua og en af forskerne bag undersøgelsen.

Det er første gang forskere så indgående har undersøgt, hvordan der egentlig ser ud under havoverfladen i Jammerbugten. Og resultatet er overraskende - selv for fiskerne.

- Det er jo super spændende. Det er et gennembrud for forståelsen af, hvad det er for et hav vi har med at gøre, siger Thomas Højrup, formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Rugekasse for vigtige arter

Kystfiskerne har i årevis forsøgt at få stoppet de udenlandske - primært hollandske - bomtrawlere i at fiske i de kystnære områder.

- Det er jo det fiskeri, der er aller mest ødelæggende. Metoden er at grave alle bunddyr op af bunden, knuse dem, og lade dem svæve rundt i vandet, fordi det tiltrækker rødspætterne. Og så vender man tilbage og fisker rødspætterne op. Og det gør jo, at man ikke blot fanger en stor del af rødspætterne, men deres fødegrundlag er også væk, forklarer han.

De dele af havbunden, der består af sten, stenrev og blandet havbund fungerer som en slags rugekasse for rigtig mange arter. Det mærker fiskerne i Thorup Strand helt bogstaveligt. Sidste år blev der blot landet 68 ton rødspætter ud af en kvote på 1000 ton.

Når de tunge bomtrawl ødelægger revene er det ikke kun fiskene, der forsvinder.

- I fiskeriforsøg med bomtrawl kan vi se, at trawlet skraber store mængder af bløde koraller af stenene. Og de her koraller kan blive ret gamle, over 30 år gamle, og de er lang tid om at genetablere sig. Og det betyder, at de skader, der sker, når man bomtrawler på blandet havbund med sand, sten og stenrev, er permanente og det tager lang tid, før de bliver genoprettet, forklarer Grete Elisabeth Dinesen.

Milliondyr rapport

Rapporten er bestilt af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Og den skal bruges i fiskeriforhandlingerne i EU, siger minister for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri Jacob Jensen (V):

- Jeg mener ikke, at fiskeri med de tunge bomtrawl hænger sammen med en bæredygtig forvaltning af vores fiskeressourcer og havmiljø. Derfor har jeg også tidligere i år meldt ud, at fiskeri med de tunge bomtrawl skal være forbudt for danske fiskefartøjer. Dermed går Danmark foran på denne dagsorden. Men et forbud mod de tunge bomtrawl for andre landes fartøjer skal ske i EU. Projektet i Jammerbugt viser, at fiskeri med de tunge bomtrawl påvirker bunden meget kraftigt. Og resultaterne fra projektet bestyrker mig i, at vi skal arbejde videre for at få udfaset fiskeriet med de tunge bomtrawl. Jeg tager sagen op med mine ministerkollegaer i Nederlandene og Belgien samt EU’s nye fiskerikommissær.

Og fiskerne forventer nu, at der kommer handling bag ordene.

- Rapporten har kostet 30 millioner. Den har samtlige partier i Folketinget været med til at betale med henblik på, at man skulle få den dokumentation, der skulle til for at komme ned og gøre det til en dansk hovedprioritet og få det gennemført. Så jeg kan ikke forestille mig, der er nogle politikere, som ikke vil sige: Det er nu, vi skal gøre det, afslutter han.

Et stort kludetæppe lavet af de udsatte taler sit eget sprog. Her er smerte, bristede illusioner, knuste drømme og små glimt af håb.

- Formålet med festivalen er jo det der med at skabe møder mellem mennesker igennem kunsten og kulturen, siger Tine Hedemann Tjell, der er leder af Frirummet hos Blå Kors.

Festivalen er arrangeret af de udsatte selv, og den byder på både kultur, musik, streetart og poesi.

- Noget af det, det kan, er at samle alle de her mennesker, som ikke passer ind. Og så er der det her fællesskab, hvor vi kan lave det her sammen. Der er ikke alt det der facadepis og sådan noget. Hvis de har det svært, så har de det svært, og så giver de udtryk for det i deres frustration, siger Johnny Steffensen, der har en fortid som narkoman og alkoholiker.

Nu hjælper han i stedet nogle af de andre udsatte, som deltager i festivalen.

Udsatte som Bente, der i mange år levede i et forhold med vold og alkohol. Som med så mange andre trak hun sig ind i sig selv.

Folk så kun en beruset kvinde med skrammer og et blåt øje. Men inde bagved det hele var der stadigvæk et menneske.

- Der er altså et menneske inde i den her, der sidder og fylder og råber og skriger. Der sidder et menneske derinde. Hende, der har rigtig ondt, som har sorger, som har følelsen af ikke at have fået det liv, man gerne ville have haft, siger hun.

Kommer midt i utryghed

Festivalen kommer midt i stigende utryghed i Aalborg centrum, hvor høje promiller, larmende musik og opstemt stemning har gjort, at beboere er blevet utrygge.

I Aalborg Kommune har man modtaget flere henvendelser fra beboere i centrum, der føler sig generet af hjemløse og udsatte borgere.

Derfor byder festivalen også på byvandringer, hvor Bente og andre fra miljøet fortæller om den utryghed, de oplever som udsatte. Utryghed, der ofte fører til konflikter med andre borgere.

Håbet er, at borgerne gennem kunsten og samtalerne i stedet prøver at se mennesket bag den hjemløse.

- Min styrke kom måske mest fra vreden i det her forhold, fordi det var sgu ikke i orden, det der foregik med mig. Hvis folk kan få en lille aha-oplevelse i, jamen det har jeg aldrig tænkt over. Sådan har jeg aldrig set det. Det gør også, at den forståelse, den skaber rummelighed, siger Bente.

Hun bliver suppleret af Tine Hedemann Tjell.

- Fordi vi har jo alle sammen de samme følelser, vi har alle sammen de samme tanker, vi har alle sammen drømme for vores liv. Vi har alle sammen brud for noget håb. Der er så meget, der forbinder os som mennesker. Og nogle gange, hvis vi lige får øje på det, så kan vi måske bedre forstå hinanden.

- Forfærdeligt. Svineri.

Sådan lyder det fra Ole Jensen fra Frederikshavn.

For anden gang inden for kort tid er frederikshavnerne nemlig stået op til, at en eller flere ukendte gerningsmænd har malet et hagekors - eller i hvert fald noget der minder om det - på hoveddøren til Frederikshavn kirke.

Handlinger der i den grad får de lokale til at ryste på hovedet.

- Jeg synes, det er forskrækkeligt, at man ikke bare kan lade noget så flot som en kirke være. Hvorfor skal man tegne på den? Hvad vil man markere med det, spørger Charlotte Højen fra Jerup retorisk.

Er meldt til politiet

Fredag måtte kirken igen i gang med en større rens af hoveddøren for at få fjernet et hagekorslignende symbol. Det er blot to uger siden, at kirkegængere også blev mødt af det selvsamme uhyggelige budskab.

Her var hagekorset adresseret med tallet 28, som henviser til en nynazistisk gruppe.

- Det er noget svineri. Andet kan man ikke sige. Jeg håber, det er børnestreger og at det er børn, der har gjort det. Jeg håber ikke, det er voksne, siger Ole Jensen fra Frederikshavn, da TV2 Nords reporter møder ham på gaden foran kirken.

Menighedsrådet i Frederikshavn Sogn ønsker ikke at udtale sig i sagen, da de mener, den bliver bedst løst ved at blive tysset ned.

Hærværket er meldt til Nordjyllands Politi, der er i gang med at efterforske sagen.

Juleøl er mere end bare den klassiske bryg fra Tuborg, som de fleste kender. Og faktisk har Aalborg et pænt udvalg af gode bryggerier på hanerne, som hver især har lavet deres fortolkning af den traditionsrige drik.

Vi har testet varerne sammen med ølanmelder Christian Andersen, som giver sit bud på byens bedste julebryg.

Et af Danmarks bedste

På London Pub på Boulevarden har de bryggeriet Bad Seed Brewing på hanerne. Og det er noget, der begejstrer anmelderen.

- Det er et af landets bedste bryggerier - og de bliver bedre år for år, siger han. Så selvom udvalget af juleøl på pubben ikke er stort, så er det kvalitet.

Faktisk har de to forskellige juleøl på fad, fra super-bryggeriet. En London bitter og en Christmas brown ale.

- De er rigtig gode begge to. Niveauet er tårnhøjt. London bitter har et særligt skud bitterhed, lidt karamel og en god mundfylde. Den smager ikke som sådan af jul, men det er jo sådan i dag, at en juleøl er det, som bryggeren har besluttet at kalde en juleøl. Der er ingen regler. Og den her smager rigtig godt, siger Christian Andersen.

- Den mørke har nøddetoner, som går fantastisk godt til malten i øllen. Den er supergod, men ikke en man kan drikke en hel aften. Så fire af den første, og så en af dem her, siger han.

Eneste anke er, at begge øl bliver serveret en smule for kolde. Så man kan med fordel lade dem stå nogle minutter inden første tår.

- En tommelfingerregel er, at øllen skal være 2-3 grader varmere end procenten. Så har den fem procent alkohol, skal den være syv-otte grader varm, siger anmelderen.

Ti ud af ti

På Søgaards Bryghus har de naturligvis også flere forskellige julevarianter.

- Alle ølentusiaster kender Søgaards, og jeg forventer, at vi får lidt af hvert, men alt sammen af en ordentlig kvalitet, siger Christian Andersen forud for den første tår.

Udvalget består af tre forskellige juleøl: Børglum Jul, som er en belgisk mørk øl, Julebuk, som er en bock og Hoppy Reindeer, som er en ipa.

- Ipa'en her er ikke en juleøl for mig, siger Christian Andersen. Anderledes ser det ud med de to andre, som får voldsomt rosende ord med på vejen.

- Børglum Jul har en eftersmag af chokolade og svesker. Noter af nelliker. Meget velkomponeret, og jeg ville give den ti ud af ti som en juleøl, hvis ikke det var fordi, den var oppe imod Julebuk, som er en my bedre, siger han og fortsætter:

-Historisk er bock, som er den slags øl, Julebukken her er, den klassiske juleøl. Den er lidt bolsjeagtig med komponenter af bær og frugter og er perfekt til flæskesteg.

Ved dagens afslutning viser det sig, at netop Julebuk får prisen som dagens bedste slurk.

En juleøls-bombe

Hjort Beer Bar har én juleøl på kortet. Og det er en mørk en af slagsen.

- Det er en imperial stout, og den smager af jul. Noter af appelsin og træ, og så er den lidt af en bombe. Både på smag og procenter, så man skal passe på, siger Christian Andersen.

Og med hele 10,5 procent er det med at tage sig i agt.

- Man kan ikke smage, at der er så mange procenter i, så man kan godt blive overrasket, siger øl-kenderen, som er glad for Hjort's juleøl.

- Jeg ville gerne drikke en til. Men jeg vil hellere have en af de to fra Søgaards, siger han, og kalder det et "close race".

Mere jul i navn end smag

I kælderen hos Basement Beer Bar har de også et væld af øl med juleklingende navne som Kirsebær Sovs og Nisseøl. Men det er altså mere navnet end smagen, der leder tankerne hen på højtiden, hvis man spørger anmelderen.

- De tre, vi har smagt, nummer 11, 12 og 14 på kortet, bliver på navnet markedsført som juleøl. Men de smager ikke af jul. Ikke i min verden. De smager ganske fint, og særligt Kirsebær Sovs vil jeg fremhæve - men som en sommerøl. Der ville den være rigtig fed, siger Christian Andersen.

Så er det et strejf af jul, man er på udkig efter, er kælderen altså ikke det oplagte sted.

Torsdag eftermiddag blev en ellers hyggelig skovtur forvandlet til en ubehagelig oplevelse for Anne Kathrine Jørgensen.

Hun gik langs de afmærkede gule vandreruter i den sydlige del af Rold Skov, men blev pludselig mødt af høje skud.

Få minutter senere dukkede jægere op på skoven med ladte geværer og jagthunde.

- Det er helt vildt. Det kan ikke være rigtigt, at man bare må jage så tæt på offentlige stier. Hvorfor må man skyde løs der?

Anne Kathrine Jørgensen fortæller videre til TV2 Nord, at hun blev så forskrækket, at hun omgående kontaktede politiet.

TV2 Nord har været i kontakt med en person fra den pågældende gruppe af jægere. De har svært ved at genkende billedet, der tegnes af dem og understreger de har overholdt regler og retningslinjer.

Her var svaret dog, at det er Naturstyrelsen, som håndterer og godkender jagt i offentlige skove.

- Så ringer jeg til dem, og de siger bare til mig, at der ikke er nogen, som er døde i en jagtulykke i de 23 år, hvor jagt i området ved Store Økssø har været tilladt, siger hun og uddyber:

- Men det er jo et mærkeligt svar, for nogen risikerer jo at blive ramt.

Det er også Naturstyrelsen, som udlejer jagt i et enormt område på godt 300 hektater i området Hesselholt ved Rold Skov, hvor der er fri afskydning af kron- og råvildt.