Manden kunne selv: Livredder måtte kaste sig i efter kvinde i lårdybt vand
Foto: Michael Andersen
Livreddere advarer efter de igen har været i aktion - denne gang i Blokhus.
TrygFondens livreddere advarer igen badegæster efter en uge med tre livreddende aktioner - hvoraf en skete på Blokhus Strand.
En ældre dame, der var på vej ind til stranden fra vandet, faldt nemlig i det såkaldte første trug, hvilket er en fordybning i havbunden.
Hun var ikke i stand til selv at komme op fra det lårdybe vand, hun var faldet i, og derfor begyndte hun at kravle febrilsk rundt.
Derfor måtte en af livredderne løbe ud til damen for at hjælpe hende på benene og videre ind til land.
Også ægtemanden måtte guides igennem truget for at sikre, at han ikke ligesom sin kone mistede fodfæstet.
Livredderen ydede også psykisk førstehjælp til den ældre dame.
Aktionstal for Nordjylland
23 førstehjælpsaktioner, 90 forebyggende aktioner, 1226 oplysende indsatser:
Blokhus: 1 livreddende aktion, 4 førstehjælpsaktioner, 4 forebyggende aktioner og 159 oplysende indsatser
Løkken: 0 livreddende aktioner, 3 førstehjælpsaktioner, 19 forebyggende aktioner og 216 oplysende indsatser
Tornby: 0 livreddende aktioner, 0 førstehjælpsaktioner, 1 forebyggende aktion og 75 oplysende indsatser
Palmestranden: 0 livreddende aktioner, 4 førstehjælpsaktioner, 6 forebyggende aktioner og 375 oplysende indsatser
Sønderstrand: 0 livreddende aktioner, 5 førstehjælpsaktioner, 10 forebyggende aktioner og 184 oplysende indsatser
Tversted: 0 livreddende aktioner, 0 førstehjælpsaktioner, 35 forebyggende aktion og 63 oplysende indsatser
Nørre Vorupør: 0 livreddende aktioner, 7 førstehjælpsaktioner, 15 forebyggende aktion og 154 oplysende indsatser