Koldkrigsmuseet Regan Vest har været en stor attraktion for Rebild Kommune.

Men nu skaber museet frustrationer blandt flere borgere i området. For kommunen har besluttet, at billister i området skal tvinges på en længere omkørsel - fordi vejen til museet er spærret. Altså medmindre man er museumsgæst - for så må man gerne køre den direkte vej.

En af dem, det går ud over er Carsten Greve. I 30 år har han boet på sin grund lidt uden for landsbyen Oplev. Her han nærmest dagligt kørt igennem den lille landsby, når han for eksempel skulle til Skørping. Men nu er det slut.

Rebild Kommune har nemlig opsat skilte, der forbyder gennemkørsel gennem den lille by.

Det betyder for Carsten Greves vedkommende, at han skal køre en omvej på cirka fire-fem kilometer. Og det er meget frustrende, ikke længere at have muligheden for at køre gennem Oplev.

- For det første er vejen kortere. Og så er den smuk. Det er dejligt at blive mindet om, hvor flot vi bor. Og man kører ikke stærkt her. Det er der nogle der gør, men det gør man alle steder, lyder det fra Carsten Thomsen.

Omvejen koster dog ikke ekstra køretid.

- Hvis vejen er der, hvorfor så ikke bruge den? Det er en smuk tur, og året rundt kan du følge, hvordan Danmark ser ud. Det er et smukt smukt område, forklarer Crasten Greve.

Der er derfor oprettet en lokal styregruppe under navnet "Det er en ommer Kridtbakken", som håber at man kan ændre på skiltningen, så man igen kan køre gennem Oplev. Carsten Greve er sekretær i styregruppen, og ifølge ham blev skiltene sat op uden høring fra de lokale.

- Hvis de lige lavede en høring, så ville de blive overrasket over, hvor stort et opland de ville høre fra. Vi har hørt fra 16 landsbyer, som bruger den her vej i daglidagen, fortæller han.

Museumsgæster må gerne

Borgerne i Oplev må gerne køre ind og ud af deres by som det passer dem, og det må turister og besøgende på Regan Vest-museet også.

Regan Vest er placeret lige udenfor landsbyen, men det undrer Carsten Greve, at andre ikke må køre gennem byen.

- Hvad med vores hverdag? Skal vi bare sige 'nå nå, okay'? Det vil vi ikke. Vi vil også have lov til at være her. Vi bor her. Så må turisterne køre udenom. De er ligeglade med at skulle køre fem minuttter ekstra, fortæller en frustreret Carsten Greve.

Rebild Kommune har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men begrunder skiltningen med følgende svar.

- Vi har sat skiltene op for at forbedre trafiksikkerheden på den smalle og snoede vej gennem byen, særligt for børn og bløde trafikanter. Vejen er ikke egnet til gennemgående trafik, og der er gode gennemgående veje, som forbinder de nærliggende byer.

- Desværre er broen ved Røde Møllevej er for lav til at større busser kan køre under broen ind til Regan Vest. Derfor er det nødvendigt at de kører gennem Oplev.

Styregruppen "Det er en ommer Kridtbakken" er igang med underskriftindsamling, hvor man efter at have indhentet 1000 underskrifter, går til kommunen med sagen. I skrivende stund har man lige knap 350 underskrifter.

Over 800 tons asbestaffald.

Så meget har affaldsselskabet Nordværk afhentet siden juni måned frem til midten af oktober.

Nordværk indførte i sommer en henteordning, hvor Aalborg Kommunes borgere kan placere deres eternitplader og andet asbestaffald i såkaldte bigbags, som affaldsselskabet da vil hente.

Det koster 100 kroner for en bigbag inklusiv afhentningen, og selskabet har siden ordningen begyndte lavet 500 afhentninger.

- Med henteordningen kan vi sikre, at asbestaffaldet bliver indpakket i bigbags og håndteret på forsvarlig vis. På den måde kan vi bedre passe på borgerne og ikke mindst vores medarbejdere, fortæller afdelingsleder Chenet Jensen fra Nordværks afdeling for Indsamling og Transport Syd.

De håber samtidigt, at ordningen også hjælper til at minimere risikoen for, at asbestaffaldet bliver smidt ude i naturen.

- Vi havde til at starte med indregnet én bil til afhentning af asbest, men vi blev i sensommeren nødt til at indsætte en ekstra bil. Men skulle vi helt undgå kø, så skulle vi nok bruge fem biler i alt, for interessen er enorm, lyder det fra afdelingslederen.

Så meget ønsker de dog ikke at investere i ordningen på nuværende tidspunkt, da de regner med, at den store interesse lægger sig lidt efter nytår.

Her træder nye regler nemlig i kraft i forhold til arbejdsmiljøet for asbestarbejde. Fra den første januar næste år er det kun certificerede håndværkere, som har lov til at nedtage eternittage og andet asbestholdigt materiale. Derfor vurderer de, at interessen er stor nu.

Kan ikke følge med efterspørgslen

Den store efterspørgsel har betydet, at der nu er mangel på bigbags, hvilket betyder, at nye afhentninger ikke kan bookes lige nu.

- Vi har forsøgt at være på forkant med situationen ved i forvejen at bestille så mange bigbags som overhovedet muligt, men efterspørgslen er enorm, og leverandørerne kan simpelthen ikke følge med.

Nordværk forventer tidligst at modtage en ny omgang bigbags den 15. november.

Genbrugspladserne Sundholmen i Nørresundby og i Storvorde er de eneste steder i Aalborg Kommune, som tager i mod asbestaffald. De har set en reduktion i indleveret asbest fra 310 tons i maj til bare 18 tons i juni, hvor ordningen begyndte. Fra juni til september er der kun afleveret knap 19 tons per måned, hvilket er knap 80 procent mindre end det månedlige gennemsnit i 2023.

Det glæder genbrugspladschef i Nordværk, Thomas Thomsen.

- En af målsætningerne for henteordningen var at nedbringe mængderne af asbestaffald, som vi tager imod på vores genbrugspladser. Det må man sige, at vi er kommet i mål med, og det er vi meget tilfredse med, lyder det fra chefen.

"Når man skal bygge et skib, hvad er så det første, du ville gå i gang med, Niels?"

Spørgsmålet kommer til skibstømrer Niels Andersen fra Hobro Værft. Han skal de kommende 26 uger, sammen med en række unge fra Mariagerfjord Kommune, bygge en mindre model af træskibet Brita Leth.

Hurtigt kommer svaret.

"Man begynder med kølen."

- Det bliver spændende, hyggeligt og også meget anderledes, end hvad vi laver på værftet til hverdag, siger Niels Andersen, der flere gange har arbejdet på Hobro Værft, som danner ramme om vinterens projekt.

UngHavn

Otte kommuner er en del af Ungdomsskoleforeningens projekt, UngHavn, der via skibsbyggeri og maritime sysler skal forbedre unges trivsel og sætte fokus på det maritime erhverv.

I Hobro er i alt fire unge med i projektet indtil videre.

- Vi har i skoletiden været på besøg på en båd, og det synes vi, var fedt, siger Laura Møller og bliver bakket op af veninden Sally Andersen.

- Så fik vi lyst til at prøve det.

Opbygger fællesskab

Sammen med skibstømrer Niels Andersen, en ansat fra Ungdomsskolen, to matroser udefra - og Ungdomsskoleinspektør Lars Koefoed, skal de unge selv bygge træskibet, som til sommer skal udstilles i Helsingør sammen med de andre kommuners skibe.

- Jeg tror, det bliver fint nok. Vi har nogle sjove voksne, der får os til at grine på en anden måde, hvis vi for eksempel har haft en dårlig dag, siger Laura Møller.

Ifølge Ungdomsskoleinspektøren handler projektet også især om det fællesskab, der bliver opbygget.

- Det er på de unges præmisser. Har de en off-dag, hvor vi kan mærke, de ikke har lyst, så gør vi noget andet eller griller en pølse, siger Lars Otte Koefoed og forklarer, at han er glad for, de har fået muligheden for at deltage i projektet i Mariagerfjord Kommune.

- Det giver vores unge i kommunen en enestående mulighed for at komme ned og lære noget om det maritime. Det gælder både et håndværk, men også det at skulle ud og sejle.

Til sommer er det meningen, at de unge skal sejle til Helsingør for at deltage i udstillingen.

- Man kan håbe, vi får de unge til at interessere sig mere for det maritime erhverv, og at de måske får lyst til at arbejde i faget eller tage en uddannelse i forbindelse med det, siger Lars Otte Koefoed.

Unge med udfordringer

Projektet er for alle unge, men henvender sig, ifølge Lars Otte Koefoed, især til udfordrede unge, som har svært ved at passe ind, og som måske er udfordret med ensomhed og angst.

- Vi vil gerne have alle unge med, men når det er sagt, så vil vi også gerne se unge med særlige udfordringer, hvor man i et lille fællesskab, som vi har, kan finde den rette hylde.

Ifølge Lars Koefoed, er der plads til 12 på holdet, men indtil videre er de kun fire unge.

- Projektet er lige startet, så det skal lige spirer lidt, før der kommer flere til, og vi skal også have spredt det gode budskab ud om, at unge i kommunen kan komme her og bygge et træskib, siger Lars Otte Koefoed.

Har tiden om vinteren

De fire unge, der indtil videre er en del af projektet i Hobro, er klar til at bruge vinteren på at bygge et træskib. Hver tirsdag aften skal de mødes i fællesskabet.

- Der er ikke så meget at lave om vinteren, og vi er måske meget indenfor og kede os, så derfor vil vi gerne det her, siger Sally Andersen.

Projektet forløber over tre år, og er støttet af A.P. Møller Mærsk Fonden. Foruden Mariagerfjord Kommune, er også Jammebugt Kommune en del af projektet i Nordjylland.

Lisbeth Lauritsen annoncerede tirsdag, at hun er færdig med politik.

Da hun ikke genopstiller, er der i aften blevet valgt en ny gruppeformand i stedet for hende.

Valget er faldet på Søren Kusk, og der var fuldstændig enighed om beslutningen, lyder det fra Michael Laustsen, der er formand for Fællesledelsen.

- Jeg er stolt over det og ydmyg. Jeg er ked af at Lisbeth ikke kunne fortsætte. Hun er fantastisk og hun har arbejdet knaldhårdt, så det er jeg træt af at hun ikke kan fortsætte, men jeg er da stolt og glad over, at valget er faldet på mig, siger han.

Til daglig arbejder Søren Kusk som lærer på Nr. Uttrup Skole. Der går han lidt ned i tid for at have bedre tid til tjansen som gruppeformand for Socialdemokratiet i Aalborg.

- Vi ser hen mod valget, så vi skal have lavet en fælles retning for, hvor vi er på vej hen. Det er den travleste periode for en byrådspolitiker netop nu op til et valg næste år. Så efter jul skal vi lave en strategi og en valgplan, så det er klart, at der bliver en del at se til, forklarer han.

Lisbeth Lauritsen blev valgt ind i Aalborg Byråd første gang i 2014. Hun afviser ikke at vende tilbage til politik engang i fremtiden.

Havde du regne med, at du skulle være gruppeformand?

- Det ved jeg ikke, om jeg havde regnet med. Det var noget, jeg har muligheden for i forhold til mig daglige arbejde, så på den måde giver det mening. Jeg har siddet i byrådet i 7 år, og har samarbejdet med de andre partier - og det er vigtigt, for det handler også om at samarbejde med de andre, og der synes jeg, jeg har nogle kompetencer, der kan komme i spil.

Der er strenge regler for, hvordan byggeaffald skal håndteres og hvor det skal afleveres. Og en ting er helt sikkert: det er ikke tilladt at smide det tilfældige steder. Men ikke alle overholder reglerne. Det må Jørn Timmermann sande. Nogen har nemlig dumpet et helt læs gamle tagplader midt på hans grund.

- En ting er helt sikkert. Det er uønsket!, siger Jørn Timmermann til TV2 Nord.

Bunken af tagplader har ligget der i nogle måneder. Og Jørn Timmermann som bor i Århus, og er kun forbi grunden i Vester Hjermitslev med måneders mellemrum.

- Der var nogen der ringede til mig august og sagde, at der ligger en bunke plader – og de har ikke været der før, forklarer han.

Da han efterfølgende selv kørte op for at kigge, kunne han konstatere, at der bagerst på grunden er blevet læsset en bunke gamle tagplader af. Ikke asbestplader, men de skal stadig håndteres på samme måde. Og derfor er det en besværlig opgave at komme af med pladerne igen.

- Jeg synes, det er en meget forkert moral, at gøre sådan noget. Selvom huset ikke er up to date, så giver det ikke nogen rettighederne til at opføre sig på den måde, som om de ejer det, mener han.

Meldt til politiet

Føler du, at der er nogen der har udnyttet, at huset står tomt og ligner noget, der ikke er nogen, der bor i, og så har de tænkt, at de kan gøre som de vil?

- Jamen, det gør der da helt bestem. Men det er jo mig, der hænger på sådan en gang der - 100 procent, afslutter han.

Jørn Timmermann har meldt dumpingen af tagplader til politiet.