Majbritt har været i 34 aktiveringstilbud - søger førtidspension for tredje gang
Foto: TV2 Nord
Majbritt har været på kontanthjælp i 20 år. Nu håber hun - igen - på førtidspension.
61-årige Majbritt Hansen fra Hjørring har mistet modet.
Hun har været sendt ud i mere end 34 aktiverings-og praktiktilbud igennem mere end 20 år på kontanthjælp og fem år som flexjobber.
Onsdag skulle hun så til endnu møde med Hjørring Kommune. Et møde, hun frygtede udfaldet af.
- Jeg var jo bange for, at de ville sende mig ud i job. Og de sagde også, at de var klar til at sende mig ud, og at de nok kunne finde et flexjob til mig, fortæller Majbritt Hansen kort efter mødet.
Det påvirker mig meget psykisk. Når det er værst, sidder jeg herhjemme og tuder
Majbritt Hansen, Hjørring
Men det kan Majbritt Hansen ikke, og derfor har hun besluttet at søge førtidspension - for tredje gang.
Hun døjer med blandt andet diabetes, knogleskørhed og slidgigt i ryg og knæ.
- Det betyder så, at næste onsdag skal jeg til møde igen, der skal ordnes en masse papirer, fortæller Majbritt, der på sin vis er lettet over dagens møde, men også ser med bekymring på den kommende tid og den proces, det er at få tilkendt førtidspension.
Medicin for at kunne arbejde
Efter 20 år på kontanthjælp fik Majbritt Hansen i 2018 tildelt flexjob, da hun havde søgt om førtidspension.
På trods af hendes mange diagnoser blev det vurderet, at hun kan arbejde seks timer om ugen – typisk to timer ad gangen over tre dage.
I det sidste jobtilbud, Majbritt Hansen var ude i, skulle hun sætte varer på plads to timer ad gangen.
- Jeg var nødt til at tage smertestillende medicin før jeg gik på arbejde og igen, når jeg kom hjem, siger Majbritt Hansen.
Hun var nødt til at lægge sig og sove i et par timer efter hver vagt.
Minister ser problemer
I forbindelse med TV2 Nords afdækning af sagen, har folketingsmedlem Torsten Gejl fra Alternativet stillet spørgsmål til beskæftigelsesministeren - om jobcenteret må lave indsatser, der forværrer borgernes helbred.
Spørgsmål til minister
” Er ministeren enig i, at al sundhedsfaglig dokumentation, som det er foreskrevet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal indhentes hos patientens egne læger, speciallæger og behandlere, og at en beskæftigelsesrettet indsats i jobcentre aldrig må forværre patientens helbred?”
Torsten Gejl (ALT), 17. maj 2023
Faktaboxreorderminimizedelete_outlineTitelBeskrivelse” Er ministeren enig i, at al sundhedsfaglig dokumentation, som det er foreskrevet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal indhentes hos patientens egne læger, speciallæger og behandlere, og at en beskæftigelsesrettet indsats i jobcentre aldrig må forværre patientens helbred?”Torsten Gejl (ALT), 17. maj 2023Farvearrow_drop_down
Fold ind
Vælg om faktaboksen skal være åben eller lukket som standardaddarrow_drop_down
I svaret lyder det blandt andet:
- Kommunen må aldrig iværksætte en beskæftigelsesrettet indsats, som vurderes at kunne skade borgerens helbred, lyder det i et skriftligt svar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe (S).
Hun anerkender også, at "der er problemer med beskæftigelsessystemet, som det er skruet sammen i dag".
- Regeringen ønsker derfor at foretage en grundlæggende sanering og gentænkning af hele beskæftigelsesindsatsen, herunder ved at afskaffe jobcentrene.
Svar fra minister
Det er altafgørende, at jobcentrenes indsats for borgere, som har helbredsmæssige udfordringer, sker efter gældende regler og med værdighed i centrum. Kommunen må aldrig iværksætte en beskæftigelsesrettet indsats, som vurderes at kunne skade borgerens helbred. Det gælder helt generelt, at kommunerne efter retssikkerhedsloven er ansvarlige for, at sager på beskæftigelsesområdet er tilstrækkeligt oplyst, inden kommunen træffer afgørelse. Det betyder også, at kommunerne skal sikre, at der er de nødvendige helbredsmæssige oplysninger i sagerne.
Kommunerne kan indhente lægeattester fra borgerens praktiserende læge samt speciallægeattester. Herudover kan der i visse tilfælde indhentes oplysninger i form af journaloplysninger, fx fra sygehuse. I sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, kan en speciallægeattest alene indhentes fra regionens kliniske funktion. I disse sager er det vigtigt, at kommunen iagttager de lægefaglige vurderinger i sagen. Helbredsmæssige oplysninger udgør således i mange tilfælde et væsentligt delelement i de samlede oplysninger, der ligger til grund for den konkrete vurdering af, hvilken indsats, der kan iværksættes, og om borgeren overhovedet kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. For denne gruppe borgere gælder det yderligere, at indsatsen altid skal tilpasses borgerens helbredstilstand, og at der selvfølgelig ikke skal iværksættes en indsats, som kan medføre forværring af borgerens helbred.
Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling) 2 Når det er sagt, så er det helt åbenlyst for mig som beskæftigelsesminister, at der er problemer med beskæftigelsessystemet, som det er skruet sammen i dag. Der har været for mange enkeltsager om borgere, der ikke har oplevet at få en værdig behandling. Det er ikke en kritik af den enkelte medarbejder, da jobcentrene er ikke bedre end den lovgivning og de betingelser, som vi politikere giver dem. Regeringen ønsker derfor at fortage en grundlæggende sanering og gentænkning af hele beskæftigelsesindsatsen, herunder ved at afskaffe jobcentrene.
Der vil især være et stort fokus på at fjerne rigide proceskrav, således at der i stedet er tid til og fokus på at møde borgere i øjenhøjde og hjælpe dem med de udfordringer, som de selv har fokus på. Det handler grundlæggende om at skabe et mere værdigt beskæftigelsessystem, hvor der tages langt bedre hånd om dem, som har allermest behov for det. Venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen Beskæftigelsesminister
TV2 Nord har tidligere talt med Bjarne Laustsen (S), formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, og han erkender, at det ikke giver mening at sende en person som Majbritt i aktivering så mange gange, som hun er blevet.
- Det lyder vanvittigt, og jeg synes, det er for mange ressourcer at bruge fra Jobcenterets side på en person, der kan arbejde så lidt efterfølgende. Man skal ikke pine folk lige før de kan komme på pension, og i tilfældet her synes jeg, man skal stoppe, for det fører ikke til noget. MajBritt var langt bedre tjent med at få en førtidspension, siger Bjarne Laustsen.