Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Asbjørn mistede alt, da livet tog en voldsom drejning

Det lå ikke ligefrem i kortene, at 45-årige Asbjørn Christensen en dag skulle indgå i statistikken som hjemløs.

Han har en universitetsuddannelse inden for kommunikation og digitale medier, han har undervist og arbejdet i udlandet. Han har altid betalt sine regninger, sørget for at have forsikringer og A-kasse i orden. 

Og han har altid haft tag over hovedet indtil den dag, livet tog en uforudset drejning.

Det skete i 2014. 

Og i dag er han hjemløs.

- Folk fortæller mig tit, at når det kan ske for mig, kan det ske for alle, fortæller Asbjørn Christensen.

Han er enig. Han havde heller ikke selv set det komme - den store nedtur, som han oplevede, da hans far døde for ti år siden.

- Det var hårdt, som det jo er for alle, der mister en nær pårørende, siger han.

Gik ned med stress

For ham betød det, at han begravede sig i arbejde. Alt for meget arbejde, så meget arbejde, at han gik ned med stress.

Han kunne ikke mere. Han var ikke i stand til at åbne sin computer.

- Jeg kunne mærke, at min energi var helt væk. Jeg drømte om arbejde om natten, siger han.

Han sagde sin lejlighed og sit job op og blev sygemeldt.

- Der var åbenbart en masse, der skulle ud af skabet på samme tidspunkt. Det hele væltede. Jeg røg simpelthen ned med flaget i en dyb depression, hvor jeg ingenting kunne, fortæller han.

Han begyndte at leve på gaden og holde sig for sig selv, men bevarer kontakten til sin familie, sin mor og søster.

Han erkender, at han ikke har været god til at søge hjælp, og når han har forsøgt, så er han i mange tilfælde ikke blevet mødt, set eller forstået.

- Jeg er god til at holde en facade, og så er det jo nok også svært for folk at gennemskue, hvor dårlig jeg egentlig er - og har været.

TV2 Nord har mødt Asbjørn Christensen i forbindelse med det årlige Socialmøde i Frivilligcenter Frederikshavn.

Gamle traumer dukkede op

Asbjørn Christensen fandt ud af, at han havde en del underliggende psykiske udfordringer, han måtte arbejde med.

- Jeg havde en masse traumer, der dukkede op, mobning og omsorgssvigt i skolen, jeg fik angst og ville ikke rigtigt omverdenen. Så jeg ender med at selvisolere mig og har svært ved at kapere det hele, fortæller Asbjørn Christensen.

Han søger ikke hjælp til sine udfordringer, og økonomisk klarer han sig i første omgang på sygedagpenge.

- Jeg vil ikke være til besvær, og de første par år var jeg bange for, at kommunen skulle synes, jeg var træls, hvis jeg sagde noget, forklarer han.

I dag bor han fortsat på gaden.

- Jeg formår ikke at have en lejlighed, siger han og tilføjer, at hans frygt er, at han vil isolere sig fuldstændig med tag over hovedet.

Ny sagsbehandler ændrer alt

En dag fik han ny sagsbehandler hos Frederikshavn Kommune.

Hun kunne gennemskue ham og lod ham ikke liste ud af døren uden at få hjælp.

- Hun sagde, at hun ville tage med mig til læge. Hun forstod og forstår mig, og hun forstår, hvad der bliver sagt ved lægen, og det giver mig ro. De første tre aftaler, jeg havde ved lægen, gik ikke så godt, for jeg kunne ikke møde op, men fjerde gang kom jeg, så man må også sige, at der er jeg mødt med fleksibilitet, forklarer Asbjørn Christensen.

Forud var gået fem år i ressourceforløb med henblik på at komme i job, men først nu kan han og jobcentret se, at det ikke er en jobmæssige karriere, der kommer i første række.

Og med den nye sagsbehandler på sidelinjen er der sket noget.

Nyt liv åbner sig

I dag har han taget hul på at få bearbejdet alt det, der tynger.

Han får blandt andet hjælp af en psykolog og er nu så langt, at han er med i et nyt kommunalt projekt i Frederikshavn med henblik på at flytte i egen bolig og få bostøtte.

- En der lige tjekker, hvordan det går og får mig tilbage igen, siger han og tilføjer, at han er begyndt at glæde sig til, at han snart ikke længere skal bekymre sig om, hvor han skal sove om natten, og hvilke mad der kan holde sig længst under åben himmel.

- Jeg har følt nu, at jeg selv har rakt ud, så er der faktisk nogen, der vil hjælpe. Og det er et helt nyt liv, der åbner sig, når man har en værktøjskasse, der kan støtte op om en.

Han lægger ikke skjul på, at han fortsat er psykisk ustabil.

- Jeg lever med angst og socialangst, men jeg er i gang med at bearbejde og lære at få nogle redskaber til, hvordan jeg kan ændre adfærd, når jeg kommer tilbage i et mønster, der er dårligt for mig.

Hjælper i Frivilligcenter

I dag er han også aktiv som repræsentant for udsatte borgere i Udsatterådet i Frederikshavn Kommune og hjælper til i Frivilligcenter Frederikshavn.

- Det er et dejligt sted at komme, fordi her kan man komme og gøre sig nyttig, siger han.

Det er også her, han har fået energi og kræfter til at gå i dialog med blandt andet kommunen og politikere om, hvad der er brug for blandt kommunens udsatte borgere.

Og der er meget at kæmpe for på egne og andre udsatte borgeres vegne, mener han.

- De udsatte borgere - mig selv inklusiv - kan have svært ved at komme til lægen til de aftalte tidspunkter. Det kan være angst eller andet, der gør, at man ikke tør komme. For mig selv kan jeg sige, at hvis jeg har en tid ved lægen næste fredag, så ved jeg slet ikke, om jeg er i stand til at tage til lægen den dag, for jeg ved ikke, hvordan jeg har det psykisk, fortæller han.

Derfor arbejder han nu med sin stemme i Udsatterådet for, at udsatte borgere kan få fleksible tider hos lægen. Det vil sige at kunne komme til læge, når der er brug for det og ikke først fjorten dage senere.

- På den måde kan man i mange tilfælde undgå akutlæge og sygehus, for hvis ikke vi kan komme til læge på mere fleksible vilkår, så kommer vi først afsted, når vi er rigtigt syge, og så er det akut. Det håber jeg, vi vil kunne ændre på, siger Asbjørn Christensen og tilføjer:

- Vi skal være bedre til at se hinanden og agere på det, vi oplever.

Kontroltab er svært

Når han kigger tilbage på de seneste år og der, hvor han er i dag, så er der et ord, der trænger sig på:

Kontroltab.

- Det er svært for mig at acceptere kontroltab, siger han.

At han i dag er en del af statistikken over hjemløse og udsatte borgere, der har brug for hjælp og ikke kan det, han kunne en gang.

De helt almindelige ting, som han i mange år tog for givet.

Han tåler ikke stress og har brug for at vide, at verden er den samme i dag og i morgen.

- For mig er det vigtigt, hvis jeg har det psykisk dårligt og bliver angst, at min verden er der stadig i morgen, forklarer Asbjørn Christensen.

Ud over angst og depression har han ikke andre psykiske lidelser eller diagnoser.

Og så er han så småt begyndt at tro på fremtiden.

- Jeg tænker, at jeg nok skal blive rask på et tidspunkt, men jeg ved ikke hvornår, siger han.


Kun hver fjerde spiser dem: Nordjyderne (og avlerne) vender kartoflen ryggen

Antallet af kartoffelavlere, som satser på at dyrke spisekartofler, er faldet drastisk de senere år.

Siden han var 12 år gammel, har Jesper Bjerregaard dyrket kartofler på St. Vildmosegaard lidt udenfor Aabybro.

Og det er et marked, som der engang var gang i. Men ikke længere.

For han er ved at være en af de få kartoffelavlere, som fortsat dyrker spisekartofler på sine marker.

- Jeg har været med til at dyrke kartofler siden jeg var 12 år sammen med mine forældre. Og det er jo spisekartofler, som vi er rigtigt gode til at lave her i Vildmosen, siger Jesper Bjerregaard.

Det er jo meget nemmere med andet, for kartofler skal både handles ind og skrælles

Peder Dam Pedersen, forbruger

Industrikartoflen tager over

Det er i stedet en anden kartoffel, der ikke kan bruges i en cremet kartoffelmos eller til at brase på panden, der nu vinder indpas hos avlerne.

For mens der i 2004 blev dyrket spisekartofler på 16.578 hektar, er det i år blot 5.648 hektar ifølge Danmarks Statistik.

Og i samme periode er dyrkningen af industrikartofler steget med over 250 procent.

- Det er fordi, at de kan tjene flere penge på dem. Det er helt simpelt, det er derfor, lyder det fra Jesper Bjerregaard.

Industrikartofler dyrkes til at sælge til industrien, hvor de blandt andet bruges til kartoffelmel og stivelse.

Hvert år avler de omkring otte millioner kartofler på St. Vildmosegaard, som både sælges til butikker, til catering og til de lokale.

Men spørger man Jesper Bjerregaard, om han kunne overveje at tage springet til at dyrke de værdifulde industrikartofler, falder svaret prompte:

- Nej. Vi har jo vores luksusbrand, og det er det, vi er gode til.

Se hele indslaget her.

Ikke tid til kartofler

Men det er ikke kun kartoffelavlerne, der ikke længere satser på spisekartoflen. Nordjyderne har nemlig vendt den traditionsrige spise ryggen.

Nye tal fra Coop viser, at der kun er kartofler på 26 procent af nordjydernes aftensmadstallerknerne. På landsplan er det kun 24 procent.

Til sammenligning var der kartofler på 35 procent af aftensmadstallerknerne i 2010.

- Det er for ringe, at der ikke er flere, der spiser kartofler, for det indeholder jo en masse vitaminer, påpeger Ulla Jørgensen fra Aabybro.

Men for Benno Thomsen og Peder Dam Pedersen er det tid, der får dem til at fravælge den historisk folkekære grøntsag ryggen.

- Det er jo meget nemmere med andet, for kartofler skal både handles ind og skrælles, lyder det fra Peder Dam Pedersen.

- Når vi lægger madplan, handler det om, at vi skal have noget hurtigt. Det skal være nemt at lave mad, følger Benno Thomsen op.


AaB taber efter vildt straffe-drama i Aalborg

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AaB havde klart flest målforsøg i opgøret, hvor værterne viste en farlig offensiv mod Randers-holdet. Gæsterne var dog farligst fra de 11 meter.

Lige ved og næsten.

Det må være følelsen hos de rød- og hvidstribede efter de på Aalborg Portland Park tog i mod Randers søndag.

AaB 0-2 Randers FC

  • 0-1: Simen Bolkan Nordli (straffespark, 66')

  • AaB's Mathias Jørgensen brænder straffespark (89')

  • 0-2: Mohamed Touré (straffespark, 90+5')

For i en kamp, der bød på mange og store chancer for at komme på måltavlen for begge hold, måtte AaB se sig slået af Randers 0-2.

Modsat AaB formåede Randers nemlig at score på de straffespark, som de blev tildelt efter et VAR-tjek i 63. minut og 95. minut.

Se interview med Mathias Jørgensen

AaB blev tildelt et straffespark i 87. minut, som Mathias Jørgensen brændte.

Mogens Jørgensen

Journalist

Tre gange VAR og tre straffespark afgjorde kampen på Aalborg Portland Park, og de 8000 tilskuere var mildest talt rasende på kampens dommer. Men AaB har kun sig selv at takke for, at det ikke blev til point i en marathonkamp der varede hele 102 minutter på grund af afbrydelser - herunder førnævnte VAR-tjek.

 Men to minutter før de 90 minutter var gået, fik anfører Mathias Jørgensen muligheden for at skaffe AaB mindst det ene point, efter Randers var kommet foran - også på straffe. Men sådan gik det ikke. Mathias Jørgensens skud ramte overliggeren og så røg det point.

I stedet fik Randers scoret til slutresultatet også på straffe til 2-,0 og AaB tabte vigtige point i jagten på netop et midterhold som Randers

Det var en vigtig kamp for begge hold, for begge hold ligger i den nederste del af 3F superligaen, men var det lykkedes for de bolsjestribede at vinde, ville de rykke forbi Randers.

AaB med to ændringer fra seneste kamp kom bedst ud i første halvleg, og unge Mads Bomholt burde have bragt AaB foran efter 16 minutter, da Randers-målmanden nærmest forærede bolden for fødderne af Bomholt lige foran mål. Men han misbrugte den store målchance.

Lidt senere var det AaB's målmand Vincent Mullers tur til brillere med en klasseredning på en friløber til Randers.

Der var chancer i begge ender - AaB's Kasper Jørgensen havde et kanon langskud som Randers målmanden fik reddet. Første halvleg sluttede altså målløs.

AaB's Kasper Jørgensen var ved at give hjemmeholdet en drømmestart på anden halvlegs første angreb, men chancen blev igen misbrugt, lige efter havde Mads Bomholt et godt forsøg udefra, som Randers' målmand måtte helt ud i fuld længde for at klare.

Så det var i det store hele en god start på anden halvdel af kampen.

Men i 63. minut indtraf 'katastrofen' i form af AaB's Mylina Jimennez, der stemplede en Randers-spiller og gæsterne kunne indkassere et straffespark efter et VAR-tjek, som Simon Nordli scorede på til 1-0 - en kold dukkert for hjemmeholdet, der ellers sad på kampen og de næsten 8000 tilskuere.


Millioner skal gøre det mere attraktivt at føde i Nordjylland

Foto: Morten Dueholm / Ritzau Scanpix

Region Nordjylland vil forsøge at få flere til at føde i Aalborg.

Hvert år koster det Region Nordjylland ni millioner kroner, når nordjyske fødende kvinder vælger at føde deres børn på hospitaler udenfor regionens grænser.

Derfor afsættes der nu fire millioner kroner til at gøre det mere attraktivt for fødende at vælge Aalborg Universitetshospital til, når de vælger, hvor de vil føde.

- Først skal vi blive klogere på, hvad det er, de fødende vil, og så skulle vi jo gerne kunne lave nogle tiltag, der er noget kvalitet og tryghed i, lyder det fra Jørgen Rørbæk Henriksen (S), der er næstformand i regionens sundhedsudvalg.

Det er cirka 300 nordjyske børn, der hvert år fødes udenfor regionen, og det er særligt dem, der bor ved den sydlige regionsgrænse, der istedet for at føde på Aalborg Sygehus Nord vælger at føde på hospitaler i Viborg og Randers, der ligger i Region Midtjylland.

Til sammenligning er det kun 20-30 fødsler om året, hvor udefrakommende forældre føder deres børn på et hospital i Nordjylland.

30.000 kroner for hver fødsel

Det betyder, at gynækologisk-obstetrisk-afdelingen på Aalborg Universitetshospital hver gang skal betale 30.000 kroner til naboregionen, når de tager sig af fødslen af en nordjysk baby. Det løber samlet op i ni millioner kroner. 

- Vi startede jo her først på året med at lave nogle udvalgte områder, hvor vi kunne se, at vi kunne trække en besparelse hjem. Og der var fødeområdet en af de ting, som vi kan spare mange penge på. Man har prøvet lidt, men det var åbenbart ikke nok. Så nu skal vi blive klogere på, hvad der skal til for, at vi kan få dem hjem, siger næstformanden.

Det er nemlig ikke første gang, at Region Nordjylland lægger sig i selen for at få de fødende nordjyske kvinder hjem til regionen. I juni lancerede man et 'ja tak'-tilbud på fødsler for gravide i Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner.

Her blev gravide kvinder blandt andet tilbudt enestue, online ammeundervisning og gratis p-tilladelse.

Hvad de fire millioner mere konkret skal gå til, vides dog ikke endnu.

- Det kunne eventuelt være, at man laver sådan nogle kendte jordemoderordninger, så de fødende, kender deres jordemoder ved fødslen Det kunne være et af grebene. Men vi må prøve at se, om vi kan blive klogere på, hvad der ellers skal til, slutter Jørgen Rørbæk Henriksen.


Person fløjet med lægehelikopter til Aalborg Sygehus efter ulykke

Foto: Niels Åge Skovbo, Region Midtjylland

Ulykken er sket i et kryds.

Opdateret 14.32 med status på de implicerede

To biler er stødt sammen syd for Lødderup på det østlige Mors.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Clausmarch.

De to biler er stødt sammen i et kryds, og ifølge vagtchefen er ulykken sket efter den ene af biler ikke har overholdt sin vigepligt i et kryds.

En lægehelikopter er fløjet afsted med en person og har sat kursen mod Aalborg Universitetshospital, mens yderligere to personer er på vej til skadestuen i Viborg i ambulancer.

Også Nordjyllands Beredskab har været tilkaldt tilstedet, da der var en melding om fastklemte.

- Men da vi kommer derud, har de fået døren op og alle implicerede i ulykken har forladt stedet i ambulance eller helikopter, siger Troels Guldbrandtsen til TV Midtvest.

Nordjyllands Beredskab er ifølge mediet ved at gøre rent på stedet, efter politiet har frigivet ulykkesstedet.

- Der er tale om små veje, men man kan godt køre forbi, siger han videre til TV Midtvest. 

Vagtchef Jens Claumarch fortæller videre, at der er rekvireret en blodprøve fra en af personerne for at tjekke om vedkommende var påvirket.

Ifølge Jens Claumarch er alle de implicerede parter udenfor livsfare. Personen, der blev fløjet til Aalborg, har fået skader på ribben, kraveben og måske lungen, mens de øvrige to slap med mindre knubs.


Venstre-politiker i skarpt angreb: Borgmesteren talte usandt i byrådssalen

Foto: Foto: Henriette Maj Pedersen

Byrådsmedlem i Frederikshavn Jens Borup (V) anklager borgmester Birgit S. Hansen (S) for bevidst ikke at tale sandt i byrådssalen.

Der var ikke andre muligheder end at Frederikshavn Kommune - og dermed skatteborgerne, skulle overtage den nødlidte Frederikshavn Havn.

Det indtryk har borgmester Birgit S Hansen (S) gentagne gange givet offentligheden.

TV2 Nord kan nu afsløre, at borgmesteren i to år har vidst, at der var en anden mulighed.

Nemlig den at kommunen blot skød penge i havnen – uden at overtage den.  Men de planer afviste borgmesteren flere gange i byrådssalen med den begrundelse: at det ville være ulovligt. 

Det er dog ikke korrekt.

Frederikshavn Kommune kunne helt lovligt sende penge til havnen, der var i akut pengenød.

Og det vidste borgmesteren godt.

Det har hun nemlig selv drøftet med kommunaldirektøren og havnebestyrelsen siden 2022.

Man fik jo fremlagt det sådan, at man ikke havde andre muligheder end at gå fra en selvstyre havn til en kommunal havn

Steen Bønsing, professor, juridisk institut, Aalborg Universitet

- Det kan man ikke, Jens

Forslaget ligger i den handlingsplan, som Frederikshavn Havn fik udarbejdet tilbage i juni 2022 af advokatfirmaet DLA Piper, og var allerede dengang et bud på, hvordan havnens ejer kunne hjælpe havnen med at skaffe tiltrængt likviditet.

Det viser hidtil mørklagte dokumenter, som TV2 Nord er kommet i besiddelse af.

Dokumenter som er blevet sorteret fra i de aktindsigter, som TV2 Nord tidligere har søgt hos Frederikshavn Kommune.

Alligevel blev forslaget kaldt ulovligt og skudt til hjørne, da byrådsmedlem Jens Borup fra Venstre foreslog selvsamme model i et sidste forsøg på at undgå, at den kommunale selvstyrehavn blev overdraget til kommunen.

Jens Borups forslag fik en hård medfart af borgmesteren i byrådssalen, hvor det lød sådan her:

 - Og så må jeg bare sige, at det har vi undersøgt, om vi må sende nogle penge ned i havnen endsige stille en garanti for at de kunne fortsætte. Det må man ikke, det er ikke juridisk medholdedeligt. Så det kan man ikke Jens, sagde borgmesteren.

Hun forklarede, at hun havde rådført sig med kommunaldirektør Thomas Eriksen om forslaget forud for byrådsmødet.

Drøftede forslag i 2022

TV2 Nord kan nu afsløre, at hun og de øvrige medlemmer af økonomiudvalget i Frederikshavn allerede to år tidligere kunne læse om netop det forslag som en redningsplanke for Frederikshavn Havn.

Helt præcis 13. juni 2022 fik de involverede kommunalpolitikere nemlig DLA Piper rapporten at se.

Rapporten, der er udarbejdet af havnens advokatfirma, skriver som et af seks forslag, at det ville være en mulighed, at kommunen søgte tilladelse til at sende penge til havnen som en engangsoverførsel.

Se hele indslaget her.

Kommunaldirektør Thomas Eriksen gik videre med forslaget og undersøgte om, det kunne være en reel mulighed.

Tilbage i oktober 2022 fandt han ud, at kommunen godt måtte skyde penge i havnen, hvis man søgte og fik lov af Transportministeriet.

En måned senere nemlig i november 2022 blev forslaget igen drøftet, det skete på et møde mellem havnens formand, direktør, borgmesteren og kommunaldirektør.

Der bliver i følge TV2 Nord oplysninger aldrig søgt Transportministeriet om lov til at tilføre havnen penge fra kommunen.

Professor er rystet

Sten Bønsing er professor ved Aalborg Universitet, og han forsker i forvaltningsret, embedsmænds pligter og ansvar og korruption, og så har han fulgt sagen fra Frederikshavn og havnen tæt.

Han forstår ikke borgmesterens håndtering af havne-sagen generelt og Jens Borups forslag specifikt.

Dels fordi forslaget ikke var ulovligt, og dels fordi borgmesteren og kommunaldirektøren godt vidste det.

Det var med andre ord ikke ny viden for Birgit S. Hansen og Thomas Eriksen.

- Det ville da også være mærkeligt, hvis man var så dårligt funderet på, hvad reglerne er for at drive en havn, siger han og tilføjer, at det undrer ham, at byrådet ikke bliver informeret om de andre muligheder, der er for havnens fremtid end den, borgmesteren påstår på det møde, hvor man i realiteten omdanner havnen.

- Man fik jo fremlagt det sådan, at man ikke havde andre muligheder end at gå fra en selvstyre havn til en kommunal havn, og det er ikke rigtigt, der var masser af muligheder, siger Sten Bønsing.

Blandt mulighederne var netop Jens Borups forslag om sende penge til havnen uden samtidig at gøre den kommunal.

- Det virker utænkeligt, hvis man ikke er klar over, at der er flere muligheder end det, man påstår over for kommunalbestyrelsen, og jeg synes, man bliver rystet, når man finder ud af, hvad der foregår. Der er det ene lovbrud efter det andet, og det er utroligt, hvad der er truffet af forkerte beslutninger, lyder det fra Sten Bønsing.

Forslaget blev nedstemt

I dag er Venstres byrådsmedlem forundret over, at kommunen allerede for to år siden undersøgte den mulighed, som han i maj i år fik at vide ikke var lovlig og dermed ikke kunne lade sig gøre.

På byrådsmødet i maj forlangte Jens Borup at få sit forslag til afstemning.

Ingen af de øvrige 28 politikere i byrådet stemt for det, som borgmesteren præsenterede som et ”ikke lovligt medholdeligt forslag”.

Dermed gik det, som det gjorde: Et flertal i byrådet nikkede ja til, at den kommunale selvstyrehavn overgik til helt og holdt at være kommunal. Det skete officielt 15. maj 2024. Og med overdragelsen fulgte en milliardregning til kommunens skatteborgere.

Erkender dårlig rådgivning

Få uger efter Jens Borups forslag blev stemt ned som ulovligt, erkender kommunaldirektør Thomas Eriksen i et notat til byrådet, at forslaget om at føre penge fra kommunen til havnen ikke var ulovligt, og borgmesteren var blevet rådgivet forkert.  Kommunen kunne have søgt ministeriet om lov til at overføre penge.

Venstres Jens Borup er rystet over de nye oplysninger, og han mener, det bør have konsekvenser for borgmester Birgit S. Hansen og kommunaldirektør Thomas Eriksen.

  - Jeg er dybt forundret over, at en kommunaldirektør og en borgmester kan lyve så meget på et byrådsmøde, siger Jens Borup.