Årets vildeste fund: 1800 år gammel nordjysk skat vækker opsigt
Illustration af Sune Elskær via Slots- og Kulturstyrelsen, Kultur Ministeriet.
Skatten blev fundet ved Vange i Vendsyssel.
I Nordjylland har vi både vores udgave af 'Paris', vi har en strand fyldt med palmer, og meget, meget mere.
Men nu kan vi altså også prale af at have ét af de ti mest opsigtsvækkende kulturfund i 2024.
- De ti udvalgte fund stammer igen i år fra alle dele af Danmark og er præget af stor variation. De enkelte fund på listen bidrager til vores forståelse af centrale elementer i fortiden, siger Vicedirektør i Slots- og Kulturstyrelsen, Sidsel Nordengaard.
Top 10 arkæologiske fund i 2024 i ikke-prioriteret rækkefølge:
Et jysk fremstød på Sjælland i yngre stenalder omkring 2.400 f.Kr. (ROMU, Roskilde Museum)
Yderst sjældne deponeringer af elitens våben- og krigsudstyr i stormandsresidenser ved Løsning Søndermark (VejleMuseerne)
500.000 kasserede genstande fortæller københavnernes ukendte historie (Københavns Museum)
En besked fra fortiden - Danmarks ældste runeindskrift (Museum Odense)
Langhus med bevaret bygningstømmer fra den tidligste jernalder - det ældste spor af klinkbygning er ikke fra et skib (Museum Midtjylland)
En ny Lærkenfeldt-grav i Horsens - endnu et pragtbælte fra jernalderen ser dagens lys (Museum Horsens)
Egedalfundet - begynderheld frembragte særligt og sjældent fund fra bronzealderen (ROMU, Roskilde Museum)
Døde vikinger i Åsum (Museum Odense)
Vange-skatten: Småpenge, der er guld værd (Vendsyssel Historiske Museum)
En østjysk fyrsteslægt ved Højlund Boes - plovens påvirkning af den jorddækkede kulturarv (Museum Skanderborg)
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen.
Håndøre for 1800 år siden
Det er 'Vangen-skatten', som blev fundet ved Vangen i Vendsyssel, og den består af 26 af - på overfladen - simple bronzemønter.
- Mønterne lyder måske ikke af meget, men de bærer vellignende portrætter af romerske kejsere, og de er iøvrigt ganske sjældne, fremgår det på Kulturministeriets hjemmeside.
De sjældne mønter har formentlig været samleobjekter eller souvenirs, men det helt særlige er, at de alle er fundet samlet i det nordjyske landskab.
- For at komme i vores top 10, skal fundet tilfører betydelig, ny viden til arkæologien og vores viden om fortiden, lyder det fra Kulturministeriet.
Ikke for de fattige
Og viden har man så også fået. Det menes nemlig, at Vange-skatten var en luksusvarer i Norden, som absolut ikke var hvermandseje i Danmark.
- De var forbeholdt eliten, der så kunne markere status i både liv og efterliv med genstande som dem her, skriver Kulturministeriet.
Vange-skatten er ét af få fund, som er særligt imponerende, fordi det er 26 mønter, der er fundet samme sted. Vensyssel Historiske Museum forventer at kunne udstille dem i efteråret 2025.