70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.

Det er ikke ligefrem rosende ord Familieretshuset har fået med på vejen, når det gælder sagsbehandlingstiden i værgesager i de seneste år. Det er blevet kritiseret af både eksperter og borgere.

Til trods for, at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere i 2024, så viser det sig nu at sagsbehandlingstiden er lige så lang nu, som den var for seks måneder siden. Det er helt uholdbart mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt for nu at sige det rent ud. Altså de tider, man opererer med her fra familieretshusets side, det svarer jo til at sige til folk, at der er ingen mulighed for at få jeres sag behandlet, siger retsordføreren.

Gik nær glip af 1,2 millioner kroner

I en række artikler og tv-indslag har TV2 Nord beskrevet hvordan pårørende, der har et familiemedlem, der er underlagt en økonomisk værge bliver behandlet. Værgen for Birthe Okholm glemte at melde en sag til et forsikringsselskab. Det betød at kvinden nær var gået glip af en erstatning på 1,2 millioner kroner.

I løbet af 2024 har Familieretshuset ansat 20 flere medarbejdere til området. Alligevel er sagsbehandlingstiden stadig 2,5 år - det samme som for et halvt år siden. I et skriftligt svar til TV2 Nord beklager familieretshuset situationen.

'Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne på værgemål er for lange, og vi beklager de gener, det har for de berørte borgere. Vi forstår fuldt ud, at de lange sagsbehandlingstider i nogle af sagerne, er utrolig svært for de borgere, der må vente længe på behandling af deres sag', skriver Maria Wenzel Sørensen, der er kontorchef for værgemål i Familieretshuset.

Flere sager om værger

Familieretshuset har oplevet en stigning på værgemålsområdet, og ifølge kontorchefen er det årsagen til at sagsbehandlingstiden ikke falder. Antallet af sager på værgemålsområdet er de seneste år steget fra 21.620 sager i 2019 til 32.652 sager i 2023.

Den forklaring er Preben Bang Henriksen ikke tilfreds med.

- Jeg kan kun konkludere, at om man så ansætter nok så mange mennesker der, så er jeg bange for, at sagsbehandlingstiden bliver den samme, siger Preben Bang Henriksen.

- Det kan jo ikke passe

Retsordføreren vil nu tage sagen op med justitsminister Peter Hummelgaard. Preben Bang vil have ministeren til at se på, om der er opgave man kan tage fra Familieretshuset for at frigive ressourcer, så sagsbehandlingstiden kan komme i vejret.

- Det kan jo ikke passe, at hver eneste småting skal behandles i familieretshuset. Det hviler så på os her på Christiansborg at få lavet det om, så de ikke skal sidde og behandle alt muligt, siger Preben Bang Henriksen.

Det allersidste afsnit af ’Balladen om kolonihaven’ er løbet over skærmen.

Men det betyder ikke, at det hele er slut.

For livet går jo ufortrødent videre i Jørgen Berthelsens Minde. Og med så mange karakterer, konflikter og kampe måtte serien jo nødvendigvis ende med et par løse tråde.

Vi forlod Jørgen Berthelsens Minde, lige da beboerne var blevet enige om at bruge masser af penge på at opgradere den store fællesgræsplæne.

Formand Finn Lund Nyby trak sig endegyldigt for at gå ind i lokalpolitik. Og det efterlod jo endnu engang en tom formandsstol i haveforeningen.

Så hvad så med det hele nu?

Den nye formand

Sæsonen startede med en larmende stilhed til den ekstraordinære generalforsamling, da en ny formand skulle vælges.

Det scenarie gentog sig, efter kameraerne endegyldigt slukkede efter sæsonen, og efterfølgeren til Finn for anden gang skulle findes.

- Jeg ville egentlig ikke være formand, siger Nanna Larsen, som allerede sad i bestyrelsen.

Men da en af de ældre i kolonihaveforeningen efter noget tids stilhed blev opfordret til at stille op, tog hun en beslutning.

For tiden er blevet digital i Jørgen Berthelsens Minde.

- Jeg vidste, at vedkommende, der stillede op, ikke havde så meget styr på det digitale. Og jeg ville ikke tilbage til de gamle systemer, så jeg stillede op, siger hun.

Nanna Larsen blev valgt som formand i juli 2024, og selvom der lige skulle gå 14 dage, hvor især den ældre generation skulle knurre af, så er hun glad for, at hun gjorde det.

- Det har stået meget stille herude i 30 år. Ikke at Inger (foreningens tidligere formand, red.) var en dårlig formand, men når det har været den samme formand i 30 år, så har man måske ikke fulgt helt med tiden. Så vi har lidt at indhente, siger hun.

Og med en ny bestyrelse, bestående af en blanding af nye og gamle, ser Nanna Larsen positivt fremtiden.

Ny formand, næsten ny stil

Nanna Larsen er overordnet set blevet taget godt imod som ny formand.

Også selvom hun deler et af Finn Lund Nybys store principper.

- Når det kommer til det lavpraktiske med regler og retningslinjer, så er jeg enig med Finn, siger hun.

- Der er de regler, der er. Og det er det, vi har at gå ud fra. Jeg kan ikke lade folk have mere ukrudt i hækken, bare fordi jeg kan lide dem. Så der er jeg på linje med Finn.

Forskellen på de to ligger mere i personligheden.

Ifølge Nanna Larsen er Finn Lund Nyby en født ledertype, der går forrest og tidligt tager styringen.

- Og det er jeg nok i bund og grund ikke. Jeg vil hellere høre, hvad folk har at sige først, før jeg siger noget, fortæller hun.

Hun har ikke mødt den mur af brok, som Finn Lund Nyby oplevede. Og når folk så alligevel brokker sig over, at de får en bøde for en for høj hæk, så tager hun det ikke personligt.

Hun betragter det mere som en irritation over, at bestyrelsen håndhæver en regel, som haveejeren har overtrådt.

Til hverdag arbejder Nanna Larsen som pædagogisk assistent. Et job, som kommer hende til gavn i rollen som formand.

- Hvis et fireårigt barn er sur på mig og synes, jeg skal gå væk, så tænker jeg: ”Ja, det er du lige nu, men det skal nok gå over.” Det bruger jeg også her, fortæller hun.

Og på den måde er der ikke meget forskel på at være 4 eller 74.

Lokalpolitikeren Finn

Han fik to sæsoner som Danmarks måske mest kendte kolonihaveformand.

Med sin kontante lederstil delte han vandene både på og uden for skærmen.

Men det var nu ikke det, der fik ham til at stoppe som formand i Jørgen Berthelsens Minde.

- Jeg har, som alle andre, kun 24 timer i døgnet. Og jeg gjorde op med mig selv, hvordan jeg vil bruge den tid, fortæller Finn Lund Nyby.

Det var ikke brokkeriet, der fik ham til at stoppe. Men pludselig kunne han godt bruge sin tid et andet sted.

Nogen – og han vil ikke sige hvem – så et potentiale i ham og opfordrede ham til at stille op i lokalpolitik.

Det gjorde han, og han blev valgt som officiel kandidat for Socialdemokratiet i Aalborg centrum.

Som politiker skal man som bekendt forvente at skulle håndtere brokkehoveder. Lidt på samme måde, som når man er kolonihaveformand.

Men erfaringen i det kommer dog ikke herfra – men derimod fra hans job som socialpædagog.

- Her skal man kunne tilgå mennesker på forskellig vis, så det vil jeg også bruge som politiker, siger Finn Lund Nyby.

Som den sidste store ting som formand fik han sat gang i den store omlægning af fællesarealet uden for fælleshuset.

Fællesarealet

 Der er især én haveejer, der glæder sig til det færdige resultat.

Selvom plænen lige nu stadig er en plæne med nogle pæle i, så kan Tina Lysholk sagtens se fremtiden for sig.

- Det er enestående, det som landskabsarkitekten har lavet. Det bliver simpelthen så flot, siger hun begejstret.

Projektet har en prisseddel på over en million kroner, og det var oprindeligt noget, som mange beboere i den nordjyske haveforening syntes var lidt pebret.

- Jeg fornemmer, at stemningen er vendt, siger Tina Lysholk.

- Jeg kan mærke, at dem, der ikke gad det her i starten, nu synes, at det måske er spændende nok.

Slutdatoen på projektet står dog hen i det uvisse. Det fortæller den nuværende formand, Nanna Larsen.

- Fællesområdet var Finns ansvar, og det mangler vi lige at få fordelt i bestyrelsen. Vi mangler stadig at søge fonde for at få det finansieret, siger hun.

Men når det hele er overstået, skulle det nye område med både kirsebærlund, 'vild med vilje'-område, insekthave og krydderurtehave gerne samle folk endnu mere.

Selvom tv-programmet allerede har hjulpet med netop det.

- Det er skidegodt, at der kommer et tv-hold og prikker til os, for så kommer der nogle debatter i gang. Nu taler vi sammen på kryds og tværs. Det gjorde vi ikke før, siger Tina Lysholk.

Og ellers går livet nu bare videre i sin vante gang i Jørgen Berthelsens Minde.

Se 'Balladen om kolonihaven' på TV 2 Play.

De ved, den er dernede et sted. Aalborg Klosters oprindelige kirke. Under parkeringspladsen ved Latinergyden og inde i klosterets gård og have.

De ved bare ikke, hvor stor den er.

Museumsinspektør Christian Vrængmose Jensen kan ikke få det til at stemme. Der er noget ved fortællingen om fortidens kirke, der ikke stemmer.

- De øvrige klostre fra Helligåndordenen har alle ret store klosterkirker. Såkaldte treskibs-kirker. Alligevel er fortællingen, at den oprindelige klosterkirke i Aalborg blot var en etskibs-kirke. Altså en markant mindre kirke. Det giver ingen mening, lyder det fra museumsinspektøren.

Skattejagten er sat ind

Derfor har Aalborg Museer tilkaldt assistance. Luftfotoarkæologisk center fra Holstebro Museum er kommet til byen, og med sig har de en såkaldt "geo-radar".

Maskineriet, der minder om en krydsning mellem en plæneklipper og en selvkørende ukrudtsbrænder, sender radarbølger ned i jorden og ved at måle ekko'erne fra genstande i undergrunden, kan arkæologerne få et billede af jorden helt ned til fem meters dybde.

- Det er klart, at vi jo også kan se alle de moderne installationer som rør og ledninger, men dem må vi sortere fra, så vi kan få et billede af det, som er rigtigt interessant, forklarer Janne Porsgaard Dam, der betjener georadaren under dagens undersøgelser.

Håbet er, at man i 1500-tallet, da man rev kirken ned, efterlod fundamentet, så man her mere end 500 år senere kan genskabe omfanget af kirken og se, hvor murene stod i tiden før Reformationen.

Imidlertid er det ikke planen at grave kirkens eventuelle efterladenskaber ud. Geo-radaren er alene et kortlægningsværktøj og kan kun bruges til at fortælle om der eventuelt er efterladt noget fra fortiden.

- Radaren kan ikke erstatte klassisk arkæologi, hvor vi udgraver, daterer og registrerer genstande fra fortiden, så den er kun et supplement til vores almindelige arbejde, slutter Christian Vrængmose Jensen, der forventer at få resultatet af radarundersøgelserne i løbet af et par uger.