Den er rig, som er uden gæld, lyder et ordsprog.

Ordene tager de imidlertid ikke så nøje i Rebild Kommune. For her har borgerne i gennemsnit den højeste gennemsnitlige gæld i Nordjylland.

Det viser tal på baggrund af data fra Danmarks Statistik om danskernes gæld på kommune- og regionalplan, som Mybankers har stillet skarpt på.

Indbyggerne over 18 år i Rebild Kommune har i gennemsnit i alt en gæld på cirka 672.000 kroner hos bank og realkreditinstitut. Nederst på listen er Læsø, hvor borgerne blot skylder 394.000 kroner.

- Gældsniveauerne hænger tæt sammen med kommunernes boligpriser, og hvor mange der bor i ejer- eller andelsboliger frem for i lejebolig. Høj gæld hænger nemlig ofte sammen med store værdier, som boligen ofte er, siger cheføkonom i Mybanker, Jens Hjarsbech i en pressemeddelelse.

Se den samlede liste for Nordjylland i bunden af artiklen:

Indbyggernes gennemsnitlige gæld faldt i et flertal af de nordjyske kommuner i 2023. Der er dog tale om meget små fald. Størst var det i Morsø Kommune, hvor den gennemsnitlige gæld faldt med 1,6 procent. I Aalborg steg borgernes gæld modsat med to procent i 2023.

- 2023 bød på kraftige rentestigninger, der betød, at det blev ekstra attraktivt at afvikle gæld. Samtidig kan udsving i boligpriserne have betydet, at nogle har belånt friværdien i boligen med mere bankgæld, mens andre ikke har haft denne mulighed, siger Jens Hjarsbech og tilføjer:

- Så flere ting spiller ind - herunder udviklingen på det lokale boligmarked. Men man skal også være opmærksom på, at få personer med høj gæld kan skubbe til tallene på kommuneniveau, så der er også en grad af tilfældighed i udviklingerne.

Den ene stak dokumenter efter den anden bliver lagt på spisebordet hjemme hos 29-årige Michelle Røge i Hjørring.

Det er hendes omsorgssvigtede barndom i papirform.

Dokumenterne er fra hendes erstatningssag mod Hjørring Kommune.

-  Det er ikke så chokerende for mig at læse. Jeg ved jo godt, hvad jeg har været udsat for, siger Michelle Røge, mens hun bladrer i de mange papirer.

Michelle Røge stod onsdag frem i dokumentaren ”Ingen kære kommune” på TV 2.

I dokumentaren fortæller hun om sin barndom med alkoholiske og stofmisbrugende forældre.

Det var et hjem præget af vold, hvor forældrene ofte var i slagsmål. Ifølge Michelle blev hun også slået af sin mor.

Hirtshals Kommune - og efter strukturreformen i 2007 - Hjørring Kommune fik en lang række underretninger om, at Michelle blev omsorgssvigtet. Alligevel fjernede de hende aldrig.

Derfor har hun sagsøgt Hjørring Kommune for 300.000 kroner i erstatning.

Hun og hendes advokat Mads Pramming mener, at kommunen har udsat hende for umenneskelig eller nedværdigende behandling efter menneskerettighedskonventionen ved at ikke at iværksætte foranstaltninger, der kunne forhindre dette.

- Kommunen skal tage ansvar for, at de har fejlet. Mine sagsakter skriger på, at det har været en stor fejl, siger Michelle Røge.

En dyr sejr

Hjørring kommune har afvist at betale erstatning til Michelle Røge, og kommunen har vundet sagen i byretten.

Retten mener blandt andet ikke, at det er bevist, at Michelle Røge har været udsat for vold.

Men sejren er dyr.

TV2 Nord har fået aktindsigt i de advokatudgifter, Hjørring Kommune indtil videre har haft i sagen.

Regningen fra kommunens advokater fra firmaet Norrbom Vinding lyder på 943.454 kroner indtil nu.

Michelle Røge synes, det er vanvittigt, at kommunen har brugt så mange penge på sagen.

- Jeg synes, det er sindssygt, og jeg bliver også lidt sur over, at de har brugt tæt på en million kroner på ikke at anerkende mig, siger Michelle Røge.

Sympati, men ingen erstatning

Hjørring Kommunes borgmester, Søren Smalbro (V), fortæller, at han har stor sympati for Michelle Røge, men at kommunen blot følger retningslinjerne fra Kommunernes Landsforening.

Retningslinjerne siger, at en kommune kun må udbetale erstatning, hvis kommunen har tabt en retssag, eller hvis deres advokat vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at kommunen taber.

-  Synes du, at I bruger borgernes penge godt, når I bruger omkring en million kroner på en sag, I kunne have lukket for at langt mindre?

-  Vi har ikke lovhjemmel til at lukke sagen for langt mindre. Hvis vi havde haft det, havde jeg været med på, at vi kunne gøre det, siger Søren Smalbro.

Byrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen (Vendelbo-listen) mener, at det kun er advokaterne, der er vindere i sagen.

Han har rejst sagen i Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, hvor han har opfordret kommunen til indgå forlig.

Både for at Michelle Røge kan få fred i sjælen, men også fordi, det er den billigste løsning for kommunen.

- Når nu kommunen har vundet retssagen, viser det så ikke, at det var rigtigt ikke at indgå et forlig?

-  Der er en risiko for, at kommunen taber sagen i landsretten, og hvis ikke, så kan den gå videre til Højesteret. Pludseligt har vi brugt tre millioner kroner på en sag, der kunne have været bilagt for et meget mindre beløb, siger Erik Høgh-Sørensen og fortsætter:

- Den her sag kan meget vel komme til at koste besparelser på vores skoler, så det går ud over alle.

Tidligere kritik i børnesager

I 2013 fik Hjørring Kommune sønderlemmende kritik af sin sagsbehandling i netop børnesager i en rapport, og det kostede fem kommunale chefer jobbet.

Selvom kommunen ikke erkender noget erstatningsansvar i Michelle Røges sag, så går borgmesteren så langt, at han siger, at kommunen ville have grebet ind i en lignende sag i dag.

-  Den viden og den lærdom, der er blevet, blandt andet ud af den her sag, det er noget af det, der gør, at vi har en langt mere effektiv og god tilgang til den type sager i dag, siger Søren Smalbro.

Regningen bliver større

Selvom byretten har vurderet, at Michelle Røge ikke er berettiget til erstatning, så vil hun stadig gerne have en undskyldning fra kommunen.

Det kan hun heller ikke få - til trods for at borgmesteren erkender, at Michelle Røge har haft en meget vanskelig barndom.

- I det lys, at Hjørring Kommune i den første retsinstans er blevet dømt ikke-skyldig, så er det svært efterfølgende at gå ud og give en undskyldning, siger Søren Smalbro.

Den manglende undskyldning fra kommunen gør Michelle Røge både vred og ked af det.

- Det er som om, at der nogen, der fortæller mig, at jeg ikke er det her værd. Det er ligegyldigt, at jeg haft det, som jeg haft det. Det tror jeg, er det, der rammer mig mest, siger hun.

Regningen for Hjørring Kommune bliver større endnu.

Michelle Røge har anket sagen til landsretten, og hun har fået fri proces. Det betyder, at staten betaler hendes del af sagen.

Selvom broen på Thorstedvej ved Thisted har set bedre dage, er der en gruppe lokale som nødigt vil undvære den. 

Det kan ellers snart blive realitet, fordi Thisted Kommune har sendt et forslag i høring, der går på at fjerne broen, som i årevis har været et problem for særtransporter. 

Broen blev tilbage i februar sidste år ramt af netop en særtransport, der ikke kunne komme under, og derfor ødelagde store dele af broen.

I dag kan både biler, cykler og fodgængere frit færdes på broen, der dog kun har et spor. Og selv med den begrænsede køreplads har broen stadig stor betydning for de lokale, der har startet en underskriftsindsamling for at bevare broen. 

- Den betyder rigtig meget for os herude i forhold til, at vi kan komme til og fra Thisted by. Det gør vores hverdag væsentlig meget lettere, siger Hjalte Vinther Kiefer, der står i spidsen for underskriftindsamlingen.

Går udover børnene 

Få minutters kørsel på vestsiden af broen ligger Thorsted Friskole, hvor børn fra både oplandet og byen går i skole. 

Også her har debatten om brolukningen fyldt meget. Det vil nemlig særligt gå udover børn og unge, hvis broen lukker. 

- Vi har mange børn, som bruger Thorstedvej hver dag for at komme herud. Og de børn vil gerne kunne cykle, men det bliver ikke muligt, hvis broen lukker, siger Mads Madsen, der er skoleleder på Thorsted Friskole. 

Hvis broen lukker, er børnene tvunget til at cykle en længere omvej på en mere trafikeret vej. 

Skolelederen frygter også, at lukningen vil påvirke tilflytningen til området. 

- Man risikerer at tage en beslutning, der gør det mindre attraktivt for en børnefamilie at flytte til, og det vil vi være kede af, siger Mads Madsen.

Kommunen har overvejet fordele og ulemper

Thisted Kommune ser en fordel i at fjerne broen for, at særtransporterne kan blive på hovedvejen og dermed undgår at køre på de små veje, der ikke er lavet til den tunge last. 

- Så får vi større trafiksikkerhed og mindre slid på kommunevejene, siger drifts- og anlægschef ved Thisted Kommune, Ejgil Haurum. 

Han forstår dog godt de lokale borgeres bekymring

- Det er jo desværre sådan, at når man laver en ændring, så er der nogen, der får en fordel og andre får en ulempe, og her er det en afvejet beslutning, siger han.

Drifts- og anlægschefen understreger, at det i sidste ende er Vejdirektoratet, der ejer broen og dermed bestemmer, hvad der skal ske i fremtiden.

- Jeg kan ikke sige, om det går til den ene eller den anden side. 

Efter høringsperioden, der slutter 12. februar, bliver det behandlet hos kommunen, som derefter vil gå i forhandlinger med Vejdirektoratet.

Af stribevis af butikker drejer nøglen om i de mindre byer her i landsdelen, og efterhånden en velkendt historie, og der er langt mellem historierne om det modsatte.

Men indimellem er der dog dem, som tager chancen og sådan en historie findes i den lille by Skelund med 399 indbyggere.

For præcis et år siden åbnede Eva og Marion Kronbo en forretning, hvor de kunne udleve deres passion for stof, garn og fællesskab. I byens tidligere skole slog forretningen dørene op, og der er intet, der tyder på, at forretningen lukker. De er nemlig gode til at samle folk.

Faktisk er der onsdag aften fyldt med mennesker, der er mødt op for at fejre 1-års fødselsdagen til garnbanko.

Tror på fremtiden

Både planlægning og gå på mod er nødvendigt, når man ved siden af to fuldtidsjob beslutter at åbne en butik.

- Det er sikkert også lidt vanvittigt, men vi har faktisk det sorte bælte i planlægning, griner Eva Kronbo.

Og Marion forklarer, at beslutningen heller ikke var helt let:

- Vi sad i tre måneder og skrev og skrev og skrev på projektet, vendte og drejede alting hele tiden. Fordi vi var jo ligesom også godt klar over, at vi ikke kunne sige vores job op, så vi skulle fortsætte med at arbejde. Og hvor skulle pengene komme fra?

Men de tog springet - også selvom ingen af dem havde butikserfaring.

Det lyder lidt, som om I asfalterer mens I kører.

- Vi lægger vejen, mens vi går på den. Det er helt sikkert, siger Eva Kronbo.

Marion Kronbo er ikke i tvivl om, at det var det rigtige, at kaste sig ud i eventyret som forretningsindehaver, selvom det kræver en del af de to søstre.

- For mig har det været lidt som at finde hjem. Jeg elsker det at være her, siger hun.

Og søstrene har da også dåb og drømme for fremtiden. Helt konkret håber Eva Kronbo på, at de kan udvide konceptet med håndarbejde og fællesskab.

- Jeg har jo lavet den profeti, at om fem år, så har vi en kæde med fire butikker. Det er sådan det er, griner Eva Kronbo.

- Det er en kilde til stress, og ikke noget, der passer i familielivet.

Sådan lyder frustrationen fra familien Rehn Kokholm, der bor i Mariager. De skal igen, igen sætte kursen mod Hobro for at få børnepasning.

Familien troede ellers lige, der var kommet ro på pasningssituationen, efter deres søn på et år, endelig fik en dagplejeplads i Mariager kort før jul.

Tilbage i sensommeren fik de nemlig at vide, at de ikke kunne få en dagplejeplads - eller vuggestueplads, i familiens hjemby Mariager. De havde fået en plads i Hobro.

Byen havde på kort tid mistet stort set alle kommunale dagplejere. Det, kombineret med et stigende børnetal, betød, at familien stod uden pasning i hjembyen. Over 20 dagtilbudspladser på 0-3 års området manglede i Mariager, og udfordringen var ikke løst før december.

Familien fandt dog en plads hos en privat dagplejer, hvor også familiens ældste på snart tre år bliver passet. Men nu er kapaciteten på børnehaveområdet i Mariager presset - og når familiens ældste skal begynde i børnehave til foråret, skal de igen køre til Hobro. Det var derfor en kort periode, at familien havde børnepasning til begge børn i samme by.

- Vi skal tidligere op og afsted, og hente børnene senere. Det stresser også på arbejdet, fordi man ikke føler, man kan passe det heller. Og man går også på kompromis med børnene, da de skal være i institutionen længere tid, end man har forestillet sig og har lyst til, siger Christian Rehn Kokholm, der glæder sig til, at tiden som småbørnsfamilie med pasningsbehov er overstået.

27 pladser for lidt

De to børnehaver i Mariager, Rabalderstræde og Regnbuen, har 110 pladser. Men behovsprognosen, som TV2 Nord har læst, viser, at der er fuld belægning begge steder fra 1. februar, og at der derudover er 23 børn, som ønsker en plads.

Der vil igen være plads til sommer, når de store børnehavebørn starter i skole - men kun indtil årsskiftet, hvor der igen er fyldt op og et yderligere behov for 27 pladser.

Ifølge formanden for Børne- og Familieudvalget, Leif Skaarup, er der fundet en løsning til 14 af de i alt 23 børnehavebørn, der mangler plads fra februar.

Løsningen er en børnehavegruppe, som midlertidigt holder til i en spejderhytte i Mariager.

Børnetalsprognoserne viser dog, at situationen kun vil forværres og børnetallet kun vil stige frem mod 2032.

Anbefaler ikke byen til andre

For familien Rehn Kokholm betyder deres fleksible arbejdstider, at de kan holde sammen på familielivet. Men det er ikke optimalt, mener Christian Rehn Kokholm.

- Det går jo også ud over parforholdet, så vi må prøve at holde det hele sammen med gaffatape, siger han og fortæller, at familien er stoppet med at anbefale Mariager til venner og bekendte.

- Vi troede, det var et godt sted for børnefamilier, men det er ikke retfærdigt for børnene, siger han.

Se mere her:

Ærgrer udvalgsformand

Udmeldingen fra familien Kokholm ærgrer udvalgsformand Leif Skaarup, som fortæller, at Børne- og Familieudvalget har arbejdet på en løsning, siden de blev bekendt med problematikken.

- Vi har gjort, hvad vi kan for at løse det her på både den korte og den lange bane, siger han.

Ifølge Leif Skaarup har forvaltningen og politikerne ikke kunnet reagere hurtigere end de har, da udfordringen skyldes parametre, de ikke kunne forudse, forklarer han.

Blandt andet er der sket en større tilflytningen til byen, end de havde regnet med. Samtidig har flere familier uden for Mariager valgt børnepasning i byen.

- Det er gået så hurtigt med de børnefamilier, der er rykket ind, at vi ikke har kunnet nå, at lave de her tilpasninger, siger Leif Skaarup.

Tilbygning og 20 pladser på vej

Men ifølge Leif Skaarup er løsningen nu på vej. Planen er, at der skal laves en tilbygning til institutionen Regnbuen, hvor der er en kapacitet på over 20 ekstra pladser. Men først skal planen vedtages. Først i økonomiudvalget og derefter i byrådet.

Kan det gå så stærkt, som du håber?

- Vi har ikke i Børne- og Familieudvalget økonomi til at træffe beslutningen, men der er en pulje til strukturelle udfordringer i kommunen på 10 millioner, og det mener jeg bestemt, det her er, og jeg tror alle, vil have løst det her problem, siger han og pointerer, at tilbygningen kan stå færdigt til foråret 2026.

Er det realistisk?

- Ja. Det har jeg fået at vide, siger Leif Skaarup.

Kommer de her løsninger ikke alt for sent, for nu står i jo midt i problemet?

- Det tænker jeg ikke, de gør. Vi skal også have et behov, før vi kan se det, og vi har jo haft et faldende antal børn på Mariager Skole, så udviklingen over tid har været svær at spå om. Det er fordi, der er nogle faktorer udefra, der flytter noget og virker meget hurtigt, siger Leif Skaarup og pointerer, at han grundlæggende mener, det er positivt, at der er befolkningstilvækst på børneområdet i Mariager, men at det kræver, at udfordringen her bliver løst.

Ét ønske

For Familien Kokholm er det vigtigt, at de på et tidspunkt får deres datter i en børnehave i Mariager.

- Det er hendes klassekammerater, hun kommer til at gå med, og det er det jo ikke nu, for hun går ikke i Mariager, og det er ikke optimalt, siger Christian Rehn Kokholm, der uanset hvilken løsning, der kommer på bordet, kun har et ønske.

- Egentlig vil vi bare gerne have plads til vores børn, der hvor vi bor.