Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kunstner bruger sexdukke til at sætte fokus på kvinderollen

Målet er at få tilskuerne til at reflektere over, hvordan kunstig intelligens og kvindesyn hænger sammen.

Hvorfor er kunstigt intelligente tjenester som Siri og Alexa kvinder? Og hvorfor er de udstyret med bløde, kælne stemmer?

Det er bare nogle af de mange spørgsmål, som den svenske kunstner Arvida Byström ville tage fat på, da hun onsdag skulle tale foran de fremmødte publikummer til Sommer Lounge på Kunsten i Aalborg.

Selv har hun et bud.

Arvida Bystöm mener nemlig, det fortæller meget om samfundets kvindesyn, når det forholder sig sådan.

- Samfundet er tilbøjelig til at seksualisere kvinder i langt højere grad end mænd, lyder det fra Arvida Byström.

Den problemstilling ønsker hun at sætte fokus på, og hun gør det ikke alene.

Hun rejser rundt og holder talks med Harmony, hendes helt egen kunstigt intelligente sexdukke.

Arvida Bystöm og Harmony

Inddrager publikum

Dukken Harmony klæder hun på, så de to ligner hinanden. I øjeblikket er Arvida Byströms hår farvet lilla, og derfor får Harmony også en lilla paryk på.

Derudover ifører de sig lyserødt underetøj.

Der er ikke grænser for, hvad de to kan snakke om på scenen. Nogle spørgsmål har kunstneren planlagt på forhånd, mens andre kommer fra publikum.

- Folk har det med at spørge Harmony, om hun er feminist, siger Arvida Byström og griner.

Det overhører dukken, der svarer,  at det er hun ikke, men at hun har stor respekt for alle mennesker.

Faktisk kan Harmony svare på det meste. De to taler om alt fra filosofi til livretter, når de er på scenen.

- Men fordi hun jo er en sexdukke, kan hun også komme med pludselige udbrud af seksuel karakter, fortæller kunstneren.

En vigtig mission

At kunstenere vil sætte fokus på kvindens rolle i samfundet, er ikke noget nyt, men det gør det ikke mindre vigtigt, mener Lasse Andersson, der er direktør på Kunsten.

Han henviser til, at Kirsten Justesen netop nu også er aktuel med udstillingen 'Pussy Power' på Kunsten.

- Kirsten Justesen er en avantgarde feminist, der har arbejdet med det her emne i 60 år, og derfor er det vigtigt at vise det lange stræk, der har været, siger han.

Der er et aspekt ved dagens performance, han finder særligt givende, og det er publikumsinddragelsen.

- Det er ikke min opgave som direktør her på stedet at diktere, hvilke emner der er vigtige, og hvad vi skal snakke om. Men når vi så åbner for kunstnere, forfattere og andre, der kan komme og sætte en samtale i gang, så er det nærmest en demokratisering af kunsten, siger han og fortsætter:

- Jeg er virkelig spændt på, hvilken diskussion Arvida Byström sætter i gang i dag.

Kvinder er mindre farlige

For at vende tilbage til de indledende spørgsmål, så er det ikke Arvida Byströms ønske, at komme med et facit på noget i forbindelse med hendes performance.

Men hun har alligevel et bud på, hvorfor Siri og Alexa har kvindelige identiteter.

- Historisk er kvinder ikke lige så farlige, som mænd er. Jeg tror, der er mere tryghed forbundet med en kvindestemme, og jeg tror også, det er derfor, vi ikke er utrygge ved at lukke de her kunstigt intelligente tjenester ind i vores liv og ind i vores hjem, siger hun.

Hun håber at dem, der oplever hendes talk, vil gå derfra med en nysgerrighed på fremtiden, og at de på sigt vil danne sig nogle meninger om kunstig intelligens og om kvinderollen i den forbindelse.

- Kunstig intelligens stormer frem, og jeg synes, det er relevant, at man tager stilling til, hvad man synes om det, siger den svenske kunstner.


Smadredag i Blokhus: William skal være 'the bad guy!'

Den unge wrestler-spire drømmer om en fremtid i bryderingen.

Er du ikke på efterårsferie, så er du måske gået glip af at se vaske ægte wrestling på Torvet i Blokhus. Her var William Jensen også til stede, og han drømmer om en tur i ringen.

- Det kommer an på, om jeg må for min far. Jeg kan ikke love noget, fortæller William Jensen.

William og hans familie har været til en del wrestling arrangementer, fordi den unge mand synes, det er meget mere interessant end fodbold og håndbold.

- Vi har prøvet, men der er ikke andet der interesserer ham, lyder det fra hans far, Palle Jensen.

Fra venstre ses wrestleren Fritz, der går under navnet Ragnar The Viking, William Jensen i midten, og arrangør og wrestler, Tim 'Chaos' Tinning

Er brydning for børn?

Det synes arrangøren Tim Tinning, der også går under wrestler-navnet, 'Chaos'.

- Wrestling er jo bare underholdning, og der er mange måder, man kan lave wrestling på, siger Tim Tinning.

En anden, der er helt enig, er William Jensen selv. Pludseligt er han nemlig at finde i ringen, hvor han hurtigt griber fat i 'Chaos' og kaster ham rundt. Det syn overrasker ikke den stolte far, som ikke er skræmt af wrestlingens voldsomme udtryk.

- Der er mange ting, der kan gå galt, men de ville altid kunne komme galt afsted. Der er også fodboldspillere, der kommer til skade, når de bliver ældre, siger Palle Jensen.

Fremtiden er for den unge fighter slet ikke uvis. Han skal være wrestler og hans navn og persona? Ja, den er der helt styr på.

- Dorpy Allen! Og jeg skal males i hovedet og jeg skal være.. The bad guy, lyder det fra William Jensen.

Se hele indslaget her.

Lokale vil bremse solcellepark med egen kæmpe-"solcelle"

Et par hundrede personer mødte fredag middag op til en demonstration ved Vester Hornum.

Søren Vasegård giver ordrer og peger. En 4x5,5-meter stor hjemmebygget solcelle-attrap er ved at blive sat op på en mark lige udenfor Vester Hornum.

Han og en gruppe lokale demonstrerer over, at der er udsigter til, at området måske i fremtiden bliver fyldt med solceller og store vindmøller.

BioCirc har ansøgt om at opføre en solcellepark på godt 600 hektar, og samtidig lægges der op til, at der kan opføres 18 store vindmøller i kommunen.

Som TV2 Nord tidligere har fortalt, frygter de lokale, at en solcellepark kan forringe ejendomsvurderingerne i området. Derfor tog de fredag nye midler i brug med deres hjemmelavede solcelle-attrap.

- Vi gør det, så folk kan få en fornemmelse for, hvor stor sådan en egentlig er, siger Søren Vasegård, mens opstillingsarbejdet er i gang.

- Da vi var børn hed det OBS - Oplysninger til Borgerne om Samfundet. Så det er også for at hjælpe kommunen, uddyber Søren Vasegård.

Et banner med teksten "Borgerne siger NEJ NEJ NEJ!" blev også hængt op.

Endnu ingen konklusioner

Det er Vesthimmerlands Kommune, som skal behandle ansøgningen - i første omgang Teknik- og Miljøudvalget. Efter solcelleprojektet allerede har været i høring, skal udvalget nu nærmere ind i, hvor meget man kan og vil tillade.

- Vi skal ud på mandag for at besøge hele området. Forvaltningen har lavet nogle visualiseringer af området, så vi kan se, hvordan det kommer til at se ud, og det er noget, vi kommer til at bruge rigtig lang tid på, fordi det bliver noget af en beslutning at få taget, fordi det kommer til at påvirke vores område i mange år, siger Allan Ritter, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget for Det Konservative Folkeparti.

Se hele indslaget her.

Ifølge udvalgsformanden har politikerne forståelse for borgernes bekymringer, og fordi det er første solcelleprojekt af den størrelse i Vesterhimmerlands Kommune, er det også nyt for politikerne.

- Det er ikke noget, vi har prøvet før. Det kan være i forhold til, hvordan det påvirker vores landskab. Jeg kan godt forstå, at borgerne er bekymrede og usikre. Det er vi også, så det er noget, vi kommer til at bruge en del tid på, så vi laver det så rigtigt som muligt, siger Allan Ritter.

Udover lokale borgere er også kommunens 1. viceborgmester mødt op. Og Signe Nøhr er heller ikke stålfast i forhold til, hvor stort et solcelleområde hun vil med på.

Her er en del af de fremmødte fredag middag. Pølsevognen var også mødt op.

Hvordan forholder I jer i konservative til projektet?

- Vi er meget splittede. Jeg har ikke taget stilling endnu, men jeg tror, jeg er mere skeptisk anlagt overfor projektet. Det er der flere årsager til. Dels har der været noget i processen, og den måde man har behandlet folk på, og også den måde man har opkøbt ejendomme. Og også i forhold til hvor stort projektet er, og hvor mange solceller det indebærer, siger Signe Nøhr.

Ifølge Søren Vasegård er der behov for grøn omstilling, men at opføre tusindvis af solceller ved Vester Hornum er ikke den rigtige måde.

- Vi håber på, at man tænker sig om, og man lader være med at beslutte det her, siger han.


Foto: Privatfoto/Astrid Rasmussen

Der var ikke én, men to døde mus i det sommerhus, hvor Astrid Rasmussen og hendes familie tjekkede ind.

I et sommerhus ved Vestervig langt mod vest indkvarterede sygeplejersken Astrid Rasmussen og hendes familie sig onsdag klokken 16.

De besluttede at holde efterårsferie lidt væk fra de vante hverdagsrammer, så de havde lejet et sommerhus igennem udlejningsfirmaet Dancenter.

Det lugtede surt og råddent

Astrid Rasmussen, lejer af sommerhus

Astrid Rasmussen selv ankom til sommerhuset lidt før sin søster og mor.

Som man kender det, hvis man har lejet et sommerhus, så skal vand- og elmåleren aflæses, så snart man tjekker ind. Men i sommerhuset i Vestervig gemte sig andet end en vandmåler.

Lugtede råddent

Lige da Astrid Rasmussen åbnede et skab i køkkenet, mødte hun en ubehagelig stank.

- Det lugtede surt og råddent, og så ser jeg en mus, der er fanget i en fælde og en anden mus midt på gulvet. Jeg aner ikke, hvor længe de har ligget der, forklarer hun.

Astrid Rasmussen fandt musen i fælden på billedet, efter at hun allerede havde fundet den anden i skabet. Foto: Privatfoto/Astrid Rasmussen

Astrid Rasmussen flyttede skraldespanden ud af skabet og lukkede lågerne, så børnene, der legede omkring hende, ikke ville vænne sig til at åbne skabet, når de skulle smide affald ud.

Hun ventede på, at hendes mor og søster ankom, så de i flok kunne tage sig af det ildelugtende problem.

- Eller rettere så min mor kunne tage sig af det, siger hun og griner lidt.

Men Astrid Rasmussens mor var heller ikke særlig begejstret for oplevelsen.

- Det var virkelig ikke en opgave, min mor syntes var særlige rar, fortæller Astrid Rasmussen.

TV2 Nord har tidligere fortalt om kunders dårlige oplevelser med sommerhusudlejninger hos Dancenter:

Kun ret til musefælder

Da musene var fjernet, kom en tredje, levende mus løbende fra under sofaen.

Nu kunne det være nok.

De ringede til Dancenter og fortalte om overraskelserne. Ifølge Astrid Rasmussen forløb den samtale ikke helt, som hun havde håbet.

- De sagde til os, at det ikke var en stor nok ulempe til en omplacering, og pengene kunne vi ikke få retur. Desuden må vi forvente, at mus altså søger indenfor på denne tid af året, lød beskeden fra Dancenter.

På billedet ser vi Astrid Rasmussen og hendes otte måneder gamle baby, der kravlede rundt på jorden, inden den levende mus viste sig. Foto: Privatfoto/Astrid Rasmussen

Astrid Rasmussen var en lille smule forbavset over svaret.

- Hvordan kan man leje et sommerhus ud, hvis man ved, at der er mus, spørger hun retorisk, da TV 2 snakker med hende.

Til Dancenter sagde hun i stedet, at hele familien håbede, at den levende mus var fanget efter den gåtur, de havde planlagt rundt i området, for de var ærlig talt lidt nervøse for musen, som de stadig ikke vidste, hvor var henne.

Efter de kom hjem, tjekkede de fælderne i hele huset. Både de fælder de selv havde sat op, og de fælder Dancenter havde placeret, inden familiens ankomst.

Der var ingen mus.

- Så den er her stadig et sted, og det er ret ubehageligt, siger Astrid Rasmussen i telefonen.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Dancenter for at bekræfte samtalen og forholde dem kritikken fra Astrid Rasmussen, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.


To drenge blev begravet i sandskred: Nu vil lokale hjælpe de efterladte

Foto: Bent Løkke Leth og Kathrine Tobiasen, TV MIDTVEST

Vorupør samler nu ind til familierne til de to drenge, der for knap to måneder siden omkom i en ulykke i klitterne.

Det er snart to måneder siden, at to drenge på mistede livet i Vorupør efter et sandskred.

Ulykke er på ingen måde glemt i lokalsamfundet, som har været hårdt ramt oven på hændelsen. Nu sætter en gruppe borgere gang i en indsamling, der skal hjælpe drengenes efterladte.

En af initiativtagerne er Louise Lindgaard Johansen. Hun er formand for Vorupør Borgerforening, men det er som privatperson, at hun er med til at sætte gang i indsamlingen.

- Der var allerede nogle, der spurgte til en indsamling, dengang det lige var sket, fortæller hun.

Men man har taget sig tiden til at få alle vigtige detaljer på plads først. Sådan en helt officiel indsamling skal nemlig godkendes, og desuden har initiativtagerne brugt den nødvendige tid til at række ud til de to berørte tyske familier.

- Det har da været lidt svært, for man vil jo endelig ikke skrive noget til dem, der kan være stødende på nogen måde, siger Louise Lindgaard Johansen,

- Det er mennesker, der står midt i en sorg, så vi har villet sikre os, at vi ikke var for anmassende, fortsætter hun.

I forbindelse med beskeden om drengenes død lavede borgerne i Vorupør et optog gennem byen hen til den sammenstyrtede klit, hvor de lagde blomster og tændte lys for dem.

I forbindelse med beskeden om drengenes død lavede borgerne i Vorupør et optog gennem byen hen til den sammenstyrtede klit, hvor de lagde blomster og tændte lys for dem.

De to drenge var henholdsvis ni og 12 år, da ulykken skete 25. august. De blev begravet i et sandskred, da en klit styrtede sammen omkring dem.

Efter omkring 40 minutter lykkedes det at grave dem ud, hvorefter de blev fløjet til Aarhus Universitetshospital. Tre dage senere kom meddelelsen om, at de to drenge ikke overlevede.

Drengene var begge tyske statsborgere fra München-området. De var på ferie i Vorupør sammen med deres familier.

- Familierne får jo ikke deres drenge tilbage, men jeg tænker meget på deres søskende. De penge, der kommer ind, kan måske betyde, at de kan få råd til nogle ekstra oplevelser senere i livet, siger Louise Lindgaard Johansen.

Selvom de to drenge og deres familier var turister og altså ikke en fast del af lokalområdet, har ulykken sat dybe spor.

- Turisterne betyder rigtigt meget for vores by, og det er vigtigt for os, at de er her. Da jeg selv flyttede hertil for 19 år siden, var der slet ikke så mange, som der er nu, påpeger Louise Lindgaard Johansen.

- Derfor rammer det så hårdt, som det gør, når der sker noget så forfærdeligt, slår hun fast.

Livet går videre i Vorupør, men ulykken kan stadig mærkes.

- Indtil nu har vi kunnet hanke op i os selv, fordi der jo hele tiden er kommet nye turister. Men jeg tor, det kommer til at fylde en del mere nu, hvor vi går de mørke tider på året i møde, forudser Louise Lindgaard Johansen.

Indsamlingen begynder i dag og kan findes via sociale medier. Den løber frem til 1. december.


Tidligere kostskolelever stævner Aalborg Kommune i endnu en erstatningssag

Foto: René Vinding Christensen

Otte tidligere elever fra Gravenshoved Kostskole har fået fri process til endnu en sag mod Aalborg Kommune, fordi de gerne vil have erstatning.

Vold, tæsk og ydmygelser.

Det var i mange år hverdag for nogle af de elever, der blev anbragt på Gravenshoved Kostskole, der lå i Sønderjylland, og som fra 1964-1992 var ejet af Aalborg Kommune.

Og nu har Civilstyrelsen givet otte af de tidligere elever fri proces til at føre en erstatningssag mod Aalborg Kommune.

- Det er en stor lettelse, og vi kan få sat datoer på, selvom de ligger et år eller mere ude i fremtiden. Civilstyrelsen har kigget på sagen og vurderet, at der er tilstrækkeligt i sagen til, at de vil give os fri proces, lyder det fra talsmanden for en del af de tidligere elever, René Vinding Christensen, hvis sag er en af de sager, der nu er givet fri proces til.

Jeg ville ønske, at kommunen vil give os en afslutning

Rene Vinding Christensen, talsperson, tidligere elev, Gravenshoved Kostskole

Derfor modtager Aalborg Kommune inden udgangen af oktober endnu en stævning. De er nemlig allerede blevet stævnet af 39 tidligere elever, der allerede for godt et år siden fik fri proces til at prøve deres sag ved domstolene.

Den sag er endnu ikke kommet for retten. Og det skaber bekymringer hos René Vinding Christensen.

- Vi har desværre allerede tidligere elever i gruppen, der er afgået ved døden, og der er desværre også nogle, der ikke kommer til at se sagen til ende, siger den tidligere elev og talsperson.

René Vinding Christensen gik på Gravenshoved for over 30 år siden. Han havde egentligt fundet fred med det, som var sket, men har alligevel valgt at stå frem for at støtte de andre tdiligere elever.

Har sagt undskyld

For godt tre år siden begyndte historierne om Gravenshoved Kostskole at rulle. Her stod en række tidligere elever frem og fortalte om en mildest talt barsk hverdag på skolen, der blev kaldt 'De besværlige børns paradis'. 

Her oplevede nogle af kostskolens elever seksuelle overgreb, tæsk, indespærring og psykisk terrror. 

Kostskolen var drevet af Aalborg Kommune, og eleverne på skolen var primært fra Aalborg og Nordjylland. Og det fik i februar 2023 Aalborg Kommune til at give en undskyldning til gruppen af tidligere elever. Men i februar i år konkluderede kommunens advokat, Kammeradvokaten, at der ikke er fundet hjemmel til at give de tidligere elever erstatning for det, de har oplevet.

- Kommunen har valgt at trække det her i landdrag, og jeg kan være bange for, at nogle af vidnerne går bort, inden sagen kommer for retten. Nogle af de tidligere elever ligger med terminaldiagnoser, hvor vi taler måneder og ikke år. Og jeg ville ønske, at kommunen vil give os en afslutning inden da, siger René Vinding Christensen.