Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgere kalder nyt plejecenter "en gave", men raser over placering

Foto: Thomas Nørgaard Hansen / TV2 Nord

Aalborg Kommunes placering af et nyt plejecenter i Vestbjerg møder modstand. Et snævert politisk flertal lægger nemlig op til at placere plejehjemmet i et område, hvor størstedelen af Vestbjergs drikkevand bliver indvundet.

Et plejecenter med 50 boliger. Det er, hvad et politisk flertal i Aalborg Kommune mener, der skal ligge på Vindfløjen i Vestbjerg. Et forslag, der har fået Vestbjerg-borgerne på barrikaderne.

- Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være en god idé. Jeg synes, det er voldsomt og så skævt, som det næsten kan være, siger Michael Munk Olesen, som er talsmand for en større gruppe borgere i byen.

Den mulige plejehjemsgrund, som Aalborg Kommune selv ejer, er kun 6300 kvadratmeter stor. Det vil betyde, at de 50 plejeboliger vil komme til at fylde omkring 70 procent af grunden og så er der lagt op til at byggeriet kan blive 10,5 meter højt.

Frygter for drikkevandet

Ud over, at det blandt andet kan medføre indkigsgener og at byggeriet vil skille sig markant ud fra de omkringliggende bygninger, så frygter Vestbjerg-borgerne for deres drikkevand. Byens vandværk ligger nemlig tæt på det udpegede areal.

- Kommer der til at ske noget med den ene eller begge boringerne her, så kommer vi ret drastisk til at mangle vand. Og derfor synes jeg, det er en skidt idé at begynde at udfordre det, siger Carsten Bech, som er formand for Vestbjerg Vandværk.

Et plejehjem i Vestbjerg er en rigtig stor gave til byen. Det hilser vi velkommen og har gjort det fra start. Det er simpelthen placeringen, der er helt forkert

Michael Munk Olesen

Hvert år indvinder Vestbjerg Vandværk 120.000 kubikmeter vand fra boringerne ved det indtil videre ubebyggede areal, der er udlagt som et såkaldt boringsnært beskyttelsesområde. Det svarer til 80 procent af byens forbrug.

Ud fra de foreløbige tegninger kan plejecentret komme til at ligge bare otte meter fra en vandboring.

- Det, man kan frygte, er, at der er affaldsstoffer, der siver ned i jorden. Det er ikke noget, vi får at mærke nu, men på længere sigt. Det kan være afskalning af maling, pesticider fra græsarealer eller olie og benzin fra parkeringspladser og veje, som siver ned og forurener grundvandet, siger Carsten Bech.

Byråd splittet

Byrådet i Aalborg Kommune skal mandag tage stilling til, om plejecentret skal ligge på Vindfløjen. Da projektet var på By- og Landskabsudvalgets dagsorden, stemte tre ud af syv medlemmer imod placeringen. Rådmanden på området er blandt modstanderne.

- Vi plejer at holde fanen højt i Aalborg Kommune i forhold til vores grundvand, fordi det er sårbart, så derfor plejer vi at holde rigtig god afstand til vores indvindingsboringer. Her er der kort afstand fra boringen og over til hjørnet af plejehjemmet, og det er ikke optimalt, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V), der er rådmand for By og Land i Aalborg Kommune.

Både rådmanden og Vestbjerg-borgerne har forsøgt at bringe alternative placeringer i spil. Der er nemlig bred opbakning til idéen om at få plejeboliger til byen.

- Et plejehjem i Vestbjerg er en rigtig stor gave til byen. Det hilser vi velkommen og har gjort det fra start. Det er simpelthen placeringen, der er helt forkert, siger Michael Munk Olesen.

Alternativ placering bliver dyr

Det er Senior- og Omsorgsforvaltningen, hvor Kristoffer Storm (DD) er rådmand, der har bedt By- og Landskabsforvaltningen om at udpege en mulig placering til et nyt plejecenter i Vestbjerg.

Der skulle være tale om en grund, Aalborg Kommune ejer, da der ikke er afsat penge til at købe en grund. Kristoffer Storm mener derfor, at han er nødt til at stemme for den placering på Vindfløjen, der er udpeget.

- Projektet må ikke blive forsinket, og det må ikke komme til at koste kommunen penge. Ud fra de kriterier er vi nødt til at holde fast i placeringen, fordi By- og Landskabsforvaltningen ikke har peget på noget alternativ, der lever op til de krav, vi har stillet, siger Kristoffer Storm.

Tror du, at der kan findes et flertal for en alternativ placering?

- Jeg håber altid det bedste, og jeg håber, at der er nogen, der efter at have tænkt sig lidt mere om, siger: ”Er det ikke lidt forhastet? Skulle vi ikke give den en tur mere?,” siger Jan Nymark Rose Thaysen.

Se indslaget her:


Synlige flammer fra taget: Indsatsleder roser hurtig anmelder

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Genrebillede.

Anmeldelsen kom klokken 12.45.

Nordjyllands Politi og Nordjyllands Beredskab kørte mandag over middag til et hus i Vadum, hvor der var tydelige flammer fra husets tag.

- Det er et ubeboet hus, så der er ingen mennesker, oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi René Kortegaard omkring klokken 13.

Renovering gik galt

Grunden til, at huset er ubeboet, er, at det er ved at blive totalrenoveret. Derfor var der blevet brændt tagpap på husets tag, og at det var i forbindelse med arbejdet, at der gik ild i det.

- Ilden havde bredt sig til loftrummet, og der var synlige flammer, da vi ankommer, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Dennis Møller Hovn.

Det er dog lykkedes beredskabet at få branden under kontrol, og derfor er man klokken 14 i gang med efterslukningen, mens man undersøger huset med termiske kameraer.

- Stuen i huset er blevet vandskadet, da vi har brugt en del vand, men selve branden har ikke været dernede. Loftrummet og taget er medtaget, og skadeservice er på vej herud, forklarer indsatslederen.

Kunne være endt anderledes

Det var tagdækkeren, der anmeldte branden, og ifølge indsatslederen kunne det være gået helt galt.

- Det var heldigt, at det blev hurtigt anmeldt, ellers havde det set meget anderledes ud, afslutter indsatslederen.

Anmeldelsen kom klokken 12.45.


Pakkeshop svømmer over - lokker kunder med rabatkuponer

Foto: Mie Leonora Heiberg / TV2 Nord

Kiosker og lokale supermarkeder bønfalder folk om at hente deres pakker.

Det er et større spil Tetris for Super Brugsen i Øster Hornum at få plads til alle papkasserne, der strømmer ind på lageret oven på black friday.

- Vi har ikke plads til flere pakker, lyder det fra butiksansat Mia Hedemann.

De er én af de mange butikker, der lige nu tigger kunderne om at komme og hente deres pakker.

Butikkerne oplever nemlig, at folk 'samler til bunke' i stedet for at komme og hente deres pakker med det samme.

- Vi lægger et opslag op (på Facebook, red.) hver dag lige nu, siger Mia Hedemann.

I år oplever pakkeshopperne at have ekstra travlt - både fordi nethandlen er generelt er stigende, men også fordi 'black week' falder sent i november, og black friday lige har ramt en lønningsdag.

- Der er ekstra travlt for butikkerne, fordi de har en uge mindre at nå at levere pakkerne i inden jul, forklarer Jesper Lundberg, formand for Nærbutikkernes Landsforening.

Og pakkeræset ser ud til at fortsætte. Første mandag i december er nemlig skudt i gang som 'cyber monday', hvor tilbuddene fortsætter.

Lover vouchers

Et andet sted i landsdelen har man valgt at gå kontra på pakkeræset. I SuperBrugsen i Pandrup er der en kupon med 15 procent rabat på varer i butikken til de kunder, der henter deres pakke i et bestemt tidsrum i den travleste pakketid.

Mandag er sidste dag med belønningen.

- Det giver et bette boost i at folk får deres pakker hentet, siger souchef Michael Jensen og fortsætter:

- Vi har meget plads til pakker, men hvis vi får 2-300 ind om dagen, og folk kun afhenter 50 pakker om dagen, så hober det sig op.

Derfor 'nudger' de med rabatkuponerne folk til at hente deres pakker, så snart de er leveret.

- Det har vi haft stor succes med. Det er et stort pakkeræs, siger Michael Jensen.

Og pakkeræset ser ud til at fortsætte frem til jul.

Hjælp den lokale pakkeshop

Her er de råd, butikkerne giver til kunderne, så de kan hjælpe med at lette ekspeditionen.

1. Hent pakkerne hurtigst muligt

2. Oplys hvem pakken er kommet me.

3. Hav de sidste fire tal i pakkenummeret eller afhentningskoden klar.

4. Har du ikke modtaget et pakkenummer, så er der heller ingen pakke til dig. Kontakt evt. afsender, hvis du er i tvivl.

Vigtig indtægtskilde

Selvom det kræver meget af de lokale købmænd at håndtere de mange pakker, så er det klart en gevinst for dem.

- Det betyder alverden, siger Jesper Lundberg fra Nærbutikkernes Landsforening og fortsætter:

- Vi nærmer os, at det er 50 procent af butikkerne, der ikke ville overleve, hvis de ikke havde pakkerne. Det er en gave til vores branche, fordi det fastholder kundestrømmen og giver ekstra indtjening.

Formanden vurderer også, at 2024 bliver et særlig vildt år.

- Det ser ud til, at vi får vækst i antallet af pakker igen i år. Det har vi haft hele året, så det ser kun ud til at gå én vej, og det er opad, slutter Jesper Lundberg.


Efter langt tilløb: Vartegn bygges om for 350 millioner

Foto: Anders Ekström / TV2 Nord

'Spritten' skal blive en unik attraktion i Aalborg, hvor man kan finde toneangivende samtidskunst, lyder det blandt andet.

Aalborg Akvavit.

Skiltet på toppen af 'Spritten' i Aalborg har så længe de fleste kan huske været et vartegn for Aalborg. Men de seneste år har der været planer om at trække en af Nordjyllands kronjuveler ind i fremtiden, og nu sker det.

- Det har været en lang proces, men nu begynder vi at kunne skimte, hvordan både kunsthallen og kunstværket kommer til at se ud. Vi får mulighed for at skabe helt nye fortællinger om Aalborg, siger rådmand for Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune, Jes Lunde (RV).

Pressefoto: Kunsthal Spritten

Kunsthal Spritten bliver navnet, og etableringen sker sammen med Cloud City, som er et kunstværk skabt af den verdensberømte, argentinske kunstner Tomás Saraceno.

- Vi oplever sjældent et kunstværk i den skala i Norden, så vi glæder os over at få realiseret kunstværket, som både borgere og besøgende kan få stor glæde af, lyder det fra John Amund Tønnes, direktør i Det Obelske Familiefond, der er hovedbidragsyder til finansieringen af værket.

Pressefoto: Kunsthal Spritten
Pressefoto: Kunsthal Spritten

Et projekt til millioner

Det er et samlet areal på omkring 3200 kvadratmeter og yderligere 1000 kvadratmeter i en tilbygning, der får en kærlig makeover, og projektet ventes at stå færdigt om to år.

- Målet er at fremme samtidskunstens værdi for den enkelte, for fællesskabet og for samfundet. Vi er virkelig stolte over at stå i spidsen for så ambitiøst projekt, lyder det fra Kunsthal Sprittens ledelse, Bibi Henriksen Saugman og Signe Cecilie Jochumsen.

Pressefoto: Kunsthal Spritten

Der er afsat 350 millioner kroner til at nå i mål med det komplekse anlægsprojekt.


Julegaveræset er i gang: Brian bruger 10.000 på julen

Foto: Privatfoto/Anne Bille

Betalingskort, kontanter og mobilepay. Der er gang i den nordjyske julehandel.

Black Friday er ovre, og kalenderen viser december.

Mange har formentlig været til julefrokoster allerede, og på dem kan nordjyderne lide at bruge flere penge end resten af landet.

Nordjyderne er nemlig dem, som vil bruge fleste penge på mad og arrangementer i julen. Det viser tal fra Nordea.

Beløbet er på 2155 kroner, hvor landsgennemsnittet er på 2006 kroner. Når det kommer til det dyreste ved julen, gaverne, skiller nordjyderne sig dog ikke nævneværdigt ud fra resten af landet. Her bruger nordjyderne 3.780 kroner i snit.

Flere nordjyder har over weekenden været forbi Metropol i Hjørring for at sætte gang i julehandlen:

Brian Holmberg regner med at bruge 10.000 kroner.

- Indtil nu har jeg brugt 3.500 kroner, henover julen bliver det nok 10.000 kroner, inden man er færdig med at købe julegaver og mad, siger Brian Holmberg og fortsætter.

- Jeg vil gøre nogle mennesker glade og sprede glæde. Jeg har en større glæde ved at give gaver end at modtage dem, forklarer Brian Holmberg.

Susanne Clausen forkæler børn og børnebørn.

- Åh gud, vi har brugt mange i år. Vi har givet lidt mere til børn og børnebørn, så vi rutter os lidt, lyder det fra Susanne Clausen, der er ude at juleshoppe med sin mor.

Ligesom mere end fire ud af fem nordjyder har hun ikke en maxgrænse for julebudgettet.

Du kan også læse gode tips og råd til at spare på julen herunder:


Nordjysk samarbejde skal øge sikkerheden i nattelivet

Foto: Bruno Stagsted / TV2 Nord

Safe House i Jomfru Ane Gade forsøger den digitale garderobebillet DROPE, der både øger sikkerheden og sikrer, at gæsterne får deres jakker med hjem.

Hvis du nogensinde har været en tur i byen, har du højst sandsynligt mødt den lille lap papir, der enten giver adgang til din jakke eller efterlader dig kold og uden overtøj på vej hjem fra nattelivet – garderobebilletten.

Og som vi alle ved, kan den hurtigt forsvinde, når natten bliver sen, og promillen stiger.

Derfor har Safe House i Jomfru Ane Gade forsøgt at bruge den digitale garderobebillet Drope. For de bruger mange ressourcer på garderoben.

- Nu har de telefonen, og der er det hele på. Skulle telefonen løbe tør for strøm, har vi opladerstik, så kan de få 2 minutters strøm. Så virker den, og de kan få jakken, fortæller medstifter af Safe House, Martin Bossen.

Den øget tryghed var en klar grund til at Safe Houses garderobe skulle forsøge sig med DROPE, fortæller Martin Bossen. Foto: Bruno Stagsted / TV2 Nord

Appen Drope er udviklet af 21-årige Nikoline Germer Kristensen og Frida Dorthea Livoni, og der var et klart mål med samarbejdet.

- Vi ønskede, at folk kendte til os og fik oplevelsen af, at det var sikkert og trygt at indlevere sine ting ved Safe House, og at man fik sine ting med hjem igen, fortæller salg- og marketingschef i DROPE, Frida Dorthea Livoni.

Et samarbejde med værdi

Safe House er en kunde, de to aalborgensiske iværksættere længe har haft i kikkerten til et samarbejde - af en helt særlig grund.

- De har de grundlæggende værdier omkring sikkerhed og tryghed, og at vi hjælper hinanden. Det er værdier, vi også meget gerne vil stå inde for og være med til at skabe i Jomfru Ane Gade, forklarer direktør i DROPE Nikoline Germer Kristensen.

Som med al ny teknologi har der været nogle startvanskeligheder. Og så kan det også være en udfordring, når ens nye brugere har en højere promille.

- Der er altid nogle opstartsproblemer, men helt generelt fungerer systemet. Så er det bare, at vi skal folket med til at opdage, at vi er her nu, lyder det fra Frida Dorthea Livoni.

Hun opfordrer til, at folk downloader appen, inden man fester igennem.

Virksomheden DROPE

  • DROPE er en digital garderobebillet.

  • DROPE fungerer gennem en app. Kunden opretter en bruger, checker ind på en chip på bøjlen i garderoben og indleverer jakken. Kunden tjekker ud gennem appen, når kunden har sin jakke igen.

Øget sikkerhed og tryghed i fremtiden

DROPE har stor tro både på deres virksomhed og samarbejdet med Safe House.

- En digital billet er bare meget sikrere og mere valid end en fysisk papirbillet er, og derfor håber vi i fremtiden, at folk vil søge mod Safe House og få den her sikre og trygge oplevelse, afslutter Nikoline Germer Kristensen.

Safe House overvejer at udvide med flere garderober, og her vil DROPE uden tvivl følge med lyder det fra medstifteren.

- Det giver den ekstra tryghed for gæsterne, og det er det, der betyder noget, fortæller Martin Bossen.