Folkekirkens Hus får ny leder
Hanne Dahl bliver fra 1. marts 2025 ny leder for Folkekirkens Hus i Aalborg.
Hanne Dahl er cand.theol. og ph.d. i statskundskab og har erfaring fra både folkekirken, forskning, politik og frivilligt arbejde.
Hun kommer fra en stilling som sognepræst ved Budolfi Kirke og har siden 2022 været formand for Røde Kors Aalborg.
Ambitionen er ifølge Aalborg Stift blandt andet at nå ud til endnu flere nord- og nordvestjyder.
Blå bog
Uddannet cand.theol. fra Aarhus Universitet i 2010 og ph.d. i statskundskab fra Aalborg Universitet i 2021 med afhandlingen i ”Velfærdsstatens religiøse rødder.”
Præst i Aalborg stift siden 2010, blandt andet sognepræst i Dronninglund-Dorf Pastorat, studenterpræst og senest sognepræst i Budolfi Kirke i Aalborg.
Forsker på Aalborg Universitet fra 2014-2021.
Erfaring som bl.a. politisk assistent og politiker i Europa-Parlamentet, forlagsredaktør og projektleder.
Medlem af bestyrelsen for Folkekirkens Hus siden 2014.
Formand for Røde Kors Aalborg siden 2022.