Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

ANALYSE: Skolelukninger var længe udelukket i Aalborg Kommune - det er det ikke mere

Foto: Mick Knive Anderson

I et sparekatalog foreslås otte landsbyskoler med fra 35 til 143 elever nedlagt. Så mange lukninger ender det næppe med - men skolelederne anbefaler nu skolenedlæggelser!

I 70’erne var lukning af skoler et meget hedt emne i Aalborg Kommune. 

Flere ældre skoler i Aalborgs vestby og i Lindholm blev af byrådet vedtaget nedlagt, fordi børnetallet faldt. Dengang gav loven lokalsamfund mulighed for at omstøde - eller i hvert fald udskyde - skolelukninger gennem folkeafstemninger. Og det var en mulighed, forældrene flere steder benyttede sig af.

Efter et nyvalg til byrådet kunne lukningerne, helt i henhold til de senere afskaffede lovparagraffer om lokal afstemning om skolestruktur, gennemføres, men med forsinkelse.

Datidens dramaer er formentlig en af grundene til, at det efterfølgende i skiftende byråd i Aalborg har været nærmest et mantra, at kun hvis forældrene “selv lukkede en skole, lukkede man den”.

Med andre ord: Hvis forældrene i et skoledistrikt fravalgte den lokale skole, kunne den nedlægges. Ellers ikke.

Der har været enkelte undtagelser, heriblandt lukningen af Løvvangskolen i Nørresundby, der viste sig at være opført med sundhedsskadelige materialer.

Og for et par år siden vedtog man at lukke Skansevejens skole, ligeledes i Nørresundby, og i stedet bygge en ny skole på Stigsborg Brygge.

Men ellers har mantraet været fulgt - lige indtil nu: Med stor sandsynlighed vedtager et stort flertal i byrådet inden sommerferien trods heftige protester at lukke to skoler i Aalborg Øst og flytte eleverne til to naboskoler. 

Oveni det lægger politikerne i byrådets skoleudvalg op til, at hele otte skoler i mindre landsbyer skal lukkes næste år.

Eller rettere: Det er, hvad der nævnes i et sparekatalog, som udvalget er blevet beordret til at udarbejde som optakt til de kommende budgetforhandlinger.

Nok ikke lukning af otte skoler

Skal de otte landsbyer så alle frygte, at deres skole nedlægges? Nok ikke. 

Allerede nu står det klart, at den politiske opbakning til en så omfattende omkalfatring af skolestrukturen i Aalborg Kommune ikke er til stede.

Socialdemokratiet skal finde et eller flere partier at indgå forlig om budgettet med. Og hverken til den ene eller anden side klapper man i hænderne over udspillet.

I den røde blok vil flere partier hellere have den ny borgmester til at bryde et andet, næsten lige så nagelfast mantra om, at skatten i Aalborg ikke sættes op. 

Og i blå blok er der heller ikke lyst til skolelukninger - eller i hvert fald ikke så mange, som der er lagt op til.

Politikerne fik i dag yderligere et bemærkelsesværdigt indspark til den forestående diskussion.

Aalborg Skolelederforening ønsker som udgangspunkt ikke, at der spares på skolerne. Men hvis det er et krav, mener de, fremgår det af et brev til politikerne i det pågældende byrådsudvalg, at lukning af skoler er at foretrække. 

Også bedre end at udsætte alle skoler for besparelser efter salami-metoden.

Børnetallet falder - men kun nogle år endnu

For kommunalpolitikerne i Aalborg og i flere andre nordjyske kommuner, hvor skolelukninger pt også er på dagsordenen, er kendsgerningen, at børnetallet generelt falder og bliver ved med at gøre det nogle år frem. 

I dag er der eksempelvis i Region Nordjylland 6112 seks-årige. I 2029 ventes der at være 5714, altså ca. 400 færre end nu.

Derefter ventes børnetallet imidlertid igen at stige, så der om ti år er 400 flere seks-årige end nu.

Det var tal som disse, der fik politikere i Hjørring til at varsle skolelukninger - en plan, der nu synes opgivet. Men i Vesthimmerland, Thisted og altså i Aalborg er emnet fortsat på dagsordenen.

Landsbypolitik

I Aalborg kommune er der i dag 2239 seks-årige. Også det tal falder de kommende år, men Danmarks Statistik forventer, at der i 2035 er 2688.

Ingen ved imidlertid, om væksten i børnetallet i Aalborg kommune sker i de større eller de mindre byer. Modstandere af skolelukninger i de små byer vil med en vis rette kunne påstå, at hvis man lukker de små skoler, vil der formentlig være færre end ellers, der slår sig ned i landsbyerne.

Skolestruktur er nemlig i høj grad også landdistrikt-politik. Og hvorfor med den ene hånd hælde penge i at (prøve at) holde liv i landsbyerne, hvis man samtidig med den anden hånd trækker tæppet væk under dem ved at lukke skolerne, vil der blive spurgt.

De otte skoler i Aalborg, der nævnes i sparekataloget, er skoler med fra 35 (Hou) til 143 (Gudumholm) elever. I dag indleder eleverne deres skolegang på den lokale skole, men rykker så, når den tid kommer, til en større skole med overbygning.

Generelt indmelder forældrene deres børn i den lokale skole, så forældrene kan altså ikke siges at have fravalgt den. Så ud fra det hidtidige mantra skulle skolerne ikke lukkes.

Sparekravene er imidlertid i år af en størrelse, så politikerne i Aalborg har taget det store skridt og bragt muligheden for skolelukninger i spil.

Aalborgs ny borgmester, Lasse Frimand Jensen(S), får sin sag for, når han skal finde et flertal for næste års budget. Let bliver det ikke, og mange øjne vil hvile på, hvad der bliver hans svendestykke som borgmester.

Det ender næppe med lukning af otte skoler. Det vil for de fleste i byrådet være alt for voldsomt. Men det er alternativerne også! 

Så nu da ånden er ude af flasken, kan det sagtens tænkes, at et par landsbyskoler i Aalborg kommune lukkes udover de to i Aalborg Øst, hvis skæbne er beseglet.

Også fordi kommunalpolitikere er sig fuldt bevidst, at upopulære beslutninger - og det er skolelukninger altid - bør træffes, inden man er alt for langt henne i valgperioden (og dermed alt for tæt på næste valg).


Nordjylland topper listen - så meget er huspriserne steget

Når det kommer til stigninger i huspriser, ligger Region Nordjylland øverst af landets regioner. Det viser dugfriske tal fra Nybolig.

Fra årsskiftet frem til september i år er de nordjyske huspriser steget med hele 9,4 procent, hvilket procentvis er mere end dobbelt så meget som landsgennemsnittet, hvor stigningerne ligger på 4,1 procent. Der er stigninger i samtlige regioner.

Selvom det for mange kan komme som en overraskelse, at Region Nordjylland ligger i top, når det procentuelt kommer til stigende huspriser, så er der en logisk forklaring.

- En del af forklaringen på det ryk, som huspriserne i det nordjyske har taget, skal blandt andet findes i, at priserne her har ligget forholdsvis lavt sammenlignet med resten af landet. Det betyder også, at der målt i kroner og ører har skullet noget mindre til, før det har haft relativt stor betydning procentuelt, lyder det fra Jean Chrestoft Kongsbach, der er markedschef i Nybolig.

Ifølge Nationalbankens seneste prognose for dansk økonomi forventes det, at huspriserne fra nu og frem til udgangen af 2026 i snit stiger med 10 procent eller lidt over tre procent om året.

Stigning i huspriser per region

Tallene er for perioden januar 2024 til september 2024.

Region Nordjylland: 9,4 procent

Region Hovedstaden: 5,6 procent

Region Sjælland: 3,9 procent

Region Midtjylland: 2 procent

Region Syddanmark: 1,6 procent

Hele landet: 4,1 procent


Tirsdag bliver en dag med overskyet vejr. Vejret forbliver overvejende tørt, dog med mulighed for lidt sprækker i skydækket, der skaber mindre byger.

Temperaturen kommer op omkring 9-10 grader og uden særlig meget vind.

I løbet af aftenen kan der godt opstå tågedannelse.

Tjek vejret lige præcis hvor du er med Solvej Vindblæst:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Spoiler: Jonas har fundet hende, der skal flytte ind på gården

Foto: Jesper Christiansen TV2/Nord

Afgørelsen i TV2-programmet Landmand søger kærlighed havde i den grad to nordjyder i hovedrollen. Har man ikke set det endnu og gerne vil bevare spændende, skal du nok ikke læse videre.

Vi starter hjemme i køkkenet på Vestergaard i Snevre nord for Hjørring.

- Det er vores første kys. Det er der, jeg får helt røde kinder, smågriner hende, der endte som den heldige vinder af et styks landmandshjerte.

I sidste afsnit af landmand søger kærlighed får den nu tidligere singlebonde Jonas Ellitsgaard Jensen endelig kysset Katrine Povlsen.

- Det er virkelig underligt at se, men også sjovt. Det er nok lidt grænseoverskridende, siger Katrine Povlsen.

TV2 Nord er taget på besøg hos kæresteparret - for det er de nemlig i dag, Jonas Ellitsgaard Jensen og Katrine Povlsen.

Nu, hvor seriens sidste afsnit ruller over skærmen tirsdag aften, kan Jonas og Katrine endelig vise deres kærlighed offentligt.

- Det bliver virkelig dejligt at kunne tage ud. Bare tage hinanden i hånden, og så går vi en tur eller tager i biografen. Det bliver virkelig dejligt at kunne være almindelige kærester, for det er jo også en del af det med at være kærester. Det er, at man er ude og vise sin kærlighed til andre, forklarer Jonas Ellitsgaard Jensen.

Der er kærlighed i køkkenet på Vestergaard i Snevre. Foto: Hans-Christian Lauritzen

Landmanden fra Snevre fandt sin udkårne i Stenum. Et faktum flere af hans venner tit griner af og kommenterer.

- Du søger i hele Danmark, og så ender du op med at finde en 20 minutter fra, hvor du bor, griner Jonas Ellitsgaard Jensen.

I tv-programmet Landmand søger kærlighed er der spænding til det sidste. I virkeligheden havde Jonas Ellitsgaard Jensens hjerte besluttet sig længe inden de sidste dates.

- Der foregår jo noget, når kameraerne er slukkede, og der foregår en del, som ikke er med i selve programmet. Der klipper man nogle ting ud, for at det ikke skal virke for indlysende, fortæller Jonas Ellitsgaard Jensen.

I dag bor Katrine hos Jonas på Vestergaard i Snevre hver anden uge, når hun ikke har sine to piger på 3- og 7 år. I begyndelsen af 2025 planlægger de at flytte sammen

- Vi ser helt klart en fremtid for os, og vi prøver at se, om det er møblerne, der skal rykkes sammen først, og så må vi se, om vi kan finde ud af at bo sammen på fuld tid, siger de begge.

Jonas Ellitsgaard Jensen får altså snart hele tre piger hjem til ham og hunden. Og måske også mere end det.

- Det har jeg egentlig sagt fra starten af, inden jeg meldte mig til - at jeg godt kunne tænke mig en arving til det her sted. Nu har Katrine to børn, men Katrine er heller ikke afvisende for at få et barn mere. Nu har du oplevet at blive forælder to gange, og den oplevelse vil du gerne være med til at give mig, forklarer Jonas Ellitsgaard Jensen, mens han kigger på Katrine Povlsen

- Helt sikkert, smiler den nye landmandskæreste tilbage.

Se indslaget om Jonas' vej til kærlighed:


TV2 Nord-journalister vinder stor pris for afsløringer om skandalehavn

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Jesper Christiansen og Henriette Pedersen vandt mandag aften Spadestiksprisen for det bedste undersøgende lokaljournalistik i landet.

Det hele startede med, at TV2 Nords lokalredaktion i Frederikshavn i efteråret 2023 undrede sig over, hvordan økonomien i det store prestigeprojekt, Frederikshavn Havn, kunne hænge sammen.

Det blev startskuddet til en 14 måneder lang dækning, hvor det er blevet til en lang række afsløringer af en havn i kaos, en milliardgæld til kommunen og et giftigt magtspil mellem Frederikshavn Havn og den absolutte top i Frederikshavn Kommune.

Mandag aften blev de to journalister bag afsløringerne hædret med Spadestiksprisen, som er den største journalistiske hæder for lokal- og regional journalistik i Danmark.

- Juryen var enige om, at afsløringerne om Frederikshavn havn stak ud i et stærkt felt (af nominerede, red.). I har afsløret oplysninger, som man har forsøgt at holde skjult for offentligheden, lød begrundelsen blandt andet fra juryens formand.

Se lidt fra overrækkelsen her:

TV2 Nords lokaljournalister vandt prisen i et stærkt felt af fire andre undersøgende projekter, der på hver sin måde afslørede magtmisbrug eller skandaløs behandling af borgere.

- Det er helt vildt. Det er et kæmpe skulderklap, og det viser, at det, vi har afdækket i Frederikshavn, har stor betydning, sagde de to nordjyske prisvindere, kort efter de fik prisen i hånden.

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Hemmelig lyd og giftigt magtspil

Jesper Christiansen og Henriette Pedersen, der til daglig har redaktionslokaler i Frederikshavn, har blandt andet afsløret, at Frederikshavn Havn var i alvorlige økonomiske problemer, selv om daværende borgmester, Birgit S. Hansen (S), afviste enhver snak om krise på havnen.

De har afsløret, at borgmesteren og kommunaldirektøren kendte til de massive problemer på havnen, men ikke gav oplysningerne videre til byrådet, men i stedet lod havnen sejle mod afgrunden.

Det endte med, at Frederikshavn Havn i foråret måtte overlade nøglerne og en gæld på næsten 1,7 milliarder kroner til skatteborgerne i Frederikshavn Kommune.

Samtidig har TV2 Nords journalister afsløret en hemmelig lydfil, hvor en medarbejder fra kommunen forsøger at få havnen til at skjule oplysninger om havneskandalen over for TV2 Nord og dermed offentligheden.

I dag er hele havnens ledelse skiftet ud, ligesom Birgit S. Hansen har forladt borgmesterkontoret i utide til fordel for et job i KL. En melding, der kom samme sag, som TV2 Nord kunne afsløre den hemmelige lydfil.

Der pågår en advokatundersøgelse af hele forløbet, ligesom Ankestyrelsen har rejst en sag mod kommunen.

Jesper Christiansen og Henriette Pedersen fortsætter afdækningen af havneskandalen den kommende tid.


Efter kritik af hård tone: Borgmester anerkender ikke problemet

Den nyslåede borgmester anerkender ikke, at tonen i byrådet er et generelt problem.

Flere byrådsmedlemmer fortalte mandag, at tonen i byrådet, specielt på byrådsmødet onsdag, var grov. Også for grov.

Men også i tiden før byrådsmødet mener eksempelvis Christina Lykke Eriksen (SF) og Mette Hardam (V), at tonen på ingen måder er sundt for arbejdsmiljøet i byrådet, og at der skal handles på den nu - også selvom den betændte havnesag fortsat fylder meget i kommunen.

Manden, der i første omgang kan gøre noget ved problemet, er den nyslåede borgmester, Karsten Thomsen (S). Han overtog nøglerne til kommunen for små 14 dage siden fra Birgit S. Hansen, som forlod posten til fordel for et job hos KL.

Karsten Thomsen synes også, at tonen til byrådsmødet, under punktet om en aktindsigt hos Frederikshavn Havn, blev grov.

- Men det er også skønt nok at mærke, at der er noget sjæl bag ved det, man siger. Man føler noget for det, man siger. Men jeg giver ret i, at den til tider var lidt høj, hvis man kan tillade sig at sige det, fortæller han.

Han oplevede også, at der blev gået efter manden og ikke bolden, og det bryder han sig ikke om. Men som han fortæller, er han også glad for at mærke sjælen i arbejdet.

Men var der noget, der gik over grænsen?

- Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes bare, at man skal tænke sig lidt mere om fremadrettet, og så gå efter bolden og gøre det i en ordentlig tone. Det er jo ikke hver dag, man hører inde i en byrådssal, at tonen er for hård og for grov, fortæller han.

Den nyslåede borgmester mener ikke, at der generelt er et problem med tonen i byrådet.

- Hvis man tænker og hører de andre punkter, gik det stille og roligt for sig. Men det var et punkt, som mange havde følelser med i, og så kan man nemt komme til at gå lidt over gevind. Men det var jo ikke kun i onsdags, at folk har ment, at det har været for groft derinde. Der har også været folk i foråret, der har været fremme og sige, at de mener, at det har været for voldsomme udtalelser, der har været.

Er det ikke noget, du anerkender, er et problem her i Frederikshavn?

- Nej, jeg anerkender ikke, at det er et problem. En gang imellem kan man godt gå over stregen. Sådan er det ved alle dialoger. Men vi skal selvfølgelig opføre os anstændigt, siger Karsten Thomsen.

Vil arbejde for ordentlig atmosfære

På trods af, at borgmesteren ikke selv mener, at der er et generelt problem, vil han i det kommende års tid, hvor han sidder som borgmester være med til at sikre, at tonen ikke bliver for grov.

- Jeg vil til at arbejde alt det, jeg kan, for at det foregår i en rolig og ordentlig atmosfære. Jeg vil gerne arbejde for ordentlighed, siger han.

Det bliver blandt andre i hans virke som ordstyrer på byrådsmøderne, at han vil sikre den.

- Når man sidder og skal styre debatten, kan man jo gøre opmærksom. "Nu synes jeg, man går over stregen", vil jeg selvfølgelig sige, hvis jeg synes det, afslutter Karsten Thomsen (S).