Søren Wormslev er politisk analytiker på TV2 Nord.
I et sparekatalog foreslås otte landsbyskoler med fra 35 til 143 elever nedlagt. Så mange lukninger ender det næppe med - men skolelederne anbefaler nu skolenedlæggelser!
I 70’erne var lukning af skoler et meget hedt emne i Aalborg Kommune.
Flere ældre skoler i Aalborgs vestby og i Lindholm blev af byrådet vedtaget nedlagt, fordi børnetallet faldt. Dengang gav loven lokalsamfund mulighed for at omstøde - eller i hvert fald udskyde - skolelukninger gennem folkeafstemninger. Og det var en mulighed, forældrene flere steder benyttede sig af.
Efter et nyvalg til byrådet kunne lukningerne, helt i henhold til de senere afskaffede lovparagraffer om lokal afstemning om skolestruktur, gennemføres, men med forsinkelse.
Datidens dramaer er formentlig en af grundene til, at det efterfølgende i skiftende byråd i Aalborg har været nærmest et mantra, at kun hvis forældrene “selv lukkede en skole, lukkede man den”.
Med andre ord: Hvis forældrene i et skoledistrikt fravalgte den lokale skole, kunne den nedlægges. Ellers ikke.
Der har været enkelte undtagelser, heriblandt lukningen af Løvvangskolen i Nørresundby, der viste sig at være opført med sundhedsskadelige materialer.
Og for et par år siden vedtog man at lukke Skansevejens skole, ligeledes i Nørresundby, og i stedet bygge en ny skole på Stigsborg Brygge.
Men ellers har mantraet været fulgt - lige indtil nu: Med stor sandsynlighed vedtager et stort flertal i byrådet inden sommerferien trods heftige protester at lukke to skoler i Aalborg Øst og flytte eleverne til to naboskoler.
Oveni det lægger politikerne i byrådets skoleudvalg op til, at hele otte skoler i mindre landsbyer skal lukkes næste år.
Eller rettere: Det er, hvad der nævnes i et sparekatalog, som udvalget er blevet beordret til at udarbejde som optakt til de kommende budgetforhandlinger.
Nok ikke lukning af otte skoler
Skal de otte landsbyer så alle frygte, at deres skole nedlægges? Nok ikke.
Allerede nu står det klart, at den politiske opbakning til en så omfattende omkalfatring af skolestrukturen i Aalborg Kommune ikke er til stede.
Socialdemokratiet skal finde et eller flere partier at indgå forlig om budgettet med. Og hverken til den ene eller anden side klapper man i hænderne over udspillet.
I den røde blok vil flere partier hellere have den ny borgmester til at bryde et andet, næsten lige så nagelfast mantra om, at skatten i Aalborg ikke sættes op.
Og i blå blok er der heller ikke lyst til skolelukninger - eller i hvert fald ikke så mange, som der er lagt op til.
Politikerne fik i dag yderligere et bemærkelsesværdigt indspark til den forestående diskussion.
Aalborg Skolelederforening ønsker som udgangspunkt ikke, at der spares på skolerne. Men hvis det er et krav, mener de, fremgår det af et brev til politikerne i det pågældende byrådsudvalg, at lukning af skoler er at foretrække.
Også bedre end at udsætte alle skoler for besparelser efter salami-metoden.
Børnetallet falder - men kun nogle år endnu
For kommunalpolitikerne i Aalborg og i flere andre nordjyske kommuner, hvor skolelukninger pt også er på dagsordenen, er kendsgerningen, at børnetallet generelt falder og bliver ved med at gøre det nogle år frem.
I dag er der eksempelvis i Region Nordjylland 6112 seks-årige. I 2029 ventes der at være 5714, altså ca. 400 færre end nu.
Derefter ventes børnetallet imidlertid igen at stige, så der om ti år er 400 flere seks-årige end nu.
Det var tal som disse, der fik politikere i Hjørring til at varsle skolelukninger - en plan, der nu synes opgivet. Men i Vesthimmerland, Thisted og altså i Aalborg er emnet fortsat på dagsordenen.
Landsbypolitik
I Aalborg kommune er der i dag 2239 seks-årige. Også det tal falder de kommende år, men Danmarks Statistik forventer, at der i 2035 er 2688.
Ingen ved imidlertid, om væksten i børnetallet i Aalborg kommune sker i de større eller de mindre byer. Modstandere af skolelukninger i de små byer vil med en vis rette kunne påstå, at hvis man lukker de små skoler, vil der formentlig være færre end ellers, der slår sig ned i landsbyerne.
Skolestruktur er nemlig i høj grad også landdistrikt-politik. Og hvorfor med den ene hånd hælde penge i at (prøve at) holde liv i landsbyerne, hvis man samtidig med den anden hånd trækker tæppet væk under dem ved at lukke skolerne, vil der blive spurgt.
De otte skoler i Aalborg, der nævnes i sparekataloget, er skoler med fra 35 (Hou) til 143 (Gudumholm) elever. I dag indleder eleverne deres skolegang på den lokale skole, men rykker så, når den tid kommer, til en større skole med overbygning.
Generelt indmelder forældrene deres børn i den lokale skole, så forældrene kan altså ikke siges at have fravalgt den. Så ud fra det hidtidige mantra skulle skolerne ikke lukkes.
Sparekravene er imidlertid i år af en størrelse, så politikerne i Aalborg har taget det store skridt og bragt muligheden for skolelukninger i spil.
Aalborgs ny borgmester, Lasse Frimand Jensen(S), får sin sag for, når han skal finde et flertal for næste års budget. Let bliver det ikke, og mange øjne vil hvile på, hvad der bliver hans svendestykke som borgmester.
Det ender næppe med lukning af otte skoler. Det vil for de fleste i byrådet være alt for voldsomt. Men det er alternativerne også!
Så nu da ånden er ude af flasken, kan det sagtens tænkes, at et par landsbyskoler i Aalborg kommune lukkes udover de to i Aalborg Øst, hvis skæbne er beseglet.
Også fordi kommunalpolitikere er sig fuldt bevidst, at upopulære beslutninger - og det er skolelukninger altid - bør træffes, inden man er alt for langt henne i valgperioden (og dermed alt for tæt på næste valg).
