Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Henrik trækker kommunen i retten: Kan koste nordjyder millioner

Henrik Mortensens kamp mod kommunen er afgørende for flere tusinde borgere.

Manges øjne var i dag rettet mod byretten i Aalborg.

Landmand Henrik Mortensen har stævnet Vesthimmerlands Kommune, efter kommunen har pålagt ham at lave dyre vandprøver på tre ejendomme, som hører til hans landbrug.

Hvis Vesthimmerlands Kommune får ret, skal landmanden hvert tredje år tage vandprøver, der tester for 40 forskellige stoffer i de private brønde, der hører til ejendommene. 

Prøver, der koster 17.500 kroner stykket.

Vi forsøger at få en dialog med Folketinget

Allan Ritter, Formand, teknik og miljø, Vesthimmerlands Kommune

Det helt afgørende spørgsmål er, hvorvidt Henrik Mortensens ejendomme hører til i samme kategori som fødevarevirksomheder, hoteller og lægemiddelproduktion - kategorien "kommerciel aktivitet".

Det er nemlig den kategori, der betyder, at der skal tages ekstra, vandprøver på ejendommene, som han blandt andet har lejet ud til medarbejdere på sit landbrug.

- Det er nogle ret voldsomme økonomiske konsekvenser, siger Henrik Mortensen, der ikke er sikker på, at han kan udleje boligerne, hvis han taber sagen.

- Jeg skal stadig bruge bolig til mine medarbejdere, men måske må nogle af boligerne stå tomme, siger Henrik Mortensen.

Flere millioner kroner

Samme skæbne kan vente for flere nordjyder, der ligesom Henrik Mortensen har fået besked på at tage ekstra vandprøver.

Det fortæller Wisti Wistisen, der er formand for Dansk Brøndejerforening, som repræsenterer omkring 1200 private brøndejere på tværs af landet.

- Det er en helt principiel sag. Jeg får mange henvendelser om det.

- Min anbefaling til medlemmerne er, at de skal meddele kommunen, at der er tvivl om hjemlen, indtil man får en retsafgørelse heroppe fra, siger Wisti Wistisen.

Stor forskel

TV2 Nord fik i januar en aktindsigt i alle de nordjyske kommuner, der viser hvor mange borgere, der dengang havde fået besked på, at tage de meget dyre såkaldte B-prøver af deres drikkevand. 

Prøven koster 14.000 kroner + moms, altså i alt 17.500 kroner

Ganges det op, beløber det sig til omkring 15 millioner kroner:

  • Morsø Kommune: 46

  • Frederikshavn Kommune: 18

  • Brønderslev Kommune: 54

  • Hjørring Kommune: 130

  • Vesthimmerlands Kommune: 210

  • Aalborg Kommune: 122

  • Jammerbugt Kommune: 20

  • Thisted Kommune: 18

  • Mariagerfjord Kommune: 125

  • Rebild Kommune: 150

Formand for Teknik og Miljø i Vesthimmerlands Kommune, Allan Ritter (K) har i forbindelse med den tidligere dækning i sagen udtalt, at han vil have det "politisk godt med", at hans egen kommune taber sagen.

- Vi forsøger at få en dialog med Folketinget, så den her lovgivning ikke kommer til at betyde, at der kommer flere huse til at stå tomme i vores landområder, sagde Allan Ritter dengang. 

Men embedsværk og advokat var i dag på plads for at repræsentere Vesthimmerlands Kommune i byretten i Aalborg. 

- I utallige afgørelse har Miljø- og Fødevareklagenævnet sagt, at de argumenter, der føres mod kommunen i den her sag ikke holder, siger advokat Mads Kobberø og understreger, at Vesthimmerlands Kommune som første instans er nødt til at rette sig efter klagenævnets afgørelser.

Afgørelserne og vurderingerne, der er kommet fra Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet lægger Henrik Mortensens advokat, Anders Stoltenberg dog ikke lige så stor vægt på.

- De danske myndigheder har valgt en linje, som i min opfattelse ikke stemmer overens med, hvad EU har tænkt på. Det drejer sig om 500 kroner om måneden, som i givet fald skulle tages et eller andet sted fra eller lægges på huslejen, der i forvejen ikke er særlig høj for denne type af ejendomme.

- Der bor kun én familie, det er ikke en boligblok. Man siger, at det er kommerciel virksomhed. Og det kræver et kontrolprogram, som koster en frygtelig masse penge, siger Henrik Mortensens advokat, Anders Stoltenberg.

Der falder afgørelse i sagen den 9. juli.

Du kan se hele indslaget herunder:


En flot dag med både solskin og sne.

Det bliver endnu en dag i vinterens tegn med snebyger over Nordjylland. Men det bliver også muligt at se solen titte frem, så der er rig mulighed for at nyde den smule sne, der er i de lyse timer.

Solen står op ved 8-tiden og går ned lidt før klokken 16.00.

Temperaturerne ligger lavet og nogle steder i Nordjylland er det minus fem grader her til morgen. Derfor er det en god idé at passe på i trafikken. Vejdirektoratets kort viser også glatte veje i det meste af regionen.

I løbet af dagen vil temperaturen nå lidt over frysepunktet, men der vil fortsat være sne- og tøsnebyger.

Er du interesseret i en mere lokal vejrudsigt? Spørg vores robot Solvej.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Knivstikkeri: Offer lå og blødte kraftigt, da politiet ankom

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Al ledig politi blev sendt afsted til alarmen om et muligt knivstik i et lejlighedskompleks.

I nat hastede en masse mandskab fra Nordjyllands Politi til Davids Alle midt i Aalborg, da der kom en anmeldelse klokken 01.21 om et muligt knivstikkeri.

- Vi sender alt, hvad vi har derhen, og da vi kommer frem er der en ung mand i 20'erne, som ligger og bløder kraftigt. Der kommer en ambulance frem, som tager ham med, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Den unge mand er blevet stukket i underkroppen og på benene, og han er blevet opereret for sine skader og er uden for livsfare.

To mulige gerningsmænd har forladt stedet, og da politiet får en mistanke om, hvor de er i nærområdet, bliver de fanget. En af dem tager chancen og løber, men politiet får fat i ham. Det er også to unge mænd i 20'erne.

- Hvad der er foregået forud for knivstikkeriet ved vi simpelthen ikke endnu. Vi mangler at afhøre alle parterne, forklarer vagtchefen.

Der har for kort tid siden været andre knivstik, som var noget bandeopgør. Er det her også det?

- Vi kan ikke udelukke det, men vi ved det ikke. Lige nu er der mange hypoteser, siger Thomas Ottesen.


200.000 danskere lever i uvished med sygdommen: I dag fik Jan testet, om han er en af dem

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Op mod 400.000 danskere lever til daglig med lungesygdommen KOL, men godt halvdelen af dem går rundt med KOL uden at vide det.

En ganske normal arbejdsdag for Jan Rysz foregår normalt mest med hænderne, når han er på arbejde hos Unilite i Hobro som logistikkoordinator, men onsdag har han en opgave, som ligger lidt ud over det sædvanlige.

Det foregår i en bus, der er kørt ind til virksomheden i dagens anledning, og arbejdet skal udføres med lungerne.

I samarbejde med PensionDanmark og Lungeforeningen kan alle medarbejdere hos Unilite nemlig få testet deres lunger i arbejdstiden i forbindelse med den årlige lungedag. Arbejdet består den her onsdag for Jan Rysz derfor også i at puste for fuld kraft i et lille apparat tre gange for at teste, hvor god hans lungefunktion er, og om han skulle gå rundt med en uopdaget lungesygdom.

- Det er selvfølgelig noget interessant. Nu har jeg desværre røget i mange år, så det bliver spændende at se, om det har haft en negativ påvirkning på lungerne, siger Jan Rysz.

Jan Rysz er til lungeeksamen inde i bussen fra PensionDanmark, hvor han om lidt skal have testet sine lungers fulde kraft. Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En kvart million sygedage hvert år

En af de lungesygdomme, Jan Rysz skal testes for, er KOL, som op mod 400.000 danskere lever med til daglig. Det er bare kun halvdelen af dem, der rent faktisk ved, at de har sygdommen.

- Hvis man har en uopdaget KOL eller ikke får den rigtige behandling, så går man også fra arbejdsmarkedet tidligere, og det er det, vi gerne vil undgå, siger Ann Leistiko, der er direktør i Lungeforeningen.

Sygdommen KOL er skyld i næsten en kvart million sygedage hvert eneste år og resulterer i 3,9 milliarder kroner i tabt produktion på grund af fravær og tidlig død, oplyser PensionDanmark.

- Nogle undersøgelser, vi har fået lavet, viser, at det er over 17.000 arbejdspladser, som kan fastholdes på arbejdsmarkedet om året, hvis man får en tidlig KOL-diagnose, og det vil vi gerne være med til at kæmpe for, siger Ann Leistiko.

Se hele indslaget her.

Hold øje med de her symptomer

For nylig bliver der pustet nyt liv i håbet om at fange flere, der lever med uopdaget KOL. I den nye sundhedsreform blev det vedtaget, at man vil lave kronikkerpakker, hvor KOL-området er det første, der skal gribes fat i.

- Allerede fra 2027 har vi en forventning om, at der kommer nogle mere sammenhængende forløb, hvis man har diagnosen KOL. Bare det fokus, der kommer på KOL-området, tror vi, kan være med til at fokusere mere på symptomerne, siger Ann Leistiko og fortsætter:

- De symptomer, man skal reagere på, er, hvis man har: vedvarende hoste, hvæsende vejrtrækning, svært ved at få vejret, når man går op ad trapper eller hvis man har mange infektioner i lungerne så som lungebetændelse, forklarer direktøren for Lungeforeningen.

Normal lungefunktion

Inde i bussen hos Unilite er det imidlertid blevet tid til skæbnens pust for Jan Rysz, der snart får svar på, om flere års rygning har påvirket hans lunger, og om han er en af dem, der lever med uopdaget KOL.

Testen viser dog ingen umiddelbare tegn på KOL, men han får også at vide, at det ikke kan garanteres, at han ikke udvikler det i fremtiden – særligt ikke, hvis han fortsætter med at ryge.

Lungefunktionen er dog helt normalt.

- Det var rart at få konstateret, men derfor er det selvfølgelig stadig anbefalingsværdigt at holde op med at ryge, det er jeg klar over, siger Jan Rysz.


Usædvanlig juleaften: Gitte fejrer jul i shelter

- Man kan simpelthen ikke tænke på andet end mad, varme og hygge, fortæller hun.

Morgenfrost og rim så langt øjet rækker.

Kunne du forestille dig at bruge din juleaften i minusgrader iført noget, der minder om en kedeldragt?

For Gitte Winther-Berg er oplevelsen en hjælp til en ellers stille jul, hvor børnene er hos deres far.

- Det hjælper også, når så ikke børnene er hos mig i år, at jeg kommer ud og oplever det. Man kan simpelthen ikke tænke på andet end at lave mad og holde varmen, griner Gitte Winther-Berg.

Foto: Gitte Winther-Berg

Fik det bedste ud af pandemien

Første gang Gitte Winther-Berg, fejrede jul i en shelter, var under corona. Dengang måtte man hverken fejrer højtiden sammen eller bo på hoteller, så det var den udendørs løsning, der pludselig ramte hende.

- Det blev en rigtig god tur, men sidste gang snød jeg og forberedte maden på forhånd. Denne gang vi det hele fra bunden blandt andet en and på spyd, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg har jo gjort det før med kylling, så det må da være noget af det samme.

Foto: Gitte Winther-Berg

Den finurlige løsning avlede også masser af roser, da hun sidste gang var afsted. Flere forbipasserende, der var på gåture, opfordrede hende faktisk til at gøre det igen og det sker så i år.

Julen varer lige.. til den 25.

Lille Juleaften fejrer Gitte Winther-Berg børnenes jul med gaver og alt, der hører til, men juleaftensdag skal hun tidligt op og afsted til Lille Vildmose.

- Det er jo en populær shelter, og man kan ikke booke den på forhånd. Så min mand, jeg selv og vores to hunde skal hurtigt afsted, lyder det.

Julekulden har hun dog ikke lyst til at blive i alt for længe. Den 25. december har de planlagt at tage hjem, når det svære er overstået.

- Man skal prøve det, for det er jo bare et kick, man får bagefter. Og det hjælper altså forældre som jeg selv, der har delebørn, med at komme igennem en dag, hvor savnet til vores børn kan være ekstra svært, mener hun.

Og er du til det udendørs liv, så er der heller ingen tvivl.

- Vi vågnede sidste gang med rim udover landskabet, det var simpelthen så smukt. Det kan klart anbefales, siger Gitte Winther-Berg.

Foto: Gitte Winther-Berg

Efter opsigelser, gråd og afføring: - Jeg har en del af ansvaret

Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Kjeld Hedegård Nielsen (DD) havde ikke forudset konsekvenserne af det tiltag, han selv var med til at stemme igennem.

Opråb om dårligt arbejdsmiljø fra ansatte i Jammerbugt Kommunes hjemmepleje, bliver slet ikke taget seriøst nok, mener Kjeld Hedegård Nielsen (DD).

- Vi har hørt nogle alvorlige problemer fra personalet, og hvis bare en brøkdel af dette står til troende, så er der brug for en hurtig og gennemgribende indsats.

Sådan lyder det i dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet på torsdag i Jammerbugt Kommune. Her indstiller Danmarksdemokraterne til, at der bliver givet to millioner kroner til at forbedre arbejdsvilkårene i kommunens hjemmepleje her og nu.

Det gør de ovenpå den seneste tids opråb i medierne, hvor ansatte fortæller om pludselige opsigelser, ansatte der græder på arbejdet og oplevelser med borgere, der må ligge med afføring natten over.

- De fleste, der har fulgt med i medierne, har jo observeret, at der er nogle store problemer i hjemmeplejen. Og jeg synes, tiden er inde til, at man tager et politisk ansvar og retter op på de problemer, siger Kjeld Hedegård Nielsen, der er medlem af kommunalbestyrelsen for Danmarksdemokraterne.

Han mener, at det i høj grad er politikernes skyld, at arbejdsmiljøet i hjemmeplejen i Jammerbugt Kommune på kort tid er markant forværret.

- Vi politikere skal tage ansvar, i stedet for at man stikker hovedet ned i jorden som en struds og lader vores forvaltning stå på mål for de beslutninger, vi har truffet, siger Kjeld Hedegård Nielsen.

Han tager gerne selv en del af ansvaret på sig, for det er ifølge ham, de effektiviseringsforslag, han sammen med resten af kommunalbestyrelsen stemte igennem før sommerferien, der har ramt hårdt.

- Jeg har bestemt en del af skylden. Den gang vi alle stemplede ind på forslaget, der, tror jeg, vi var mange, der gik i den overbevisning, at det ikke ville forringe vilkårene for vores ansatte eller borgerne her i kommunen.

- Vi trænger til arbejdsro

Af forslaget lyder det, at pengene skal bruges til at øge bemandingen i hjemmeplejen, iværksætte tiltag der kan forbedre kørselsplanlægning, lave forsøg med fleksible arbejdstider og pauser og give incitamenter til at flere medarbejdere går på fuldtid.

- Jeg mener, vi bliver nødt til at inddrage vores hjemmepleje i, hvordan det egentlig er, vi får gjort det mere smidigt, siger Kjeld Hedegård Nielsen.

Se hele indslaget her.

Borgmesteren ser dog anderledes på tingene.

Ifølge Mogens Christen Gade (V) skaber forslaget fra Danmarksdemokraterne unødigt påstyr omkring det arbejde, der allerede er i gang for at forbedre arbejdsmiljøet. Han mener, de nødvendige penge allerede på vej til hjemmeplejen.

- Man sparker en åben dør ind. Jeg tænker, at vi alle sammen har givet en bevilling og givet en hensigt om en stor bevilling allerede i sommer, da vi havde budgetopfølgning nummer to. Så jeg tænker, at den bevilling er allerede på plads, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Mogens Christen Gade (V) mener, at det er ledelsen, der har ansvaret for, at tingene fungerer i dagligdagen. Det, oplever han, de allerede har taget action på.

Den omtalte bevilling kommer i løbet af december og skal dække et merforbrug i hjemmeplejen. Borgmesteren peger på, at det er noget helt andet end penge, der er brug for lige nu.

- Vi trænger til arbejdsro for at komme i mål. Jeg synes, at det, der er lidt ærgerligt nu her, er, at politikere begynder at blande sig i noget, som er i gang med at blive løst i en god dialog med mellem medarbejdere, ledelse og fagorganisationen FOA.

Danmarksdemokraterne mener dog, at problemet slet ikke bliver taget seriøst nok politisk, og at pengene skal bruges målrettet nu og her og vil vise, at politikerne tager ansvaret på dig.

Men batter to millioner virkelig?

- Altså jeg tror, at det er en start på den rigtige retning. Og jeg synes, at det her er et forslag, der er med til at sige, at nu er vi nødt til at tage et politisk ansvar. Jeg vil gerne afsætte mange flere penge, så det må vi tage med på kommende budgetforhandlinger, siger Kjeld Hedegård Nielsen.

Forslaget behandles på kommunalbestyrelsesmødet torsdag aften klokken 18.