Per Henrik Jensen følger bekymret med i elprisernes udvikling.

Over de senere år har han forsøgt at følge politikernes anbefalinger og gjort sit energiforbrug mere grønt. Det skulle være godt både for klimaet og for pengepungen.

Men med en elpris på himmelfart kigger han nu ind i en helt anden virkelighed.

- Jeg har brugt omkring en kvart million på at omlægge og gøre det rigtige, og alligevel føler jeg bare, at man i dag står her og er en smule til grin, siger 53-årige Per Henrik Jensen til TV 2.

Han bor sammen med sin ægtefælle og to børn i et hus i Storvorde i Nordjylland.

I 2012 brugte de cirka 120.000 kroner på at montere solceller med en vished fra politikerne om, at de i 20 år ville kunne sælge overskydende strøm og købe den tilbage til samme pris, når de skulle bruge den. Men allerede i 2019 blev den aftale sløjfet, så familien siden har skullet tilbagekøbe strøm for en dyrere pris.

I foråret i år valgte de at sløjfe deres gasfyr for at overgå til en mere miljøvenlig varmekilde, og valget faldt på en strømdrevet varmepumpe, hvilket kostede dem 100.000 kroner. Senest har Per Henrik Jensen også investeret i en brugt elbil.

Med de nuværende elpriser forventer den nordjyske boligejer at skulle bruge omkring 6000 kroner om måneden på elregningen. Og så bliver det svært at tjene investeringen i den grønne omlægning hjem.

- Først stolede vi på den daværende regering om solcellerne, men den aftale løb de bare fra. Så lyttede vi igen med varmepumpen, og så ender det gudhjælpemig med at være endnu dyrere. Så jeg står tilbage med en følelse af, at jeg i princippet lige så godt kunne have ladet være, forklarer han.

Føler sig overladt til sig selv

Per Henrik Jensen har ligesom mange andre boligejere henvendt sig til TV 2, fordi de føler sig ladt i stikken, selvom de med egne ord har forsøgt at lytte til politikerne og gøre "det rigtige".

65-årige Vivi Seirup fra Ringe på Fyn fortæller til TV 2, at hun i 2017 skiftede sit oliefyr ud med en varmepumpe. Hun bor i en nedlagt landejendom, og det var ikke en mulighed for hende at få indlagt fjernvarme.

- Det var anbefalingen til os ude på landet, så jeg tænkte, at det var det rigtige at gøre for at fremtidssikre mig selv og huset. Men nu står jeg potentielt over for en elregning på 100.000 kroner årligt, og det er der jo ikke ret mange almindelige mennesker, der kan betale, siger hun.

Vivi Seirup bor alene med sin hund. Hun er førtidspensionist, og hun frygter nu, at hun kan blive nødt til at lukke for varmen til vinter, hvis hun skal kunne blive boende i sit hus. Da hun døjer med gigt, er det bestemt ikke et scenarie, hun ser frem til.

Hun føler i dag, at hun havde været bedre stillet, hvis hun havde valgt et kombifyr, hvor hun ville kunne bruge træ fra sin grund til at fyre med.

Vivi Seirup fortæller, at hun i forvejen har forsøgt at skære sine udgifter ned, og at hun for eksempel ofte køber supermarkedernes nedsatte madvarer, hvor holdbarheden er tæt på udløb.

- Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre. Det er en følelse af desperation, hvor vi er overladt til at sejle i vores egen sø, siger hun.

Både Vivi Seirup og Per Henrik Jensen undrer sig over, hvorfor regeringen ikke laver en nedsættelse af elafgifterne for at komme boligejerne til undsætning.

Ekspert kalder elpris "helt i skoven"

Professor i energiplanlægning Frede Hvelplund fra Aalborg Universitet kan godt forstå boligejernes frustration, hvis de havde forventet at spare penge ved at overgå til varmepumpe.

- Det er jo helt ude i hampen, hvis man har investeret i en varmepumpe, og det første, man skal gøre, er at skynde sig at slukke den, siger han til TV 2.

Situationen bliver ifølge Frede Hvelplund endnu mere absurd på grund af den måde, som elprisen i dag fastsættes.

Han forklarer, at omkostningerne til at producere strøm varierer meget – fra omkring 30 øre for vindenergi til omkring 4 kroner for naturgas.

Men den markedspris, som forbrugerne kommer til at betale, fastsættes gennem den nordiske elbørs Nord Pool, og her besluttede man for flere år siden at fastsætte elprisen på baggrund af den højeste omkostningspris.

Så selvom vi i Danmark får halvdelen af vores elektricitet fra vindkraft, betaler vi stadig en dyrere pris for den.

- På den baggrund kan jeg da godt forstå, at man synes, det er helt ude i skoven, at man omlægger fra naturgas til el for at få en billigere regning, samtidig med at elprisen er styret af prisen på naturgas, siger Frede Hvelplund.

Minister: Kan være bump på vejen

Da et bredt politisk flertal i Folketinget i 2020 blev enig om at give et tilskud til at få udskiftet olie- og gasfyr til mere klimavenlige varmekilder, argumenterede klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) for, at det ville "føre til en besparelse hver måned".

Men som verden har udviklet sig, viste virkeligheden for mange boligejere sig altså at være en anden.

Det har ikke været muligt for TV 2 at få et interview med Dan Jørgensen, men han har sendt en skriftlig kommentar.

- Man kan ikke spå om fremtiden, men vejen mod en sikker og vedvarende energiforsyning er uden tvivl både grøn og billigere end fortsat at satse på det fossile. Også selvom der kan være bump på vejen, skriver han.

Ministeren henviser til, at hele Europa er ramt af en alvorlig energikrise, hvor sommerens europæiske hedebølge og Ruslands invasion af Ukraine har spillet ind, og at priserne er steget voldsomt på alle energikilder.

- Men når det er sagt, så følger vi udviklingen tæt. Vi har nedsat elafgiften, hjem inden for indtægtsgrænsen med stort elforbrug til for eksempel varmepumpe er omfattet af varmechecken, der er lavet en ældrecheck og afsat 200 millioner kroner til kommunernes hjælp til dem, der har mindst, skriver Dan Jørgensen.

For at være omfattet af varmechecken skal boligejere med elopvarmede huse have haft et forbrug på over 1500 kilowatt-timer i december, hvilket flere boligejere tidligere har kritiseret over for TV 2.

Vil ikke love lavere afgifter

Elprisen har flere gange de seneste uger ramt et rekordhøjt niveau i Danmark.

Prisen for én kilowatt-time varierer løbende, men ligger i øjeblikket mange dage i gennemsnit mellem fire og fem kroner. Hertil kommer elafgiften, som siden 1. juli har været på 76,3 øre per kilowatt-time, og momsen på 25 procent.

TV 2 har på vegne af de frustrerede boligejere spurgt skatteminister Jeppe Bruus (S), om regeringen har planer om yderligere lempelser af afgifterne eller andre tiltag.

- Jeg kan virkelig godt forstå frustrationen hos de her borgere, for de har gjort det rigtige. Vi har allerede sænket elafgiften en smule, og selvfølgelig betyder afgiften noget, men det er ikke alene forklaringen på de høje elpriser, siger han til TV 2.

Et bredt flertal i Folketinget aftalte i juni midlertidigt at nedsætte elafgiften med fire øre per kilowatt-time i sidste kvartal i 2022 og med 4,3 øre i 2023. I forvejen har politikerne tilbage i 2018 aftalt, at elafgiften skal sænkes frem mod 2025.

Skatteministeren kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvorvidt der vil komme yderligere tiltag fra politisk side for at hjælpe de trængte boligejere – herunder i forhold til afgifter.

- Vi følger hele tiden situationen. Der er sidder mange familier, som har det vanskeligt og virkelig begynder at få det svært, og jeg foregiver ikke, at det i sig selv afhjælper problemet. Men vi har alle sammen sideløbende en opgave i at sænke vores forbrug, siger Jeppe Bruus.

I parcelhuset i Storvorde er situationen for Per Henrik Jensen ikke blevet bedre af, at han for nylig mistede sit job som bygningsstruktør.

Men han fortæller, at familien har lagt til side, så han er fortrøstningsfuld i den nærmeste fremtid.

- Men jeg håber selvfølgelig, at strømprisen snart vil falde igen. På sigt skulle det jo gerne blive bedre, siger han.