Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Boligejere føler sig straffet og til grin for at have sparet på varmen

Foto: Privatfoto

69-årige Steen Korsgaard mener, at kravet om et minimumsforbrug for elvarme er urimeligt for mange, der i forvejen er hårdt ramt.

Mange fortæller til TV 2, at de er både overraskede og uforstående over for en særlig betingelse, der gør dem uberettigede til at få en varmecheck.

Først forstod Steen Korsgaard ikke, hvorfor han ikke havde modtaget en varmecheck.

Men efter at have undersøgt sagen nærmere, gik det op for ham.

Hans hjem i Ajstrup nær Hadsund er opvarmet med elektricitet, og han havde simpelthen ikke brugt strøm nok.

El-opvarmede boliger har nemlig været underlagt en betingelse om et strømforbrug på minimum 1500 kilowatt-timer i december 2021 for at kunne få en varmecheck.

Men på grund af en i forvejen presset økonomi og de allerede stigende energipriser havde 69-årige Steen Korsgaard og hans ægtefælle forsøgt at spare på forbruget. Han er ramt af sklerose og pensionist, mens ægtefællen har gensidig forsørgerpligt, og parret har normalt et rådighedsbeløb på omkring 4000 kroner hver måned.

- Vi skruede ned for varmen, så meget vi kunne, og begrænsede forbruget af elektroniske produkter. Alternativet var, at vi ikke kunne betale vores regninger og blev sat på gaden, siger Steen Korsgaard til TV 2.

Hvis jeg bare havde fyret op for varmen, havde jeg fået en varmecheck. Hvad er rimeligheden i det?

Lotte Jensen, boligejer.

Resultatet var, at hans hus i december havde et elforbrug på 1222 kilowatt-timer. Dermed har han ikke været berettiget til en varmecheck.

- Jeg sidder tilbage med en følelse af, at politikerne ikke støtter dem, der virkelig har behov for hjælp. Hvis ikke du har råd til at bo i en stor bolig og har store udgifter, så kan du ikke få hjælp. Det er fuldstændig tåbeligt, siger Steen Korsgaard.

Enlig mor føler sig til grin

Han er én af mange danskere, som den seneste uge har henvendt sig til TV 2 med samme undren.

Mange skriver, at de slet ikke var bekendt med kravet om et minimumsforbrug for el-opvarmede boliger, og endnu flere stiller sig uforstående over for kravet.

Pensionister og enlige på offentlig forsørgelse i mindre boliger skriver, at de føler sig forbigået, selvom deres økonomiske situation er presset, og deres varmeregninger procentvis er steget lige så meget som folk i større boliger.

Lotte Jensen fra Midtsjælland er enlig mor og på dimmitendsats. Hun fortæller til TV 2, at hun er vred over minimumskravet til elforbrug.

- Jeg vil ikke lyde som et offer, og jeg er vant til at klare mig. Men på grund af min økonomi har jeg ikke råd til store regninger, så for at være ansvarlig havde jeg hen over vinteren kun varme på, når min søn var hjemme. Når jeg var alene, brugte jeg i stedet masser af varmt tøj og varme tæpper, siger hun.

Hun havde i december 2021 et elforbrug på 1477 kilowatt-timer – altså blot 23 færre end minimumsgrænsen.

- Nu føler jeg mig til grin. Hvis jeg bare havde fyret op for varmen, havde jeg fået en varmecheck. Hvad er rimeligheden i det? siger Lotte Jensen.

Venstre kalder udbetaling kaotisk og skæv

Siden udbetalingen af varmechecken til over 400.000 danskere i sidste uge har der været kritik af uddelingen.

Mange er skuffede over ikke at være omfattet – for eksempel fordi deres varmekilde ikke er omfattet – mens fejl har betydet, at et ukendt antal boligejere enten uberettiget har fået en varmecheck eller ingen penge har fået, selvom de er berettiget til hjælp.

FAKTA: Hvem kan få varmecheck?

Varmechecken på 6000 kroner blev 10. august 2022 automatisk udbetalt til over 400.000 danskere.

For at være berettiget, må din husstands samlede indkomst i 2020 ikke have været over 650.000 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag.

Derudover skal boligen per 1. januar 2022 være registreret i BBR med en af disse tre varmekilder:

Naturgas

Fjernvarme med høj gas- og/eller elandel

Elektricitet med et elforbrug på over 1500 kilowatttimer i december 2021

Venstres klimaordfører, Marie Bjerre, siger til TV 2, at udbetalingen virker til at være lige så kaotisk og skæv, som hendes parti advarede om under forhandlingerne i foråret.

- Jeg synes, det er en ødsel med pengene og økonomisk uansvarligt at udbetale 6000 kroner til rigtig mange danskere, som ikke har haft behovet. Samtidig har man ikke ramt mange af dem, som burde have haft hjælp, siger hun.

Ifølge Marie Bjerre har hun også modtaget henvendelser fra borgere, der undrer sig over rimeligheden i, at der er har været et krav om minimumsforbrug på elvarme, men ikke for andre varmekilder.

Hun nævner som eksempel en ældre mand, som havde været på 14 dages juleferie hos familien og derfor havde slukket for varmen. Det medførte, ifølge hende, at han i december havde et forbrug under grænsen på 1500 kilowatt-timer, selvom han i andre måneder lå over.

- Vi sagde, at det ville gå galt, men det var som om, at ministeren ikke ville lytte, siger Venstre-ordføreren.

S forsvarer fordeling

Bag aftalen om varmechecken står Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Alternativet.

Det har torsdag ikke været muligt for TV 2 at få et interview med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Heller ikke Socialdemokratiets ordfører på området, Anne Paulin, har haft mulighed for et interview, men hun har sendt et skriftligt svar til TV 2.

Her forklarer hun, at det var nødvendigt at sætte en grænse et sted, og at aftalepartierne har forsøgt at indrette varmechecken, så den målrettes dem med det største behov.

Skæringspunktet med minimum 1500 kilowatt-timer for elopvarmede boliger er sat ud fra en betragtning om, at det er omkring det niveau og herover, at udgifterne begynder at være sammenlignelige med det niveau, som mange gaskunder oplever.

- Men jeg forstår selvfølgelig godt, at det kan være dybt frustrerende, hvis man lige netop falder uden for målgruppen, skriver Anne Paulin.

S-ordføreren påpeger, at mange pensionister også har haft adgang til en ekstra ældrecheck på 5000 kroner, og at elafgiften sænkes i år og yderligere næste år.

Anne Paulin mener derfor stadig, at den automatiske fordeling af varmechecken ud fra de opsatte betingelser var den bedst mulige løsning.

- Hvis vi havde valgt en administrativ tung ansøgningsproces, er det vigtigt at understrege, at ingen af de over 400.000 danskere, der har modtaget varmecheck, ville have fået den på nuværende tidspunkt. I så fald ville den først kunne udbetales engang i løbet af 2023, skriver hun.

Boligejer ønsker ny uddeling

Onsdag fortalte Dan Jørgensen til DR, at han vil drøfte med partierne bag aftalen om varmechecken, om der kan findes en løsning for tilbagebetaling af penge, som fejlagtigt er blevet udbetalt.

Borgere, der ikke automatisk har fået en varmecheck, selvom de er berettiget til det, vil få mulighed for at ansøge om pengene, men først i begyndelsen af 2023.

Der er på nuværende tidspunkt dog ikke lagt op til at udbyde varmecheck til nye grupper.

Det er selvom, at situationen for boligejere med el-opvarmede hjem er ikke blevet bedre af, at elprisen i øjeblikket er på vej mod sit højeste niveau i mere end et årti.

Steen Korsgaards budskab til politikerne er derfor klart:

- Hvis man mener det alvorligt, at man vil hjælpe dem, som er hårdest ramt, burde man lave en ny runde for grupper, som ikke er omfattet af de nuværende regler, men burde have været det, siger han til TV 2.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.