Brian beholder valgplakaterne: - Partiet er mere end Pernille Vermund
Står det til byrådsmedlem i Thisted Kommune, skal partiet kæmpe videre.
Brian Nielsen har allerede valgplakaterne klar.
Omkring 50.000 kroner har han investerede i plakaterne, som skulle gavne både Nye Borgerlige, hans egen - og Pernille Vermunds næste valg.
Nu er formanden og frontfiguren Vermund ikke Nye Borgerlig, men Liberal Alliance, og det ærgrer Brian Nielsen, byrådsmedlem for Nye Borgerlige i Thisted Kommune.
- Man har jo et standpunkt til man tager et andet. For et år siden var hun meget skeptisk over, at andre skiftede parti, og ikke afgav sit mandat til partiet. Det kunne man passende have gjort her også, men sådan er politik jo, siger Brian Nielsen.
På loftet i hjemmet i Thy ligger bunken af valgplakater så og venter på næste valg. På nogle af dem er en smilende Pernille Vermund.
- Min dreng kan vel bruge dem til at tegne på, eller jeg kan lave et bål af dem til Sankt Hans, siger Brian Nielsen.
Helt spildt er pengene dog ikke, slår han fast. For han har tænkt sig at fortsætte kampen for Nye Borgerlige.
- Jeg håber ikke, de har været forgæves. Det tror jeg ikke på. Vi kører videre - og det er derfor, de stadig er her, siger Brian Nielsen.
- Partiet er mere end en dame, som ikke har sine holdninger længere.