Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Udenlandske 'spøgelsesskibe' støvsuger danske farvande for fisk: - De tæppebomber jo

Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Fiskeristyrelsen erkender, at der i årevis ikke har været styr på reglerne, og at der er risiko for, at hollændere skjuler ulovligt fiskeri.

De er enorme. De hollandske bomtrawlere, som lige nu sejler rundt i dansk farvand i jagten på fisk.

Men trods deres længde på over 40 meter kan TV 2 nu afdække, at mange hollandske bomtrawlere bevidst forsøger at skjule sig på havet.

En optælling, som TV 2 har lavet i samarbejde med researchkollektivet NOIR og den hollandske avis NRC Handelsblad, viser, at 30 ud af 31 hollandske trawlere, som det seneste år har fisket i Danmark, flere gange har sejlet som såkaldte 'spøgelsesskibe'.

Det vil sige, at de har slukket deres ellers lovpligtige positionssignal, også kaldet AIS, så andre skibe ikke kan se dem.

Og i enkelte tilfælde har signalet være slukket i op mod halvdelen af den tid, de var i dansk farvand.

Dét er bemærket af flere af de lokale fiskere i det nordvestjyske:

- Det er jævnt tit, at der lige pludselig - og især om natten - kommer sådan en stor damper farende ud af det blå. Vi har ikke set ham på nogen af vores instrumenter, siger Per Jensen, der er fisker i Hirtshals, og fortsætter:

- De ødelægger vores fiskeri. Men der er ingen, der gør noget.

René Olsen, der fisker i Hanstholm, bakker op. Han har oplevet det samme "mange gange" og er før blevet overrasket af hele otte bomtrawlere uden signal, hævder han.

Hollandsk bomtrawler losser i Hanstholm. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Anklages for at fiske ulovligt

Alle skibe over 15 meter skal være udstyret med en AIS, der er et positionssignal, som skal sikre, at skibene kan se hinanden, og dermed forhindre kollisioner til havs.

Det er ulovligt at slukke signalet - medmindre der er trusler fra pirater eller lignende. Alligevel slukker de hollandske bomtrawlere det i stor stil.

AIS og VMS

AIS er et automatisk informationssystem, der gør det muligt at udveksle oplysninger mellem skibe indbyrdes og mellem skibe og landstationer. Et skib udstyret med AIS udsender hele tiden oplysninger om for eksempel skibets navn, position, kurs, fart, dybgang, skibstype og oplysninger om skibets last med mere via en VHF-radioforbindelse til andre AIS-udstyrede skibe og til AIS-stationer på land.

Den er udviklet for at undgå kollisioner til havs.

Fiskefartøjer med en længde på mere end 15 meter skal være udstyret med AIS, og den skal altid være tændt under sejlads. Kun hvis der er overhængende fare for sikkerheden, eksempelvis pirateri, må den skrues ned eller slukkes.

VMS (Vessel Monitoring System) er et satellitbaseret overvågningssystem, som registrerer fartøjets position cirka en gang i timen.

Fiskefartøjer over 12 meter skal udsende VMS-signaler, og modsat AIS kan der hverken skrues ned eller slukkes for VMS. VMS-data er ikke offentligt tilgængelig, men bruges af myndighederne til at overvåge skibstrafikken.

Og de nordvestjyske fiskere er ikke i tvivl om, hvad der foregår.

De anklager hollænderne for at fiske tættere på kysten end de 12 sømil, de må, for at snyde med kvoterne – og for at slukke for signalet for ikke at blive opdaget.

Per Jensen har fisket hele sit liv. Foto: Ole Jakobsen / TV 2
Og han har de seneste 30 år råbt op om, at der bliver gjort for lidt for danske fiskere. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

- Du ser kun en brøkdel af dem, for de har altid slukket AIS’en, siger Per Jensen og fortsætter:

- De tæppebomber jo. Der er totalt ryddet, når de har været her.

Hårdhændet fangstmetode

Modsat bundtrawl, hvor nettet trækkes hen over bunden på gummihjul – og som er en meget almindelig fiskerimetode blandt danske fiskere, herunder Per Jensen – så foregår bomtrawl ved, at en stor jernbom på to meter trækker tonstunge metalkæder hen over havbunden.

Foto: TV 2

Biologer har for længst dokumenteret, at bomtrawl er meget brutal for faunaen på havbunden, da den forårsager "markante ødelæggelser", og både fiskeriminister Rasmus Prehn (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) har flere gange sagt, at de vil have bomtrawl forbudt.

Ifølge Fiskeristyrelsen er der for tiden omkring 15 bomtrawlere med hollandsk flag i dansk farvand, men nogle år kan der være flere end 50.

En hollandsk bomtrawler i færd med at losse sin fangst. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Og bliver der ikke sat en stopper for det, kan det få store konsekvenser for danske kystfiskere, lyder det fra formanden for Kystfiskerlauget i Thorup Strand:

- Så forsvinder Thorup Strand, så det ​er en kamp på liv og død mellem brutalt bomtrawleri og så de skånsomme fangstmetoder som snorevod og garn, som vi bedriver, siger Thomas Højrup.

Siden bomtrawlerne kom til Danmark i 2017, har fiskerne i Thorup Strand kun fanget en tredjedel af de rødspætter, de plejede at fange, fortæller han.

"Bullshit"

Fiskeristyrelsen understreger, at manglende AIS-signal også kan skyldes, at senderen ganske enkelt er gået i stykker - eller at der er atmosfæriske forstyrrelser.

Men styrelsen bekræfter, at der ikke er nogen ”tvivl om, at fartøjer i visse tilfælde slukker for deres AIS for at sløre ulovligt fiskeri”.

En af dem, der ofte sejler uden AIS, er hollandske Marie-José, som TV 2 finder på Thyborøn Havn.

Da vi møder besætningen på kajen, har bomtrawlerens signal været slukket i ni dage, selvom den har været på havet for at fiske. Men Marie Josés kaptajn, Klaas Kramer, har ikke meget til overs for de nordvestjyske fiskeres kritik:

- Det er noget 'bullshit', lyder det kort og kontant.

Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Han fortæller, at han ikke slukker for at snyde, men for at skjule de bedste fiskesteder fra konkurrenterne. Alligevel er Marie José en af de bomtrawlere, der er blevet snuppet i at fiske indenfor 12 sømilgrænsen.

"Det gør alle hollændere"

Den hollandske bomtrawler Jolissa er en anden af dem, der ifølge TV 2's research det seneste år har sejlet med slukket AIS på over halvdelen af sine sejladser i dansk farvand.

En ung mand på dækket vil til at starte med gerne svare på, hvorfor de slukker:

- Det gør alle hollandske fiskere... De øh…., siger han på engelsk, inden han vender sig mod en kollega på dækket og slår over i hollandsk:

- Hvordan siger man, at "de slukker, fordi de ikke vil ses på havet"?

Herefter giver kollegaen ham besked på ikke at sige mere.

Skruer ned til laveste niveau

Ingen af kaptajnerne på hverken Jolissa eller Marie José mener dog, at de bryder loven. De har nemlig fundet et trick. De skruer AIS’en ned til laveste niveau, fortæller de:

Så hvis du skruer volumen ned til laveste niveau, så mener du ikke, det er ulovligt?

- Nej, fordi den er stadig tændt. Næsten alle gør det, siger kaptajnen på Jolissa.

De hollandske bomtrawlere er over 40 meter lange. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Også skipperen på Marie José skruer ned.

- Jeg har den altid på lavt niveau.

Men det er jo ulovligt?

- Du siger, det er ulovligt, men jeg er kaptajn på den her båd, og jeg har aldrig hørt, at det skulle være ulovligt. Jeg må gerne skrue ned, siger kaptajnen.

Skal sanktioneres med bøde

Slukket AIS har i årevis givet anledning til stor debat. Men på trods af at slukket AIS-signal jævnligt indgår i overtrædelsessager om for eksempel misrapportering af fangster, er der ikke uddelt én eneste bøde for slukket AIS som en isoleret lovovertrædelse, oplyser Fiskeristyrelsen.

Årsagen er, at styrelsen ikke selv har kunnet gennemskue reglerne:

- Der har været tvivl om, hvordan de her regler skulle fortolkes, de er som sagt meget komplicerede. Der har været behov for en afklaring, den har vi nu, og nu vil vi se på, hvordan vi kan sanktionere, siger Uffe Sveistrup, som er chefkonsulent i Fiskeristyrelsen.

Hvis det lykkes at tage et skib på fersk gerning, kommer det fremover til at koste fiskeren omkring 10.000 kroner, oplyser Fiskeristyrelsen.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.


Der bliver kastet ulovlige kanonslag uden for Jonas’ dør hver dag

Foto: TV MIDTVEST

Flere borgere er utrygge over, at unge drenge kaster kanonslag i Thisted Midtby. Nu forsøger én af dem at nå ud til forældrene.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.


Årelang ventetid: - Man kan lige så godt sige til folk, at de ikke kan få behandlet deres klage

Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) kritiserer sagsbehandlingstiden i Familieretshuset.

Til trods for at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere, så tager det stadig 2,5 år at behandle en klage over en værge.

Det er ikke ligefrem rosende ord Familieretshuset har fået med på vejen, når det gælder sagsbehandlingstiden i værgesager i de seneste år. Det er blevet kritiseret af både eksperter og borgere.

Til trods for, at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere i 2024, så viser det sig nu at sagsbehandlingstiden er lige så lang nu, som den var for seks måneder siden. Det er helt uholdbart mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt for nu at sige det rent ud. Altså de tider, man opererer med her fra familieretshusets side, det svarer jo til at sige til folk, at der er ingen mulighed for at få jeres sag behandlet, siger retsordføreren.

Gik nær glip af 1,2 millioner kroner

I en række artikler og tv-indslag har TV2 Nord beskrevet hvordan pårørende, der har et familiemedlem, der er underlagt en økonomisk værge bliver behandlet. Værgen for Birthe Okholm glemte at melde en sag til et forsikringsselskab. Det betød at kvinden nær var gået glip af en erstatning på 1,2 millioner kroner.

I løbet af 2024 har Familieretshuset ansat 20 flere medarbejdere til området. Alligevel er sagsbehandlingstiden stadig 2,5 år - det samme som for et halvt år siden. I et skriftligt svar til TV2 Nord beklager familieretshuset situationen.

'Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne på værgemål er for lange, og vi beklager de gener, det har for de berørte borgere. Vi forstår fuldt ud, at de lange sagsbehandlingstider i nogle af sagerne, er utrolig svært for de borgere, der må vente længe på behandling af deres sag', skriver Maria Wenzel Sørensen, der er kontorchef for værgemål i Familieretshuset.

Flere sager om værger

Familieretshuset har oplevet en stigning på værgemålsområdet, og ifølge kontorchefen er det årsagen til at sagsbehandlingstiden ikke falder. Antallet af sager på værgemålsområdet er de seneste år steget fra 21.620 sager i 2019 til 32.652 sager i 2023.

Den forklaring er Preben Bang Henriksen ikke tilfreds med.

- Jeg kan kun konkludere, at om man så ansætter nok så mange mennesker der, så er jeg bange for, at sagsbehandlingstiden bliver den samme, siger Preben Bang Henriksen.

- Det kan jo ikke passe

Retsordføreren vil nu tage sagen op med justitsminister Peter Hummelgaard. Preben Bang vil have ministeren til at se på, om der er opgave man kan tage fra Familieretshuset for at frigive ressourcer, så sagsbehandlingstiden kan komme i vejret.

- Det kan jo ikke passe, at hver eneste småting skal behandles i familieretshuset. Det hviler så på os her på Christiansborg at få lavet det om, så de ikke skal sidde og behandle alt muligt, siger Preben Bang Henriksen.


Landskendt kolonihave har fået ny formand – som også elsker regler

Foto: TV 2

Tina Lysholk, Nanna Larsen og Finn Lund Nyby er alle tre med i 'Balladen om kolonihaven'.

Der er gået noget tid, siden kameraerne slukkede i kolonihaven, og siden er mange ting både sket og ikke sket.

Det allersidste afsnit af ’Balladen om kolonihaven’ er løbet over skærmen.

Men det betyder ikke, at det hele er slut.

For livet går jo ufortrødent videre i Jørgen Berthelsens Minde. Og med så mange karakterer, konflikter og kampe måtte serien jo nødvendigvis ende med et par løse tråde.

Kjeld Sørensen, også kendt som 'Fjolle' - sætter Dannebrog op i sin have i Jørgen Berthelsens Minde. Foto: TV 2

Vi forlod Jørgen Berthelsens Minde, lige da beboerne var blevet enige om at bruge masser af penge på at opgradere den store fællesgræsplæne.

Formand Finn Lund Nyby trak sig endegyldigt for at gå ind i lokalpolitik. Og det efterlod jo endnu engang en tom formandsstol i haveforeningen.

Så hvad så med det hele nu?

Den nye formand

Sæsonen startede med en larmende stilhed til den ekstraordinære generalforsamling, da en ny formand skulle vælges.

Det scenarie gentog sig, efter kameraerne endegyldigt slukkede efter sæsonen, og efterfølgeren til Finn for anden gang skulle findes.

- Jeg ville egentlig ikke være formand, siger Nanna Larsen, som allerede sad i bestyrelsen.

Der var ikke mange hænder i vejret, da man kunne melde sit kandidatur til formandsposten - hverken før eller efter 'Finn-æraen'. Foto: TV 2

Men da en af de ældre i kolonihaveforeningen efter noget tids stilhed blev opfordret til at stille op, tog hun en beslutning.

For tiden er blevet digital i Jørgen Berthelsens Minde.

- Jeg vidste, at vedkommende, der stillede op, ikke havde så meget styr på det digitale. Og jeg ville ikke tilbage til de gamle systemer, så jeg stillede op, siger hun.

Nanna Larsen tog roret i Jørgen Berthelsens Minde, da ingen andre rigtigt ville. Foto: TV 2

Nanna Larsen blev valgt som formand i juli 2024, og selvom der lige skulle gå 14 dage, hvor især den ældre generation skulle knurre af, så er hun glad for, at hun gjorde det.

- Det har stået meget stille herude i 30 år. Ikke at Inger (foreningens tidligere formand, red.) var en dårlig formand, men når det har været den samme formand i 30 år, så har man måske ikke fulgt helt med tiden. Så vi har lidt at indhente, siger hun.

Og med en ny bestyrelse, bestående af en blanding af nye og gamle, ser Nanna Larsen positivt fremtiden.

Ny formand, næsten ny stil

Nanna Larsen er overordnet set blevet taget godt imod som ny formand.

Også selvom hun deler et af Finn Lund Nybys store principper.

- Når det kommer til det lavpraktiske med regler og retningslinjer, så er jeg enig med Finn, siger hun.

- Der er de regler, der er. Og det er det, vi har at gå ud fra. Jeg kan ikke lade folk have mere ukrudt i hækken, bare fordi jeg kan lide dem. Så der er jeg på linje med Finn.

Nanna Larsen sad også i bestyrelsen, da Finn Lund Nyby var formand. Foto: TV 2

Forskellen på de to ligger mere i personligheden.

Ifølge Nanna Larsen er Finn Lund Nyby en født ledertype, der går forrest og tidligt tager styringen.

- Og det er jeg nok i bund og grund ikke. Jeg vil hellere høre, hvad folk har at sige først, før jeg siger noget, fortæller hun.

Hun har ikke mødt den mur af brok, som Finn Lund Nyby oplevede. Og når folk så alligevel brokker sig over, at de får en bøde for en for høj hæk, så tager hun det ikke personligt.

Hun betragter det mere som en irritation over, at bestyrelsen håndhæver en regel, som haveejeren har overtrådt.

Nanna Larsens stil som formand er at søge dialogen med beboerne i kolonihaveforeningen, inden hun og bestyrelsen træffer en beslutning. Foto: TV 2

Til hverdag arbejder Nanna Larsen som pædagogisk assistent. Et job, som kommer hende til gavn i rollen som formand.

- Hvis et fireårigt barn er sur på mig og synes, jeg skal gå væk, så tænker jeg: ”Ja, det er du lige nu, men det skal nok gå over.” Det bruger jeg også her, fortæller hun.

Og på den måde er der ikke meget forskel på at være 4 eller 74.

Lokalpolitikeren Finn

Han fik to sæsoner som Danmarks måske mest kendte kolonihaveformand.

Med sin kontante lederstil delte han vandene både på og uden for skærmen.

Det var ikke alle i Jørgen Berthelsens Minde, der var lige glade for at se Finn Lund Nyby tilbage som formand i starten af sæsonen. Foto: TV 2

Men det var nu ikke det, der fik ham til at stoppe som formand i Jørgen Berthelsens Minde.

- Jeg har, som alle andre, kun 24 timer i døgnet. Og jeg gjorde op med mig selv, hvordan jeg vil bruge den tid, fortæller Finn Lund Nyby.

Det var ikke brokkeriet, der fik ham til at stoppe. Men pludselig kunne han godt bruge sin tid et andet sted.

Nogen – og han vil ikke sige hvem – så et potentiale i ham og opfordrede ham til at stille op i lokalpolitik.

Det gjorde han, og han blev valgt som officiel kandidat for Socialdemokratiet i Aalborg centrum.

Som politiker skal man som bekendt forvente at skulle håndtere brokkehoveder. Lidt på samme måde, som når man er kolonihaveformand.

Formand Finn Lund Nyby har været centrum i flere konflikter i serien 'Balladen om kolonihaven'. Foto: TV 2

Men erfaringen i det kommer dog ikke herfra – men derimod fra hans job som socialpædagog.

- Her skal man kunne tilgå mennesker på forskellig vis, så det vil jeg også bruge som politiker, siger Finn Lund Nyby.

Som den sidste store ting som formand fik han sat gang i den store omlægning af fællesarealet uden for fælleshuset.

Fællesarealet

 Der er især én haveejer, der glæder sig til det færdige resultat.

Selvom plænen lige nu stadig er en plæne med nogle pæle i, så kan Tina Lysholk sagtens se fremtiden for sig.

- Det er enestående, det som landskabsarkitekten har lavet. Det bliver simpelthen så flot, siger hun begejstret.

Tina Lysholk har været en af de helt store støtter for det store fællesprojekt lige fra starten. Foto: TV 2

Projektet har en prisseddel på over en million kroner, og det var oprindeligt noget, som mange beboere i den nordjyske haveforening syntes var lidt pebret.

- Jeg fornemmer, at stemningen er vendt, siger Tina Lysholk.

- Jeg kan mærke, at dem, der ikke gad det her i starten, nu synes, at det måske er spændende nok.

Slutdatoen på projektet står dog hen i det uvisse. Det fortæller den nuværende formand, Nanna Larsen.

- Fællesområdet var Finns ansvar, og det mangler vi lige at få fordelt i bestyrelsen. Vi mangler stadig at søge fonde for at få det finansieret, siger hun.

Men når det hele er overstået, skulle det nye område med både kirsebærlund, 'vild med vilje'-område, insekthave og krydderurtehave gerne samle folk endnu mere.

De kommende zoner er markeret med græsslåning i fællesarealet. Men det egentlige arbejde med anlægningen er ikke gået i gang endnu Foto: TV 2

Selvom tv-programmet allerede har hjulpet med netop det.

- Det er skidegodt, at der kommer et tv-hold og prikker til os, for så kommer der nogle debatter i gang. Nu taler vi sammen på kryds og tværs. Det gjorde vi ikke før, siger Tina Lysholk.

Og ellers går livet nu bare videre i sin vante gang i Jørgen Berthelsens Minde.

Se 'Balladen om kolonihaven' på TV 2 Play.


Jagten er sat ind på den forsvundne kirke - nu leder Christian med radar

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Christian Vrængmose Jensen tror, at Aalborg Klosters oprindelige kirke var meget større end først antaget

Der er noget ved Aalborg Klosters oprindelige kirke, der ikke stemmer. Nu har Museumsinspektør Christian Vrængmose Jensen tilkaldt hjælp fra det vestjyske.

De ved, den er dernede et sted. Aalborg Klosters oprindelige kirke. Under parkeringspladsen ved Latinergyden og inde i klosterets gård og have.

De ved bare ikke, hvor stor den er.

Museumsinspektør Christian Vrængmose Jensen kan ikke få det til at stemme. Der er noget ved fortællingen om fortidens kirke, der ikke stemmer.

- De øvrige klostre fra Helligåndordenen har alle ret store klosterkirker. Såkaldte treskibs-kirker. Alligevel er fortællingen, at den oprindelige klosterkirke i Aalborg blot var en etskibs-kirke. Altså en markant mindre kirke. Det giver ingen mening, lyder det fra museumsinspektøren.

Janne Porsgaard Dam i gang med at scanne undergrunden under Adelgade i Aalborg

Skattejagten er sat ind

Derfor har Aalborg Museer tilkaldt assistance. Luftfotoarkæologisk center fra Holstebro Museum er kommet til byen, og med sig har de en såkaldt "geo-radar".

Se hele indslaget her.

Maskineriet, der minder om en krydsning mellem en plæneklipper og en selvkørende ukrudtsbrænder, sender radarbølger ned i jorden og ved at måle ekko'erne fra genstande i undergrunden, kan arkæologerne få et billede af jorden helt ned til fem meters dybde.

- Det er klart, at vi jo også kan se alle de moderne installationer som rør og ledninger, men dem må vi sortere fra, så vi kan få et billede af det, som er rigtigt interessant, forklarer Janne Porsgaard Dam, der betjener georadaren under dagens undersøgelser.

Håbet er, at man i 1500-tallet, da man rev kirken ned, efterlod fundamentet, så man her mere end 500 år senere kan genskabe omfanget af kirken og se, hvor murene stod i tiden før Reformationen.

Janne Porsgaard Dam er til dagligt museumsinspektør i Holstebro.

Imidlertid er det ikke planen at grave kirkens eventuelle efterladenskaber ud. Geo-radaren er alene et kortlægningsværktøj og kan kun bruges til at fortælle om der eventuelt er efterladt noget fra fortiden.

- Radaren kan ikke erstatte klassisk arkæologi, hvor vi udgraver, daterer og registrerer genstande fra fortiden, så den er kun et supplement til vores almindelige arbejde, slutter Christian Vrængmose Jensen, der forventer at få resultatet af radarundersøgelserne i løbet af et par uger.