Sygeplejersker raser over ny ordning: - Sådan behandler man ikke sine ansatte
Karina Vibeke Staal er en af de sygeplejersker, der bliver tvunget til at arbejde seks weekender om året på Aalborg Universitetshospital - og det selvom hendes arbejdsplads normalvis er i Hobro.
Flere sygeplejersker i Hobro overvejer at opsige deres job, efter det kom frem, at de fra august er tvunget til at arbejde i Aalborg seks weekender om året.
- Vi føler os som brikker i det her system.
Sådan lyder det fra 59-årige Karina Vibeke Staal, der har været sygeplejerske på Hobro Sygehus i 23 år. Et arbejde der indtil nu ikke har budt på vagter i weekenden.
Men fra august er hun og 64 andre nordjyske sygeplejersker tvunget til at tage weekendvagter på mave-tarm kirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital - hvis altså ikke, de vil miste deres job.
- Man går ind og siger, at jeg skal bruge min fritid for at få lov at passe mit arbejde. Og jeg er slet ikke interesseret i at bruge tid, energi og penge på den køretur til Aalborg. Derudover har vi lige solgt vores anden bil, så det vil gå ud over min familie, hvis jeg er afhængig af den i weekenderne, siger Karina Staal, der er rystet over, hvordan Region Nordjylland har valgt at gribe sagen an.
Mangler hænder
Grunden til, at de 65 sygeplejersker - hvoraf 19 kommer fra Hobro og resten fra Aalborg - skal hjælpe til på mave-tarm kirurgisk afdeling, er, fordi at afdelingen mangler hænder. Ifølge TV2 Nords oplysninger mangler afdelingen 15 sygeplejersker for at få vagtplanen til at hænge sammen.
Og det er nu den vagtplan, som andre sygeplejersker fra andre afdelinger skal hjælpe til med.
- Jeg har jo valgt at arbejde her i Hobro, hvor jeg bor, da det er en frihed ikke at have langt til og fra arbejde, og så elsker jeg mit arbejde her, siger Karina Staal.
Sig ja eller bliv opsagt
Kort før jul fik de 65 sygeplejersker besked om den nye ordning, hvilket betød, at de ville blive opsagt for at gøre det muligt, og derefter ville de få en ny kontrakt, hvor Aalborg Universitetshospital ville fremgå som yderligere arbejdssted.
Udmeldingen fra Region Nordjylland var også klar. Hvis ikke de 65 sygeplejersker takkede ja til den nye ordning, ville det blive betragtet som en opsigelse.
- Vi gider ikke blive behandlet sådan. Deres fine papirer, hvor de skriver, hvordan man opfører sig ordentligt over for ansatte, passer jo ikke, siger Karina Staal, som ikke har noget tilhørsforhold til hospitalet i Aalborg - kun under coronapandemien, var hun nødsaget til at hjælpe til i telte i Aalborg.
- Jeg føler det ikke som en trussel, jeg føler det som om, jeg er en brik, man kan flytte rundt med, men de er i deres gode ret til det, de har gjort og meldt ud, og det er fint. Jeg er bare ked af det på patienternes vegne, på fagets vegne, og jeg er faktisk også ked af det på Danmarks vegne, for jeg synes ikke, Danmark skal stå uden sygeplejersker, siger Karina Staal.
DSR bakker op om kritikken
Hos Dansk Sygeplejeråd møder ordningen også stor kritik, da de mener, at det vil have en negativ effekt og skræmme de ellers stærkt eftertragtede sygeplejersker væk.
- Tvang som metode er rigtig slemt. Lige nu ser vi generelt i vores sundhedsvæsen, at vores sygeplejersker forlader faget på grund af dårlige arbejdsforhold og en løn, der ikke er god nok. Derfor er det her en helt forkert vej at gå, siger Dansk Sygeplejeråds kredsforkvinde i Nordjylland, Christina Windau Hay Lund.
Vi føler os som brikker i det her system.
Karina Vibeke Staal
Især mener hun, at det er kritisabelt, at beslutningen er trukket ned over hovedet på den enkelte sygeplejerske.
- Der kan være en problematik omkring transport, hvordan kommer man frem og tilbage, og så et spørgsmål om økonomi, når man pludselig får en merudgift i forhold til transport - og så kan der være noget i forhold til privatlivet og fagligheden, siger hun.
Vi har været nødsaget til det
Ifølge chef for det kirurgiske område på Aalborg Universitetshospital, Lars Maagaard Andersen, har ledelsen set sig nødsaget til at hente sygeplejersker ind udefra, for eksempel de 19 fra Hobro, for at dække et større bemandingsbehov. Gennem efteråret og vinteren har det nemlig ikke lykkedes hospitalet at finde de 15 sygeplejersker, der mangler i mave-tarmkirurgisk afdeling.
- Vi mangler arbejdskraft, og vi har derfor valgt at bruge den kapacitet, der også er i Hobro for at løse de sygefaglige opgaver, siger Lars Maagaard Andersen og forklarer, at han mener, der kan være flere fordele i den besluning.
- Så kan vi fordele de ulemper, der er ved vagter i sengeafsnittene med dem, der normalvis har vagt hver 2-3 weekend med nogle, der slet ikke har weekendvagt. Derfor synes vi, det er rimeligt at fordele de ulemper, der er ved at have vagt i weekenden ud på nogle flere sygeplejersker, siger han.
Helheden i patientplejen er vigtig
Lars Maagaard Andersen forstår godt, at sygeplejerskerne - i især Hobro - er frustrerede.
- De føler, de vilkår, de er ansat under, har ændret sig, hvilket de også har, men vi gør det for at se helheden i patientplejen på hospitalerne, siger han.
En af problematikkerne for Karina Vibeke Staal er også, at nogle af sygeplejerskerne kan føle sig usikre på, om de kan varetage de nye opgaver. Ifølge Lars Maagaard Andersen får alle et uddannelsesprogram, så de kan føle sig trygge.
- Jeg kan godt forstå, man føler, man er en brik, der bliver flyttet, men vi må se på det store hele, for vi har borgere, hvor vi skal tilbyde god sygepleje, og det tror jeg, det her kan, siger han.
Men hvordan kan tvang være forbedrende for et godt arbejdsmiljø?
- Jeg kan godt forstå, de føler sig udfordrede med de nye vilkår, men vi bliver nødt til at se på, at vi er meget udfordret på arbejdsmiljøet på sengeafsnittene, og det er den balance på arbejdsmiljø de to steder, vi er nødt til at prøve at balancere, så der bliver tålelige arbejdsmiljøer alle steder, siger Lars Maagaard Andersen.
Jeg har øjnene åbne, og så kigger jeg efter, om der kommer noget.
Karina Vibeke Staal
Lignende ordninger flere steder
Ifølge Lars Maagaard Andersen er det ikke noget nyt, at personale i det nordjyske sygehusvæsen arbejder flere steder.
- Vi har også læger fra Aalborg, der ugentligt arbejder i Hobro, siger han.
Og han vil ikke udelukke, at lignende ordninger kan finde sted igen.
- Vi ved ikke, hvordan rekrutteringssituationen bliver fremadrettet, men man kunne godt se ind i at få mere personale til at pleje patienterne i de områder, hvor vi er presset.
Flere overvejer opsigelse
Karina Staal og kollegerne kan godt forstå, at der skal handles for at forhindre mangel på sygeplejersker. For Karina Staal handler modviljen ikke om manglende kollega-solidaritet, men om håndteringen. For eksempel får sygeplejerskerne hverken betalt kørsel eller en lønforhøjelse.
- Vi får aldrig noget. Og jeg vil ikke have ynk for os overhovedet, men nu tror jeg bare, vi er nået dertil, hvor vi ikke gider mere, og hvor nok er nok.
I Hobro har de 19 berørte sygeplejersker næsten ikke talt om andet, siden de fik beskeden kort før jul. Og det mener Karina Staal er gået ud over det vigtigste, som for hende er sygeplejen og patienterne. Hun fortæller også, at flere overvejer at sige op.
- Jeg har øjnene åbne, og så kigger jeg efter, om der kommer noget, jeg virkelig kunne brænde for. Men jeg har et godt job lige her i Hobro, som jeg brænder for, men det skal ikke blive for surt og træls at tage til Aalborg, for så stopper jeg, siger Karina Staal.
